Helge Kvam


Helge Kvam

Helge Kvam

Karma: 27 (?)

Forfatter:

1


artikler

7


indlæg

Studerende - dem taler vi da ikke med
Topchefer i erhvervslivet siger ja, bestsellerforfattere siger ja. Forskere, universitetsprofessorer og politikere siger også jævnligt ja til at blive interviewet af journaliststuderende.

Heldigvis oplever langt de fleste af vores studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at kilder gerne vil tale med dem. Det er selvfølgelig afgørende for de studerende, for de dumper, hvis de ikke kan præsentere relevante kilder i deres eksamensopgaver. Men jeg mener nu også, at de kilder, der tager studerende ligeså alvorligt som ”rigtige” journalister, har valgt en klog strategi.
 
Studerende støder alligevel jævnligt ind i kilder, der ikke har tid eller mulighed for at snakke med dem. Enkelte meddeler ligefrem, at de aldrig bruger tid på studerende. Det gjorde et medlem af Folketinget i en mail – sendt fra en sekretær – til en af de studerende, jeg lige har haft til eksamen.
 
At en folkevalgt har den attitude, er ikke bare et alvorligt demokratisk problem. Det er også arrogant og ualmindelig dumt.
 
Politikere, virksomheder, organisationer og myndigheder bruger masser af kræfter på pressestrategier. Må jeg ikke give det simple råd, at I behandler studerende på samme måde som de uddannede journalister – hverken for min eller de studerendes skyld. Men for jeres egen.
 
For det første kan det faktisk være, at den studerende får offentliggjort sin opgave. For det andet er det ret sikkert, at den studerende bliver uddannet indenfor en overskuelig fremtid. Hvis en journalistelev er blevet taget alvorligt i jeres organisation – ja, så er han eller hun allerede motiveret til igen at søge oplysninger hos jer.
 
Selvfølgelig er der studerende, der ikke er ligeså garvede og velforberedte som uddannede journalister. Og jeg ved også godt, at der – specielt i denne eksamenstid – er mange, der bliver kontaktet af vores studerende. Jeg forstår godt, at hvis I skal, vælger I TV Avisen frem for en studerende.
 
Men mit råd vil være: Ring den studerende op, når I har snakket med TV Avisen. Når det store flertal af kilder i politik, kultur og erhvervsliv vælger at tale med de journaliststuderende, tror jeg ikke kun, det er fordi, de er flinke og gerne vil hjælpe. Mon ikke de også vurderer, at det kan være en god ide?
 
Det medlem af Folketinget, der helt principielt aldrig taler med studerende, må så håbe, at der ikke er en af dem, der vælger at skrive om det.
 
For det er da en meget god historie.
 
 
 
 

Giv din stemme

9 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Kursus

Strategisk kommunikationsrådgiver

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

PR-konsulent

Frist: 30. september

Studentermedhjælper

Frist: Hurtigst muligt

Studentermedhjælper

Frist: 12. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.