Isabella Balkert


Isabella Balkert

Isabella Balkert

Karma: 757 (?)

Kill the Messenger!

Dette indlæg handler om Politiker Lede og Journalistisk Deroute! – Og så er det også et forsvar for Qvortrup.

Qvortrup afslører, i Se og Hør, Jeppe Kofoed som en mand der er kendt for at gå efter unge kvinder i drukkenskab, og at  JK misbruger sin position som topleder i S, til at nedlægge unge kvinder på en måde der kun kan opleves som et misbrug af sin stilling som underviser og foredragsholder.

DSU´s advarseler til Kofoed om at holde nallerne og især intime kønsdele for sig selv, og især fra den unge pige han havde udset sig - Fandt ikke ørenlyd  – Trods advarsler til JK, fandt DSU redningshold nemlig den ung kvinde på Jeppe Kofoeds værelse – Som hun med hjælp fra redningsholdet grædende flygtede fra, og rygterne siger efterfølgende at hun har svært ved at komme sig over affæren.

Jeg mener at JK´s undskyldninger og bodsgang til S og pressen, er så åbenlyst er et forsøg på at redde en politiske karriere. Og det er ”Cheap Grace” at S efterfølgende tilgiver ham. Peter Mogensens forsikringer om at det ikke i længden vil skade Jeppe Kofoed er uforståelige.

At  Qvortrup og Ekstrabladet, gør opmærksom på at den unge kvinde var jomfru – Det er en afgørende oplysning - Fordi så mange har følt det afgørende at bagatellisere hele affæren – Med en henvisning til ”de unges lemfeldige omgang med sex” - Men sexuel erfarenhed er ikke en  selvfølgelighed for alle unge piger på 15 år, og fakta er at den unge pige ikke havde den sexuelle erfaring man så lemfeldigt påduttede hende.

Det er heller ikke uden betydning, at DSU har regler for sexuel samkvem i forbindelse med deres arrangementer og at der uddeles både folder og plakat til alle deltagere på alle DSU kurser med overskriften "Sex rigtige om kærlighed":

1 - Sex er sjov

2 - Sex og undervisere er ikke ok

3 - Et nej er et nej

4 - Husk kondom

5 - Vi respekterer hinanden

6 - Vi skal alle sammen passe godt på hinanden

Det skulle være til at forstå for enhver – Især fordi der også gøres opmærksom på at dansk lovgivning forbyder seksulet samkvem mellem kursusledere og kursister under 18 år – Og at man i DSU går det skridt videre ved at påpege:

 ”Vi accepterer ikke seksulet samkvem mellem undervisere og kursister uanset alder.

Hvis amors pile skulle ramme, må man istedet udveksle telefonnumre og aftale at mødes når man kommer hjem”.

Alligevel forbrød Jeppe Kofod sig mod alle DSU´s regler:

1 - Når en ung pige grædende forlader Jeppe Kofoeds værelse, og efterfølgende giver udtryk for at  hun fortryder hele forløbet - Så har sex ikke været sjov for hende.

2 - Jeppe Kofoed undlod at forholde sig til at Sex og undervisere ikke er ok – Som den ældre i forholdet pålægger det ham at holde sig fra den pige han selv opfordrer til at gå med ham.

3 - Vi ved ikke om der hen ad vejen har været ytret et Nej, men fakta er at den unge pige efterfølgende ønskede at hun aldrig var gået i seng medJeppe Kofoed, så hun kan umuligt have fuldtonet et Ja. Vi ved heller ikke om hun med folderen in mente, har forestillet sig at de bare skulle tale sammen.

4 - En kioskbasker har fortalt os at det var nødvendigt for pigen at tage en fortrydelsespille dagen efter, fordi Jeppe Kofoed var for skødesløs og for ligeglad med en ung kvindes sexuelle debut, til at bruge kondom - Et fænomen forbinder med utålmodighed og ligegyldighed hos en egoistisk teenager.

5 – Det må have skortet på respekt for pigen, når JK efterfølgende må gå bodsgang og undskylde til både pigen og hendes forældre.

6 – Jeppe Kofoed har ikke passet på den unge kvinde. Der måtte et helt hold til at rive hende ud af kløerne på JK.

Da Jeppe Kofod forlod festen med den 15 årige pige skete det til højlydte protester fra nogen af de andre kursister. Protester Kofod valgte at overhøre.

At Qvortrup i SE og HØR gør opmærksom på at en evt. kommende udenrigspolitiker og top politiker i S, kan være en sikkerhedsrisiko fordi han ikke kan styre sig, det er mere end relevant.

Det er ikke relevant at vide noget som helst om Qvortrups sexuelle præferancer eller hvem han tidligere har været i seng med. Og det gælder også Falbert.

