HANS CHRISTIAN DAVIDSEN


HANS CHRISTIAN DAVIDSEN

HANS CHRISTIAN DAVIDSEN

Karma: 9 (?)

Bingo, Bingo, giver du en smøg?
MAN SER SNART IKKE en ægte ølbajer eller en smøg på fjernsyn mere. Den slags hører 1970erne og 1980erne til. Dengang Jens Okking i tv-serien »En by i provinsen« bevægede sig rundt i røgfyldte lokaler, efter at Fuzzys jazz-agtige kendingsmelodi havde åbnet for begivenhederne - der med nutidens briller kørte i slow motion.
 
DERFOR VAR DET TANKEVÆKKENDE at se Kim Larsen sidde og dele en øl med DR-studieværten Kim Bildsøe Lassen, mens Bildsøe med en let intellektuel mine udspurgte Larsen, der er blevet kaldt både flab og nationalskjald. Bildsøe Lassen, der kan skrue den hårde mine på over for en jysk brugtvognsforhandler, som måske har lavet lidt tusk-handel og glemt at betale en momsregning, og sidde som en andægtig duksedreng over for en af verdens største mestre i manipulation, den iranske præsident Ahmadinejad.
 
DER VAR DA HELLER INGEN TVIVL OM, hvordan rollefordelingen var, da Bildsøe Lassen interviewede Larsen i anledning af denne ny cd, »Luft under vingerne«. Der var godt nok ingen, der sagde noget, og det var sikkert heller ikke nødvendigt. Men skal Kim Larsen interviewes, så vil han sgu have lov til at drikke en bajer under optagelserne. Herligt. Personligt havde jeg været lidt mere imponeret, hvis de havde røget en pibe sammen.
 
DA KIM LARSEN TIRSDAG AFTEN var »Hos Clement« var det med hele pivtøjet: Glas, askebæger, Zippo Lighter og noget tobak. Røg for direkte kamera! To mænd med en mund, der kører hurtigere, end man kan nå at tænke. Kim Larsen mødte Clemens Kjærsgaard langt oppe på Kjærsgaards banehalvdel, så studieværten var tvunget til at spille det forsigtige spil.
 
KIM, DU MÅ GERNE RYGE, havde Clement Kjersgaard lovet Larsen, før denne sagde ja til at komme i studiet. Og Larsen tilføjede egenhændigt, at han ellers havde haft valget mellem at sige nej til at komme i studiet eller lade være med at ryge, mens udsendelsen kørte.
 
HAVDE DU SAGT NEJ? ville Clement Kjersgaard gerne vide.
- Den hemmelighed må du tage med dig i graven, svarede Larsen prompte.
 
MAN KAN MENE OM RØG, hvad man vil. Det er vel kun religiøse og fanatikere, der kan hidse sig op over, at Kim Larsen blæser det hele en lang march og pulser løs i den bedste sendetid. Havde man heddet Kim Jensen eller Kim Hansen og været jysk brugtvognsforhandler, havde man ikke fået lov til at ryge for åben skærm. Det har noget med markedsværdi at gøre.
 
SE DERFOR BORT FRA den sundhedsmæssige signalvirkning, når jeg tillader mig at glæde mig over, at Kim Larsen har fået ellers så nogle gange overdrevent selvbevidste studieværter forvandlet til nogle dikkende lammehaler. Det er forfriskende i en tid, der for nylig i Kristeligt Dagblad blev ganske kort karakteriseret af den tidligere nyhedsoplæser Peter Olesen: »Nu om dage er det ofte blevet sådan, at jo mere studievært i et program, jo bedre. Gæsten er bare med som statist«. 
 
SOM GASOLIN SANG: »Bingo - Bingo, gi'r du en smøg? I kan få lamperøg!«.
Man bliver sgu så blød om hjertet.
 

Giv din stemme

6 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

49 JOB

Studentermedhjælper

Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: 25. marts

Praktikant

Frist: 4. april

Kommunikations- og kampagnechef

Frist: 31. marts
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.