Jørgen Christian Wind Nielsen


Jørgen Christian Wind Nielsen

Jørgen Christian Wind Nielsen

Karma: 105 (?)

Med ført hånd
 
Reflektér over stereotypt sprogbrug
”Sprog har magt til at definere, kategorisere og skabe sandheder, der påvirker det/de personer, vi taler om. Vi skal forholde os bevidst og kritisk til normer i sproget og sikre, at vi ikke ubevidst genskaber herskende fordomme om, at drenge kan dét og piger kan dét”  
 
Billedet er er arkivfoto. Robotten på billedet har ingen tilknytning til indholdet i artiklen
 
Kunstig intelligens baseret på neurale netværk og algoritmer er nu så fremskreden, at programmer kan tale og skrive selv. Indtil videre får de deres ordforråd fra store, meget store, tekstsamlinger, der også indtil videre er skrevet af mennesker, og som er karakteriseret ved subjektivitet, holdninger og fordomme, og "de heterosexistiske normer, der gemmer sig i vores sprog". Også algoritmerne er indtil videre tilvejebragt af mennesker med holdninger, fordomme og synspunkter, bevidste og ubevidste. Inden længe vil programmer kunne supplere deres ordforråd fra tekstsamlinger, de selv har skrevet. Og hvad vil de så skrive?
 
Den dominerende sprogdebat her i 2020 er debatten om det kønnede sprog.  Om de ord, vi i samfundet bruger til at beskrive og referere socialt og biologisk køn. Nogle mener ligefrem, at hele den patriarkalske magtstruktur i samfundet bliver synlig og bidrager til at opretholde den i den måde, vi bruger sproget på.
 
Så vidt går Aalborg Universitet måske ikke, men universitetet, nærmere betegnet “Udvalget for Ligestilling og Diversitet (ULD)” mener, at der skal gøres noget ved denne kønsbias i sproget under alle omstændigheder.  Universitetet er gået i gang og har taget teknologien til hjælp. Det gør universitetet sammen med virksomheden Develop Diverse, der beskriver sig selv sådan her på deres hjemmeside:
 
Posting a job ad? Spell-check for gender bias!
Develop Diverse
“We are a team of enthusiastic and creative language and sociology specialists and skilled programmers who have created a solid framework to filter out stereotypic language to make sure your real message does not get buried under unfortunately chosen words.
Develop Diverse is the world’s first software tool that automatically analyses stereotypic content for gender, age and ethnicity in texts and proposes non-stereotypic alternatives. Thus, allowing HR and communication managers making their recruitment and communication content inclusive and thus helping them reach a wider and more diverse talent pool that also shares their company’s vision and values.
Our vision is to help companies make diversity the new norm in every company, thus helping them to be more sustainable and successful and demonstrating that talent is not specific to gender, age or ethnicity.”
 
Aalborg Universitet kalder programmet et implicit bias-værktøj og skriver på deres hjemmeside:

”Som en del af ligestillingsarbejdet på AAU, er der indført screening af alle engelske stillingsopslag med henblik på at sikre neutrale og inkluderende opslag. Screeningen foretages ved hjælp af et IT-program, som er indkøbt i en forsøgsperiode i 2020 og 2021.
Programmet anvendes inden opslag af videnskabelige stillinger. Det er valgfrit, hvem på instituttet der foretager screeningen. Det giver dog mest læring, hvis det er medarbejderen, som har udarbejdet stillingsopslaget, der anvender programmet.
Du får adgang ved at tilgå hjemmesiden. Her skal du oprette dig som bruger, hvorefter du får tilsendt en mail med login-info. Programmet kan anvendes af alle medarbejdere med en AAU-mail. Brug gerne Google Crome, da programmet virker bedst i denne browser.
 
