Nanna Wang Carlsen


Nanna Wang Carlsen

Nanna Wang Carlsen

Karma: 362 (?)

Forfatter:

2


artikler

4


indlæg

Kommunikation Anno 2010
Jeg har skrevet nedenstående artikel til HKA-Nyt, som er et af de lækreste e-magasiner, jeg har set. Nu vover jeg pelsen og smider artiklen for løverne (læs: mine fagfæller). Det er langt fra en facitliste, så byd gerne ind med kommentarer og tilføjelser. Here goes:

Kommunikation Anno 2010

Har du opdateret din status på Facebook for nylig? Har du tjekket videoerne her i HKA Nyt? Følger du begivenhederne i verdens brændpunkter, mens de sker, via Twitter? Har du lagt øre til bankernes kampagner om bod og bedring eller politikernes løfter om ansvarlighed og mådehold? Du behøver ikke arbejde i kommunikationsbranchen for at være en del af de nyeste kommunikationstrends - udviklingen foregår her og nu, og du befinder dig midt i den.  Vi har samlet nogle af de tendenser, som vil fylde mest i det år, vi netop har taget hul på.


Budskaber: Kriser skaber folk (og organisationer)
Krisen har fået et godt tag i Danmark, og den sætter også sine spor i kommunikationsbilledet. 2009 bød på krisekommunikation i klassisk forstand. Virksomhedsledere måtte annoncere fyringsrunder, blodrøde regnskaber, nedskæringer og uindfriede forventninger. Partierne har henholdsvis forsvaret og kritiseret bankpakker og indsatsen mod den alt for hurtigt voksende arbejdsløshed. Medierne har dækket den punkterede boligboble, mens ejendomsmæglere og realkreditinstitutter med svingende held har forsøgt at mane krisen i jorden.

Selvom krisen stadig kradser i 2010, vil vi  i løbet af året se en dagsorden med fokus på tiden efter krisen, hvor kerneværdierne er gamle dyder, som vi næsten havde glemt i 0'ernes fede år: Ansvarlighed, mådehold, bæredygtighed, sund fornuft og value for money. Både partier og virksomheder vil vise, at de er kommet styrket ud af krisen - klogere, med klædelig ydmyghed og stærkere moral. Banker siger undskyld og lover at udvise rettidig omhu og yde ansvarlig rådgivning. Virksomheder trimmer organisationen og sælger deres produkter på fornuftige argumenter som pris, holdbarhed, soliditet og funktionalitet. Politikere relancerer sig selv som snusfornuftige, jordbundne og ansvarlige mennesker, der er trukket i arbejdstøjet for at få Danmark op i gear igen. Glemt er tidligere tiders store armbevægelser og statsmandsmanerer.

Internettet: Mens vi venter på Web 3.0
0'erne bød på intet mindre end en revolution i web-verdenen. Under betegnelsen Web 2.0 dukkede nye webtjenester op, som adskilte sig fundamentalt fra de traditionelle, statiske, afsenderkontrollerede hjemmesider, vi hidtil havde kendt. På de nye Web 2.0-sites som fx Facebook, Youtube, Twitter og Flickr er det brugerne, der døgnet rundt skaber indholdet, danner netværk og videreudvikler tjenesterne. Danskerne har især taget Facebook til sig, og virksomheder, partier og organisationer har trådt deres første, usikre skridt i den nye verden af kommunikations- og markedsføringsmuligheder, som Web 2.0 tilbyder.

10'erne er udpeget til årtiet, hvor Web 3.0 slår igennem med det såkaldte semantiske web, hvor webtjenester kan lagre og dele information om brugernes adfærd og aflæse betydningen af indhold som tekst, billeder og video. Visionen er et world wide web, der kender dig som bruger, skræddersyr indholdet til dig og gøre det let tilgængeligt. Den teknologiske udvikling, som vil virkeliggøre visionen, lader vente på sig, og i mellemtiden vil mange optimere deres professionelle brug af de eksisterende Web 2.0-teknologier. Det kræver mod til at slippe den afsenderstyrede kontrol, som kendetegnede Web 1.0,  og høste fordelene ved Web 2.0-kommunikation i form af autenticitet, troværdighed, gennemslagskraft og værdifuld feedback fra brugerne.

Mikrotekster: Kort og godt
Nye teknologier er også drivkraften bag udbredelsen af mikrotekster. Tweets, statusopdateringer på Facebook, RSS feeds og mange widgets (små programmer, du kan installere på din desktop) er eksempler på, at mere og mere kommunikation har form af helt kort tekstbeskeder, som distribueres digitalt og mobilt.

Fælles for mange af  mikrotekst-teknologier er, at teksterne kan produceres og publiceres i her og nu og 'on location'. Det gør dem til meget effektive kommunikationskanaler for dem, der forstår at bruge dem. Et godt eksempel er det igangværende oprør i Iran, hvor mange af de involverede twitter via deres mobiltelefoner og dermed lader verden vide, hvad der sker i Teheran, mens det sker. Brugen af forskellige former for mikrotekster vil utvivlsomt brede sig 2010 i takt med, at teknologierne forbedres og udbredes herhjemme.

WWVideo: Billedbåren branding
Levende billeder er et effektivt værktøj til at kommunikere følelser, værdier og holdninger. Gode videoer engagerer, involverer og fastholder modtageren bedre end de fleste webtekster. Nærværende HKA Nyt er et eksempel på, at videoer indtager webmediet, som bliver fattigere på tekst og meget rigere på budskaber, nuancer, variation og underholdningsværdi.

Hidtil har det været dyrt og kompliceret at producere gode videoer til internettet, men den teknologiske udvikling har gjort det billigere og nemmere at producere gode, effektive videoer. Derfor ser vi nu, at video vinder frem og erstatter almindelige tekster og billeder. Tendensen fremmes af, at det er blevet nemmere at distribuere videoerne via fildelingstjenester som Youtube og netværkstjenester som Facebook. På den måde kan veldrejede videoer nå et meget større publikum og have langt større gennemslagskraft end traditionelle webtekster.

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Kommunikationskonsulent, udviklingsleder

Se alle job Indryk job

Job

Taleskriver

Frist: 21. september

Internship

Frist: 1. november

Kommunikationskonsulent

Frist: 6. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.