1 til 1 markedsføring

Ny bog til primært ledere om 1 til 1 markedsføring. Virksomhedernes omkostninger til massemarkedsføring stiger og stiger, men effekten udhules. I den første danske bog om 1 til 1 markedsføring fortæller kommunikationsvirksomheden Talefod, hvorfor branding som afsætningsstrategi har fremtiden bag sig. Bogen beskriver, hvorfor dialogen med den enkelte kunde er nødvendig for virksomhederne, hvorfor den er rentabel, og hvordan den gennemføres

Download bogen på www.talefod.dk

Talefod Kommunikationsvirksomhed udgiver i dag bogen ”Fra Monolog til Dialog – en bog til ledere om det nødvendige nye syn på markedsføring”.

Fra Monolog til Dialog beskriver, hvorfor virksomhederne ikke fremover kan forvente at få opmærksomhed ved at afbryde et publikum, som ikke har bedt om det. Får virksomhederne derimod tilladelse til at kommunikere og indlede en dialog med hver enkelt kunde eller emne, vil de opnå større opmærksomhed, og behandler de systematisk kunderne forskelligt, er der grundlag for at etablere relationer med og påvirke loyaliteten hos kunderne.

Bogen forklarer den mekanisme, der undergraver rentabiliteten i den traditionelle massemarkedsføring, og illustrerer hvorfor virksomheder, der behandler deres kunder forskelligt – en kunde ad gangen, vinder på bekostning af dem, der fortsætter med at behandle kunder ens eller i segmenter.

Der argumenteres for, at fremtiden tilhører dem, der løbende følger den enkelte kundes skiftende behov og tilpasser virksomhedernes kommunikation, adfærd og produkter til den enkelte kundes tilbagemeldinger. Denne mekanik er kendt som 1 til 1 og adskiller sig væsentligt fra traditionel kampagneorienteret massemarkedsføring.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også