Henrik Dahl


Henrik Dahl

Henrik Dahl

Karma: 2591 (?)

Forfatter:

229


artikler

28


indlæg

Hvad gik der galt? - 2
Hvor kom vi fra....? Jo: hvordan kunne der opstå en situation, hvor vi pr. dags dato kunne få en regering, det ikke ville være helt urimeligt at kalde "den mest højreorienterede flertalsregering i efterkrigstiden"? Naturligvis med det forbehold, at jeg dermed projicerer en masse dimensioner i politik ind på en enkelt: højre - venstredimensionen. Det hænger ikke mindst sammen med, at centrum-venstre er brudt komplet sammen og ikke kan tilbyde noget, der appellerer til et flertal af vælgerne.

Når centrum-venstre ikke kan tilbyde vælgerne noget, de vil have, hænger det dybest set sammen med, at centrum-venstre - i modsætning til vælgerne - ikke er i stand til at lære. Og hvad skal det så betyde?

En af de helt store velsignelser ved at leve i et land, der har et velfungerende politisk system, er, at et velfungerende politisk system er et lærende politisk system. Hvis der er for meget konflikt (Nordirland) bliver befolkningerne ved med at gentage de samme konflikter i årtier. Hvis der er for lidt konflikt (det østrigske magistratstyre) tilpasser det politiske system sig ikke til befolkningens dagsorden og befolkningens ønsker. Hvis der er en passende blanding af konflikt og samarbejde, opstår der politisk læring. I Danmark har vælgerne gennem knap hundrede år lært sig selv og hinanden, at de gerne vil have en markedsøkonomi, en velfærdsstat og integration i internationale organisationer som EU, NATO og FN.

Hvis partierne ikke tilpasser sig til befolkningens dagsorden, vil de forsvinde i den politiske irrelevans' mørke. Det ved partilederne selvfølgelig godt. Derfor har V og K accepteret velfærdsstaten. S har accepteret markedsøkonomien og R har accepteret NATO og EU. Havde de ikke gjort det, var vælgerne løbet skrigende bort - det har alle fire partier indset gennem smertelige eksperimenter i fuld skala.

De sidste 10-15 år har det været langt sværere for venstrefløjen at acceptere befolkningens ønsker til, hvad der skal på den politiske dagsorden, end det har været for højrefløjen. Befolkningen ønsker først og fremmest, at indvandring og integration bliver sat på dagsordenen. Den ønsker efter Muhammed-krisen, at forsvaret for vores vestlige oplysningsværdier bliver sat på dagsordenen. Den ønsker, at tryghed midt i de tilsyneladende accelererende forandringer bliver sat på dagsordenen. Den ønsker, at personlig frihed bliver sat på dagsordenen. Den ønsker, at skattesystemet ganske forsigtigt bliver sat på dagsordenen.

Centrum-venstre har de sidste 10-15 år (hvor tidshorisonten er relevant) kæmpet en aktiv kamp for, at de spørgsmål ikke blev sat på dagsordenen. "Det er ikke et spørgsmål om antal" blev man ved med at gentage - helt frem til Nyrups fald i 2001. Nej, selvfølgelig ikke - trafik er heller ikke et spørgsmål om antallet af biler. "Vi går ind for ytringsfriheden, men..." sagde man i de hektiske vintermåneder i 2006. Pinligt - pinligt - pinligt. Skulle Chaplin ikke have lavet Diktatoren? Skulle Monty Python ikke have lavet Life of Brian? Skulle Rushdie ikke have skrevet De Sataniske Vers? Jo - naturligvis. Frygten for at miste den danske model er "Morten Korch fra Helvede" var jeg selv så tåbelig at skrive i Borgerlige Ord Efter Revolutionen. Hold da helt kæft, hvor var jeg dum. Forskellen mellem den udtalelse og udtalelsen, at det sultne folk velsagtens kan spise kage, er en forskel i grad - ikke en forskel i art. "Det skal ikke være pengepungen, der afgør, hvilken offentlig service, man får". Undskyld mig - men hvorfor dog ikke det? Udtalelsen er tåbelig, fordi den ikke blot forhindrer folk med store indkomster i at bruge deres penge, som de vil. Den forhindrer også folk med ganske almindelige indkomster i at prioritere, som de vil. Hvilket ikke på nogen måde kan udlægges som andet end manglende respekt for tanken om den personlige frihed. Og med hensyn til skat: centrum-venstre bliver nødt til at fatte en gang for alle, at der ikke findes noget, der er gratis. "Gratis" er og bliver en eufemisme for "betalt af andre".

Resultatet af centrum-venstres manglende evne til at lære, er blevet en manglende evne til at fatte. Centrum-venstre fatter ikke, at de har tabt et demokratisk valg i 2001 og 2005. Kommentariatet bliver ved med at skrive om de to valgnederlag som om de var statskup. Kommentariatet bliver også ved med at skrive om regeringen som om det på en eller anden måde var snyd, eller odiøst, eller moralsk anløbent, at føre den politik, man er blevet valgt af befolkningen på at love, man ville føre.

Man kan sammenfatte det i, at centrum-venstre - og ikke mindst centrum-venstre kommentariatet - har pådraget sig en psykose. Det lever i sin egen virkelighed, hvor u-landsbistand er en vindersag. Hvor man på udlandsrejser skal være flov over at være dansker. Hvor Danmark er præget af islamofobi og fremmedhad. Hvor muslimerne i Europa har fået samme status, som jøderne havde i Tyskland i trediverne. Hvor islamisme ikke er en totalitær magtfaktor i mellemøsten. Hvor Søren Krarup og Jesper Langballe bestemmer stort og småt i dansk indenrigs- og udenrigspolitik. Hvor man som noget helt nyt stemmer vigtige reformer igennem med spinkle flertal. Hvor statsministeren i ethvert af sine vågne øjeblikke pønser på at afskaffe velfærdsstaten. Hvor Danmark er blevet koldt og nyliberalt. Og hvor der nu på sjette år bliver skåret dramatisk ned på alle offentlige udgifter.

At tro eller hævde den slags, er psykotisk. Et udtryk for, at virkeligheden ikke gør det mindste indtryk på ens tankevirksomhed. Eller i det mindste et udtryk for, at den ikke gør det samme indtryk, som den gør på kognitivt velfungerende mennesker. Befolkningen som helhed har ikke mere lyst til at tage centrum-venstre alvorligt, end jeg eller nogen anden har til at tage en stakkels, psykotisk tosse, der raver rundt i S-toget som følge af distriktspsykiatrien, alvorligt.

Det rejser naturligvis spørgsmålet: hvorfor har centrum-venstre ikke kastet sig ud i selvhjælpsprojekter, der kunne kurere psykosen? Det har den faktisk også. De af dem, jeg har været øjenvidne til, er bare løbet ud i sandet. Alligevel vil jeg gerne fortælle lidt om dem, så andre måske kan lære af de fejl, der er blevet begået. Eller måske bare få sig et godt grin.

Bliv på kanalen....

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

36 JOB

Presseansvarlig

Se alle job Indryk job

Job

Politisk rådgiver

Frist: Hurtigst muligt

Pressemedarbejder

Frist: 26. oktober

Praktikant

Frist: Hurtigst muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.