Hvordan virker programmet?
Når du er inde i programmet, kan du lave et nyt stillingsopslag ved at trykke på ”create new job ad”. Du starter med at skrive titlen på stillingsopslaget, instituttets navn, hvorefter du kopierer teksten ind i tekstfeltet. Det er vigtigt, at du skriver navnet på instituttet, da der føres statistik over stillingsopslagenes inklusivitet på de enkelte institutter.
Programmet fremhæver de ord, som er biased ift. køn, alder og etnicitet, og giver forslag til en række neutrale alternativer, som du kan erstatte ordet med. Du får desuden en forklaring på, hvorfor ordet er biased. Jo flere ord du udskifter, jo højere en ”inclusivity score” opnår du.  Udviklingen af scoren vil fremgå af den udsendte statistik.
Programmet virker kun på engelsk og kan derfor primært bruges til videnskabelige stillingsopslag. Der arbejdes på at udvikle en dansk version af programmet, men det vides endnu ikke, hvornår denne version er færdigudviklet. Såfremt programmet ønskes anvendt i forbindelse med rekrutteringen af en topleder, tilbyder leverandøren at lave screeningen på dansk.
Kan jeg få en introduktion til programmet?
Du kan få et overblik over programmet og dets funktioner via nedenstående GIF tutorials”:
 
Henrik Køhler Simonsen, der blandt meget andet er ekstern lektor på Copenhagen Business School (CBS), har forsket i og beskæftiget sig indgående med automatiske skrive- og tekstanalyseprogrammer, det han kalder Augmented Writing. Han siger til Kommagasinet.dk:
”Min undersøgelse viser klart, at de værktøjer, der vil være relevante for kommunikationsfolk, falder i fire grupper: Nogen som understøtter tekstproduktion, nogen som understøtter oversættelse, nogen som understøtter stave- og grammatikfærdigheder, og endelig nogen som er mere nuancerede – sentiment analysis, der undersøger tonen og stilistikken i det, man skriver.”
 
Henrik Køhler Simonsen mener, at kommunikationsmedarbejdere skal være i stand til at kunne navigere i forhold til og ikke mindst med kunstig intelligens. Han underviser blandt andet i sentiment analysis og social listening:
 
”Dette felt, mener jeg, at de fleste kommunikationsfolk skal kunne navigere i. Det betyder for sprogmedarbejdere, at de skal kunne bruge de digitale værktøjer, men ikke at de skal kunne programmere. Og det vigtigste er, at faktisk så betyder de her værktøjer, at vi relativt hurtigt kan få en råskitse til noget tekst, men det kræver store sproglige kompetencer at rydde op i det, efter at den kunstige intelligens har været på banen.”
 
Men tilbage til Aalborg Universitet. Bladet Forskerforum har rapporteret om Aalborg Universitets arbejde med programmet. Fra universitetets medieovervågning får man en smagsprøve på konklusionerne:
 
AAU-jobopslag skal renses for maskuline ord - Beskrivelse
”Aalborg Universitet (AAU) vil prøve at opnå større kønsligevægt blandt dets forskere ved at fokusere på ordvalg i jobopslag. En analyse af AAU’s jobopslag har markeret ord som ”kompetent”, ”innovative” og ”ambitiøs” som mandsstereotype ord, som kan afskrække kvinder fra at søge stillingerne. Specialkonsulent ved AAU Tina Strandvig mener, at det er godt at blive udfordret i ens tanker om sprogbrug. Rasmus Waagepetersen, professor i matematik ved AAU, mener, at sprogbrug bør styres af sund fornuft frem for af ekstern begrænsning.”
 
Forskerforum skriver blandt andet:
”Ord som “analytisk” og “kompetent” kan skræmme kvindelige kandidater fra at søge en forskerstilling. Derfor vil AAU fremover forsøge at luge disse og andre ikkeneutrale ord ud af jobopslagene for at sikre større diversitet. Tiltaget møder kritik. Kvindelige forskere er mindre selvsikre og konkurrenceorienterede end deres mandlige kolleger, og de bliver derfor nemmere skræmt fra at søge forskerstillinger, når stillingsopslaget indeholder ord som “ambitiøs”, “succesfuld” og “kompetent”. På baggrund af den tese vil Aalborg Universitet nu forsøge at skabe mere kønsligevægt i forskerstaben ved at rense stillingsopslag for ord med bias. Det skal ske gennem et program, der scanner opslagene for ord med bias i forhold til både køn, alder og etnicitet. Programmet, som er gjort obligatorisk at bruge ved alle VIP-stillingsopslag, markerer de problematiske ord og giver samtidig tre forslag til neutrale begreber.
 
