Alfred Birkegaard Hansted


Alfred Birkegaard Hansted

Alfred Birkegaard Hansted

Karma: 204 (?)

Forfatter:

1


artikler

8


indlæg

Filosofiens bundlinje
Filosofiens bundlinje - del 1
En tekst om filosofiens essens og dens værdi på et kapital dreven marked!

 

Filosofi er forudsætning for nytænkning. Nytænkning er forudsætning for innovation.
Filosofien starter med en undren, en nysgerrighed, en villighed til at stille spørgsmål.
At turde stille kritiske spørgsmål ved det eksisterende og turde trodse vanetænkningens magt er første trin til forandring og nutænkning.
Når så spørgsmålet er stillet, kræver det tålmodighed og evnen til at lytte, ellers hører man jo ikke responsen fra verden (eller fra sig selv) og bliver derved ikke mere oplyst.
I disse markedsøkonomiske tider skal alting kunne måles og vejes som et produkt. Det skal kunne betale sig på godt gammeldaws jysk.
For eksempel er den enkelte dansker villig til at betale 783 kroner i gennemsnit for at høre fuglefløjt på marken frem for forurening med pesticider.

Hvordan kan det så betale sig af at filosofere?
Lad det komme an på en prøve...
Stil dig selv spørgsmålet - Hvis du ikke er her om 6 måneder, hvad vil du så gøre i morgen?
Dette er klart nok et retorisk spørgsmål, og målet er at starte en refleksion omkring, hvad der i virkeligheden kan betale sig at bruge sin tid på.
Vi er jo et arbejdsomt og fremadstræbende folkefærd. Arbejde! arbejde! er blevet et mantra, men står dette ikke i kontrast til livets essentielle forhold og værdier.
Essentielle spørgsmål kan give essentielle svar.... og verden i dag har behov for at nogen tør stille radikale spørgsmål, som forsætningen for radikal nytænkning og frembringelse.
At turde stille spørgsmål ved vores eget liv, vores arbejde og samfund er en forudsætning for skabe den forandring, som en verden i klimatisk og social ubalance skriger efter. (eller i hvertfald tørster efter)
Det starter altså med en undren og derefter et mod til at stille spørgsmål og afvente svar. For mig er filosofien en evig modstandskraft, som aldring mister sin styrke.

Filosofiens markedsværdi
Hvad er det så filosofien gør? Det korte svar er, at den skaber mening. Hvad skaber så mening for en virksomhed!
"The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits"
Således skrev Milton Friedman i New York Times i 1970. Det er senere kendt som; "The business of business is business".
Så længe det kan sælges på et marked, er det jo godt nok. Denne indifferente forståelse af et marked, virker måske i et industrisamfund, hvor det handler om få samlebåndet til køre hurtigt og få så mange varer ud på markedet, før efterspørgslen forsvinder. Det giver derimod ikke mening i et videnssamfund, hvor 80% af os er blevet vidensarbejdere af den ene eller anden slags. Derfor er den helt store udfordring for virksomheder at fastholde og tiltrække kvalificerede arbejdskraft. Det er mennesket og dets 1.3 kg grå masse, som er blevet nøglen til værdi.
Friedmans punchline kan ligeledes omskrives til:
"The business of business is staying in business"
Så snart vi siger staying in business, bliver porten åbnet op.
Ny forskning dokumenterer, at når strategier giver mening, skaber virksomheden bedre resultater. Strategien skal den øverste ledelse, mellemledere og medarbejdere opleves som rigtig, fornuftig og nødvendig i forhold til virksomhedens, medarbejdernes og samfundets særlige situation og udviklingsbehov. Derudover gælder det om tænde lyset i øjnene på den ansatte og omsætte dette til strategisk handlekraft, der gælder hele organisationen.
Så uden at forsøge at få filosofi til at rime til bundlinje, håber jeg denne lille tekst hjælper filosofien på sine egne præmisser på vej.
Denne gang som meningsskaber og forudsætning for nytænkning og innovation.
Jeg vil slutte af med et nybragt citat af filosoffen, juristen og kokken, Jakob Wested:
"Kapital er en enhed, der kan måles og vejes, mens mening (filosofi) kan mærkes".

Del 2 er under konstruktion...














Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

53 JOB

Kommunikationschef

Se alle job Indryk job

Job

MARKEDSFØRINGSANSVARLIG

Frist: 20. november

Marketingsansvarlig

Frist: 24. november

Kommunikationschef

Frist: 24. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.