Q&A med Christina Holm Eiberg
10 hurtige til Vestagers spindoktor

EU-kommisær Margrethe Vestagers spindoktor, Christina Holm Eiberg.

Skrevet af

Redaktionen Kforum

1014 artikler

57 indlæg

Udover at være EU-kommissær i Bruxelles er Margrethe Vestager hele Danmarks titaner, der er blevet kåret til at være blandt verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker af New York Times Magazine, fordi hun ikke er bange for at lægge sig ud med tech-giganter som Apple og Google. Man kunne måske få det indtryk, at Vestager er en enmandshær, folkets David til kapitalismens Goliat, men i kulissen har hun altid Christina Holm Eiberg ved sin side. Vi har stillet spindoktoren 10 hurtige spørgsmål.
1: Hvordan er det at være rådgiver for et af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker?
 
Det er frem for alt et internationalt job – både fordi jobbet er i EU-Kommissionen, og fordi vi på konkurrenceområdet har en stor kontaktflade både i og uden for EU. Jeg arbejder i kabinettet, hvor vi er seks forskellige nationaliteter. Derudover koordinerer jeg kabinettets kommunikation med Kommissionens talsmandsservice og med generaldirektoratet, der arbejder med konkurrencesager.
 
Så det er et samarbejde med personer fra stort set alle 28 nationaliteter. Den internationale dimension giver også en volumen, der er stor set fra en dansk synsvinkel: For eksempel fik kommissæren i 2016 over 1000 invitationer til at deltage i arrangementer i det meste af verden. Og afgørelsen om, at Irland havde givet Apple en ulovlig skattefordel blev fx vist i over 900 forskellige tv-stationers nyhedsindslag verden over.
 
Foran Berlaymontbygningen i Bruxelles (hvor EU-Kommissionen holder til). Vestager bliver interviewet af irsk tv (RTÉ) den 30. januar dagen før hun rejser til Dublin for at møde det irske parlaments finanskomité for bl.a. at diskutere Kommissionens afgørelse i sagen om Apple, der fik en ulovlig skattefordel i Irland. Kilde: Privatfoto.
 
2: Hvem er dit forbillede?
 
Det har jeg aldrig tænkt på, men jeg har til gengæld været heldig igennem årene at have inspirerende og dygtige kollegaer.
 
3: Når det nu ikke handler om genvalg – hvad er dine succeskriterier så?
 
Vores mål med kommunikationen er altid at gøre den så direkte og vedkommende som muligt. Målgruppen på konkurrencesager er os som forbrugere. Det handler om at forklare, hvordan de beslutninger, der bliver taget på konkurrenceområdet, gør Europa til et mere retfærdigt sted. Det giver os som forbrugere bedre valgmuligheder.
 
4: Hvad er det for et brand, I har bygget op om Vestager i Bruxelles?
 
At hun siger, hvad hun vil, og så gør det, hun siger. Det er ikke et mål i sig selv at brande. Målet er, at kommissærens handlinger stemmer overens med de beslutninger, hun kommunikerer. Sådan lidt ’don’t tell it, show it'.
 
Margrethe Vestager har fået ry for ikke at være bange for at lægge sig ud med tech-giganter som fx Apple og Google. Kilde: Getty
 
5: Man hører meget om de store sager som fx Google og Gazprom – men hvad tager egentlig din/jeres tid?
 
Der er mange statsstøttesager og fusionssager, som medierne ikke dækker. For eksempel blev der alene i 2016 notificeret 350 fusionssager. Og vi havde i 2015 tæt på 700 statsstøttesager
 
6. Facebook er blevet det nye massemedie for politikere. Hvad har det betydet for rådgiverrollen – og hvad betyder det for den politiske kommunikation?  
 
Twitter er kommissærens foretrukne kanal med mere end 193.000 følgere fra mange forskellige lande. Det er også den, der bliver brugt aktivt til at formidle afgørelser om sager. Krydret med stemning fra oplevelser, møder og rejser.
 
7: I Danmark kunne Vestagers dag begynde meget tidligt med akut brandslukning pga. opblusning af en betændt politisk sag. Hvad er det, der kan brænde akut på i Bruxelles?
 
Konkurrenceporteføljen er anderledes end de andre kommissærers, da den handler om at håndhæve loven og at sikre, at traktaten bliver overholdt. Det betyder, at der hele tiden er en lind strøm af sager, der skal holdes øje med. Og så skal hun også være opdateret om, hvad der er i øvrigt er på agendaen.
 