“Excellent” skal undgås
Et eksempel på ord med bias, som appellerer til mænd og dermed virker til skævhed i ansøgerfeltet, er begrebet “state of the art”. I en test af programmet, som Forskerforum har foretaget med et aktuelt stillingsopslag fra AAU, markeres blandt andet dette begreb som “male stereotypes”. I forklaringen hedder det, at det ikke er alle grupper, der bliver tilskyndet til at prale med deres succes, og at dette ord derfor potentielt vil kunne få kvalificerede ansøgere til at føle sig uden for målgruppen. I stedet foreslår programmet, at man bruger ordene “new”, “innovative” eller “current”.
 
Du kan læse hele artiklen på linket under kilder.
 
Kønsneutral sprogbrug i Europa-Parlamentet
Man skal høre meget før ørene falder af, siger man. Men måske falder de af når man hører, at noget så eksotisk som Europa-Parlamentet også arbejder med kønsneutral sprogbrug. Europa-Parlamentet, nærmere betegnet ”Gruppen på Højt Plan for Ligestilling mellem Kønnene og Mangfoldighed”, tilbyder os ligefrem en definition på kønsneutral sprogbrug:
 
”Kønsneutral sprogbrug er et generisk udtryk, der omfatter ikke-sexistisk, inkluderende eller kønsretfærdig sprogbrug. Formålet med kønsneutral sprogbrug er at undgå et ordvalg, der kan fortolkes som fordomsfuldt, diskriminerende eller nedladende, fordi det antydes, at det ene biologiske eller sociale køn er normen. Brugen af kønsretfærdig og inkluderende sprog bidrager også til at mindske kønsstereotyper, fremmer social forandring og bidrager til at opnå ligestilling mellem kønnene.”
 
I forordet får vi forklaret, hvad det hele går ud på:
 
”I 2008 var Europa-Parlamentet en af de første internationale organisationer til at vedtage flersprogede retningslinjer for kønsneutral sprogbrug. Det glæder mig, at mange andre institutioner og organisationer siden da har vedtaget lignende retningslinjer. I anledning af tiåret for retningslinjernes vedtagelse og for at afspejle den sproglige og kulturelle udvikling har Gruppen på Højt Plan for Ligestilling mellem Kønnene og Mangfoldighed anmodet Parlamentets tjenestegrene om at opdatere retningslinjerne for kønsneutral sprogbrug, som indeholder praktiske råd på alle officielle sprog om anvendelsen af en kønsretfærdig og inkluderende sprogbrug. På vegne af Gruppen på Højt Plan ser jeg meget positivt på denne opdaterede udgave af retningslinjerne for kønsneutral sprogbrug, som er resultatet af et tæt samarbejde mellem de relevante sproglige og administrative tjenestegrene. Europa-Parlamentet er fortsat lige så engageret som altid i kønsneutral sprogbrug i sine skriftlige og mundtlige meddelelser, og jeg vil derfor opfordre de relevante tjenestegrene til at øge opmærksomheden på de opdaterede retningslinjer og vigtigheden af, at de anvendes i Parlamentets publikationer og meddelelser.”
 
Retningslinjerne ligger på nettet. Det er interessant læsning. Læs dem. Se linket nedenfor.
 
Augmented writing – automatiseret skrivning og analyse
Uanset hvordan man vender og drejer det, har de fleste af de eksisterende programmer en indbygget sproglig bias. De er nemlig udviklet til engelsk. Men det er et spørgsmål om tid, før denne form for sprogteknologi også bliver udviklet på og til dansk. Selvom mange mener, at de i deres arbejde skriver meget på engelsk, er dansk fortsat, og det bliver det ved med at være, det dominerende sprog i dansk erhvervsliv. Når programmerne på dansk slår igennem, vil de for alvor forandre vores måde at arbejde med sprog på, og sikkert også vores sprogforståelse.
Sprogteknologi har historisk set ikke været hvermands (eller -kvindes!) hjertebarn i Danmark, men det er det ved at blive. Som humanistisk uddannet står man model til en del. Men det vil ændre sig. Helt centralt i udviklingen af de automatiserede skrive- og analyseprogrammer baseret på kunstig intelligens er arbejdsdelingen mellem menneske og maskine. Der er brug for humanistisk tænkning, omverdenskendskab, værdiberigelse, efterredigering og ikke mindst kritisk sans. Robotter ved ikke, hvad det vil sige at have et køn. Kommunikatører og sprogmennesker skal være med til at definere i stedet for at blive definerede. De repetitive opgaver bliver automatiserede, og der bliver behov for nye kompetencer. Det ansvar ligger også hos uddannelsesinstitutionerne.
 
