Sune Bjørnvig


Sune Bjørnvig

Sune Bjørnvig

Karma: 5 (?)

Forfatter:

1


artikler

1


indlæg

Da Ellen Trane Nørby myrdede budskabstræningen
Da Ellen Trane Nørby tirsdag aften i sidste uge tonede frem på de små skærme overalt i danske hjem, var nationen vidne til et nøje planlagt, bestialsk langt og pinefuldt mord på den klassiske budskabstræning. Det har været under opsejling længe og endelig skete det - oven i købet i den bedste sendetid.
 
Overalt i den danske presse har skriverierne kredset om løjtnanterne Pind og Trane, der bravt – men lettere desillusionerede, desperate og imod alle odds – forsøgte at forsvare deres konge.  Dommen var klar; særligt Trane blev udstillet som både utroværdig og verdensfjern, da hun desperat forsøgte at redde ”Luksus-Løkke” fra det uundgåelige fedtefad. Et fedtefad som Lars Løkke endeligt valgte at dyppe sig selv i søndag. Løkkes relative succés med selv at træde i karakter styrker tesen i dette indlæg om, at man selv skal håndtere den slags og ikke sende sine løjtnanter i byen, når noget angår ens person og ikke partiets politik.
 
Ellen Trane Nørby med mord i øjnene.
 
Men én god ting kom der dog ud af fadæsen: Det blev for alvor tydeligt for både presse og befolkning – og forhåbentligt også politikerne selv –  at den fortærskede budskabs- og medietræning som løjtnanternes medieoptrædener er eksponenter for, er død og begravet.
 
Rollerne er skiftet
Efter at kommunikations- og presserådgivere i en årrække var et skridt foran både presse og befolkning, er de nu blevet indhentet. Journalister lader sig ikke længere spise af med at bringe et indstuderet sound bite, blot fordi det kontinuerligt gentages. Politikerne har altid været nervøse for, hvordan deres interviews efterfølgende blev klippet. Nu bør rædslen relatere sig til hvordan, der ikke klippes. Det indstuderede budskab, der hverken besvarer eller relaterer sig til spørgsmålet og blot gentages, udstilles let ved ikke at klippe og lade politikeren give det samme ikkesvar tre-fire gange. Dermed udstilles den foragt politikeren udviser overfor spørgsmålet, og den der stiller det.
 
Et nyt paradigme
Når budskabstræningen er død, er medietræningen det så også? Nej, ideen om at træne de svære tv-optrædener er god nok. Men den skal genopfindes i et format, der er tilpasset en ny og mere krævende offentlighed. Fremtidens medietræning vil i øget grad blive præget af tre udviklinger: Autoriteternes fald og offentlighedens krav om Autenticitet og Autonomi.
 
 
Autoritet
At den formelle autoritet ikke er, hvad den har været, bør ikke overraske nogle. Det skred har været i gang siden 1950´erne. Det er overraskende, at det ikke har præget medietræningsdisciplinen tydeligere noget før. For erhvervsledere og i særdeleshed politikere opnår ikke længere deres autoritet i offentligheden automatisk på baggrund af deres formelle position i samfundet– tværtimod. En sådan autoritet skal man gøre sig fortjent til. Uddannelse og titel er ikke uden betydning, men skal underbygges af faglig kompetence og personlig myndighed.
 
Autenticitet
Den politiske proces er kompleks og uigennemskuelig for den brede befolkning - og sågar ofte for journalisterne. For slet ikke at tale om de konkrete konsekvenser af den enkelte lovgivning, som kun de allerfærreste kan udtale sig meningsfuldt om. Når denne uigennemskuelighed kobles med et politisk landskab, hvor forskellen på partierne opfattes som stadigt mindre, så giver det - i første omgang i medierne og i anden omgang i befolkningen - et enormt fokus på spin, form og personer.
Det sidste holder vi os til i denne sammenhæng. For her kommer autenticiteten i spil. Vi tror simpelthen ikke på, at Søren Pind og Ellen Trane Nørby siger det, de siger, fordi de tror på det selv. Vi ved, at de er sendt i byen for at rage kastanjerne ud af ilden. Vi vil mærke, at politikere vil os noget. At de brænder for noget, at de tager os alvorligt, og at vi betyder noget for dem. Derfor skulle Løkke fra start af selv have taget ansvaret for sin egen sag.
 
Det øgede fokus på personlighed betyder også noget for min tredje pointe, nemlig at kommunikationens udgangspunkt er ændret fra at være “formelt udpeget leder forklarer borgere, hvordan tingene hænger sammen” til “menneske taler til medmenneske”.
 
Autonomi
Oplever vi, når vi selv er med til at skabe og påvirke det, vi oplever. Vi kender det fra gode computerspil, gode relationer, god service eller en god dialog. Vi føler os set, hørt og respekteret. Noget alle mennesker værdsætter - ingen vil behandles maskinelt eller forudprogrammeret.
 
Politikeren er ikke længere en autoritet på en piedestal, men et medmenneske og i mellemmenneskelige relationer forventer vi, at vores handlinger og indvendinger respekteres og inddrages i de svar, der gives. Uanset om vi selv agerer - eller som i medierne, når en journalist gør det på vores vegne. Så når vi ofte modsat oplever, at politikerne slet ikke svarer på de stillede spørgsmål, så oplever vi, at de ikke gider os. Vi føler os distanceret og forrådt, fordi det er et brud på den norm om dialog, som efterhånden er så udbredt i samfundet.
 
Denne udvikling er god, og endnu bedre er det, hvis det går op for politikerne og deres medietrænere. Det er godt for demokratiet, at vi ikke vil spises af med forudprogrammerede løjtnanter. For den eneste mulighed for at kommunikere autentisk på, er ved rent faktisk at være det. Det hjælper at sige sandheden og gøre det selv. For mennesker er nu engang bedst til at kommunikere ting troværdigt, de selv tror på. Heldigvis.
 
 

Giv din stemme

11 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Netværk

Webansvarlige

Kun få ledige pladser

Se alle Læs mere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 26. november

Kommunikationsstudent

Frist: 26. november

Praktikant

Frist: 10. december
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.