Lars Konzack


Lars Konzack

Lars Konzack

Karma: 1343 (?)

Forfatter:

16


artikler

82


indlæg

Den fantastiske kanon fylder ti år
I Folkeskolen vil vi gerne have at børnene lærer at tænke udenfor kassen, men når vi i hovedfaget dansk møder eleverne, giver vi dem gerne socialrealistisk litteratur. Det kan være, at vi skulle gøre det anderledes.
Den 23. september 2014 er det ti år siden, at kanonudvalget offentligjorde rapporten ’Dansk litteraturs kanon’. Rapporten var udarbejdet af et ministerielt udvalg, som var nedsat af daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs. I den obligatoriske fællesskanon var der femten pejlemærker fra Folkeviser og Ludvig Holberg til Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg. Man kan altid diskutere de enkelte forfattere, men der var særligt tre forfattere, som det var umuligt at komme udenom nemlig Ludvig Holberg, H. C. Andersen og Karen Blixen. Fælles for dem er, at de mest er kendt for deres bidrag til fantastik, det vil sige eventyrlige genrer. Kan det virkelig passe, at Ludvig Holberg er mest kendt for sit virke som fantastisk forfatter? Ja, lige så snart vi kommer udenfor Danmark-Norge er ’Nicolai Klimii Iter Subterraneum’  i Danmark kendt som ’Niels Klims underjordiske Rejse’ fra 1741 det mest bemærkelsesværdige værk. Så vi har en stolt dansk fantastisk tradition, som blev forsøgt slået ihjel af modernismen i 1960erne. I mellemtiden har vi fundet ud af, at danske børn og unge – ja også når de bliver voskne gerne vil læse fantastisk litteratur, og da der gennem lang tid har været en politik på danske forlag om ikke i særlig grad at understøtte den form for litteratur, søger de mod engelsk i stedet, og det betyder, at Danmark og det danske sprog lider domænetab til engelsk.
Hvad skal fantastik da også gøre godt for? Er det ikke bare flugt fra virkeligheden? Det samme kunne man sige om litteratur, der svælger i almindeligheder og hverdagsliv. Det giver ikke større bevidsthed. Faktisk er det min opfattelse, at de folk, der har læst mest realistisk litteratur, har haft sværere ved at omstille sig til nye ting. Det var ikke så stort et problem, hvis vi levede i et statisk samfund, men i en tid, hvor vi skal omstille os til Internet og smart phones, er det faktisk gået hen og blevet et problem, at en stor del af befolkningen lever i en 'realistisk virkelighed' – vel at mærke en virkelighed, der kun strækker sig fra 1880erne til 1960erne. De er blevet gammeldags, men de tror selv, at de er moderne. Det, som fantastisk litteratur tilbyder, hvad enten det er superhelte, fantasy, horror eller science fiction, er, at man kan forestille sig en anden virkelighed på helt andre præmisser, og det betyder, at man kan åbne sindet mod nye tanker. Ikke på en irrationel måde med stoffer som LSD, hash og ecstasy, men på en rationel måde, hvor man tænker på konsekvenserne af de litterære valg. God fantastisk litteratur er nemlig ikke irrationel, men har sin egen indre virkelighedskonsistens. Man kan bruge det til at flygte fra virkeligheden, men det er faktisk ikke det, som det er bedst til. Dertil fylder eventyruniverset for meget. Det er meget lettere at flygte fra virkeligheden i et virkelighedsnært univers. Det kræver mindre energi.
Socialarbejdere kan godt lide socialrealistisk litteratur, fordi det hjælper til at forstå deres klienter. Programmører og ingeniører foretrækker gerne fantasy og science fiction, fordi de har brug for at lære at tænke helt nye tanker. Spørgsmålet er, hvorvidt vi skal opdrage vores børn til at være socialarbejdere eller ingeniører og programmører. Det er godt at have socialarbejdere, men det er endnu vigtigere, hvis vi skal have råd til socialarbejdere, at vi i konkurrencesamfundet har dygtige ingeniører og programmører. Sådan som danskfaget er indrettet i dag, fremmer det en socialarbejderkultur, og især drengene keder sig bravt over de valgte socialrealistiske værker. Når unge i dag bliver så fascinerede af det fantastiske, skyldes det også, at de er på Internettet. Her skal man forholde sig til flere virkelighedsniveauer og identiteter, og det hjælper, hvis man har læst fantastisk litteratur. I industrisamfundet, hvor en spade var en spade og en skovl en skovl, var det måske lettere blot at fremstille en en-til-en-virkelighed, men det er direkte skadeligt for børns og unges mentale evner til at håndtere Internettet, hvis man insisterer på den tænkemåde i dag.
I 2007 blev forfatteren Neil Gaiman inviteret til Kina til en parti-godkendt fantasy- og science fiction-kongres. Han spurgte, hvorfor det havde taget så lang tid for Kina at acceptere disse fantastiske genrer. Svaret lød, at Kina var gode til at lave industriprodukter, men de var ikke særligt gode til at opfinde nye ting. De havde derfor sendt en delegation til Apple, Microsoft og Google og talt med folk, der var i gang med at opfinde fremtiden, og de nåede frem til, at de alle havde læst science fiction, da de var børn. Neil Gaiman fortæller, at fiktion kan fremstille en anden verden og give os forhåbninger og eventyr, og det kan hjælpe til at gøre os omstillingsparate. Men vi skal vel at mærke blive udsat for en litteratur, der giver plads til forhåbninger og eventyr, før det kan lykkes.
Måske skulle man tage hele den danske litterære kanon op til genovervejelse set i det lys. Jeg vil være lidt mere praktisk og tilbyde, at vi i stedet begynder at bruge den danske kanon anderledes. Vi kan jo finde det fantastiske frem hos de kanoniserede forfattere.
 
