Astrid Haug

strategisk rådgiver, sociale medier og digital transformation
cand. mag. i Medievidenskab

Karma: 560 (?)

Forfatter:

artikler

indlæg

Anmeldelse: Homo Digitalis går tæt på det sociale menneske

Hvorfor drages vi mod sociale netværk? Hvordan påvirker de digitale relationer os? Og hvordan spiller vores digitale identiteter sammen med vores fysiske væren? Det er nogle af de spørgsmål, Natasha Friis Saxbergs Homo Digitalis gør læseren klogere på.
Gennem interviews med eksperter indenfor social neurologi, sociologi og psykologi beskriver hun menneskets digitale færden. Det er således menneskets indre, der er i fokus, snarere end teknologien. Hun tager afsæt i, hvordan vi bruger den ny digital virkelighed til at dække basale behov. Udgangspunktet er, at sociale netværk er et supplement til den fysiske kontakt og ikke kan erstatte denne.

Bogens første del er en generel introduktion til digitalt brug og tjenester – mobilbetaling, augmented reality, lokationsbaserede tjenester mm. Herefter går vi tættere på det sociale menneske, blandt andet ved at tage en tur rundt om kærlighedens, lykkens og utroskabens natur. Det er således ikke en bog udelukkende om sociale netværk, men ligeså meget om menneskets sociale natur generelt.

Bogen forklarer, hvordan vores netværk forandres som følge af de digitale muligheder. Vi får generelt set større netværk, men antallet af nære relationer er uforandret på 20-30 personer. De +500 relationer på Facebook har til gengæld en anden funktion end de nære relationer. Det er de svage relationer, som bringer ny viden ind i vores flow, hvorimod de nære relationer ofte orienterer sig i de samme medier og nyhedsstrømme som os selv. Dette er et argument mod forestillingen om, at sociale medier er et ekko-kammer af informationer.

Sociale medier bliver ofte kritiseret for at være nutidens svar på den vandpyt, som gav anledning til Narcissus’ fatale forelskelse i eget spejlbillede. Natasha Friis Saxberg gør op med denne entydige opfattelse og beskriver i Homo Digitalis, at profilering på sociale netværk handler om et evolutionært behov for at pleje sit renommé. Der er således intet nyt i, at vi som mennesker går op i vores omdømme, og sociale netværk er blot en ny platform for dette. Ifølge Natasha Friis Saxberg viser folks digitale selvfremstilling dog ikke hele sandheden, men kun overfladen:

”Vi skal passe på med at stole på den facade, vi møder, og gøre den til målestok for vores eget liv, hvad enten det foregår digitalt eller i vores fysiske verden.”

Man skal således ikke foranlediges til at tro på den falske sociale norm, at alle andres liv er perfekte. Hverdagens sande ansigt finder kun sjældent finder vej til ens digitale narrativ. Samtidig peger forfatteren på paradokset i, at folk er mere afslørende online end fysisk, fordi modtageren af fx en statusopdatering er mere diffus, og det er mindre intimt end mødet ansigt-til-ansigt.

Udover at opfylde individuelle behov understøtter sociale netværk menneskets grundlæggende behov for at samarbejde. Her kan vi opleve en kollektiv forbundethed, som fx når der er fælles begivenheder som fodboldkamp, Melodi Grand Prix, X-Factor eller folketingsvalg. Natasha Friis Saxberg skriver:

”Vores digitale medier forstærker vores evne til at handle i grupper og vores evne til socialt at påvirke de globale udfordringer, vi står over for.”

Det kan lyde som om de digitale mediers kræfter er uendelige, men bogen er ikke et jubelmanifest til teknologien. Uden at male skræmmebilleder balancerer forfatteren mellem internettets muligheder og farer for individet og samfundet. Bogen drager løbende paralleller mellem den fysiske verden og den digitale og giver en god indsigt i netværksmenneskets natur og psykologi.

Natasha Friis Saxbergs budskab til virksomheder og organisationer er, at de skabe vedvarende, digitale relationer til deres kunder. Virksomheder skal agere som eksperter fremfor at se sociale netværk som blot endnu en salgs- og markedsføringskanal. I stedet skal den digitale kommunikation gå hånd i hånd med en styrket intern kommunikation. Hun opfordrer offentlige instanser til at involvere borgerne på digitale netværk, med @skattefar som et eksempel på en vellykket brug af Twitter.

Forfatteren peger på, at vores private og faglige netværk smelter sammen. Heri ligger en mulighed for virksomheder til at inddrage medarbejdernes netværk i deres rekruttering og kommunikation. Samtidig er faren, at der ikke længere er noget egentligt privat. Den frihed teknologien giver os, kan føre til trældom. Med professor Michael Hardts ord forudser hun en modtendens, hvor folk i fremtiden vil kræve deres liv tilbage.

Vi har kun lige set toppen af isbjerget, når det kommer til den digitale udvikling.
Til gengæld har mennesket en lang historik bag sig.

Mod slutningen af bogen opridser Natasha Friis Saxberg ni tendenser for fremtidens digitale udvikling, hvoraf flere ligger i forlængelse af den udvikling, vi har kunne spore de senere år. Det drejer sig fx om øget deling – jo mere vi deler, jo bedre kan sociale tjenester tilpasse indhold til os. Vi kender dog ikke de fulde konsekvenser af denne udvikling, hvor vi lægger vores data i hænderne på nogle profittænkende virksomheder.

Det drejer sig om adgang – at vi i stigende grad køber adgang til et produkt eller en tjeneste frem for at eje. Det ser vi især indenfor musik og film, men også indenfor ferieleje som airbnb eller dele-ordninger.

Visualisering er en tredje tendens, der vil dominere, da de stigende datamængder vil højne behovet for visualiseringer, fx som infografikker og augmented reality, der bygger bro mellem den fysiske og digitale verden. Samlet set bliver det sociale element mere integreret i vores hverdag og vores forretninger.

Den sidste tendens peger på at vi indenfor en overskuelig fremtid vil se computere med ”teknologisk superintelligens, der ikke kan rummes eller forstås af mennesket”, og at menneskelig udødelighed er indenfor rækkevidde. Der udstedes dog ingen garantier, men det står klart, at: