Mor holdt det til hovedrysten, når jeg
aften efter aften som en torpedo kulede gennem gangen og forbi søster i
køkkenet, rundt om far i stuestolen og tilbage igen med et lagen
flakkende efter mig. Men jeg var ligeglad. Jeg var Supermand. Jeg fløj.
Men livet blev længere, mine overjordiske evner forsvandt, og min
superhelts vrangside sprang frem i mig. Nørdet, bebrillet og hvileløs
som et rovdyr i bur bekendte jeg mig alligevel til at undersøge, opleve
og fortælle. Altid på jagt efter mere.
Da jeg var lille, var det nysgerrighed og spænding, der drev mig og
fantasien rundt i huset. Og den iver hiver mig efter sig i dag. Rundt i
journalistikkens forunderlige verden og hjem igen adskillige gange.
Jeg blev aldrig Supermand, men jeg føler mig flyvende.
www.steffenstubager.dk