Mikkel Jørnvil Nielsen


Mikkel Jørnvil Nielsen

Mikkel Jørnvil Nielsen

Karma: 1477 (?)

Forfatter:

10


artikler

39


indlæg

Hvornår lægger pressen sig?
Det bedste råd man som kommunikationsrådgiver kan give en virksomhed eller person i mediekrise er enkelt: Sig undskyld og læg dig fladt ned! For sådan er vilkårene, når man er i modvind og skal i pressen. Bare ikke for pressen selv.
 
Det paradoksale med medierne er, at de lever af være kritiske over for omverden men i meget ringe omfang tåler mosten, når de selv er under beskydning. Fx er det nye sort for flere, fremtrædende journalister og mediechefer at være enige om, at det meste af Danmarks befolkning har ladt sig lure af Løkkes snedige spin, som helt uberettiget har kastet et kritisk lys på pressen. Hvis man som almindelig borger skulle tillade sig at mene noget kritisk om mediernes behandling af den mudrede sag, er det med andre ord fordi, at man slet ikke har fattet, hvad der foregår.
 
Hvor erhvervsfolk, politikere og kendte må acceptere, at medierne konstant kigger dem over skulderen, mener pressefolket, at netop deres funktion og arbejde er så særpræget, at ingen udefrakommende har forudsætninger for at blande sig i det. Udefrakommende intervention betragtes som begyndelsen på afviklingen af den frie presse.
 
Hellere bortforklare end beklage
Men det er dobbeltmoralsk, at man skal have pressekort for at måtte mene noget om mediernes arbejde, når journalistik netop går ud på retten til at forholde sig kritisk og stille spørgsmål. Her ville det klæde mediecheferne at vise bare en smule ydmyghed over for den kritik, de bliver mødt af. Også selv om kritikken i mediernes øjne er ukvalificeret, forkert, misforstået eller unuanceret. For sådan er præmissen jo, når fx virksomheder står for skud i pressen: De undskylder sjældent, fordi de er 100% enig i kritikken - men fordi det er den eneste vej at komme ud af mediebilledet på. Når man har sænket barrikaderne, kan man desuden begynde at lytte og efterhånden også forandre. Hvis man altså tør og vil.
 
Hvis befolkningen dog bare havde tillid til medierne, ville det hele være så meget enklere. Så kunne vi alle roligt læne os tilbage i vished om, at det vitterlig er os – og ikke medierne - der er på afveje, når sager som dem om Lars Løkkes rejsevaner og Jyske Banks skatterådgivning også kommer til at handle om mediernes metoder og etik. Eksempelvis har flere mediefolk slået til lyd for, at Løkkes pressemøde ikke var et journalistisk produkt – men derimod en del af en proces – hvorfor udenforstående ikke kan dømme pressen på dét grundlag. Det argument klinger dog hult. Dels fordi pressemødet reelt blev til et produkt – fordi det blev transmitteret i sin fulde længde – og dels fordi pressen selv er mindst lige så interesseret i proces som i produkt. Hvis journalister kun kan bedømmes på deres færdige artikler, vil det svare til, at politikere kun bør bedømmes på deres færdige politik.
 
Arrogance under osteklokken
Når medierne får kritik, ekselerer de ansvarlige i floromvundne bortforklaringer i en grad, som ingen andre, der er ansvarlig for noget som helst i det offentlige rum, kunne slippe afsted med. Kig selv forbi TV2 News om søndagen, når der sendes Presselogen, som er et af de få programmer, der fast sætter fokus på mediernes ageren. Det er svært at få øje på, at de medvirkende chefredaktører repræsenterer et af de fagområder, som danskerne har mindst tillid til, når de med struttende selvtillid og drilske bemærkninger forsøger at (bort)forklare tvivlsomme dispositioner i aktuelle pressesager.
 
Optrådte ledende medarbejdere fra en hvilken som helst anden branche eller organisation i medierne med tilsvarende høj cigarføring, ville det kun være et spørgsmål om tid, før de måtte beklage, lægge sig, fyre nogen, lytte og genfinde et ståsted at komme videre fra. I medierne ville deres personlige fremtræden blive knyttet sammen med deres organisationers skrantende omdømme, negative historier og belastede kultur. Eksperter ville blive bedt om at analysere konsekvenserne i tal og ord, konkurrenter ville blive spurgt om reaktioner og på gaden ville kunder og tilfældige forbipasserende få stukket en mikrofon i hovedet, så de kunne give udtryk for, at de nok aldrig mere ville handle dér mere. Alt sammen vinklet skarpt, påtrængende og tilrettelagt over flere dage, så historien blev så stor som mulig. Bare spørg Danske Bank om den sag.
 
Men sådan forholder det sig ikke for den 4. statsmagt. For ingen medier begiver sig ud i afslørende, underholdende, sensationsfokuseret journalistik om deres egne konkurrenter og venner, som de deler skæbne og osteklokke med.
 
Derfor bliver trykket på medierne aldrig så stort, at de ser et behov for at lægge sig ned og åbne ørerne op.
 
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Communications Manager

Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 23. august kl. 12.00

Videojournalist

Frist: 25. august

Studiejob

Frist: 5. september kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.