Joachim Sperling


Joachim Sperling

Joachim Sperling

Karma: 1805 (?)

Forfatter:

126


artikler

249


indlæg

Finansskatten er Centrumvenstres nye sutteklud

En skat på finansielle transaktioner er blevet en populær ide hos centrumvenstre, men er nogenlunde lige så upopulær på den anden side af det politiske spektrum. Egentlig er der tale om en lille – ja nærmest symbolsk skat, så hvorfor er den blevet sådan en slagmark?

Som noget ret uhørt har EU-Kommissionen valgt at gennemføre finansskatten,selvom kun 11 ud af 27 lande vil kendes ved den. Det er en ret usædvanlig praksis. Hvornår har man sidst hørt om et højprofileret direktiv, der kun gælder i halvdelen af EU? Måske er årsagen til Kommissionens begejstring, at provenuet vil tilfalde EU selv. Hidtil er EU jo blevet finansieret gennem bidrag fra medlemslandene, så det er en nyskabelse, at EU selv opkræver en skat.

De 11 lande sender et interessant signal. De er alle med i Euroen og tilsammen repræsenterer landene 2/3 af EU’s samlede BNP. Så finansskatten er også et ønske om øget europæisk integration. Et EU i flere hastigheder.

EU-Kommissionen siger, at der er tre mål med afgiften. At reducere antallet af nationale tilgange til beskatning af finansielle transaktioner, at sikre et provenu (som vurderes at blive på 30-35 mia. €). Og endelig at reducere spekulation, så vi undgår en ny finanskrise.

Risikoen er, at finansskatten vil betyde en kraftig nedgang i transaktioner i de lande, der gennemfører skatten, for hvorfor handle i lande, der gennemfører en skat, man ikke har i andre lande?

Internationalt har der været stor uenighed om skatten. I Storbritannien vil forargelsen ingen ende tage, navnlig fordi den finansielle sektor udgør en så betydelig del af britiske økonomi og på grund af landets historiske EU-skepsis. En transaktionsskat kan jage kapital ud af Europa og dermed svække den engelske økonomi yderligere. Mange mener også, at skatten i sig selv vil skabe mindre vækst – det anerkender Kommissionen da også selv. Alligevel bliver skatten nu snart en realitet, og det vil også få betydning for Danmark, for hvis en dansker vil handle en tysk aktie, skal der betales en transaktionsskat. Det skal der i princippet også, hvis den tyske aktie handles i USA, men det er svært at tro på, at lande uden for EU vil hjælpe med at opkræve sådan en skat.

Herhjemme er der et interessant sammenfald mellem tilhængerne af finansskatten og dem der anklager bankerne for at stå bag finanskrisen – og som derudover mener, at Danske Bank burde splittes op, og at bankerne er sluppet alt for billigt fra bankpakkernes. Det er bl.a. Politikens Kristian Madsen, tænketanken Cevea og SF-politikeren Emilie Turunen. De er meget sure på regeringen over, at finansskatten ikke bliver indført her i Danmark.

Det er også Kristian Madsen, Cevea og Emilie Turunen, der kraftigst har opponeret mod regeringens forslag om at sænke selskabsskatterne ud fra en meget ideologisk synsvinkel. Så kom ikke her og sig, at fronterne i dansk politik ikke er trukket kraftigt op. Diskussionen foregår bare ikke længere mellem partierne, men inde i partierne, for man kan roligt sige, at der langt fra er enighed i S og SF om hverken finansskat eller selskabsskat.

Man kan nemt få den mistanke, at truslen om en finansskat er en måde at sige tak for sidst på til bankerne. For hvis man kan få en finansskat, har man jo også fået knæsat filosofien om, at finanssektoren skal i strammere tøjler. Og så er der jo åbnet op for alle mulige andre forslag til begrænsninger af finanssektorens råderum. Opsplitninger mv.

Men udfordringerne i den danske banksektor har intet at gøre med spekulative transaktioner. De skyldes for høje udlån til ejendomsinvesteringer og overbelåning af landbrug. Det kan en transaktionsskat ikke forhindre.

Tilhængerne af finansskatten får det til at lyde som om, at den vil kunne skabe guld og grønne skove. Men siden hvornår har nye skatter kunnet det? Kunne centrumvenstre ikke snart komme på banen med andet end had til banker og en finansskat? Det er på høje tid, at Kristian Madsen og Co. løfter sløret for hvad man ellers har af ideer til øget europæisk integration. For finansskatten er vel bare et første skridt i retning af en fælles økonomisk politik? Eller er den bare blevet centrumvenstres sutteklud?

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Uddannelse: Rådgiver i intern kommunikation

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.