Den nye offentlighed peger tilbage til kaffesalonen
Offentligheden som vi kender den i vestlige demokratier har siden den blev formet i franske kaffesaloner i slutningen af 1700-tallet haft mange forskellige inkarnationer.
Det er gået fra at være båret personlige direkte diskussioner i en lille elite til at blive massemarkeds underholdning på godt og ondt. Udviklingen har ført mest godt med sig, bl.a. en bred demokratisering, og især TV har gjort den offentlige mening mere direkte og kraftfuld end tidligere, og derved givet offentligheden mere magt.
Men det har også banaliseret en række væsentlige problemstillinger og måske værst af alt, ført til en offentlig diskussion, hvor aktørerne, bl.a. politikere og organisationsrepræsentanter, varetager interesser snarere end taler ud af personlig overbevisning og lader det bedste argument vinde.
Nettet udgør en ny fase af det den tyske filosof Jurgen Habermas har kaldt den borgerlige offentlighed, men det er stadig uklart, hvad der kommer til at kendetegne denne nye fase.
Internettets muligheder indeholder et løfte om, at offentligheden bliver kendetegnet ved nye typer af tværpolitiske, personlige og mangfoldige debatter, der kan bryde med den nuværende stilstand.
Et meget interessant eksempler på det er projektet ”48 termokander”, som entreprenøren Uffe Elbæk, der bl.a. har skabt Kaospilotskolen (og til åbenhed er en god ven), er idémand bag.