Roger Courage Matthisen


Roger Courage Matthisen

Roger Courage Matthisen

Karma: 239 (?)

Derfor forlod jeg en debat i P1

Mit næste Danmark er et land hvor vi hver og een tager ansvar for at skabe det gode samfund. Hvad er dit næste Danmark?

 
Jeg stod i et P1 studie for nyligt og mærkede efter i min mave og mit hjerte. Så tog jeg mit gode tøj og gik. Jeg ville ikke købe præmissen. Det vender jeg tilbage til.

Vores børn, Danmarks fremtid, der lige nu går i børnehave, skole, eller studerer på erhvervsskole eller universitetet fortjener at se os, de voksne, de ansvarlige, samarbejde konstruktivt og fokusere på frihed og fællesskab, på det som samler os, i stedet for se os kaste med mudder, polarisere og konstant fokusere på forskellene. 

Vores børn og unge er langt mere globalt og teknologisk bevidste end jeg var i deres alder. Som ung kom min forståelse af verden fra Danmarks Radio, landets eneste tv-kanal, og gennem movieboksen og de film vi lejede på benzintanken. Unge i dag har adgang til informationer og nyheder næsten før journalisterne har. De lever med globaliserede tankesæt i en globaliseret verden. 

Jeg ser børn og unge i alle nuancer, lege, studere, dyrke idræt eller bare hænge ud sammen - smilende, accepterende, naturlige. Det betyder ikke noget om een har et tørklæde på, en anden er rødhåret og fregnet, den tredje sort. Men de giver hinanden plads og søger forståelse, hvis pladsen ikke er der.

Jeg har haft besøg af Sønderjyske gymnasieklasser i Folketinget som stillede mig dybere og mere interessante spørgsmål, end hvad jeg nogle gange oplever fra mine folketingskolleger. De var særligt bevidste om, at deres sønderjyske identitet ligger i to kulturer - den tyske og den danske. Og det giver dem samtidigt forståelsen for de andre unge danskere som fx har pakistansk-dansk eller en dansk-ghanesisk baggrund. Deres forståelse giver mig håb. 

Jeg tror hverken disse unge ser eller ønsker sig et næste Danmark som er homogent, hvidt, ekskluderende. Og lige nu har vi voksne muligheden for at hjælpe dem til at fortsætte denne vej mod sameksistens eller vi kan polarisere deres tankesæt, hvor forskellighed bliver gjort til et problem og det fremmede skaber frygt. 

For selvfølgelig oplever vores samfund problemer med forskellige kulturer der skal leve sammen, og selvfølge skal vi tale om problemerne.

spørgsmålet er bare hvordan.

Tilbage til P1 studiet.


Jeg vælger sameksistens frem for polarisering
 

Et par dage inden jeg skulle i studiet i P1 blev jeg præsenteret for præmissen:
“Taler vi nok om (kriminelle) muslimer i Danmark?” Michael Jalvings modstand mod et multikulturelt Danmark og muslimer samt Ida Aukens bog “Dansk.” 

 
P1 værten og jeg ringende sammen for at tale pointer. Og jeg spurgte undrende,
“Mener du spørgsmålet alvorligt, om vi taler nok om muslimer i Danmark? I 2018? Du er journalist? Har du læst mediebilledet de sidste 10 år?”
Og vi fik faktisk en god snak om debatten, og min oplevelse var, at hun anerkendte, at præmissen måske var skæv, for vi taler virkeligt meget om muslimer i Danmark.

Som religionsforsker Tim Jensen fra SDU udtalte på et af Alternativets gruppemøder, “islamofobien er blevet mainstream i Danmark.” P1 journalistens framing legitimerede i min optik denne polariserende dagsorden, og min opfattelse var, at hun ville pege samtalen i en mere progressiv retning. At vi skulle tale løsninger i stedet for konflikt.
 
På selve dagen for debatten i P1 studiet oplever jeg så, at Ida Aukens bog er strøget fra samtalen og nu er Jalvings muslimsfjendske holdninger eneste omdrejningspunkt. Denne præmis og dagsorden ville jeg personligt ikke legitimere. Yderligere forlod en anden deltager, en antropolog, også debatten. Denne oplevede heller ikke, at præmissen for samtalen var som aftalt. 
 

Jeg vælger aktivt medborgerskab frem for eksklusion.


Politik er ikke kun noget der foregår på Christiansborg. Politik er måden vi udvikler vores samfund på i fællesskab. Og vi er alle medskabere af og ansvarlige for det gode samfund. En politisk journalist skal i min optik kritisere uretfærdighed og vogte magten, ikke legitimere marginalisering og stigmatisering af mindretal. Og jeg skal som politiker hver dag træffe beslutninger om hvilke dagsordener der vil hjælpe til at sætte Alternativets Næste Danmark på dagsordenen.

I P1 valgte jeg det forpligtende fællesskab og at holde fokus på hvordan vi når hinanden i stedet for det overdrevne og unuancerede fokus på forskellene. Dette krævede, at jeg tog min gode tøj og gik. Alternativet har masser af gode bud på hvordan vi sikrer sammenhængskraften i Danmark. Måske sammenhængskraften kan få lov at være udgangspunktet for samtalen en anden gang og bare give os en kort pause fra parallelsamfund, ramadan, tvunget, søvnløs børnehave for et-årige, kriminalitet og geografiske strafudmålinger.

 
I mit næste Danmark vælger vi at give vores børn håbet frem for hadet. Vi vælger at vise dem inddragelse og sameksistens frem for polarisering. Vi vælger at fortælle dem, at vi alle sammen er danskere. Hvad vælger du?

Giv din stemme

30 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Reputation and Advocacy Specialist

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.