Specialer på Kforum

Skal dit speciale også på Kforum? Så send et resumé (i Word) og specialet i PDF til info@kforum.dk
Sponsoreret indhold er ofte af kommerciel og produktorienteret karakter, og der er ofte tale om markedsføring af makeup, tøj, computerspil og lignende. Den seneste tid har der imidlertid været en tendens til youtuber-indhold af mere seriøs karakter, og eksempelvis er diverse ikke-kommercielle organisationer begyndt at gøre brug af youtubere som markedsføringskanal.
              
Et eksempel herpå er velgørenhedsorganisationen UNICEF, der siden 2016 har samarbejdet med 20-årige Rasmus Brohave, som med over 240.000 følgere er en af Danmarks største youtubere. Resultatet af dette samarbejde er en række YouTube-videoer og Instagram-opslag, som Rasmus Brohave har producereret i forbindelse med rejser til flere afrikanske lande.
 
Rejserne er planlagte og finansierede af UNICEF, der også selv har været deltagende på rejserne. For UNICEF adskiller denne type markedsføring sig fra deres traditionelle velgørenhedskampagner, og tilsvarende er der tale om youtuber-indhold med et mere seriøst budskab end ved de typiske produktorienterede kampagner.
                     
Dette speciale undersøger i den forbindelse hvilke strategier, virkemidler og modtageroplevelser, der er tilknyttet influent-samarbejdet mellem UNICEF og Rasmus Brohave. Analysen er tredelt, og i første del belyses det afsenderanalytisk, hvilke strategiske overvejelser, man hos UNICEF har gjort sig vedrørende samarbejdet med Rasmus Brohave.
 
I anden del undersøges det medietekstanalytisk, hvordan og med hvilke virkemidler Rasmus Brohave markedsfører UNICEF via en række YouTube-videoer og Instagram-opslag. I tredje del af analysen analyseres målgruppens oplevelse af samarbejdet mellem Rasmus Brohave og UNICEF. Efterfølgende analysen diskuteres kampagnen i relation til de fordele og ulemper, der knytter sig til influent-markedsføring på YouTube og tilsvarende vurderes det, om denne type markedsføring kan bidrage til at løse annoncørernes udfordring med at tilpasse sig børn og unges ændrede mediebrug.
 
Den type indhold, som den konstruktive journalistik bidrager med, er fremtids- og mulighedsorienteret, hvilket brugere af lokale medier ifølge et nyt forskningsprojekt netop efterspørger. Da mange lokalaviser kæmper med faldende oplagstal, har forfatteren derfor fundet det relevant at undersøge, hvordan lokalaviser kan imødekomme brugernes behov for fremtids- og mulighedsorienteret indhold gennem konstruktiv journalistik.
 
Begrebsforståeligt viser specialet, at de eksklusive informanter overordnet havde samme forståelse af konstruktiv journalistik som speciallitteraturen indsnævret i de tre definitionspunkter. Derudover fremgik det af interviewanalysen, at de tre informanters forskellige funktioner hos JydskeVestkysten gav udslag i informanternes rationale for at skrive konstruktiv journalistik. Det betyder, at informanterne fandt den konstruktive tilgang relevant ud fra det niveau, som de anskuer den sociale virkelighed ud fra i JydskeVestkysten-regi. Her kunne konstruktiv journalistik således både ses som en individuel arbejdsmetode men også som del af en profileringsstrategi.
 
Til undersøgelsen af, hvordan man på lokalavisen JV Kolding producerer konstruktiv journalistik spurgte jeg i interviewene ind til informanternes arbejdsmetode (det vil sige deres role enactment). Af undersøgelsen viste det sig, at lokalavisen (principielt) arbejder ud fra tre faser i arbejdet med konstruktiv journalistik: den problembeskrivende fase, den løsningsorienterede fase og løsningsfasen. Imidlertid viste interviewet med avisens lokaljournalist samt enkelte steder i artikelempirien, at denne role enactment ikke stemmer entydigt overens med det, lokalavisen rent faktisk leverer (role performance), da artikelempiriens tre artikelserier ikke kan opdeles skarpt efter de tre faser.
 
