Kresten Schultz Jørgensen


Kresten Schultz Jørgensen

Kresten Schultz Jørgensen

Karma: 948 (?)

Forfatter:

12


artikler

162


indlæg

Hvordan virker Bornholm?

Mens titusinder af politikere, kommunikationsfolk og netværkere fra organisations-Danmark stadig samler kræfter efter Folkemødet på Bornholm, kunne et par enkle spørgsmål lyde således: Virker fætter-kusine-festen egentlig på noget som helst, der rækker ud over fadøl og grillpølser?

At Bornholm virker for bornholmerne, er jeg ikke et sekund i tvivl om; firstusinde besøgende på fire dage repræsenterer alt andet lige en marketingværdi af betydeligt omfang. På samme måde med folkestyret: Naturligvis er det positivt, at så mange aktører på samme tid ’avler refleksioner,’ som DI’s adm. direktør Karsten Dybvad i går mandag blev citeret for at sige.

Spørgsmålene er imidlertid ment kommunikationsstrategisk. Er Bornholm umagen værd for de organisationer, der henover fire dage bruger millioner af kroner på at positionere sig selv med netværksarrangementer og events?

Fra en ende af: Landbrug & Fødevarer, der havde etableret sig med eget telt, hvor adm. direktør Søren Gade stod bag baren og skænkede fadøl mellem debatter om alt fra dyrevelfærd til afgifter og udviklingsbistand.

Coop, der bød på gratis popkoncert, grillpølser, endnu flere fadøl samt debatter om bæredygtighed i Afrika og danskernes forhold til dyre kvalitetsfødevarer. Dansk Erhverv, hvor direktørerne spillede høvdingebold mod fagforbundet FOA.

Og så fremdeles.

Så jeg spørger igen: Virker aktiviteterne?

Og svaret er ja, Bornholm virker fra et kommunikationsperspektiv – men af nogle andre grunde end kommunikationsteorierne normalt antager. En klassisk misforståelse er, at hvis man blot informerer mere, ja så vil målgrupperne over tid ændre holdning og derefter adfærd. Danskere vil eksempelvis synes bedre om landbruget, hvis landbruget forklarer sig ’bedre,’ ligesom vi vil øge sympatien for fx et politisk parti, EU eller noget helt tredje, hvis blot den pågældende afsender kommer ’ud over rampen.’

Men sandheden er anderledes. Forskningen i den menneskelige bevidsthed og de kognitive processer, der finder sted ved kommunikation understreger i disse år, at vi mennesker dybest set synes dét, vi synes – om landbruget, EU, Socialdemokraterne og Venstre – uanset, hvor meget og intensivt de pågældende informerer om deres kvaliteter.

Vi skifter kort sagt ikke holdning på grund af kommunikationen.

Til gengæld gør vi noget andet: Vi lever glimrende med tilsyneladende uforenelige modsætninger. Vi synes på den ene side, at landbruget svigter sit miljøansvar – men vi har respekt for det nye engagement i samfundsdebatten. Vi synes COOP mangler kvalitetsfødevarer på hylderne – men vi har sympati for deres nye ’madmanifest,’ der skal samle familierne om fælles madoplevelser.

Kognitionsforskningen har analyseret disse tilsyneladende modsætninger i flere årtier. Med et begreb fra professor Keith Stamm hedder strategien hedging, når en virksomhed ikke forsøger at ændre målgruppernes grundopfattelser, men snarere supplerer dem med nye og mere positive elementer.

Derfor fungerer Bornholm. Sublim strategisk kommunikation, hedging sat i system – med fadøl og grillpølser som baggrundstæppe.

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

62 JOB

Head of Digital Marketing & Market Communication

Se alle job Indryk job

Kursus

Kom godt i gang med mobilvideo

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.