Roger Courage Matthisen


Roger Courage Matthisen

Roger Courage Matthisen

Karma: 239 (?)

Spiller man altid bare videre?

Det er der selvfølgeligt ikke noget entydigt svar på. Men da jeg og min 11 årige søn sad og så Christian Eriksen falde om på banen igår, at se ham modtage hjertemassage, og derefter vente i hvad der føltes som timer for at høre nyt, var mit eget svar ret klart - selvfølgelig spiller man ikke bare videre. Spillet er blevet ligegyldigt - livet, Christians kamp, familiens og spillernes mentale sundhed og krisehjælp må prioriteres.

Og det mindede mig om da jeg selv blev tvunget til at spille videre, da min egen mor gik bort. Hun døde på en hverdag i efteråret 2004. Jeg var 28 år. I den periode prøvede vi på en forestilling på det danske teater i dagtimerne og spillede på Nørrebro Teater om aftenen. Jeg fik et opkald midt under dagens prøver. Din mor er på hospitalet og hun har sandsynligvis kun et par timer tilbage at leve i. Afstanden fra København til Brabrand (ved Århus) blev forfærdelig tydelig i det øjeblik. Der var tre timers transport uanset hvordan jeg vendte og drejede den. Men min daværende kæreste sagde, jeg kommer og henter dig i bil, og så kører vi bare - så hurtigt vi kan. Vi ankom tre timer senere, og min mor var ikke længere ved bevidsthed. Men jeg mærkede, at hun var der et sted alligevel. Hun fik mit farvel og jeg hviskede alt det jeg ikke havde fået sagt i hendes øre, og hun hørte mig - det overbeviste hendes små, korte, støn mig om. Da alle børn og børnebørn var samlet, sagde vi, at hun godt måtte give slip. Og mindre end et minut senere slap hun og forsvandt. Smertefuldt og smukt på en og samme tid. 


Min mor havde flere år tidligere bestemt sig for hvilken kirke og hvilken præst som skulle forestå hendes bisættelse. Den blev sat til lørdagen efter. Hvor jeg samme dag skulle spille dobbelt forestilling på Nørrebro Teater. Jeg spurgte Teaterdirektør Per Pallesen om jeg kunne få fri for at deltage i min mors begravelse. Det var et klart nej. Jeg havde en af hovedrollerne og kunne ikke erstattes. Jeg talte med mit forbund (Dansk Skuespillerforbund) om mit dilemma. De sagde, at der ikke var noget at gøre udover at stress-sygemelde mig, men da teatret allerede var bekendt med årsagen og havde afvist, kunne jeg risikere at de ville forfølge mig juridisk. Det var iøvrigt også hvad Per Pallesen mere end antydede: “To forestillinger med fyldte sale er mange hundredetusindekroner som skal erstattes, Roger. Jeg spillede iøvrigt også den dag min mor døde. To gange.”

Så jeg måtte ringe til præsten og spørge ham om han kunne udsætte begravelsen. Fordi jeg skulle spille teater. Et af de mest skamfulde øjeblikke i mit liv. Jeg husker der blev helt stille i den anden ende af røret. Så sagde han: “Du ved godt, at din mor dør kun een gang ikke, Roger?” Jo, det ved jeg godt, svarede jeg med gråd i stemmen. Det endte med, at jeg den lørdag måtte undskylde over for min familie, at jeg forlod min mors begravelse, så jeg kunne stå og synge og danse i den anden ende af landet samme dag.

Nørrebro Teater kan ikke sammenlignes med landsholdet. Men etiske spørgsmål som disse kan godt. Og jeg blev jeg ikke tilbudt at rykke forestillingerne. En underprioriteret udfordring i skuespilbranchen. For jeg nægter at tro på, at en eneste af publikummerne ville have brokket sig, hvis de havde fået at vide, at forestillingen var aflyst eller rykket til ekstra spilledage, fordi en af spillerne skulle til sin mors begravelse og man kunne ikke få en anden skuespiller til at erstatte ham. Reelt var det jo heller ikke noget valg for landsholdet. Mange af dem har stået i chok og tårer over at have set deres holdkammerat blive genoplivet på banen og hans hustru stå i afmagt på sidelinien. Skulle de tage hjem og ligge søvnløse hele natten og så møde op næste dag kl. 12 for at spille? “Det ville være endnu mere uoverskueligt. De valgte at få det overstået. Det var det valg, de traf”, fortæller landstræner Kasper Hjulmand efterfølgende.

Spillerne talte med Eriksen fra Rigshospitalet. Han har sandsynligvis sagt, at de ikke skal aflyse for hans skyld, men at det har været op til dem, og jeg respekterer deres beslutning. Flere af spillerne har dog givet udtryk for, at de ikke kunne spille videre, som Hjulmand fortæller på efterfølgende pressemøde. “Der sidder spillere derinde, som er fuldstændigt færdige følelsesmæssigt. Der sidder spillere derinde, hvor langt de fleste sagde, at det var umuligt at spille. De holdt om hinanden. Det er jo en traumatisk oplevelse…”

https://sport.tv2.dk/fodbold/2021-06-12-spillerne-ville-have-kampen-overstaaet-siger-hjulmand

Ligesom at professionel fodbold ikke er noget uden fans, så er professionelt skuespil ikke noget uden publikum. Men betyder det så at man altid bare spiller videre? Der var flere af mine kolleger på forestillingen dengang som netop gav udtryk for dette: “Sådan er kunsten. The show must go on.”
The show must go on… 

Jeg lærte noget om mig selv dengang. Jeg lærte, at jeg aldrig igen ville lade “the show” trumfe empati og medmenneskelighed. Jeg har efterfølgende bedt om at få ind i mine kontrakter, at hvis min hustru skal føde, eller der opstår et dødsfald i nærmeste familie, så er jeg berettiget til at være dér - for min familie - ikke for publikum. Men det er jo ikke mig der burde forhandle dette. Det burde være noget som Dansk Skuespillerforbund fik forhandlet ind i vores overenskomster. Kald det en medmenneskelighedsklausul.

Og landsholdet burde heller ikke bliver stillet over for et valg om at gennemføre inden for 12 timer - no matter what. 

Jeg er med på at vi alle er forskellige og vores coping-strategier derfor er forskellige. Nogle vil gerne bearbejde deres sorg og chok på scenen eller på grønsværen og nogle ønsker andre muligheder. Netop disse andre muligheder bør vi sikre at der er adgang til. For vores medmenneskelighed og velbefindendes skyld.

Vi sender al den kærlighed, styrke og get-well-soon energi vi kan til Christian Eriksen og hans familie. 

 

 

Giv din stemme

9 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

81 JOB

Konsulent til Strategi & Kommunikation

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Universitetspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Redaktører og Reporter

Frist: 1. august

Webmedarbejder

Frist: 8. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.