I såvel interviewanalysen og den tekstuelle indholdsanalyse sammenholdt forfatteren empirien med speciallitteraturens beskrivelse af konstruktiv journalistik indsnævret i de tre definitionspunkter løsningsorienteret, deliberativ og perspektiv/kontekst. Det gjorde forfatteren for at visualisere og konkretisere, hvordan man som lokalavis kan skrive konstruktiv journalistik. Overordnet afspejles Side 61 af 86 de tre definitionspunkter i den udvalgte case, JV Koldings best practice eksempler på konstruktiv journalistik, som udgør specialets artikelempiri (lokalavisens role performance). Samme tre definitionspunkter kom også til udtryk i de tre informanters rationaler for at skrive konstruktiv journalistik (deres role perception).
 
Tankegangen bag de tre faser som JV Kolding efterstræber gør, at lokalavisens konstruktive journalistik helt konkret tager form af en artikelserie eller som flere af informanterne benævnte det: et konstruktivt projekt. Det betyder, at den konstruktive journalistik aldrig består i én enkeltstående artikel, men altid resulterer i en række artikler over en længere periode bestående af uger eller måneder. Det gøres med henblik på at beskrive et problem omfattende og nuanceret for derfra så vidt muligt at nå frem til en løsning. Dermed har specialet gennem casen JV Kolding både fundet eksempler på konstruktiv journalistik, undersøgt og udbygget begrebet, som det var hensigten bag den teoristyrede udvælgelsesstrategi.
 
Definitionspunkterne for konstruktiv journalistik betyder blandt andet, at denne form for journalistik er løsningsorienteret og dertil dialogskabende gennem dets deliberative fokus. Dermed kan det øgede fokus på konstruktiv journalistik gennem de senere år, for eksempel gennem avisen Verdens Bedste Nyheder og det nyligt indviede Constructive Institute i Aarhus, ses som en modreaktion på medieverdenens traditionelle fokus på konflikt, der som bekendt er en af de fem klassiske nyhedskriterier.
 
Dette speciale er et forsigtigt første spadestik i afdækningen af det oprør mod den etablerede presse i Danmark, som særligt Den Korte Avis og til dels også NewSpeek Networks har stået i spidsen for i de senere år. Det overordnede formål er at afdække, hvordan Den Korte Avis og NewSpeek Networks adskiller sig fra de etablerede danske medier ved at se på deres journalistiske praksis og deres plads i det danske mediesystem.

Gennem en kvantitativ indholdsanalyse af en række artikler fra foråret 2017 fra begge medier med udgangspunkt i det journalistiske ideal om objektivitet, viste der sig et klart billede af en journalistisk praksis, der ligger langt fra det ideal, danske journalister normalt arbejder under. I 53% af artiklerne fra Den Korte Avis og 41% af artiklerne fra NewSpeek Networks skinnede skribentens opfattelse af den givne sag sprogligt i gennem i artiklens overskrift. Hos begge medier var der en udpræget bias til fordel for visse politiske holdninger, da emner som Islam, indvandring, muslimer og politisk korrekthed både fylder meget og bliver entydigt dækket negativt uden noget modsvar. Mest iøjnefaldende viste undersøgelsen, at der i 70% af artiklerne fra Den Korte Avis og 69% af artiklerne fra NewSpeek Networks var et eller flere eksempler på, at der blev fremsat påstande uden noget væsentligt belæg.

Undersøgelsens påvisning af det opgør Den Korte Avis og NewSpeek Networks har taget med de journalistiske normer, viser, at disse medier ikke kan sættes i samme bås som andre etablerede medier i Danmark. I dette speciale har jeg derfor taget de mediesystemiske briller på, for at se hvordan disse nye medier placerer sig i forhold til den etablerede presse i Danmark. Den moderne danske presse har traditionelt været præget af, at dagbladene var og er holdningsbærende, men at deres journalistik i høj grad er kendetegnet ved en gennemgående professionalisme, hvor der er bred enighed om principperne for god og lødig journalistik.
 
