Roger Courage Matthisen


Roger Courage Matthisen

Roger Courage Matthisen

Karma: 239 (?)

Kære Naser Khader - Hvad tænker du på?

Kære Naser Khader - hvad tænkte du på i din udtalelse "Tænk hvis en af flygtningene bar et bombebælte?"

Det er simpelthen utilstedeligt at starte en så usympatisk dæmonisering af mennesker som netop selv flygter fra terror og krig.

Her er fire spørgsmål du burde have stillet dig selv først, inden du kom med din udtalelse:

1) Du skulle har spurgt dig selv: Skulle flygtningene have haft bombebæltet med hjemmefra?
Syrien? Dvs. med i bådene? Igennem Grækenland? Igennem Serbien? Makedonien? Og mens de får tæsk af politiet i Ungarn (som flygtningen jeg talte med i går i Padborg) så sørger de lige for, at bombebæltet ikke bliver ramt af kniplerne? Op gennem Tyskland? Og så efter flere uger ind i Danmark. Stadigt knugende det farlige bombebælte? Gad vide om batterierne stadig virker?
 

2) Du skulle have spurgt dig selv: Er det en god ide at begynde at kalde flygtningene for terrorister? Du tænker måske, at det er en radikaliseret person fra Tyskland som klæder sig ud som en flygtning? I så fald, så er det jo en terrorist og netop ikke en flygtning. Så hvorfor dæmonisere flygtningene på den måde? Hvorfor fjerne fokus fra den vanvittigt store krise vi står overfor? Fortumlede og pressede skæbner som den lille dreng med øjenbetændelse jeg mødte i Padborg i går?
 

3) Du skulle have spurgt dig selv: Og hvis der var en terrorist som ville gå under dække, er det så en særligt snu terrorist?
En ting er at klæde sig ud som en flygtning i Tyskland og presse sig ind i klyngerne på vej mod Danmark. Men hele Danmarks pressekorps har repræsentanter ved grænserne. Der er betjente i hobetal. Hvorfor risikere af få opdaget missionen her? Hvorfor risikere at blive stoppet her, når du som EU-borger har fri bevægelighed og kunne bevæge dig hvorhen du ville, lave en bombe hvornår du ville og så udføre missionen i ro og mag uden presse, politi eller anden indblanding?
 

4) Du skulle have spurgt dig selv: Måske skulle jeg forholde mig konstruktivt til udfordringerne i stedet for?

Alternativet har fremlagt vores 5-punkts plan:
 

1. Anstændig og kvalificeret modtagelse og behandling af flygtninge der kommer til Danmark

2. Målrettet markant hjælp i nærområderne

3. Modtagerlejre på begge sider af Middelhavet

4. Kvotefordeling mellem samtlige EU-lande

5. Langsigtet Marshall-hjælp i Nordafrika og Mellemøsten.
 

Udover endnu engang at komme med udtalelser der medvirker til at dæmonisere og nære islamofobien i Danmark, hvad er så jeres plan?

 

Giv din stemme

8 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Presse- og kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Videojournalist

Frist: 25. august

Journalist/kommunikationskonsulent

Frist: 8. september

Studentermedhjælper

Frist: hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.