Sophie Egede-Schrøder


Sophie Egede-Schrøder

Sophie Egede-Schrøder

Karma: 1587 (?)

Forfatter:

6


artikler

95


indlæg

Den ANDEN sandhed om sociale medier
De såkaldte sociale medier er pt. blandt favoritterne, når selvudnævnte eksperter skal sælge varm luft og nemme løsninger. Desværre kan deres forvrøvlede sludder have konsekvenser, der er større end deres faktura.
 
Lykkeriddere
Nye teknologier har det med at tiltrække lykkeriddere, der udnytter momentum med uvished til at sælge illusioner og halve løsninger. Lige nu hærger de under de sociale mediers fane.
 
Eksperterne går i byen med løfter om at kunne guide virksomheder ud på de forjættede platforme. Tættere på deres kunder og med næsten-garanti for øget salg. 
 
Problemet er bare, at de ikke fortæller hele historien, og at deres evner som guides næppe vil række til de potentielt store omlægninger, virksomhederne skal være klar til.
 
Ændring af DNA
Brug af sociale medier stiller blandt andet nogle ufravigelige krav til kulturkommandovejeressourcer
 
Mange virksomheder må være indstillede på at indarbejde helt nye procedurer og således gøre op med apekter, der er forankret solidt i deres DNA. 
 
Imidlertid er det formålsløst og risikabelt at give sig i kast med projektet, før disse forhold er på plads.
 
Kultur 
Det er ikke alene deres dygtige marketingsafdeling (læs: Jonathan Wichmann), der har givet Mærsk den overvældende succes på sociale medier. Det begyndte et helt andet sted, nemlig da Smedegaard annoncerede og påbegynde en fuldamental ændring af den tidligere så lukkede koncern med henblik på større åbenhed og mere direkte interaktion med medier og marked. 
 
Trods store budgetter til markedsføring er det ikke alle virksomheder, der har en åben og gennemsigtig kultur. Selvom de pæne ord er en del af mission/vision-erklæringerne, hylder mange ledelser filosofien ”Den, der lever stille, lever godt”  og nøjes med at åbne døren på klem i årsberetningen
 
Inden man overhovedet begynder at tænke i strategier for brug af sociale medier, skal viljen til åbenhed efterprøves. Virksomheden må være forberedt på, at alt kan komme frem. Alt vil komme frem. Er man ikke klar til at diskutere sagerne i fuld offentlighed, skal man blive væk.
 
Kommandoveje
Tid er en væsentlig faktor. Der skal reageres omgående, både i tilfælde af kritik, og når en mulighed viser sig. Da Oreo under strømafbrydelsen ved Super Bowl tweetede, “You Can Still Dunk In The Dark”, lykkedes det dem at hijacke dagsordenen og opnå fantastisk viral PR.
 
Det samme gælder svar til utilfredse kunder. Negative kommentarer må ikke stå ubesvarede. Dels er den enkelte kommentar naturligvis skadelig at have stående i et offentligt forum, men ubesvaret kan den trække en flodbølge af lignende indlæg med sig, så profilen på få minutter er fuldstændig oversvømmet.
 
For at opretholde det nødvendige flow og holde reaktionstiden nede, er det essentielt, at de ansvarlige medarbejdere har bemyndigelse til at handle selvstændigt uden at skulle indhente godkendelse først. 
Ledelsen skal på forhånd afgøre, om den er klar til at afgive kontrollen.

Ressourcer
Det er muligt, at nogle ”eksperter” forsøger at sælge sociale medier som nemme genveje til kunderne. Det er de ikke! Tværtimod. Konkurrencen om opmærksomhed og brugernes selektivitet er enorm. 
 
Heldigvis giver de fleste platforme mange gode redskaber, blandt andet til at segmentere og indsamle viden, men denne viden skal bruges knivskarpt, så målretning, relevans og effekt hele tiden optimeres.
 
Det kan ikke gøres halvhjertet, og i kombination med fordringen om kort reaktionstid må virksomheder være forberedt på at allokere tilstrækkelige ressourcer til opgaven.
 
Prisen
Der er mange professionelle rådgivere, der er i stand til at give virksomheder et realistisk indblik i, hvordan de kan benytte sociale platforme som del af deres medie-miks. Men der er stadig mange lykkeridder, der med basal viden om de tekniske aspekter, lidt sammenkogt ret om markedsføring og vigtigst af alt løfter om hu
rtige og nemme resultater, lokker virksomheder til at købe rådgivning og projekter, det enten aldrig giver provenu, eller i værste fald sender dem ud i helt uoverskuelige problemer.
Man kan håbe, at det vil tynde ud i dem, efterhånden som kendskabet til medierne vokser, og det bliver tydeligt, hvor lavt de selvudnævnte eksperters varmluftsballoner i virkeligheden hænger. I mellemtiden kan vi krydse fingre for, at det kun koster ekspertens timepris.
 
(Indlæg hentet fra bloggen www.kommunikationsdetox.com)
 
 

Giv din stemme

12 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

59 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.