I de senere år har gratisaviser og netaviser stået for indtoget af en mere kommercialiseret udgave af journalistikken i en dansk kontekst, der stadig er professionel men mindre politisk vinklet. Den Korte Avis og NewSpeek Networks står i denne sammenhæng udenfor, som en helt ny gruppe af medier, der er nægter at indfinde sig under de normer for den professionelle journalistik, de etablerede medier agerer under. I stedet insisterer de på at journalistikken skal være subjektiv, ubalanceret og præget af deres skribenters egne holdninger og analyser af verden. Specialet her kradser dog kun i overfladen i forhold til at forstå denne nye gruppe af mediers karakteristika og plads i det danske mediesystem. Der er brug for langt mere omfattende forskning i dette område, før vi for alvor kan forstå det opgør Den Korte Avis og NewSpeek Networks har taget med den samlede danske journaliststand.
 
Specialet er skrevet af Morten Lund Birkmose ved Medievidenskab på Aarhus Universitet. Specialet er bedømt til karakteren 10.
Læs hele specialet her.
Vi ser dem – de ’kendte’ - på TV, når eksempelvis sangerinden Medina besøger en flygtningelejr i Jordan, og vi ser dem i bladene, når de danske prinser, prinsesser, TV-kokke, skuespillere og musikere besøger danske udviklingsprojekter i små landsbyer i afrikanske lande. Kendte personer er blevet meget synlige som dele af danske humanitære og udviklingsmæssige organisationers arbejde.
 
De til specialet foretagne interviews viser, at organisationerne har en stærk tiltro til de kendte - både personligt og effektmæssigt, da flere omtaler de kendte som sympatiske, søde og ’gode mennesker’. Hvilken organisationsmæssig effekt de rent faktisk har, er dog mere uklart.
 
Forskning peger på, at den kendte med sin særlige karisma og status kan påvirke organisationerne og deres arbejde. Nogen peger på, at kendte via deres særlige status kan få adgang til politiske eliter og derved påvirke den humanitære eller udviklingsmæssige situation til det bedre. Andre finder, at de kendte præger bistandsorganisationerne til at sætte fokus på krig og nød frem for langsigtet udvikling.
 
Trods det faktum, at de kendte ofte står frem og fremlægger danske INGO’ers sag, er forskning, der handler om, hvilken betydning de kendte har for det humanitære og udviklingsmæssige arbejde i dansk kontekst meget sparsom. Internationalt er litteratur om kendisser, humanitært arbejde og udviklingspolitik i sin spæde fase, men siden starten af 00’erne har stadig flere bøger og papers taget fat på feltet. Samtidig foreligger der endnu kun få eksempler på forskning, som systematisk undersøger, hvordan denne sammenhæng ser ud i dansk kontekst. Dette speciale undersøger, hvorvidt internationale konklusioner holder stik, når man undersøger brugen af kendte i dansk sammenhæng. 
 
Digitaliseringen af litteraturen og betydningen heraf kommer bl.a. til udtryk i udviklingen af nye litterære platforme, forretningsmodeller, applikationer og medieprodukter, som er med til at forandre og definere, hvad det vil sige at læse i dag.
 
Dette speciale undersøger, hvordan vores valg af læsemedie påvirker vores oplevelse af selve det at læse og hvad dette har af betydning for måden, vi relaterer til læsning som aktivitet og til selve læsningens objekt. Specialet har en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang og tager afsæt i syv semistrukturerede, kvalitative interviews med brugere, der læser både e-bøger på iPad og fysiske bøger. Formålet var at undersøge, hvordan de oplever læsning på begge medier og deres bevæggrunde for valg af medietype forud for læsningen.
 