Det stempler Simon Andersen, at han som journalist og redaktør, ikke har fundet det umagen værd at undersøge  hvad forargelsen over JK bestod af! Og man kan spørge sig selv om hvorfor det ikke er rimeligt at forholde sig til hvad en politiker foretager sig, når det går ud over andre mennesker?

Hvorfor det er urimeligt at offentliggøre detaljer fra en politikers privatliv, når folketinget godtager at man svælger i alle andres privatliv.

Det kan ikke være et kriterie at man bør hemmeligholde en poltikers privatliv, fordi det skader en politikers karriere at folk får en information om at han opfører sig amoralsk – Tværtimod.

Vi kan skrive om de grønne partier, hvis ledere (Søvndal og Vestager) kører i Rover og Volvo – Og vi kan være indlagt til at følge med i Lars Løkkes øl, cigaret og pornoforbrug, men Khaders privatliv og besynderlige forhold til egne og andres penge det er tabu!? Og modne Socialdemokratiske politikere der forgriber sig på unge piger – Det er nypuritansk at forholde sig kritisk til det??

” Der er dog dem, der vil mene, at der burde være 100 procent ytringsfrihed. Et af de bedste og mest velargumenterede indlæg i debatten om grænserne for ytringsfriheden blev skrevet for mere end 130 år siden af den engelske liberale filosof John Stuart Mill i bogen "On Liberty". Mills udgangspunkt var meget klart: "Det værste ved at tvinge en mening til tavshed er dog, at det er en forbrydelse mod hele menneskeheden..... For hvis den pågældende mening er rigtig, mister vi muligheden for at komme sandheden  nærmere, og hvis den er forkert, mister vi næsten lige så vigtig mulighed for at bekræfte og vitalisere sandheden gennem en konfrontation med dens modsætning".”

http://kortlink.dk/djh/54r2

Hvis andre journalister, før Qvortrup, havde forholdt sig til tidligere politikeres udskejelser, så kunne meget have været anderledes - En af DR´s, såkaldte store danskere, var Per Hækkehup, der var kendt for sin drukkenskab – ” I bogen De danske ministerier 1953-1972 (1992), overskrider historikeren Tage Kaarsted den gamle grænse mellem politikeren og privatmennesket. Han mere end antyder, at Hækkerups spiritusforbrug påvirkede hans politiske handlinger.”  og  ” I Børsens Nyhedsmagasin den 2. december samme år, springer man også over grænsen og proklamerer en ny politisk journalistik: »Det er velkendt i pressemiljøet, at tidligere ministre har haft alkoholproblemer. Der er eksempler – også fra nyere politisk historie – på regeringsmedlemmer, der har været så berusede, at de var uarbejdsdygtige i store dele af arbejdsdagen. Men pressen har ikke beskrevet det – fordi det var omfattet af det journalistiske tabu.. Så lavt er niveauet for politisk journalistik. Det er uansvarlighed, så det batter. Og derfor er der brug for en ny type politisk journalistik og for nye grænser for, hvad der kan og bør offentliggøres. Tavsheden er et valg og tavsheden er den ringest tænkelige forvaltning af pressens demokratiske ansvar. Det er vanrøgt af ytringsfriheden.  Politikere skal ikke fredes for enhver pris«.” – Begge klip er fra Information fra Artiklen om Papparazzi Journalistik af Billy Adamsen – Dec. 2001.

http://www.information.dk/62155

Viggo Kampman var så psykisk ustabil at man måtte dække over hans udskejelser i årevis, og man spørger sig selv: ”Hvem gavnede det”?

Mani og alkohol
Hvornår mærkede du første gang din fars sygdom?
Den har jeg mærket gennem hele min barndom, idet han ca. hvert andet år fik en mani. Vi opdagede en morgen, at han ikke var kommet hjem om natten, og han blev væk en eller to dage ad gangen. Hver mani varede 1-2 måneder, og i disse perioder blev han ofte væk hjemmefra, men passede stadig sit arbejde.

Hvad foretog han sig, når han var væk og ikke kom hjem om natten?
Han turede rundt i byen og opholdt sig blandt andet i en privat lejlighed i København, hvor man mod betaling blev underholdt både med spiritus og damer.”

http://www.psykiatrifonden.dk/info/0301/Kampmann.html

En anden af DR´s store Danskere Jens Otto Krag, var forfulgt af pigerygter gennem hele sin karriere. Det store politikerdyr, Niels Helweg har da heller ikke holdt sig tilbage – Og Morten Helweg var en overgang fast deltager i dødsruten i København.

Sandheden er at mange socialdemokrater, før Jeppe Kofoed, har været udråbt til at være en sikkerhedsrisiko, og det har været en viden det journalistiske korps har forholdt os, ud fra en misforstået idé om kollegial medløberie, mens deres  vælgere har siddet i uvidenhed.

