Det er næsten halvandet år siden, at folketingsvalget fandt sted, nemlig i september 2011. Ikke desto mindre er det spændende, at der endelig er kommet en rapport om danskernes brug af internettet og sociale medier, ”Internettet og Folketingsvalget 2011”. Den blev offentliggjort d. 28. februar ved et arrangement i Pressens Hus og er udarbejdet af en række forskere fra Aarhus, Københavns Universitet og IT Universitetet for Danske Medier.
Den mest interessante tabel dukker op på side 23. Her er der spurgt detaljeret til, hvordan danskerne har brugt sociale medier i forbindelse med valget.
Eftersom 60% svarer, at de ikke har brugt sociale medier i valgkampen, konkluderer forfatterne, at der må være 40%, der har brugt sociale medier i valgkampen til enten har liket en politiker, kommenteret på vennernes opdateringer eller lignende.
Et andet sted i rapporten fremgår det, at kun 15% har brugt sociale medier i valgkampen. Det er som svar på spørgsmålet: “Jeg har deltaget i valgkampen på MySpace, Facebook eller YouTube (tilsluttet mig et politisk parti eller sag, været i forbindelse med andre vælgere eller lign.)”
Denne markante svarforskel forklarer forfatterne med “spørgetekniske misforståelser og fortsætter:
“vi må formode, at den reelle deltagelse gennem sociale medier i 2011-valgkampen for surveydeltagernes vedkommende ligger væsentligt over de 15 procent, men formentligt også noget under de 40 procent. Hvad surveydeltagerne angår tør vi dog godt konkludere, at sociale medier fik deres egentlige gennembrud i valgkampe i forbindelse med 2011-valget. Som nævnt ovenfor, synes befolkningen som helhed dog at halte en hel del bagefter disse ”frontløbere”.”
Noget præcist svar på hvor mange der har deltaget i valgkampen på sociale medier får vi altså ikke. For mig at se er der en stor forskel på, om man spørger meget generelt til om folk har deltaget og dermed lander på de 15%, eller om man spørger mere konkret ind til de handlinger, de har foretaget på Facebook. For når man så spørger om folk har liket et opslag eller kommenteret hos deres venner, er der mange flere, som svarer ja. Det at like eller kommentere på ens venners Facebook opfattes ikke nødvendigvis som “at deltage i valgkampen”. Ikke desto mindre synes jeg det er her, vi finder det mest interessante billede af, hvor mange der bruger sociale medier i valgkampssammenhæng. Selvom det at like en opdatering eller en politiker er en relativ lille handling, der ikke opleves som ligeså aktivt deltagende som fx at dele flyers ud på Nørreport Station, så kommer handlingen ud til hele ens netværk. Derfor kan det at like også være politisk (det er det dog ikke nødvendigvis). Der skal så tages højde for, at surveydeltagerne er selvudvalgte og mere politisk aktive end befolkningen generelt. Derfor er tallene lidt svære at arbejde med, og rapportens konklusioner bliver da også lidt tøvende.
Rapporten fremhæver, at folk i højere grad interagerer politisk med deres venner (21%) end direkte med politikerne (8%). Det er sådan set logisk nok. Bare fordi man kan skrive direkte til en politiker, er det de færreste der gør det, også i en valgkamp.
En af de interessante konklusioner er, at folk får mere politisk indhold som push, fx via deres Facebook-feed, end som pull, fx ved at de selv går ind på en politikers side. Det indfanger selve essensen af sociale medier, nemlig at det som bruger er nemmere og mere interessant at åbne Facebook og lade sig informere, baseret på hvad ens netværk synes er mest vigtigt eller underholdende, end at man altid selv skal hive informationerne ud af nettet. Lidt ligesom at vi fortsat ser utrolig meget flow-tv, selvom vi har alle muligheder for at se programmerne og film på andre tidspunkter end de faste sendetider.