Gennem en kortlægning af de to medietypers potentialiteter sammenholdt med brugernes oplevelse af medietypernes affordances og imagined affordances viste specialet, at brugerne relaterer forskelligt til de to medietyper og at de ligeledes bruger dem forskellige alt efter, hvilken kontekst og hvilken motivation, de har forud for læsningen. Ligeledes blev det gennem analysen tydeligt, at de to medietypers affordances skal ses som relative og kontekstafhængige, da eksempelvis affordances, som iPad’ens størrelse og den fysiske plads, som bogen optager i nogle situationer, vurderes fordelagtige og i andre opfattes upraktisk af brugerne. Det lader ligeledes til, at de forventninger og forestillinger, som brugerne har til begge medier, påvirker den måde, de interagerer med medierne på. På baggrund af den eksisterende forskning sammenholdt med analysens resultater lader det til, at den fysiske bogs materialitet og den kropslige erfaring heraf er determinerende for, hvordan brugerne forstår og erkender begge medier. Dette synes at påvirke deres brugsmønstre og hvordan de interagerer med og relaterer til medierne. Der kunne derfor konkluderes, at materialiteten er en betydelig faktor i brugernes oplevelse af at læse og afgør, hvornår de vælger det ene medie frem for det andet.
 
Specialet er skrevet af Lærke Jürs på IT-universitet i København. Specialet er vurderet til karakteren 10.
 
Skandaler rulles ud som eksempler på, hvor frøene til politikerleden er sået, og politikere skældes ud for hverken at lytte til hinanden eller til bekymrede borgere. ”Det er et valg mellem pest eller kolera,” er der eksempelvis blevet sagt om amerikanernes valg mellem præsidentkandidaterne Hillary Clinton og Donald Trump. Amerikanerne ville ende med at stemme for den ene kandidat i frygt og had til den anden.
 
Trump har især gjort sig umage med at bygge sin fortælling op om at være forskellig fra og modstander af det etablerede system – herunder også de traditionelle medier. Medierne har ofte været meget kritiske over for Trump og fremstillet ham grinagtig og helt uden for rækkevidde. Det har givet Trump en oplagt mulighed for at gøre netop medierne til en del af sit fjendebillede.
 
Når medierne bliver gjort til en del af fjendebilledet, og på den måde en del af politikerleden, bør vi kigge nærmere på, hvordan det sker; hvad er det, der foregår i det rum, hvor politik og journalistik møder hinanden?
 
”Spilleregler i politisk journalistik” handler derfor om politisk journalistik og om det mulighedsrum, journalistikken stiller til rådighed for folketingspolitikere og politiske journalister. Det handler om den viden, der udgør den politiske journalistiks rationalitet. En rationalitet der på den ene side bestemmer, hvornår politik ud fra et journalistisk perspektiv er relevant at beskæftige sig med, og samtidig sætter normerne for den gode politiske historie. Og på den anden side konstruerer reglerne for, hvordan folketingspolitikere og politiske journalister inkluderes og ekskluderes i særlige handle- og talepositioner i det mulighedsrum, der konstitueres af den politiske journalistik som praksis.
 
Specialet er skrevet af Camilla Huniche og Mads Hee i Politisk Kommunikation og Ledelse ved CBS. Specialet er vurderet til karakteren 12.
 
 
Youtube har i de seneste år oplevet en massiv vækst blandt især den yngre del af den danske befolkning. 70 % af alle danske børn brugte i 2016 Youtube hver eneste dag - dobbelt så mange som to år tidligere. I takt med platformens stigende popularitet er flere og flere af de såkaldte youtubere dukket op: unge mennesker med store personligheder, der er centrum for deres egne videoer. Deres unge og personlige stil tiltrækker mange børn og unge til deres kanal uge efter uge, og youtubernes popularitet bliver i stigende grad udnyttet af annoncører til influencer marketing.
 
Specialet er hovedsageligt baseret på 9 kvalitative duo-interviews med 18 piger mellem 10 og 12 år. Pigerne i vores undersøgelse bekræfter Youtubes og youtuberes popularitet og for størstedelen af vores respondenter, er Youtube deres foretrukne underholdningsmedie. Youtuberne opfattes som kendisser, og i respondenternes verden har de højere kendisstatus end konventionelle kendisser. Størstedelen af pigerne bruger da også mange timer hver dag i youtubernes selskab, og i nogle tilfælde kan man tale om, at en youtuber fungerer som en “virtuel storesøster” - netop derfor kan youtuberne være oplagte at bruge i reklameøjemed.
 
