Gitte Lillelund Bech: Min mor er mit største forbilllede

Den røde tråd gennem tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bechs karriere har handlet om at træffe beslutninger – uanset om det var i elevrådet, som minister eller som konsulent - og arbejdet som konsulent i public affairs har Gitte Lillelund Bech savnet, i hvert fald vender hun nu tilbage til kommunikationsbureauet Advice efter et års tid som CEO i Danske Havne.
Efter en titel som CEO i Danske Havne vender Gitte Lillelund Bech i maj 2016 tilbage som konsulent hos Advice. Ifølge den tidligere politiker handler public affairs først og fremmest om at forstå kundernes behov. Derudover er det essentielt i arbejdet med kommunikation, at du er i stand til at omformulere de sværeste problemstillinger, så selv din mormor kan være med. 

Læs også her, hvordan Gitte Lillelund Bech holder sig opdateret og hvem hun synes, der gør det godt kommunikationsmæssigt.
 
1. Hvad glæder du dig mest til ved at vende tilbage til Advice?
 
Det bliver godt at komme tilbage til et super public affairs-team, hvor det gælder om at hjælpe kunderne til at forstå det politiske – og kunne agere derefter.
 
 
2. Hvad er specielt vigtigt, når man arbejder med public affairs?
 
At forstå kundernes behov og derefter at lave en public affairs-plan, der er målrettet, så man kan opnå de ønskede resultater.
 
 
3. Er der en rød tråd gennem din karriere til trods for, at den har bragt dig forskellige steder hen.
 
Meget af min karriere har jo handlet om indflydelse på beslutninger, uanset om det var i elevrådet, som konsulent, minister eller i public affairs.
 
 
4. Hvilke egenskaber er gode at have, når man arbejder med kommunikation.
 
Evnen til at lytte og tænke strategisk – og så omsætte svære problemstillinger til noget, som mormor kan forstå.
 
 
5. Nævn en aktuel sag i medierne, der optager dig og hvorfor?
 
Det optager mig generelt, at det er vanskeligt at rekruttere politikere, der har erhvervserfaring. Det kan betyde, at der er en stigende grad af manglende føling 'med virkeligheden', når der lovgives.
 
 
6. Hvem synes du gør det godt kommunikationsmæssigt?
 
Jeg synes, at fx Sophie Løhde er god til at kommunikere – og hun er altid glad.
 
 
7. Hvem gør det så knapt så godt?
 
Det vil jeg helst ikke kloge mig på.
 
 
8. Hvilke medier holder du dig opdateret med?
 
Wow – både trykte aviser om morgenen, Børsen på nettet om aftenen, nyhedssites på nettet – og mest af alt: Twitter – det giver et godt nyhedsoverblik.
 
 
9. Har du en helt, og hvem er det så i givet fald?
 
Min helt er min mor, der er fantastisk sej og livsglad.
 
 
10. Hvad har du været mest stolt af i din karriere?
 
At jeg blev kæreste med min mand.
 
 
Gitte Lillelund Bech blev medlem af Folketinget i 1999 efter at have været ansat som økonom i Nykredit og konsulent i Cowi.
I 2010-2011 var hun forsvarsminister, og i 2013 blev hun ansat hos Advice i et år, hvorefter hun blev ansat som CEO i Danske Havne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job