Trine-Maria Kristensen


Trine-Maria Kristensen

Trine-Maria Kristensen

Karma: 731 (?)

Forfatter:

23


artikler

261


indlæg

Newsweek lærer, at det er let at blive gjort til grin – også på Twitter

Der har jo været demonstrationer i Mellemøsten pga en film på YouTube (og nej, jeg har ikke set den og nej vi skal ikke diskutere indholdet i filmen her – hvis du vil diskutere politik er det fint, men min blog handler jo stadig om sociale medier, så det holder jeg mig til her …)

Newsweek har på grund af de optøjer der har været, sat et billede af vrede muslimer på forsiden.:

Og i dag har Newsweek så suppleret forsiden med et ret klodset forsøg på at starte en debat på Twitter:

Udfordringen er selvfølgelig, at med 140 karakterer er der ikke plads til ret mange nuancer – og med valget af ordet #MuslimRage som nøgleord (når man sætter sådan en # foran et ord bliver det til et nøgleord – som så skal bruges i alle efterfølgende tweets, hvis man vil være med i debatten) fik Newsweek mildt sagt kastet sig ud i lidt af en generalisering.

Og hvis nu det passede, at muslimer var rasende, så burde der jo efterfølgende have været et utal af tweets, hvor muslimer BLEV rasende og skældte Newsweek ud for at være alt for endimensionelle i deres oplæg til debat. Og de tweets kan man stensikkert også godt finde, hvis man leder efter dem.

Men der skete bare også noget meget sjovere, som har fået mit til at sidde og smågrine det meste af aftenen. For en hel masse muslimer på Twitter besluttede kollektivt og uden yderligere koordinering, at lave sjov med det valgte nøgleord/ hashtag og her får I lige en stribe af de bedste tweets fra Twitter – som alle gør brug af #MuslimRage og som er fra mennesker altså gerne vil være med i Newsweeks “debat”:

Den første stribe handler om, hvordan muslimer “raser” over, at der er bacon i en masse mad i USA:

Derudover forskellige andre versioner af morsomheder:

Også nogle lidt grove som har cirkuleret i mange forskellige versioner:

Og endelig en enkelt kvinde med slør, som skrev følgende:

Og som er blevet retweetet (det vil sige folk har “gen-udsendt” hendes tweet) 4664 gange – hvilket formodentligt betyder at titusinder af mennesker har set hendes tweet og trukket på smilebåndet.

Nogle begyndte også at finde billeder frem af muslimer i fredelige situationer som modtræk til forsidebilledet – og at sætte nøgleordet #MuslimRage sammen med billederne. Igen for at illustrere humoristisk at Newsweek strammer den i deres oplæg til debat. Gawker har en god samling billeder med sjove tekster her.

Og hvad kan Newsweek (og vi andre) så lære af historien?

Newsweek har foreløbig valgt at ignorere, at deres nøgleord bliver brugt en smule anderledes end de forventede :-) og det kan jeg godt forstå, men jeg synes samtidig det er lidt ærgerligt, for det ville virke ret stærkt, hvis Newsweek i stedet anerkendte at deres udspil var for unuanceret og hvis de selv kunne grine lidt med. Det virker lidt gammeldags på mig, når man på Twitter starter en debat og så vælger ikke selv at deltage i den, fordi den tager en drejning, man ikke havde ventet.

Derudover illustrerer sagen ganske godt at i sociale medier mister man let kontrollen og hvis man ikke er med på den præmis, har man ikke forstået mekanismerne ret godt. Jeg skriver i toppen af dette indlæg at jeg gerne vil være fri for at debattere det poltiske i sagen, men jeg ved godt at hvis I beslutter, at det er det I vil debattere, så kan I jo bare skrive blogindlæg om det og linke til mit indlæg. Jeg bestemmer altså, hvad jeg selv mener og hvad jeg vil kommentere på og mene noget om, men jeg kan ikke styre verdens fortolkninger af mine synspunkter.

Omvendt synes jeg også historien viser, at det ER vanskeligt at kommunikere godt, når man kun har 140 tegn til rådighed. Og at det er let at blive til grin, hvis man er alt for kæk.

Her er en stribe artikler og blogindlæg om historien, hvis du vil have flere nuancer:

Newsweek’s Muslim rage invites Muslim humor
Woman unveiled – Muslim rage
Twitter Gives Muslims A Voice, A (Seriously) Funny Voice #MuslimRage
Newsweek’s ‘Muslim Rage’ cover sparks wave of scorn

Og her er Newsweeks forsidehistorie, som er skrevet af Ayaan Hirsi Ali (og som jeg skynder mig at indrømme at jeg ikke selv har fået læst. Jeg har været for optaget af at følge med i sagens udvikling på Twitter – og jeg har også lige udtalt mig til datolinjen på radio 24/7 om sagen her til aften).

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

34 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.