Vi stoler mest på tv og folk som os selv
Apropos tv – Danske Mediers rapport viser, at danskerne fortsat anser tv som det mest vigtige medie (55%) i valgkampen. Derefter kommer internettet (19%) og så aviserne (15%). Spørger man til mest troværdige medier, rykker aviserne op på 2. pladsen efter tv. Det er et fald i både vigtighed og troværdighed til nettet, hvorimod avisen, mod mine egne formodninger, er steget i begge kategorier. Også optimismen ift. hvordan nettet bidrager positivt til den politiske proces, synes at være faldet siden 2007. Således synes færre i 2011, at nettet er velegnet til at søge informationer eller til at holde sig opdateret, og flere synes (50%), at nettet medvirker til ”information overflow” i valgkampen. Det synes ikke umiddelbart logisk at nettet går tilbage på fx informationssøgning. Samtidig er antallet af folk, der mener, nettet gør dem mere interesserede i politik, dog steget fra 21% til 28%.
En anden måde at undersøge troværdighed på, er at spørge folk, hvem de har mest tillid til. Det gør Edelman Trust Barometer årligt i forhold til folks syn på virksomheder, og rapporten fra 2013 viser, at eksperter, herunder tekniske eksperter, og ”a person like yourself” fortsat scorer højest i, hvem folk har mest tillid til. CEOs og politikere/offentlige instanser scorer lavest. Det betyder altså, at de informationer vi får fra folk vi er venner med på Facebook om virksomheder og produkter, har vi stor tillid til. Om det kan overføres en-til-en til det politiske, er naturligvis ikke givet, men det viser, at vi tager imod og stoler på input fra hinanden.
Derudover er det interessant at se, at de fem værdier, som Edelman opfordrer virksomheder og regeringer at lede ud fra, alle er buzzwords, som socialmedie-folket har besunget i mange år: many, co-create, flexible, dialogue, empowerment.
Rykker nettet noget?
Med rapporten fra Danske Medier står det klart, at det ikke blot er en snæver kreds af politikere, journalister og meningsmagere, der bruger sociale medier til politiske formål så som at uploade youtube-videoer og diskutere med hinanden. Tager man partiledernes Facebook-fans alene, er der da også næsten 450.000 danskere, der liker dem (med forbehold for gengangere, falske profiler mm.). Det taler for, at også ’almindelige danskere’ får politisk indhold via Facebook. Dertil kommer så, hvad vores venner deler med politisk relevans. Til sammenligning var der i 2011 ca. 150.000 partimedlemmer i Danmark.
Selvom der er et fald fra 2007 til 2011 i antallet af folk, der mener, at nettet har påvirket deres holdninger eller partivalg, lyder rapportens konklusion:
“når der er så mange som 15 procent af respondenterne, som erklærer sig enige i, at nettet har ændret eller påvirket deres partivalg, er der faktisk tale om, at nettet er begyndt at have en ganske væsentligt betydning for valgkampens udfald.”
Forskningens begrænsninger
På Kforum har den tidl. socialdemokratiske webansvarlige Benjamin Rud Elberth (nu Hou Media) skrevet en kritik af rapporten (læs også forskernes modsvar i kommentarsporet). For der er mange elementer af den digitale valgkamp, som rapporten ikke har taget med. Benjamin hæfter sig især ved de mange tiltag på nettet, som udgør en underskov på nettet og herefter måske/måske ikke rammer de traditionelle medier. Denne begrænsning i rapporten blev også diskuteret ved lanceringen, hvor en af rapportens forfattere, professor Jens Hoff, forklarede, at der er rigtig mange ting, man ikke kan sige noget om ud fra de surveys, som rapporten bygger på.
Jeg synes dog rapporten bringer os et lille skridt videre i forhold til at forstå, hvordan danskerne bruger sociale medier i en valgkamp, netop fordi deltagelsesbegrebet bliver udvidet til også at inkludere den interaktion, vi har med vores ‘venner’ på sociale medier.