Det må være af afgørende betydning for vælgerne at vide at den person partitet opstiller til folketinget, er til at stole på. Og det er man næppe når man tænker mest med det mindste hoved.

 At man forkleiner moral og etik, er et tegn på moralsk opløsning i både journalistik og politik – Og ”The rise in political lying” - Står alt for mange politikere, spinidoktorer og journalister, skulder ved skulder om.

Jeg fatter slet ikke at det pludselig er Carsten Hansen der har et problem, når han reagerer på at JK har overtrådt alle DSU´s 6 sex  regler.

Vi burde som vælgere, kunne stole på at den politiker, et parti opstiller, som et eksempel på en person der kan repræsenterer os, på bedste måde - Alt andet er da utilfredsstillende og det er det især når flere politikere fremhæver sig selv som klogere end det dumme folk man nægter en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Simon Andersens forargelse over Se og Hørs og Ekstrabladets afsløringer af Jeppe Kofoeds opførsel, burde have været en forargelse over JK´s overgreb, og som journalist og redaktør, burde SA have undersøgt sagen grundigt før han startede sit korstog mod Qvortrup og Falbert.

DSU, talsmanden for DSU og Carsten Hansen tog netop så kraftigt afstand fra Jeppe Kofoed – Fordi der var grund til det. Og så skal man finde sig i at en autoriseret Socialdemokrat som Peter Ålbæk Jensen – Vender hele folkestemingen ved at stille sig op og råbe nypuritanisme ud over hele affæren, uden i øvrigt at vide noget som helst om hvad der er foregået.

AT SF’eren Anne Grethe Holmsgård, stiller sig frem som et ekko af Peter Ålbæk Jensen og tilføjer at politikere er almindelige mennesker – Det er pinligt.

Det er ikke almindeligt at voksne mennesker udser sig en uerfaren teenager og dyrker sex med hende imod alle advarsler.

Derfor er jeg enig med Qvortrup i at det er på tide at man afslører alle de politikere, der har misbrugt deres stilling til at tilfredsstille sig selv på andres eller statens bekostning.

Hvordan Mette Frederiksen fra S, og Helle Thorning - Moralens vogtere, når det gælder andre partier – Finder det rimeligt at tilgive amoralsk og fordrukken adfærd, når det gælder en af deres egne – Selvom han  åbenbart hverken kan styre sit alkohol indtag eller sin tissemand og endog selvom det nu er åbenbart at JK må være en potentiel sikkerhedsrisiko i udenrigspolitisk nævn.

Det er muligt at man kan lukke munden på den offentlige mening, med tilråb om at man er nypuritanistisk når man siger fra over for voksne og ældres menneskers misbrug af magt, i forbindelse med sexuel udnyttelse af unge kvinder.

Jørgen Leth var det så synd for at man piskede en folkestemning op mod kritikken af Jørgen Leths Pasha agtige udnyttelse af sine tjenestefolk – Med henvisning til at Jørgen Leth, som kunstner, burde kunne tillade sig alt hvad man ellers tager afstand fra og lovgiver imod.

Nu ser vi det igen med Jeppe Kofoed – Et øvet journalistisk korps lægger en beskyttende kappe over Jeppe Kofod, ved at pege anklagende på Lars Løkke Rasmussen og selveste Peter Ålbæk Jensen, manden med de sobre pornofilm, stiller sig op og buer af DSU med råb om nypuritanisme. Man hytter sine egne, lige gyldigt hvad de foretager sig, og derfor er både vælgerleden, vælgerflugten og den manglende tro på de gamle aviser, og dermed abonnements flugten, så eklatant som den er. Kun Information, kan efter min mening stadig bryste sig af at føre en værdig pen.

Når vi skal læse sandheden i SE og HØR, selvom vi næsten ikke kan holde de groteske billeder af sygeligt fede mennesker, fejloperationer og pornografien ud – I samspil med fuldkommen ligegyldige historier om kendisser, skuespillere og kongehuset - Så er det journalistikkens ultimative deroute.

Der mangler i alt for stor grad troværdighed og værdighed i både det Journalistiske og det Politiske korps, og der mangler især troværdighed i presse mæssigt regi. DR news sviger det øgede behov for nyhedsdækning, ved at skære ned på TV avisen, der nærmest udelukkende består af sladder, ligegyldigheder, sport og vejret og News har overtaget hele nyhedsdækningen, med sine forlorne historier og sin jagt på skandaler - DET er journalistisk fattigdom så det vil noget!

 

 

 

Giv din stemme

9 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

86 JOB

Praktikanter

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Communication Officer

Frist: 19. december

Kommunikationspraktikant

Frist: Hurtigst muligt

Pressechef

Frist: 7. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.