Helge Kvam


Helge Kvam

Helge Kvam

Karma: 27 (?)

Forfatter:

1


artikler

7


indlæg

Konservativ krise og bragesnak

Kommunikation uden handling ender ofte i det rene bragesnak. Medlemmerne af Det konservative Folkeparti kommunikerer i øst og vest, men det er meget svært at se, at partiet foretager sig noget som helst konkret for at komme ud af krisen.

Lene Espersen siger i dag til Politiken, at hun vil genvinde troværdigheden ved at arbejde på at blive en god udenrigsminister. Måske er det lige præcis problemet. For mens hun knokler på Asiatisk plads eller i udlandet, er der tilsyneladende fri leg blandt de øvrige konservative ministre og folketingsmedlemmer. En minister brugte i weekenden frirummet til at erklære, at partiet måske ikke skulle være i regering længere. En anden erklærede, at han nok gerne ville være direktør eller helt forlade Danmark.

Det mest konstruktive, der er blevet kommunikeret fra de konservative den seneste tid, var et angreb på partiets tætteste samarbejdspartner og regeringsfælle gennem mere end ni år – Venstre. Det skete da Brian Mikkelsen forlangte, at regeringspartneren fandt 20 milliarder med mindre Venstre med et snuptag ville være med til at fjerne efterlønnen. Et krav vi har hørt 100 gange før, og som alle ved ikke kommer igennem uanset hvor rigtigt det måtte være.

Den konservative krise er dramatisk. Derfor må partiet også foretage sig noget dramatisk for at genvinde opbakningen fra bare en del af de frafaldne vælgere. Hvis jeg skulle give partiet et godt råd (det skal jeg ikke, så jeg erkender det er en gratis omgang), så ville jeg foreslå følgende:

  1. Lene Espersen trækker sig som udenrigsminister
  2. Den tid hun får tilovers bruger hun til at rejse landet tyndt og motivere partiets græsrødder og få al den opmærksomhed, hun kan.
  3. De Konservative griber de politiske muligheder, der trods alt falder deres vej.

Ad1) Det er et drastisk skridt at trække sig fra udenrigsministerposten. Men partiet har desperat brug for en synlig formand. Det virker ikke som om, hun kan gabe over begge opgaver. Billedet af Espersen er, at hun har overvurderet sig selv ved at fyre en vellidt udenrigsminister og sætte sig selv ind. Hun skal trække sig for partiets skyld – og kommunikere til verden, at det er det, hun gør. Krisen er så dyb nu, at hun er nødt til at vise både sine medlemmer og vælgerne, at hun sætter alt ind på at få partiet igennem den. Kommentatorerne vil stå i kø og kalde det panik for lukketid. Men hvis det eneste alternativ er panik efter lukketid, er det så ikke at foretrække?

Ad2) Lene Espersen skal rundt i Danmark til de konservative græsrødder. De må have et voldsomt behov for opbakning og motivation inden valgkampen. Hun bør rejse med nogle få kerne-budskaber, så hun giver et billede af et parti, der ved, hvilken vej det vil med Danmark. Besøgene rundt om i landet skal hun selvfølgelig også bruge til at få al den opmærksomhed hun kan i de lokale medier.

Ad3) Og så partiet nødt til at vise, at det også arbejder politisk for sine mærkesager. I stedet for at råbe i øst og vest og skælde ud på sine bedste venner i Folketinget virker det uforståeligt på mig, hvorfor de Konservative ikke griber de bolde, der faktisk falder i deres retning. For et par uger siden sagde Kristian Thulesen Dahl fra DF, at partiet var klar til at arbejde for at færre gik på efterløn. Hvorfor holder de Konservative ikke DF fast på det udsagn? Hvorfor har de ikke indkaldt DF til et møde eller forhandling? Måske ville hele efterlønnen ikke ryge med et snuptag, men lidt er vel bedre end ingenting.

De Konservative havde vist engang et slogan, der hed ”Borgerlige stemmer der arbejder” – i dag fristes man til blot at sige: ”Borgerlige stemmer der råber”

 

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

32 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Seniorrådgivere

Frist: Hurtigst muligt

Kommunikationsrådgiver

Frist: 5. oktober

Kommunikationskonsulent

Frist: 6. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.