Annette Bjerre Ryhede


Annette Bjerre Ryhede

Annette Bjerre Ryhede

Karma: 85 (?)

Forfatter:

7


artikler

121


indlæg

Thorning brugte øjne, hjerte og Danmarkshistorien
Hvor ofte kommer kommentaren – ”de siger det jo bare fordi de skal”  - ” det er spil for galleriet” eller ”jeg tror ikke på at de mener det, de siger” når samtalen falder på politikere? Jeg har hørt det ofte! Men jeg synes det er meget svært at klandre Thorning for, at hun i nytårstalen bare lirer noget af hun ikke selv tror på.
 
Der er mange holdninger til talen – klart – det er jo statsministerens tale, så var der ikke mange holdninger til den, ville det være lidt bekymrende. Jeg vil ikke gå ind i talen og lede efter konkrete politiske initiativer som hvis jeg var journalist eller tale om det, jeg syntes hun burde have sagt, som hvis jeg var oppositionspolitiker. Jeg vil se på talen ud fra mit perspektiv – form og indhold – hvordan hænger det sammen – og hvordan bliver den leveret, så hun får formidlet et klart budskab, vi kan føle og opleve?
For det første er det tydeligt, at denne tale havde til formål, at tegne et specifikt billede af, hvor vi er i dag, både økonomisk, samfundsmæssigt og udviklingsmæssigt for at kommunikere en særlig stemning. Via dette billede og denne stemning  om rigets tilstand er formålet, at mentalforberede  os på det, der kommer. Og hvordan gjorde hun så det?
 
Hun føler det, hun siger

Selv om der undervejs bliver skævet til papiret, så holder Thorning en helt intens øjenkontakt med mig gennem tv-skærmen. Hun kigger lige på mig. Og hun formår at formidle det, hun siger med brug af følelser. Og med det mener jeg, at hun selv mærker det, hun siger, mens hun siger det.  På den måde får hun åbnet for mit sanseapparat, så hvis jeg er villig, vil jeg via min empati medføle med hende, mens hun holder talen og siger de ting, hun gør. På den måde vil jeg erkende, opfatte og afkode det, der bliver sagt ikke kun med min hjerne, det kognitive og min logiske opfattelse – men også med hele mit følelsesapparat og min krop. Og når hun rigtigt igennem til mig, vil hendes engagement og følelser omkring de begivenheder hun fremstiller på en helt bestemt måde smitte af. Det er det, der altid har været med til at give de store taler og de store taleroplevelser. At de, der har sagt ’I have a dream’ og ’Ich bin ein Berliner’ har følt noget helt særligt, når de har stået i lige præcis den situation på det sted, de stod – og lod det strømme ud gennem dem sammen med ord, øjenkontakt og krop. Vil du fange nogen? Så lad dem for guds skyld mærke, hvordan du selv har det, med det, du står og siger!
 
Thorning skriver sig selv ind og re-framer de andre
Thorning giver af sig selv i talen. Ikke dybt personlige ting – det ville også falde fuldstændig udenfor kategori, når nu det er Statsministeren, der her taler til os. Men hun bruger sin egen historie, hendes mormor, mor, og fortæller i hvilket år hun selv er født, for at føre linjen op til i dag. Som det er blevet nævnt før, får hun på denne måde antydet det historiske i, at det er første gang en kvinde holder statsministerens nytårstale i Danmark. Hun bruger slægtslinjen til at fortælle Danmarks historie på en helt bestemt måde, med budskabet: ’Husk på hvor langt vi er nået – derfor gør det ikke så meget, hvis vi nu må stå lidt stille’ = "De fede år er slut", sagde hun, med en helt tydelig henvisning til Biblen. Det skærer tingene ud i pap for os. Hun bruger det samtidig til at re-frame den tidligere regerings arbejde som ’økonomisk sløset’. Hun får her italesat en meget skarp forskel mellem hende og den tidligere regering: Den tidligere tænkte kun på profit og var sløset med Danmarks økonomi og ’danskernes ’hverdag, arbejde og opsparing’. Den nuværende vil ’gøre økonomien robust’ og er de økonomisk fornuftige og realistiske.
Ved at trække på den socialdemokratiske historie og sejre, med de eksempler hun nævner i talen, får hun fortalt en kort, skarp og hensigtsmæssig bid kvindehistorie. Og resultatet giver sig selv: Igennem de sidste 100 år er vi kommet så langt, så en kvinde nu er Statsminister. Og det ville have været mærkeligt, hvis dette ikke havde været en del af talen. Og hvorfor så det? Jo det handler om, at den gode tale formår at indkapsle og italesætte det nu talen foregår i, så den bliver sit eget nu! Både med ord og følelser. Og en stor del af talen og omstændighederne ’omkring den’ - så at sige - er lige netop, det historiske i, at det nu er en kvinde, der sidder i stolen. For første gang nogensinde.
 
Kvindeligheden med

Talen er i høj grad en kvindelig tale, ikke mindst med den helt tydelige italesættelse af, at vi også skal forstå de, der har brug for hjælp ’med hjertet’. Det at lade ens køn være en del af det man siger, er ofte blevet udskældt. Nogle kan ikke lide det, synes ’det er for meget’ – men det er sjovt nok ikke noget, der bliver sagt, når det er en mand der udtaler sig! Men det skyldes jo, at vi er vant til at se mandlige politikere og deres måde at gøre tingene på. Det er ’det normale’! Så når en kvinde kommer, med netop hendes – ja kvindelighed – så synes vi det er for meget! Det stritter simpelthen på vores ’politiker-kasse! Andre ser det dog helt modsat og synes det stritter, hvis de opfatter en kvinde som én der prøver at være en mand. Om ikke andet, betyder det, at vores køn altid er tilstede. Hvor meget vi så synes vi lægger mærke til det eller ej. Vores hår, hudfarve, beklædning, kropssprog og lyden af vores stemme er alle dele af det, der bliver sagt. Når vi kommunikerer mundtligt, er vi, vores person og krop mediet for kommunikationen. Ligesom interfacet på en hjemmeside – her er det bare kroppen.
Alle de signaler, der her bliver sendt (og vi kan ikke undgå at sende nogen, som vi alle ved) er en del af kommunikationen. Derfor har Thorning skulle balancere på en meget fin linje, for at fremstille sig selv som ’kvindelig’ ’statsminister’ (noget der længe har været hinandens modsætninger) på en hensigtsmæssig måde: Hun har ikke skullet skjule at hun er kvinde, og samtidig har hun skulle fremstille sig selv som ’statsperson (for nu ikke at sige statsmand) således at så mange af os som overhovedet muligt, vil have tillid til hende som kvinden ved roret. Thorning vælger i talen at balancere ved at bruge det kvindelige aktivt til at fortælle hendes historie.
 
Indlægget er også bragt på ARTIKULATIONs blog
 
 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

38 JOB

Kommunikationskonsulent

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.