Tem Frank Andersen


Tem Frank Andersen

Tem Frank Andersen

Karma: 50 (?)

Forfatter:

2


artikler

92


indlæg

Kærlighedens algoritme: Dater vi os til døde?
Den amerikanske kulturkritiker Neil Postman skrev tilbage i 1970’erne om fjernsynets indflydelse på vores forstand, vores kognitive kompetencer, vores kulturelle præferencer og i bund og grund om vores civilisations intellektuelle tilstand. Postman fastholdt, også senere i sin analyse af Technopoly, at medieteknologien forfladiger vores forventningshorisont, suspenderer vores fornuft, opprioriterer kortvarige emotioner, og ikke mindst destabiliserer vores muligheder for at være et samfund af frie mennesker.

Postman blev i 1980’erne kritiseret for ikke at have sine data i orden. De filosofiske betragtninger var baseret på selvberettede tilfælde eller eksempler taget fra nyhedsflowet, udvalgt alene til at bekræfte antagelsen om mediernes skadelige indflydelse på vores kultur og på det enkelte individs evne til at være et kulturvæsen.


Postman skrev ikke så meget om dating. Han skrev en del om sin bekymring for den kommende generation, og hvordan han troede, at de intellektuelt ville blive stillet ringere, end deres forældre. Han skrev også om den enkeltes grader af oplyst frihed eller mangel på samme, og dermed omkring vores mulighed for at kunne leve frit og derved at være menneske. Det kan være, at Postman ikke skrev om dating – selvom han var bevidst om både dating og reproduktionen – fordi han ganske simpelt var for bornert. På det tidspunkt kunne mænd ikke tale om intimitet eller om det intime spil mellem kønnene, for det handlede jo bare ”følelser”, og altså ikke om de mere fundamentale kategorier som fornuft, frihed og eksistens.

I dag er vores økonomi og vores hverdag afhængig af medier og af teknologier, der gør kommunikation mulig på mange forskellige måder, og på mange forskellige arenaer. Vi kan ikke, eller kun med meget stort besvær, gør de ting, vi skal og de ting vi har lyst til i vores hverdag, uden at gøre brug af smartphones, applikationer, netsteder, og databaser. Vores hverdag er med andre ord blevet et liv med interfaces. Vi ser altid på en skærm, ikke hele tiden og konstant, men tilstrækkeligt ofte fordi vi bruger medier og teknologi til at løse basale problemer i hverdagen. Også når det kommer til vores ”problem” med intimitet.

I den psykologiske forskning er der lavet en del studier, der viser, hvordan dating kommunikation er gennemvævet af ”misrepresentation”, eller af ”små hvide løgne”. Både mænd og kvinder lyver i det digitale datingunivers. Kvinder om deres vægt og alder, mænd om deres job og deres højde. Og i nogle tilfælde er det lige omvendt. Men det er ikke disse forhold, der er interessante, hvis vi skal forstå, hvordan digital dating gør noget ved os som mennesker, og øver indflydelse på vores kultur. Man kunne spørge, måske retorisk med Postman, om vi er på vej til at date os ihjel?

Magasinartiklen ”Findes kærligheden på din mobiltelefon” af Isabella Hindkjær er en feel good historie bragt i Femina (3.7.14) Artiklen er bygget op som 6 lektioner. Det er i sig selv interessant. Artiklen vil altså eksplicit, at vi skal lære noget om at finde kærligheden via smartphones. Lektionernes bundlinje er, at digital dating er kommet for at blive, og der er ikke noget at skamme sig over, længere, for kulturelt set er vi nu modne nok til at kunne agere i forhold til et ”datingmarked” på en både indlevende men også kritisk måde. Denne påstand svæver dog truende uden noget egentligt belæg.

Artiklen tager sit afsæt i dating applikationen ”Tinder”, som på den ene side skamroses, men på den anden side behørigt placeres i den kæde eller det flow af software, der konstant konkurrerer om at være på toppen af sæsonens Applikationsliste. Denne tilgang er der intet i vejen med. At betragte et stykke software som et redskab til at løse et ”problem” er på ingen måde udtryk for en intellektuel eller kulturel nedsmeltning, som Postman ville have peget på.

