Strategisk og kreativ ordsnedker med lige dele analytiske og journalistiske redskaber i værktøjskassen. Dét er mig.
Passioneret omkring bæredygtigt forbrug og byggeri med respekt for miljø og natur. Dét er også mig.
Derfor har jeg fornyligt lavet jeg PR for den økologiske kød- og pålægsproducent Hanegal A/S. Jeg smagte deres spegepølse og besluttede mig for, at dem måtte jeg arbejde for. Det gjorde jeg så i en projektperiode, hvor jeg bl.a. fik Hanegal-historier i forskellige medier.
Nu er det så blevet tid til at prøve kræfter med de kommunikationsmæssige udfordringer ved bæredygtigt byggeri herunder ventilering. Jeg er netop blevet ansat som kommunikationskoordinator hos InVentilate Aps, der er i gang med at udvikle en bæredygtig ventilationsløsning inden for komfortventilation. Løsningen er banebrydende i forhold til øvrige løsninger på markedet, fordi den sikrer en overlegen elbesparelse - til gavn for både pengepungen og miljøet. Vi skal bl.a. have stablet en stor og forkromet kommunikationsstrategi på benene, og den glæder jeg mig meget til at komme i gang med.
Ambitioner for verden og eget liv har jeg masser af. Én af dem er at bygge et sommerhus ud fra bæredygtige principper. Mads, min kæreste, må gerne være med. Det er trods alt ham, der er bedst med hammer og sav: www.madstrolle.com (kontakt ham endelig, hvis du skulle få brug for en dygtig tømrer;-) ).