Troels Johannesen


Troels Johannesen

Troels Johannesen

Karma: 365 (?)

Forfatter:

17


artikler

3


indlæg

AidOnline - skyd dig i foden

Lige nu foregår der en fantastisk nervekamp i medierne om noget så eksotisk som mediernes indtjening på nettet og nødhjælpsorganisationerne. På den ene side har vi nødhjælpsorganisationer som med vold og magt forsøger at forny deres måder at indkradse penge på i den gode sags tjeneste - på den anden side de store mediehuse, der forsøger at maksimere indtjeningen på nettet.

I mellem står et lille firma ved navn Aidonline. Et firma der har udviklet et lille program, der hvis man som netmediebruger indstallerer programmet, dækker mediernes annoncer over med et andet banner fra forskellige nødhjælpsorganisationer. På den måde får netbrugeren en annonce fra en nødhjælpsorganisation i hovedet i stedet for budskaber fra de virksomheder, der betaler for at annoncere blandt det redaktionelle indhold på aviserne.

Store organisationer som Dansk Røde Kors, Amnesty International, Kræftens Bekæmpelse, Verdensnaturfonden, Red Barnet og Folkekirkens nødhjælp er hoppet på limpinden i søgen efter efter flere indtægter. 80 % af indtægterne ved surfingen går organisationer, 20 % til AidOnline. Al respekt for virksomhedens idé og al respekt for at organisationerne forsøger at forny sig.

Men sjældent har jeg set større brøler for. Ved på denne uelegante måde at træde på medierne, har nødhjælsporganisationerne vundet sig en modstander man ikke vil have. For nødhjælsporganisationer får ofte rabat på annoncer i dagbladene, og lever af, at medierne giver organisationerne og deres sag den opmærksomhed der er nødvendig for at befolkningen lægger penge i netop deres kasse.

Ved at snylte på mediernes redaktionelle indhold er nødhjælpsorganisationerne potentielt med til at forværre mediernes økonomi, der gør at der må skæres ned mandskab, spalteplads,. reportageture og meget andet. Altsammen en hårdtslående boomerang tilbage i hovedet på nødhjælpsorganisationer.

I mens vi venter på, om der går jura, panik eller slåskamp i sagen, vil jeg vil gratulere de organisationer, der ikke er hoppet med på denne desperatere "wanna be fremme i skoene" teknik, og råde dem der er, til at tænke videre over, hvordan man kan forny sin fundraising på en måde uden at skyde sig selv i foden.

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

42 JOB

Presse- og kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Studentermedarbejder

Frist: 23. september

Kommunikationskonsulent

Frist: 20. september

Communication Responsible

Frist: 10. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.