Her i eftermiddag læste jeg Grundloven i sin fulde længde for første gang. Det var en underlig oplevelse. Er det en virkelig grundlov om borgerens politiske rettigheder, eller er det en tør og juridisk vedtægt for en meget stor beboerforening? De første 20 paragraffer handlede i hvert fald næsten udelukkende om kongen, der styrer og regerer alt:
§ 12 - Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene.
Kongen har den øverste myndighed? Det lyder temmelig gammeldags. Hvad skal man forstå ved det? Ja, man skal blandt andet forstå følgende:
§ 14 - Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem.
Virkelig? Det lyder som om Dronning Margrethe mødes hver dag med Lars Løkke & Co. for at aftale hvilken vej, landet skal gå, og at det er dronningen, der svinger taktstokken. Men det er jo ikke rigtigt. Hvorfor står det så i Grundloven? Er der noget, jeg har misforstået? Hvad blev der af folkestyret?
Nu ved jeg godt, at vi i Danmark har Kongelige Undersøgere og dronningerunder, hvor statsministeren rent formelt skal melde sin nye regering til regenten, men det beskrevne forhold virker underligt bagvendt. Hvorfor? Fordi sådan var det faktisk indtil Påskekrisen i 1920, hvor Chr. X dummede sig. Indtil da styrede kongen mere eller mindre suverænt hvem der skulle lede landet, og således regerede Estrup i hele 19 år med noget der lignede diktatoriske beføjelser, selvom han havde flertallet i Folketinget imod sig.
Det danske demokrati blev åbenbart alligevel ikke født med Grundloven, og kongen udøvede sin magt indtil han ikke kunne længere. Men den udvikling har bare ikke rigtig sat sig spor i teksten.
Mere kongehalløj:
§ 19 Stk. 1. Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.
Tager dronningen til Bruxelles? Klimatopmøder? Til de møder som Lene Espersen ikke gider at tage til? Næh, men sådan lyder det. Det oplyses dog, at kongen ikke kan starte en krig uden Folketingets godkendelse. Gudskelov for det!
Først i § 19, Stk. 3 står det udenrigspolitiske nævn omtalt – altså det der i virkeligheden tager stilling landets udenrigspolitik.
Bevares, der står også noget om mistillidsvotumer overfor ministre (§ 15) og fra § 28 og frem er der en række meget detaljerede forretningsregler for hvordan Folketinget fungerer, men jeg leder stadig forgæves efter borgeren, efter individet, den almindelige dansker. Det er konger og ministre det hele. Selv i den så højt besungne magtens tredeling har den royale regent fået hele to poster: både den lovgivende og den udøvende magt (§ 3).
Med Freud ind i Grundloven
Jeg har læst forklaret, at man i virkeligheden skal læse ”regeringen” i stedet for ”kongen” i teksten, for så bliver det tydeligt, at kongen blot er en symbolsk figur. Men det står der jo for det første ikke noget om i teksten, og for det andet giver heller ikke den læsning mening. (§ 14 ville blive til: ”Regeringen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre” – altså regeringen udnævner og afskediger sig selv. Undskyld?)
Hvad skal ubefæstede unge mennesker stille op med den slags, hvis de gerne vil sætte sig ind i, hvordan Danmark fungerer? Hvad med indvandrerne, knallertbøllerne, deltagerne i Paradise Hotel? De bliver i hvert fald næppe klogere, hvis de læser Grundloven og vil sandsynligvis stå ret hurtigt af, fordi de ikke vil kunne genkende noget som helst af nutids-Danmark i de første 20 paragraffer. Det er en tekst, der skal tolkes, som de siger i gymnasiet. Ræk mig lige Freud. En cigar er ikke bare en cigar og en grundlov er ikke bare en grundlov. Skal vi vedlægge en læsevejledning: ”PS – vi mener det ikke rigtig”?
Da jeg når til paragraf 45 ud af 89 leder jeg stadig forgæves efter noget, der for alvor begrænser magten og sætter individet i scene. Noget der klinger lige så godt som den amerikanske ”Life, Liberty and the pursuit of Happiness” fra Uafhængighedserklæringen eller ”We the people” fra starten af Forfatningen. Ja, jeg kan såmænd også nøjes med den noget mere prosaiske canadiske ”peace, order and good government” bare for at sætte et eller andet dybere formål i scene. Hvad er den Grundlov andet end forretningsordenen for et møde i antenneforeningen? Særlig sexet læsning er det godt nok ikke. Måske skulle man kalde den Folketingets grundlov, frem for folkets?
Borger med forbehold
Først tre-fjerdele gennem teksten dukker den enkelte borger op, og det kun med anseelige forbehold. Det starter dog rigtig godt:
§ 71 - Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
og senere:
Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer.
Godt så! Men snart efter:
§ 72 - Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Den er god. Men der er plads til undtagelser. Og så er vi jo lige vidt. Det nytter jo ikke noget, at borgerne ikke må aflyttes uden retskendelse - bortset fra, når de godt må aflyttes uden retskendelse.
§ 73 - Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Ja ja, spørg lige dem, der får eksproprieret deres grunde til fordel for golfbaner eller private virksomheder.
§ 77 - Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.
En klassiker. Men hvad betyder det egentlig i internetalderen? Hvad med censur af internetsider fra udlandet? Eller af dem der bliver klassificeret som børneporno? Det må vel være censur.
Og så er der jo ”ansvar overfor domstolene” - endnu et godt dansk forbehold: Bare fordi det ikke er ulovligt, skal du ikke tro, at det er tilladt! Blasfemi er eksempelvis stadig forbudt den dag i dag, og hensynet til sædeligheden brugtes indtil 1967 til at ulovliggøre pornografi. Det var censur, men givetvis helt i grundlovsfædrenes ånd. De mente ét - vi mener i dag noget helt andet. Men Grundloven har (næsten) helt den samme ordlyd. Det er da mærkeligt!
Der står en masse i Grundloven, som ikke har noget at gøre med, hvordan vi opfatter vores demokrati i dag – og til gengæld mangler der en masse ting, som vi regner for afgørende (f.eks. at en regering skal gå af, hvis den har et flertal imod sig). Det som vi hylder på lørdag er nok ikke så meget Grundloven, som det er tanken om en grundlov – noget der beskytter os imod magtmisbrug og noget der udgør grundlaget for vores samfund.
Der skal med andre ord fortolkes, når man læser Grundloven. Men det nytter jo ikke, at der også skal fortolkes på grundteksten – for hvilket udgangspunkt skal man så bruge til fortolkningen?
God grundlovsdag.