De fleste af pigerne i vores undersøgelse har forholdsvis nemt ved at identificere hvornår en youtuber reklamerer for noget. Indholdet i reklamevideoerne opfattes dog ikke nødvendigvis som dårligt. Hvis det ligner resten af indholdet på den pågældende youtubers kanal, ses det også på lige fod med resten af indholdet. Vi finder at pigerne er forholdsvis nemme at påvirke, da de generelt er meget ukritiske overfor youtuberne i kraft af den relation mange af pigerne synes at have til deres yndlings-youtubere.
 
I den afsluttende del af specialet diskuterer vi de mulige implikationer ved native og influencer marketing til børn. På den ene side finder man virksomheder og youtubere, der anser native reklame og influencer marketing som en relevant og ikke-forstyrrende form for reklame. På den anden side finder man Forbrugerrådet og Børnerådet, der mener at børn er ofre i en kommercialiseret verden, og mener at man bør stramme reglerne for at beskytte børnene bedre.
 
Specialet er skrevet af Kamilla Reinholdt Sørensen og Anne-Louise Korsgaard Jensen ved Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12.
 
Specialet tager udgangspunkt i situationel dialektisk teori i et eksplorativt casestudiedesign, for at blive klogere på, hvordan politiske partier kan opnå en klarere og mere effektivt dialog med deres vælgere og potentielle vælgere. Inspirationen kommer af, at der hver dag foregår en massiv informationsoverflod, der præger, hvordan vi danner vores holdninger og meninger. I takt med sociale mediers tilstedeværelse i vores hverdag er vi også blevet langt større medskabere af, hvad “sandhed” er. Ekspertviden og lign. er derfor kun én blandt mange informationskilder, hvorfor det kan være yderst vanskeligt at sortere mellem fakta og følelser i den offentlige debat. Det genererer en politikerlede, fordi både fornuft og følelser på sin vis både udfordrer og stimulerer modtagerens politiske dømmekraft og forståelse. Dette sætter store krav til politiske aktører om at navigere udenom informationsforstoppelsen og politikerleden, så de kan etablere eller genskabe en tillid og muligheden for at blive hørt.
 
For at imødekomme denne udfordring arbejdes der i specialet på at opstille fem paradokser, som tilbyder en måde at opnå en klarere kommunikativ indsats og dialog med vælgeren. De fem paradokser er en række dialektiske modsætningsforhold, der udtrykker hver sin ende af et spektrum. De omfavner forholdet mellem fornuft og følelser, vision og aktualitet, troværdighed og karisma, nærvær og fravær, og til sidst hvordan den nonverbale kommunikation påvirker og påvirkes af den verbale. Hovedkonklusionen i specialet foreslår på denne baggrund et nyt kommunikativt samspil af faktorer for at opnå en klarere dialog med vælgerne i det postfaktuelle samfund. 
 
På grund af denne nye karakter er forhandling af UX et område, som endnu ikke er afdækket i den akademiske litteratur eller via etnografiske studier. Dog er UX med sin fremkomst blevet tilgængelig i en udstrækning således, aspekterne i denne praksis kan kortlægges. Fokus i dette speciale er at undersøge forhandlinger af UX i designprocesser, og hvordan disse kan behandles via et kompetenceudviklende spilværktøj. Gennem et casestudie i ingeniørvirksomheden Grundfos undersøger dette speciale, hvordan UX udøves og italesættes. Metodisk tages der afsæt i en designetnografisk tilgang ved hjælp af interviews og observationer af UX-designere og stakeholdere. Desuden er ’Research Through Design’ udgangspunkt i udviklingen af et kompetenceudviklende spilværktøj.
 