Fremtiden er nutid
Ifølge Henrik Køhler Simonsen er teknologien fra fremtiden allerede ankommet. Microsoft har udvidet sin stavekontrol til en ordkontrol. Endnu kontrollerer den ikke, hvad du skriver, men den kommer med forslag til, hvordan du kan skrive mere inkluderende og mindre ekskluderende. Spørgsmålet er jo så om du er enig. I robotjournalistik, hvor kildeanvendelse kan blive et stort problem, anvendes den gode gamle betingelseslogik: hvis … så …, hvor fremfinding af data foregår automatisk. PFA bruger (Smart) RPA, Robottic Process Automation til automatisering af besvarelser af kundehenvendelser, McDonalds bruger AW-tjenesten Textio, som hjælper med AI-understøttet rekruttering, og Vodafone bruger AW-tjenesten Persado, som er specialiseret i AI-understøttede marketingtekster.
 
Speak up! Malaria must die - So millions can live
I en kampagne mod malaria, “Malaria Must Die Voice Petition”, er det ved hjælp af ansigtsmanipulation, deepfake, blevet muligt at få den kendte fodboldspiller David Beckham til at tale ni forskellige sprog. Læs om kampagnen her.
 
Se David Beckham tale ni forskellige sprog på Youtube.
 
Hvordan kan det lade sig gøre?
 
“Deepfake. Now, deepfake is an artificial intelligence technology capable of superimposing a person's image with that of another. And that's how they managed to make Beckham speak in different languages. The creators of the video felt that using AI was a much easier way to record the video.”
 
Der findes naturligvis også sjove legeprogrammer som f.eks.  Botpoet og InspiroBot.
 
Botpoet
På denne hjemmeside skal man gætte, hvorvidt et digt er skrevet af en computer eller af et levende menneske. Mon ikke mange tekstforfattere og digtere fremover vil, eller måske allerede bruger, den slags værktøjer til at få hjælp til at få teksten til at svinge og klinge.

“This website is a Turing test for poetry. You, the judge, have to guess whether the poem you’re reading is written by a human or by a computer”
Botpoet link
 
Og hvis du har brug for en smart sætning: InspiroBot

“I'm InspiroBot. I am an artificial intelligence dedicated to generating unlimited amounts of unique inspirational quotes for endless enrichment of pointless human existence”
InspiroBot link
 
 
Henrik Køhler Simonsen har introduceret mig til nedenstående programmer:
TalkToTransformer
EssayBot
Articoolo
Grammark
Grammarly
- Tilføj Grammarly til din Google Chrome-browser. Log på My Grammarly og klik på Apps og installer Grammarly i MS Office. Åbn f.eks. din Outlook eller Word og skriv en tekst på engelsk - lav nogle fejl og se hvordan Grammarly fungerer i Outlook og Word.
Linguix
- Tilføj Linguix til din Google Chrome eller Microsoft Edge-browser. Åbn nu din Gmail, Hotmail eller et Google Doc og skriv en tekst hvor du laver nogle fejl og se hvordan Linguix fungerer.
ProWritingAid
- Tilføj ProWritingAid til din Google Chrome-browser
Write Assistant 
MessagePath
WriteBetter
- Opret dig som bruger. Installer nu WriteBetter i Google Chrome og i Word. Skriv nu en tekst i et Google Doc-dokument og se, hvordan WriteBetter hjælper dig med at skrive.
KorpusDK
- Søg f.eks. på “indenfor” og “inden for” - se forskellen. Søg f.eks. på “fyre den af”, “komme udenom” etc.
British National Corpus  
- Opret først gratis konto på iWeb. Søg efter KWIC, Søg på ordklasse, Søg på kontekst, Søg på frekvens, Søg på ordform, Søg på udtale, Søg på stavelser
Concordle
- Kopier de første par afsnit i kapitel 1 af Lord of the Flies her og indsæt i Concordle, Klik Baby Concordle Cloud. Klik derefter på et af ordene og se konkordanslinjerne nederst.
 
