Brian Due


Brian Due

Brian Due

Karma: 2383 (?)

Forfatter:

196


artikler

39


indlæg

Skitse til en individcentreret kreativitetshistorie
 
Det er personer der er kreative; det er personer der får ting til at ske. Uden personer var der ingen kreativitet. Derfor har mange positioner valgt at lægge deres fokus på analyser af personernes handlinger. Historisk set har interessen overordnet været at lokalisere kreativiteten i den enkeltes psyke. Mest eklatant ved den psykodynamiske tilgang der voksede ud af Freuds teoriudvikling. Det centrale argument er her, at kreativiteten befinder sig på de underbevidste niveauer i den enkeltes psyke. En af de fremmeste fortalere for denne tilgang er Kris, der udviklede begreberne om den adaptive regression og elaboration. Hvor førstnævnte er en del af den primære proces, hvor man foretager en regression tilbage til de dybeste niveauer i underbevidstheden, og elaboration den sekundære proces, hvor man forsøger at genkalde sig ideerne og ressourcerne fra det underbevidste (Kris, 1952).
 
Den kreative proces blev senere udvidet med yderligere stadier så den kom til at bestå af 5 stadier: 1) den første indsigt, 2) saturation, hvor man søger information, 3) incubation, hvor man reflekterer over ideen og lader den rumstere i det ubevidste, 4) illumination, hvor man råber ”Eureka” fordi man har set en ny sammenhæng og 5) verification, hvor man logisk og realistisk gennemtænker ideens konsekvenser og muligheder (Darsø, 2001).
 
Grundtanken bag stadierne er en vekselvirkning mellem de primære og sekundære processer. Senere er det blevet anført, at bag disse tankeprocesser findes en neurologiske logik som adskilte domæner i hjernen. Hvor den højre hjernehalvdel arbejder med de frie associationer og de primære processer, og den venstre halvdel med de rationelle beslutninger og den logiske tænkning (Galin, 1974). En viden der af kreativitets-guruer er blevet gjort til sandhedseliksir (Betty Edwards, 1993; Betty. Edwards, 1987; Williams, 1987).
 
Men selvom nyere studier bekræfter forskellen på de to hjernehalvdele, pointeres det imidlertid kraftigt, at enhver kreativ handling, hvor hovedløs associerende den end er, også involverer aktivitet i den højre hjernehalvdel (Bekhtereva et al., 2000). Hjernen er med andre ord langt mere kompleks end en business-slide der forklarer, at kreativiteten sidder i højre hjernehalvdel.
 
En anden betydningsfuld individ-orienteret gren i kreativitetsforskningen, er biografiske læsninger af store genier som Mozart, Einstein, Leonardo, Edison, Picasso eller Darwin (Simonton, 1999). Ud fra antagelsen om, at hvis man ved hvad der gjorde genierne så geniale, kan man også konstruere en normativt funderet skitse til, hvad andre der ønsker at være lige så kreative skal gøre. Som Ford og Gioia (1995) pointerer har der således været et overvældende fokus ”on the individual as the main, and often only, contributer to creativity” (p. xxi).
 
Den historiometriske læsning er interessant fordi den udtrækker pointer fra interessante menneskers kreative liv, men har haft et problem med sine slutninger fra det unikt kreative til det almene (Barron & Harrington, 1981). Derfor blev det påtrængende med eksperimentelle studier der kunne præsentere sammenlignelige resultater, kriterier og gennemsigtighed i undersøgelsesdesignet.
 
De eksperimentelle studier tager deres udgangspunkt i Guildfords (1950) udvikling af den psychometriske tilgang, hvor man i stedet for at kigge efter genier skulle kigge på almindelige mennesker ved hjælp af teknikker. På baggrund af Guildford blev øvelser i divergent tækning som fx associationer hen over et begreb eller fænomen, hurtigt den dominerende metodiske tilgang til kreativitet. I dag tager de fleste eksperimentelle studier stadig udgangspunkt i den divergente tænkemåde, hvor de mange associationer er i spil – i modsætning til begrebet om konvergent tænkning, der handler om at fokusere på brugbare og implementerbare løsninger.
 
Særligt inden for den mere pragmatiske tilgang til kreativitets-feltet, er denne teoriudvikling blevet taget op. Fx som den kommer til udtryk i Osbornes Brainstormingteori (1953). Forskellen på de populære teknikker og den forskningsbaserede viden er imidlertid ikke så meget det funktionelle og pragmatiske perspektiv, som de begge har, men mere spørgsmålet om udviklingen af afgrænsede modeller der gøres til universelle formler for succes. Pragmatikerne er kendetegnet ved at være uvidenskabelige i den forstand, at de reducerer og forsimpler kompleksiteten ved at prædike de universelle formler (jf Sternberg, 1999). 
 
De særlige kompetencer
Det overvældende fokus på det enkelte kreative menneskes udvikling af kreative ideer ud fra dets eget ego, kan sammenfattes i følgende kategorier: personlige faktorer, kognitive faktorer og viden (Woodman, Sawyer, & Griffin, 1993). De personlige faktorer der gælder som særlige kvaliteter ved den kreative proces er en bred interesse, lyst til kompleksitet, motivation, stor energi, autonomi, intuition, selvværd som uafhængighed af andres domme, og selvtillid til egne evner og evnen til at tænke i og opløse modsætninger i nye koncepter.
 
De kognitive faktorer kan sammenfattes som evnen til udflydende associationer og som en udflydende måde at udtrykke sig på gennem et taleflow. Det som Ole Fogh Kirkeby ville kalde for translokutionaritet (Kirkeby, 1998). Ellers gælder den divergente produktionsform som allerede nævnt, hvor fleksibilitet, originalitet og elaboration er essentielle kognitive former.
 
Endelig er der spørgsmålet om viden, som et centralt parameter der involverer den ekspertise og faglige indsigt den enkelte deltager har. Viden er et tveægget sværd hvor det viser sig, at både for lidt og for meget viden, hæmmer de virkeligt kreative ideer. Uden viden kan man ikke stille relevante spørgsmål, men har man for meget erfaring og viden er der en tendens til at spørgsmålene bliver rutine, og praksisser tages ureflekteret for givet (Weisberg, 1999).     
 
 
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

51 JOB

Digital kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Student Assistant

Frist: 31. juli

Pressemedarbejder (Barselsvikariat)

Frist: 12. august kl. 12.00

Content Manager

Frist: 12. august
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.