IT-overforbrug må bekæmpes nedefra
Der er meget tale om offentligt overforbrug i det meste af verden i denne tid, men meget lidt om virksomhedernes overforbrug. Man antager at virksomheder styres efter rationelle principper og ikke bruger unødigt mange penge, men tværtimod effektiviserer sig til store besparelser.
Men min erfaring fra daglig gang i flere af de største virksomheder på skandinavisk grund fortæller noget andet. Her spildes store beløb på unødvendigheder. Det er der et hav af grunde til ikke mindst intern budget-optimering, bekvemmelighed og manglende eller forkerte incitamenter.
Et af de steder overforbruget er tydeligst er inden for IT. På trods af at langt de feste af virksomhedernes mere simple IT-behov kunne løses af mere eller mindre gratis consumer-services, bruger stoe virksomheder enorme beløb på dyre, komplekse systemer, som kun kommer IT-firmaet til gode.