8: Hvad er Vestagers renommé i Bruxelles? Er hun en jernlady, den danske viking, der bekæmper de store eller ...? På Times' liste optræder hun under Titans 
 
Det lader vi andre om at vurdere.
 
Times' video med de 100 mest indflydelsesrige mennesker, der indeholder alt fra politikere til filmstjerner.
 
9: DK hader EU – Vestager elsker EU. Hvordan håndterer I det kommunikativt?
 
Heldigvis arbejder mange politikere i både Europa-Parlamentet og Folketinget på at nuancere forståelsen for den europæiske del af vores demokrati, og det bidrager kommissæren også meget aktivt til ved at stille op til europæiske debatter, foredrag og briefinger med både danske politikere og medier.
 
10: Hvad er visionen for de resterende 2 1/2 år?
 
At fortsætte i de spor, der allerede er lagt…Opgaven som konkurrencekommissær handler om at være garant for, at traktaten bliver overholdt. Det skal meget gerne afspejles i det daglige arbejde, i de beslutninger, der bliver taget, og i den kommunikation, vi laver. Også de næste 2½ år, så vi kan sikre, at den næste konkurrencekommissær i 2019 overtager en stærk portefølje.

Relaterede artikler

Det sidste spin-kuld? - Regeringen er klar med endnu en omgang udskiftning på spin-bænken, selvom den politiske svingdør ellers ikke har stået s...
Vigtige menneskers vigtigste graf - Kforum har bedt en række af landets mest dagsordensættende mennesker om at give deres bud på den vigtigste graf lige nu....
#det handler om Morten - Siden formandsskiftet har De Radikale været i frit fald, og nedturen forstærkes af terrortragedien: Partiet har efterhån...
Valget sker på Twitter - Fokuseringen på sociale medier har aldrig været større i en valgkamp. Samtlige partier og langt de fleste kandidater sat...
Spin din egen exit - Livet som særlig rådgiver er et liv på lånt tid - for når ministertaburetten skal gives videre, følger det også, at spin...
Flere løftebrud = flere stemmer - Danskerne er dødtrætte af den politiske debat, og det er politikerne egentlig også selv. Tillid og troværdighed rasler n...
Hvad med Vestager i virkeligheden? - Jens Thomsens “Kommissærens første 100 dage” om Margrethe Vestagers start som EU-kommissær er udkommet. Jens Thomsen har...
Er spindoktorerne vor tids sofister? - Der er noget genkendeligt ved spindoktorernes blakkede ry og omtale. Det er den selvsamme svada, det gamle Grækenlands s...
Antorinis spindoktor skal sætte TDC på dagsordenen - Lise Borup Krogsgaards helte er Nelson Mandela, Madeleine Albright og Barack Obama. Personer der går forrest og vil noge...
Løkkes ex-spindoktor: Jeg ville gerne have været Indiana Jones - Glæden ved en ristet frankfurter, en 10,5 meter høj lift og Gandalf er stor hos kommunikationschefen hos Danske Regioner...
Spin din sandhed i det postfaktuelle samfund - Stadig flere informationskilder konkurrerer om at præge befolkningen, og med den strategiske kommunikations indtog i pol...
Taber Mette på sin tavshed? - I årtier har politisk kommunikation sagt, at vejen til at sætte og vinde dagsordener går gennem proaktivitet, klare mark...
Troværdig kommunikation efter Trump - Autenticitetszonen er blevet udvidet: Brugt rigtigt kan grovheder, løgne og direkte amoral styrke en politisk kandidat. ...
Er der en spindoktor til stede? - En toppolitiker står jævnligt midt i det, der kan betegnes som en definerende situation. Det er situationer, der har sto...
Støjbergs kriger - Det er nærmest umuligt at overhøre en politisk samtale i det offentlige rum, uden at den omhandler udlændinge- og integr...
Hold din egen imagefest - Berlingskes Guld Image-analyse 2017 er udkommet. Læs den, jubl med vinderne, græd med taberne, og nyd de mange reklamer ...
Overlever Michael Kristiansen denne gang? - Michael Kristiansens hoved er stopfuld af kasketter som både politisk kommentator og lobbyist. Det er langt fra første g...
Hvad skal vi med spindoktorer, når vi har embedsmænd? - De røde banditter gør sig håb om at indtage ministerposter. Og rygterne vil vide, at de agter at tage horder af særlige ...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Grafisk Designer

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.