Lisbeth Knudsen


Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen

Karma: 93 (?)

Forfatter:

2


artikler

391


indlæg

Google versus Kina: Hvem styrer Internettet?

På torsdag ventes den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, at komme med et udspil om borgernes rettigheder på Internettet. Ikke om retten til frit at ytre sig. Det synspunkt er lige som en kendt forudsætning i et velfungerende demokrati efter vestlig standard. Udenrigsministerens udmelding handler om, at gøre retten til fri adgang til alle informationer på Internettet uden statslig censur til en del af den amerikanske udenrigspolitiske agenda.

Det udspil vil helt sikkert blive læst med opmærksomhed hos Google, Microsoft, Yahoo, Cisco og andre amerikanske aktører, som med solide markedsgevinster for øje har accepteret forskellige regimers specifikke krav om censurering af adgangen til nettet fra lige netop deres territorier.

Præsident Obama luftede allerede i november sidste år, da han besøgte Kina, at han var tilhænger af et »frit Internet«, uden at han på det tidspunkt gik direkte i clinch med kinesernes ganske anderledes holdning til det punkt. Nu skal adgangen til et ucensureret globalt Internet sættes på dagsordenen, og sagen kunne ikke være mere aktuel end lige nu.

I denne uge har verdens mest kendte varemærke på nettet - Google - meldt ud, at man vil fjerne de af den kinesiske regering pålagte restriktioner på visse søgeord på firmaets søgemaskine. Hvis konsekvensen bliver, at de kinesiske myndigheder lukker for Google, så mister søge-giganten adgangen til et kæmpemarked med over 350 millioner internetbrugere, og konkurrenten Microsoft, som tilsyneladende ikke på samme måde har forbehold overfor censurbestemmelser, kan skænke op til fest for deres søgemaskine Bing. Google har i dag en tredjedel af det kinesiske søgemarked. To tredjedele styres af landets egen statskontrollerede søgemaskine Baidu,

Google’s reaktion kommer oven på et hackerangreb, som ifølge Google kom fra kinesiske afsendere og synes designet til at samle informationer om kinesiske menneskerettighedsaktivister. Google har, som reaktion på kinesernes manglende indsats mod og afstandtagen til hackerangrebet, valgt at åbne for hidtil censurerede søgninger om bl.a. Dalai Lama og opstanden på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989.

Google gik ind på det kinesiske marked i 2006 med den holdning, at fordelene ved at give den kinesiske befolkning adgang til information ville opveje ulempen ved at skulle acceptere at censurere udvalgte resultater. At Google valgte at gå til offentligheden om hacker-sagen og at gå til modangreb, det er en ny form for politisk magtdemonstrationen. Dristig vil nogen sige, fordi den kan koste Google milliarder i tab på det kinesiske marked. Men den viser, at globale virksomheder i dag spiller en aktiv udenrigspolitisk rolle i deres adfærd og etik.

Kravet om retten til ucensureret information på nettet er central for udviklingen af moderne demokratier. Netop derfor ser vi Kina, Iran og andre, der stadig tror, at de kan holde deres borgere i et jerngreb af uvidenhed, desperat forsøge at kæmpe mod et frit globalt Internet.

Det kan de kun komme af sted med, hvis de nye magthavere over informationsstrømmen uden den publicistiske pressefrihedstradition går ind på den slags censur-aftaler, som Google har gjort det indtil nu, og som andre fortsat gør. Man må håbe, at den amerikanske udenrigsministers initiativ til at sætte informationsfrihed på nettet på dagsordenen må sprede sig som ringe i vandet.

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

87 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.