Lars Konzack


Lars Konzack

Lars Konzack

Karma: 1343 (?)

Forfatter:

16


artikler

82


indlæg

Prekariatet: Den nye farlige socialklasse
Jeg er ofte blevet spurgt, hvor Anonymous kommer fra, og hvad der motiverer dem. Ligeledes bliver der spurgt, hvad der får unge til at rejse flere tusind kilometer for at deltage i kampe i Syrien og Irak. Svaret er ifølge Guy Standing, at der er opstået en ny socialklasse af løst ansatte, der samfundsmæssigt er i den prekære situation, at ingen vil fastansætte dem. Fælles for dem er, at de søger væk fra de samfundsanordninger, der ikke gider give dem løn og anerkendelse.
Tre af piloterne, der begik selvmordsangreb den 11. september 2001, kom fra den såkaldte Hamburg-celle. De var unge mennesker under uddannelse på tyske universiteter, og skulle man mene havde en bedre fremtid foran sig end at sprænge sig selv og andre i luften. Eller også havde de ikke. Måske vidste de godt, at selvom de klarede sig godt på universitetet, så ville de have svært ved at skabe sig en karriere, når de blev færdige.
I 2003 opstod der et internetforum kaldet 4chan. Her kunne unge anonymt udfolde sig med en bizar form for humor. De lavede trolling og internet-memer. I 2008, kaldte de sig Anonymous og erklærede de krig på Scientology. og blot to år senere støttede de Julian Assange og WikiLeaks. Efter at have DDoS-angrebet  PayPal, MasterCard og VISA , fordi de efter pres fra USA ikke ville videresende midler til WikiLeaks, blev Anonymous verdenskendte. Det bragte bevægelsen på kant med den amerikanske regering. Det vil tage for lang tid at nævne alle de aktioner Anonymous har været involveret i lige siden. Det tæller optrævling af pædofile internetgrupper, kamp for ytringsfrihed og informationsfrihed, hjælp til oprørerne under det arabiske forår og diverse forsøg på at opklare forbrydelser og afsløre regeringshemmeligheder.
I dag hører vi om de såkaldte Syrienskrigere, der er unge mennesker fra Vesten, der drager til Syrien og Irak for at hjælpe ISIS eller andre oprørere, der kæmper mod Assads regime. Oveni dette har Anonymous erklæret krig på ISIS efter terrorangreb i Paris. Det sidste gik ikke så godt, fordi de ikke kunne læse arabisk og ISIS ikke er så afhængige af Internettet, men det viser unge menneskers fortsatte vilje til at ville gøre en forskel i den verden, de lever i.
Hvorfor tager de unge mennesker ikke imod et bedre tilbud?
I Vesten er der opstået den situation, at man misbruger unge mennesker til at arbejde gratis i praktik. Hvis de ikke selv kan finde et arbejde, så bliver de sendt i forskellige former for tvangsarbejde, uden løn andet end de ydelser, de er berettiget til. Det kaldes forskellige ting løntilskud, aktivering, tvungen praktik etc. Fælles for alle de ordninger er, at de unge i en kortere periode bliver udnyttet, hvorefter de vender tilbage til arbejdsløshed uden at have fundet en fast plads i samfundet. Tværtimod bliver de efterfølgende udstødt. De oplever ikke at blive værdsat, anerkendt og få en rimelig løn for deres indsats, og de falder også udenfor de normale arbejdsregler. Det gælder især, hvis det er bistandsklienter, og det er blevet meget mere almindeligt at blive bistandsklient, efter de ændrede reglerne fra fire til to år som dagpengemodtager.
Tidligere var der forholdsvis få unge mennesker, der blev sendt i ung-i-arbejde. Nu er det masseaktivering af store dele af arbejdstyrken. Hvad er så løsningen på, at dagpengemodtagere og bistandsklienter både unge og gamle får sværere og sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet? Jo, det er mere aktivering i en eller anden form, hvis man spørger de ledende politikere i de største partier. Det vil sige, at de i forvejen udhulede løfter om, at dagpengemodtagere og bistandsklienter kan få en fast placering på arbejdsmarkedet, kommer til at klinge endnu hulere, fordi de ledende politikere tror, at løntilskud, aktivering, nyttejob, fleksjob og tvungen praktik er en hjælp til dagpengemodtagere og bistandsklienter. Nej, det er en idé bogstaveligt talt kopieret fra USSR. Det er tvangsarbejde uden en rimelig løn, uden anerkendelse for indsats, uden hjælp fra de faglige organisationer, og oven i dette forringet mulighed for karriere.
I 2006 kom rapporten Fra Aktivering til Beskæftigelse, og heri blev det bevist, at aktivering ikke skaffede folk i arbejde. Rigsrevisionen nåede frem til i 2010, at aktivering ikke blot fejlede, men faktisk fungerede modsat hensigten. At komme i aktivering virkede direkte negativt på at komme i arbejde. I 2014 kom Carsten Koch-udvalget og her blev det fastslået, at den gentagne aktivering ikke virkede. Der er med andre ord bred evidens for, at aktivering ikke virker. Alligevel fortsætter de forskellige former for aktivering ufortrødent.
Guy Standing kalder den socialgruppe, der er fastlåst i kortvarige stillinger for prekariatet. Prekariatet består af de millioner af mennesker, der må føre en usikker og prekær (precarious) tilværelse. De får lave og flygtige lønninger, de kan være små selvstændige, der knap kan ernære sig af deres indtægt, hvis de da ikke simpelthen som aktiverede må overleve på almisser. Denne gruppe er ikke bare ufaglærte proletarer, men i stigende grad er der tale om folk med statsfinansierede mellemlange og længerevarende uddannelser, staten bruger yderligere ressourcer på, skal udnyttes til at arbejde uden løn.
Hvad har alt dette at gøre med ISIS og Anonymous? Jo, det er sådan, at ISIS og Anonymous har det tilfælles, at de begge bejler til prekariatet. De kan på hver deres måde tilbyde dem et mere meningsfyldt liv, end at blive udnyttet i meningsløs aktivering uden fremtid. Staten har valgt at opgive de unge, der kunne hjælpe med at fortsætte staten og samfundet, og vi risikerer derfor, at de bliver vores største fjender. ISIS og Anonymous tilbyder et alternativ.
 
Læs mere:                                                     
Coleman, Gabriella: Hacker, Hoaxer, Whistleblower, Spy: The Many Faces of Anonymous. Verso 2014.
Isin, Engin: Citizenship after Orientalism: Transforming Political Theory. Palgrave Macmillan 2015.
Standing, Guy: The Precariat: The New Dangerous Class, Bloomsbury 2011.
 

Giv din stemme

12 stemmer
4,2/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Kursus

Udnyt nyhedsbrevets store potentiale

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Journalist

Frist: hurtigst muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 9. september

Studentermedhjælper

Frist: hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.