Fraze IT, Netspeak og JTW
Fraze IT
Netspeak
JTW
- Åbn Netspeak eller Fraze IT og indsæt en halvfærdig sætning .Prøv at indtaste “how to ? this” eller “and knows #much”.  Prøv at søg på “innovation” eller “experience” og klik på knappen Combinations.
TalkWalker, social listening værktøj, link her
- Opret dig som bruger i TalkWalker. Afprøv Free Social Search: Prøv at sammenligne to produkter. Prøv at se hvor i verden de optræder. Prøv at se hvordan demografien er - forskel mellem kvinder og mænd f.eks? Prøv at se hvordan omtalen er fordelt på device og sprog. Prøv at se fordelingen mellem positive og negative omtaler.
 
God fornøjelse. Fik du sagt det du ville?
Jørgen Christian Wind Nielsen
 
 
Kilder:
”Reflektér over stereotypt sprogbrug. Sprog har magt til at definere, kategorisere og skabe sandheder, der påvirker det/de personer, vi taler om. Vi skal forholde os bevidst og kritisk til normer i sproget og sikre, at vi ikke ubevidst genskaber herskende fordomme om, at drenge kan dét og piger kan dét”.  (Uddannelses- og kønssociologens 10 bud. Cecilie Nørgaard.)  Asterisk, marts 2020
 
"De heterosexistiske normer, der gemmer sig i vores sprog"
Søren Mau, Moderne Tider, Information 14/3/2020
 
”Implicit bias-værktøj
Som en del af ligestillingsarbejdet på AAU, er der indført screening af alle engelske stillingsopslag med henblik på at sikre neutrale og inkluderende opslag. Screeningen foretages ved hjælp af et IT-program, som er indkøbt i en forsøgsperiode i 2020 og 2021. Programmet anvendes inden opslag af videnskabelige stillinger. Det er valgfrit, hvem på instituttet der foretager screeningen. Det giver dog mest læring, hvis det er medarbejderen, som har udarbejdet stillingsopslaget, der anvender programm...” Link her.
 
Develop Diverse, link.
 
 
Aalborg Universitet, medieovervågning. Kilder: ForskerForum, sektion 1, side 1, 05-03-2020ForskerForum, sektion 1, side 6, 05-03-2020. Periode3 mar. 2020 → 11 mar. 2020. Link.
 
 
Artikel i ForskerForum Nr. 332. Marts 2020,side 6  - Af Lasse Højsgaard – lah@dm.dk
 
 
Baggrundslæsning:

Henrik Køhler Simonsen: Augmented Writing: nye muligheder og nye teorier. Link.
 
"Evidence That Gendered Wording in Job Advertisements Exists and Sustains Gender Inequality." Journal of Personality and Social Psychology 101.1 (2011): 109-28. Gaucher, D., Friesen, J., & Key, A. C. (2011). Evidence That Gendered Wording in Job Advertisements Exists and Sustains Gender Inequality. Gender Action Portal
 
 
 
Bot bot Robot – klart robotsprog
Hvordan udvikler vores sprog sig? Automatisering og kunstig intelligens (AI) kommer til at forandre vores kommunikationsmønstre. Også det danske sprog vil blive påvirket. Link.


Henrik Køhler Simonsen i Kommagasinet.dk, december 2019, side 28
 
 
 

Giv din stemme

7 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

23 JOB

Head of digital and content

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Pressechef

Frist: 20. maj kl. 10.00

Head of Communication & CSR

Frist: 14. april kl. 16.57

Kommunikationskonsulent

Frist: 17. april
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.