Heidi Jønch-Clausen


Heidi Jønch-Clausen

Heidi Jønch-Clausen

Karma: 121 (?)

Forfatter:

6


artikler

3


indlæg

Afsløringssyge?

 

Afsløringssyge?

Sagen om Bertel Haarders raserianfald i et interview med DR afslører en uheldig journalistisk tendens til hellere at ville afsløre end at informere.

Mange har moret sig over ugens mest distribuerede link på Facebook, nemlig klippet hvor Bertel Haarder mister besindelsen over for en DR journalist i et interview om ryg- og fedmeoperationer. ”Kanon underholdning!”, ”Herligt klip”, ”Han skulle have haft en rolle i den nye Klovn film”, ”Haarder er Danmarks svar på Mel Gibson”, ”Tror jeg får mareridt om Bertel i nat!”, ”Bertel Bims går bananas” lyder bare en lille håndfuld af de hundredvis af statusopdateringer og kommentarer.

Klippet af en balstyrisk sundhedsminister er uden tvivl sjov at dele med kollegaerne i frokostpausen, men i et større, demokratisk perspektiv er det langt fra morsomt. Tværtimod afslører klippet på flere måder et usundt og ukonstruktivt forhold mellem politikere og journalister. Som repræsentant for politikerstanden demonstrerer Bertel Haarder et alment kendt, men ikke desto mindre problematisk træk: nemlig kravet om at ville kende spørgsmålene på forhånd og dermed styre interviewet og reducere journalisten til mikrofonholder. Dette alvorlige problem har domineret debatten om interviewet og udgør også DR’s nyhedschefs begrundelse for offentliggørelsen.

Men skal man udpege en skurk for interviewets groteske udfald peger pilen ikke kun på ministeren. Haarders optrin kan ikke undskyldes, men i høj grad forklares med en uheldig journalistisk tendens til at ville afsløre – selv i situationer hvor det er irrelevant.

Trangen til at afsløre kan føres tilbage til journalistens vagthunderolle. Siden starten af 70’erne, hvor to stædige amerikanske journalister afslørede, at selveste den republikanske partiledelse stod bag et indbrud i det demokratiske hovedkvarter har en af nyhedsjournalistens vigtigste roller været at afsløre magthavernes skumle motiver og gerninger. Som Carsten Jensen formulerede det til journalisternes fagfestival for nylig skal politikerne helst ”få tynd mave bare de ser en journalist for sig”.

Men nyhedsjournalisten skal ikke kun afsløre og kritisere. Hans fornemmeste opgave er på så tilstræbt objektiv vis so muligt at  informere befolkningen om politikernes visioner og arbejde. Denne rolle fører sjældent til Cavling-priser, men udgør selve nyhedsjournalistikkens fundament.

Nyhedsjournalistens balance mellem at kritisere og informere er hårfin, for de to roller er selvmodsigende. Hvordan kombinerer man neutral information med et kritisk blik?

Interviewet med Haarder er et eksempel på at journalistens trang til at afsløre ofte overskygger trangen til at informere.

Ser man hele interviewet fremgår det klart, at journalist og politiker indgår i interviewsituationen med forskellige ( – i dette tilfælde åbenbart uforenelige) dagsordner. Haarder har forladt konen og risengrøden for at komme med en politisk forklaring på hvorfor og hvordan antallet af fedmeoperationer skal reduceres. Journalisten betragter blot dette som et forfelt til det interessante – nemlig at finde ud af, om Haarder har dunkle motiver eller måske ligefrem fejet noget ind under gulvtæppet.

Det første forsøger han ved at finde ud af hvorfor Haarder har skiftet kurs (”zigzagget”) i reglen om hvem der er berettiget til fedmeoperationer. Da Haarder ikke bidrager med noget i journalistens øjne interessant her anlægger han en ny vinkel for at afdække Haarders motiver. En for tiden hot vinkel i den politiske debat: nemlig privathospitalernes økonomi. Men der kommer heller ikke noget særligt ud af at spørge til hvorfor regeringen ”slagter” privathospitalernes ”guldkalv”. Haarder taler forudsigeligt, ufarligt og kedeligt om at patienternes hensyn skal være i centrum.

Journalistens sidste træk i bestræbelsen på at få noget interessant ud af det noget ordinære interview er at undersøge om timingen af offentliggørelsen af undersøgelsen: ”Hvorfor venter I ikke til at gruppen er færdig?” vil han gerne vide. Et relevant spørgsmål, der afslører at Haarder slet ikke kender til den arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, der har udarbejdet beregningerne. Dette finder  journalisten naturligvis interessant og lægger an til at spørge ind arbejdsgruppen – måske var der noget interessant at hente her? (jf. Lene Espersens nu famøse udtalelse om en arbejdsgruppe hos de Konservative, der i virkeligheden indbefattede en for sagen ikke irrelevant minister) Da han spørger nærmere ind til arbejdsgruppen går det som bekendt helt galt og alverdens eder og forbandelser hagler ned over journalisten: Fra bibelske referencer over Holberg til det mere mundrette ”dumme svin”.

DR- journalistens fokus på Haarders evt. motiver var ikke, som ministeren formulerede det ”skingrende sindssyge”. Han gjorde som journalister oftest gør – forsøger at leve op til sin vagthunderolle. Men en kritisk analyse af interviewet viser, at journalisten var så optaget af de evt. bagvedliggende strategier og motiver, at det politisk væsentlige – fx årsagerne til at til at antallet af ryg- og fedmeoperationer skal ned og evt. retningslinjer for reduktionens implementering – mere blev en undskyldning for at rykke videre til noget – i en journalistik optik- mere spændende.

Nyhedsjournalistens demokratiske balancegang mellem vagthund og informator er svær. Trods Haarders uacceptable reaktion er det mit indtryk at balancen også denne gang tippede til fordel for vagthunden. Indtrykket forstærkes af, at det også på redaktionelt niveau blev fundet relevant at udstille ministeren for hele Danmark. 

 

 

Haarder: Jeg troede vi skulle snakke om fedmeoperationer

Journalist: Det har vi da snakket om. Du er da kommet af med dine budskaber. Og nu har jeg nogle ekstra spørgsmål, jeg gerne vil have svar på. Og så bliver du sur på mig.

Haarder: Ja, for du spørger om proces!

Giv din stemme

6 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

61 JOB

Digital manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Kreativ kommunikatør til kampagner

Frist: 17. november

Visuel kommunikatør

Frist: 19. november kl. 12.00

Studentermedhjælper

Frist: 20. november
Se alle job Indryk job

Kursus

LinkedIn: Send medarbejderne i front

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.