Abelone Glahn


Abelone Glahn

Abelone Glahn

Karma: 223 (?)

Forfatter:

4


artikler

539


indlæg

Guldgrube af værktøj for journalister

52190 Guldgrube af værktøj for journalisterSeismonaut har gjort det igen. Brilleret med en nem, lettilgængelig, venlig og meget handlingsorienteret håndbog i brugen af sociale tjenester på nettet for journalist-dummies og not so dummies.

Denne gang i samarbejde med  UPDATE ved Danmarks journalist-og mediehøjskole og udgivet på Forlaget Ajour, der leverer bøger med især pressens håndværkere som målgruppe.
Bogen, jeg taler om, er Århusbaserede Seismonauts ”Journalistens digitale værkstøjskasse, en praktisk guide til nye og sociale medier”.


Min korte anmeldelse er; Super bog, meget nyttig for dem, der ikke er hjemme i teknikkerne, og for os, der er det: Køb den alene på grund af ekstramaterialet!!

Håndbogen med spiralryg og kraftige stærke sider, der kan tåle en kaffeplet, når bogen ligger opslået ved siden af en PC/Mac, er på 160 sider. Over halvdelen er skærmdumps, hvor man skridt for skridt ledes igennem at oprette og at bruge

1) Onlinemedieovervågning (demonstreret med  overskrift.dk)
2) rss news feeds (demonstreret med google reader)
3) onlinesamarbejde (google docs)
4) sociale bogmærker (demonstreret med delicious.com)
5) blogging (vist på en wordpress)
6) onlinevideo (vist på You Tube)
7) live dækning (vist med bambuser.com)
8) google maps
9) facebook
10) twitter

Hvert kapitel indledes med en orientering og en relevant case, der illustrerer nytten af den gennemgåede funktion. Alle eksemplerne er hentet fra den virkelige verden, og alle eksemplerne er danske, jubii endelig.
Når Seismonaut gennemgår værktøjerne, sker det med udgangspunkt i det fiktive ”Dagens Dagblad”, men det er også det eneste fiktive.

Bogen indledes med en introduktion til hvorfor det er sjovt og nyttigt for journalister at eksperimentere med det digitale arbejde, og hvis man ikke efter læsningen af bogen kaster sig ud i dette og afprøver bare en enkelt af tingene, er man efter min mening tabt bag af en vogn.

Det fede er ekstramaterialet.
I al beskedenhed er jeg ikke ubekendt med de mange tjenester, dog havde jeg aldrig prøvet Bambuser. Det var nemt og instruktivt at følge vejledningen, men desværre har jeg en mobiltelefon, der er for gammel til at kunne dette. En nyere er blevet så meget mere aktuel nu. Så at læse bogen som trænet webjournalist kunne være overflødigt, MEN, så er det, at ekstramaterialet skal nævnes:
Efter hvert kapitel er der en side med link til yderligere artikler, cases, og bøger. Disse link er GULD værd.  Der er så mange relaterede og relevante links, at de i sig selv giver anledning til timers læsning på nettet og masser af yderligere ideer til brug af de sociale medier.
Alene på grund af ekstramaterialet bør man købe bogen.

Åbn en deliciouskonto for bogen!
Mit store ønske er, kære UPDATE og kære Seismonaut: Opret en åben delicious konto for bogen og gem alle linkene online, så endnu flere kan få glæde af disse links, OG tillad, at vi andre kan bidrage med nye.
I ”gamle dage” havde vi ”journalistlinks.dk”. Det har vi stadig, men den har overlevet sig selv, og selv om man kan finde mange spændende ting dér, er delicious-tankegangen optimal for netop denne håndbog.
En sådan deliciouskonto kunne blive en evigt sig-udvidende guldgrube af journalistværktøj. I et optimistisk øjeblik kunne jeg godt forestille mig, at Journalisthøjskolerne , UPDATE og/ eller Journalistforbundet kunne finansiere vedligeholdelsen af en sådan konto (desuagtet at den bygger på, at alle bidrager gratis, vil der være en lille smule vedligeholdelse)

Tillykke UPDATE og Seismonaut med denne gode håndbog, må den blive købt og læst af rigtig mange, så vores stand ikke sakker bagud.

Slutnote: Når jeg i starten skriver, at Seismonaut har gjort det igen, er det fordi de startede med at lave en lignende og lige så glimrende værktøjskasse til turistvirksomheder i samarbejde med Midtjyllands Turisme. Også den er en lille guldklump for dén faggruppe.

Guldgrube af værktøj for journalister is a post from: Abelone Glahn

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Communications Specialist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Student

Frist: 18. december kl. 12.00

Employer Branding-konsulent

Frist: 15. december

Leder og kommunikationsfagligt fyrtårn

Frist: 5. januar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.