1) Folkeviser
Ja, den er jo nem nok. Der er meget eventyr i de gamle folkeviser. Jeg vil foreslå ’Elverhøj’, ’Agnete og Havmanden’ samt ’Valravn’.
 
2) Ludvig Holberg.
Her bruger dansklæreren gerne tiden på ’Jeppe på Bjerget’ eller nogle af de andre teaterstykker. Det er for så vidt ikke forkert, men Ludvig Holberg har altså skrevet en verdenskendt utopiroman ’Niels Klims Underjordiske Rejse’, der handler om en rejse til Jordens indre, hvor Niels Klim møder fremmede væsner med fremmede kulturer. Her får vi mulighed for at sætte vores egen kultur i perspektiv.
 
3) Adam Oehlenschläger
Den er heller ikke svær. Her vil Adam Oehlenschlägers ’Aladdin, eller Den forunderlige Lampe’ være et godt forslag. Men også digte som ’Bjergtrolden’ eller ’Löveridderen’ kan bruges.
 
4) N.F.S. Grundtvig
1800-tallet var den romantiske eventyrs guldalder i Danmark, og her indtager Grundtvig en central plads med det levende ord. Digtet ’Rimbrev til Nordiske Paarørende’ er et godt bud.
 
5) St. St. Blicher
Her vil jeg foreslå ’Oldsagn på Alheden’.
 
6) H.C. Andersen
Danmarks ubestridte mest kendte forfatter – og måske også den dygtigste. ’Skyggen’ eller ’Snedronningen’ er oplagte, men man kunne også vælge en science fiction-historie nemlig ’Om Årtusinder’.
 
7) Herman Bang
Her bliver det sværere, men det kan lade sig gøre at gøre Herman Bang mere interessant, hvis man finder hans fantastiske side frem. Digtene ’Kærlighedens Guder I, II og III’ er uforglemmelige.
 
8) Henrik Pontoppidan
Det kunne være novellen ’Havfruens Sang’.
 
9) Johannes V. Jensen
Her kan man læse ’Bræen’ om urmenneskene i istiden, og selvom det måske ikke er overnaturligt, så er der rig plads til eventyr. Det samme kan man sige om hovedværket ’Kongens fald’.
 
10) Martin Andersen Nexø
Han er mest kendt for sine socialrealistiske skildringer af gamle dage. Eventyret ’Ulven og fårene’ kan sætte det kommunistiske verdensbillede fra 1800-tallet i perspektiv.
 
11) Tom Kristensen
’Henrettelsen’ er et af de bedste digte af Tom Kristensen og giver et levende og eventyrligt indblik i en grufuld begivenhed.
 
12) Karen Blixen
Hun har skrevet fantastiske historier inspireret af ’Tusind og en nats eventyr’. Her skal jeg blot fremhæve ’Skibsdrengens fortælling’.
 
13) Martin A. Hansen
Hovedværket ’Orm og Tyr’ er fyldt med myter og sagn.
 
14) Peter Seeberg
Her kan læreren lade eleverne læse novellen ’Hullet’. En sælsom historie med fantastiske træk.
 
15) Klaus Rifbjerg
Her er romanen ’De hellige aber’ uomgængelig.
 

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

40 JOB

Digital fundraiser

Se alle job Indryk job

Job

Designer

Frist: 6. september kl. 10.00

Konsulent til politisk kommunikation

Frist: 16. september

Presse- og kommunikationsrådgiver

Frist: 30. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.