Nanna Wang Carlsen


Nanna Wang Carlsen

Nanna Wang Carlsen

Karma: 362 (?)

Forfatter:

2


artikler

4


indlæg

Jordskælvets stjernestunder

Enhver (mediedækket) katastrofe har sine stjernestunder, og jordskælvet i Haiti er ingen undtagelse. Tv-læger og stjerne-rapportere smider mikrofoner og kameraer i flæng i kampen for at redde de blødende ofre. Er de helte - eller mediesnyltere?


Tv-stationerne bugner for tiden med hjerteskærende billeder og gribende historier fra Haiti om tragedier og helte, forfærdelige skæbner blandet med solstrålehistorier om mennesker, der overlever på mirakuløs vis. Det er godt tv - men er det ikke også smagløst? Og hvad betyder moralske kvababbelser egentlig, hvis følelsespornoen får seerne til lommerne og sikrer politisk vilje og opmærksomhed til at komme ofrene til undsætning? Gør det noget, at tv-stationer tjener fedt, og tv-stjernernes karrierer boostes, hvis de rent faktisk redder liv? Og har journalisterne overhovedet noget at gøre som katastrofehelte, eller skal de holde sig til rollen som rapportere?

 

Se nogle af medie-highlightene her og døm selv:

 

Anderson Cooper (CNN) redder blødende dreng

CNN var blandt de første af de store tv-stationer, der nåede frem efter jordskælvet den 12. januar. Stjerne-værten Anderson Cooper har siden iført stålgråt hår, bekymret blik og t-shirt med kig til svulmende overarme dækket katastrofen, som den udfolder sig for øjnene af ham og seerne verden over.

 

Mandag den 18. januar dækkede han voldelige scener med plyndring af ruinerne i hovedstaden Port-au-Prince, hvor en lille dreng i tumulten ramtes af en betonsten og lå fortumlet, udsat og blødende i folkemængden. Anderson Cooper greb ind og trak drengen i sikkerhed, mens kameraerne snurrede. CNN har sendt klippet igen og igen, og på sin blog Anderson Cooper 360 fortæller tv-stjernen, hvordan han kunne mærke drengens varme blod på sine arme.

 

Drengens videre skæbne kendes ikke

 

Dr. Sanjay Gupta (CNN) bliver hos efterladte patienter

Sammen med Anderson Cooper var CNN's chief medical correspondent Dr. Sanjay Gupta på pletten som en af de første. Men Sanjay Gupta nøjes ikke med at rapportere om den humanitære situation i landet, han griber også stetoskop og skalpel til fordel for de sårede. En stjernestund fandt sted natten til lørdag den 16. januar, hvor et belgisk lægehold trak sig ud af et netop etableret nødhospital på grund af den kritiske sikkerhedssituation. En forfærdet (men ikke målløs, det går nemlig ikke, når man er tv-læge) Sanjay Gupta blev som den eneste tilbage i hospitalsteltet, hvor han tog sig af de efterladte patienter, mens kameraerne sendte livebilleder til hele verden. Han havde dog ikke mere travlt, end at han undervejs kunne nå at svare på spørgsmål fra Larry King og opdatere sine followers på Twitter med følgende besked:

"pulling all nighter at haiti field hosp. lots of work, but all patients stable. turned my crew into a crack med team tonight."

 

To australske tv-hold graver lille pige fri af ruiner

To rivaliserende australske tv-hold skrev på det nærmeste tv-historie, da de samarbejde om at redde en overlevende 18 måneder gammel pige ud af ruinerne i Port-au-Prince. Uselvisk lagde kameramanden Richard Moran fra tv-stationen Nine kameraet fra sig, så han kunne fjerne blokke af beton og komme pigen til undsætning. I mellemtiden fik kameraholdet fra den konkurrerende tv-station Seven hele scenen i kassen, og billeder af stationens stjerne-vært Mike Amor, der bærer den lille, fortumlede pige og giver hende vand, gik verden rundt.  

 

Siden har de to tv-stationer dog ikke helt kunnet enes om at dele æren for den heroiske indsats, da tv-stationen Seven taggede billederne på nettet som 'Mike Amors            amazing Rescue', selvom han ikke havde været med at til at grave den lille pige fri, men blot bar hende, efter hun var blevet reddet.

 

Dr. Richard Besser (ABC) hjælper fødende kvinde

Historien om ABC's Dr. Richard Besser er intet mindre end en velkomponeret solstrålehistorie, med perfekt suspense og et heltegalleri, der ikke lader noget tilbage at ønske. En meget ung kvinde ligger i en park i Port-au-Prince, hun ved ikke selv hvor  gammel hun er, men det er sikkert og hun er i gang med at føde. Dr. Richard Besser træder til med kyndig hjælp og trøst, men da der opstår komplikationer, må han kontakte sine obstetrist-venner hjemme i USA, som rådgiver via mail og telefon. Til sidst må lægen trække i alle tråde for at få bragt til unge pige til det eneste hospital med en operativ fødestue. Hele historien er speaket af Dr. Richard Besser selv og nydeligt redigeret med grafik med beskeder fra lægerne i USA. 

 

Dr. Nancy Snydermann (MSNBC) trøster knust nødhjælper
NBC's chief medical editor Dr. Nancy Snydermann rapporterer fra ruinerne iført stetoskop og gummihandsker og skjorteærmerne smøget op. Hun interviewer såvel  ofre som nødhjælpere, som alle kæmper i varmen i Port-au-Prince. Højdepunktet so far er et hjerteskærende interview med en hårdt prøvet læge, som overvældet af katastrofens omfang bryder sammen foran de snurrende kameraer. Dr. Nancy Snydermann lægger medfølende en hånd på mandens arm, mens han samler sig og til sidst i indslaget heltemodigt slår fast, at han bliver i Haiti, så længe der er brug for ham.

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 5. oktober

Internship

Frist: 1. november

Presseansvarlig

Frist: 18. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.