Artiklen har en spændende pointe omkring gamification, eller det eksplicit at gøre interaktion med noget software spillignende. Og det er præcist her, at der måske burde tages afsæt for en kritik af digital dating. Hindkjær kundgør i sin tredje lektion: ”Tinder viser sig at være virkelig glimrende tidsfordriv. Og når jeg ligger i min seng en doven aftentime og kører fingrene hen over skærmen, føles det mere som at spille Angry Birds end at være på jagt efter den eneste ene.” Hindkjær citerer trendanalytiker Christiane Vejlø for, at ”(…) Når man så får et match, kan det opleves, som om man får et point. Det kan virke som et skud adrenalin, og i virkeligheden kan det være ret afhængighedsskabende.”

Det kritiske i denne sammenhæng er ikke, at der er afhængighed på spil, eller at man ser digital dating som underholdning. Det er der en lang kulturhistorie for. Den kulturelle praksis omkring dating har ganske længe være del af underholdningsindustrien. Det er først i det øjeblik, at vi stopper med at date, at det bliver alvorligt, og her træder en ganske anden industri til for at hjælpe med at få hverdagen til at fungere. Men det er ikke Hindkjærs præmis, og her kan magasinet henvise til de andre sektioner om livsstil eller til anmeldelserne af selvhjælpsbøger.

Det kritiske er forestillingen om ”den eneste ene”. De digitale dating applikationer, her Tinder, spiller bevidst på forestillingen om ”den eneste ene”, selvom eksistens af datingapps præcist er med til at erodere forestillingen om en sådan romantisk kærlighed. Hvorfor nu det?
Hvis man læser teksten af Hindkjær i sin helhed, så er der ikke noget, der indikerer en tilstand, hvor man er sammen med ”den eneste ene”. Alene at man er i proces, at man er i jagten på den eneste ene. Måske det kan forklares med det faktum, at Hindkjær er en kvindelig skribent i 20’erne, og at alle tanker om forpligtigende relationer er skubbet til sidst i 30’erne, og i tilfælde på den anden side af 40. Det er i hvert fald vigtigt, at digital dating ses som muligheder. Vi elsker eller foretrækker at interagere med muligheder, hvor vi ikke oplever nogle begrænsninger. Paradoksalt nok er denne oplevelse af friktionsløshed og gamification måske hinandens modsætninger. Dertil er det utænkeligt, at de digitale datere med Tinder ikke skulle opleve nogle former for begrænsninger (det kunne være dårlig forbindelse, eller langsom mobil enhed, eller dårligt batteri), men det er altså ikke begrænsninger, der har at gøre med at opleve lystgevinsten ved at lade sig glide med i flowet af swipes og matches i dating gamet.

Er vi ved at date os selv ihjel? Nej, det er vi ikke. Men det betyder ikke, at vi er uanfægtede af de små kvalitative forandringer som opstår i interaktionen med informationsteknologien, og som blandt andet ændrer vores måde at tale om og forstå den intime del af tilværelsen. Påstanden er, at de digitale datere har udviklet en ”intimitets software”, der i første kodelinje prioriterer ”jagten” og nedprioriterer ”den eneste ene”. Man kan sige, at ”den eneste ene” bliver middel til at opnå målet ”jagten”, at være i proces, at have et rum i hverdagen, hvor man kan opleve – ganske afslappet - at score intimitetspoint.

Man kunne spørge digitale trendanalytikere og andre, der ganske hæderligt lever af at vejlede de intime teknologibrugere, hvordan deres forståelse af det menneskelige kognitive apparat overhovedet fungerer, og hvordan dette apparat hænger sammen med menneskelige emotioner, udvikling af primære intimitetserfaringer, og meget mere. Det er nemlig et ubesvaret spørgsmål, hvordan en øget mængde af information og muligheder (her nogle at opnå et potentielt match med, og måske en date) kvalificerer et valg. Hvis du har 5 muligheder at vælge imellem, så er det min påstand, at ”kræsenheden” aktiveres og vores opmærksomhed skærpes. Men øges mængende af muligheder til det latterlige, så erstattes denne ”kræsenhed”, som Hindkjær taler om, med en indifference. Når mængden af muligheder øges, stiger graden af tilfældighed. Med mindre man er en computer med de rette algoritmer.

Hermed Lektion #7.


Kilde: ”Findes kærligheden på din mobiltelefon? Af Isabella Hindkjær, Femina Nr. 27, 3.7.2014

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Communications Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 23. august kl. 12.00

Videojournalist

Frist: 25. august

Studiejob

Frist: 5. september kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.