Flere problematikker vedrørende stakeholdere blev identificeret. Disse problematikker relaterer sig til organisationskulturen, magtrelationer, forskellige ’object worlds’ og relationer til stakeholdere. Desuden har vi via inddragelse af virksomheder tilknyttet BrainsBusiness netværket været i stand til at triangulere fundene og udlede, at flere af disse problematikker gør sig gældende for andre UX-designere. Feltundersøgelserne ved Grundfos har desuden givet indsigt i strategier og taktikker, UX-designere anvender under forhandlinger med stakeholdere. Disse vedrører diskussionen om værdien af UX, og hvordan stakeholdere i specifikke situationer involveres og kommunikeres med.
 
På baggrund af dette speciale kan vi udlede, at UX ikke er en isoleret designbegivenhed men forhandles mellem interne og eksterne stakeholdere. Forhandlingskompetencer synes at være en nødvendighed for UX-designere, hvorfor vi i anden del af specialet præsenterer starten på udviklingen af et kompetenceudviklende spilværktøj til UX-designere. Spilværktøjet inkorporerer fundene fra feltundersøgelserne samt crowd sourcede problematikker, strategier og taktikker fra praktikere og forskere. Over flere iterationer er forskellige prototyper designet og testet med UX designere i Grundfos, UX designere fra andre virksomheder samt studerende inden for feltet, både under og efter specialet. Spillet er nu produceret og faciliteres ved workshops.
 
Specialet er skrevet af Anna Sofie Siversen, Tessa Sandager Jensen og Christina Schriver Nielsen ved Institut for Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 12.
 
Specialets udgangspunkt er, at kommunikationen til og med målgruppen af diabetikere kan forbedres. Den praktiserende læge eller lægehus er diabetikernes primære kontakt til sundhedsvæsenet. De sundhedsprofessionelle skal opfordre diabetikerne til at leve sundt; dyrke motion, spise sund mad og tabe sig, hvis de er overvægtige. Men hvad betyder det helt konkret at leve sundt? Og hvad betyder det for den enkelte at trives? Og hvad sker der med kommunikationen, hvis parterne ikke deler samme opfattelse af, hvad fænomener som sundhed og trivsel betyder i praksis?
 
Specialet undersøger denne problematik med det mål at kunne forbedre patientkontakten. Undersøgelsens data udgøres af 7 lange kvalitative interviews med diabetespatienter om sundhed, sygdom og trivsel, suppleret med et fokusgruppeinterview med 5 praksissygeplejersker fra en lægeklinik i et socialt belastet område. Empirien er behandlet og analyseret ved brug af kvalitativ indholdsanalyse for at kortlægge forskelle og ligheder på både gruppe- og individniveau. Forfatterne har inddraget Pierre Bourdieu som en sociologisk forståelsesramme for analysen. Empirien holdes op mod et fundament af eksisterende forskning på sundhedsområdet med forskellige perspektiver på diabetes, sundhed og trivsel.
 
Resultaterne viser divergerende perspektiver på fænomenerne hos de sundhedsprofessionelle og diabetikerne. Generelt er både sundheds- og trivselsopfattelserne mere komplekse hos patientgruppen, ligesom flere anfører, at psykiske aspekter har spillet en rolle for sygdommens opståen eller forløb hos dem. Diabetikerne har alle annekteret et medicinsk-biologisk perspektiv fra sundhedssystemet, men forskellige lægmandsperspektiver på sundhed og sociale omstændigheder er udslagsgivende på adfærden. 
 
Sygeplejerskerne fokuserer meget på sundhedsperspektiver som livsstil og folkesundhed, foruden det medicinsk-biologiske. De er opmærksomme på diabetikernes forskellige evner til at forvalte sygdommen, men fastholder det personlige sundhedsansvar hos patienten.
 
Specialet afsluttes med tre korte forslag til kommunikationselementer, baseret på resultaterne. Håbet er, at disse kan inspirere sundhedsprofessionelle i almen praksis til i højere grad at søge indsigt i diabetikernes perspektiv og udfordringer med sygdommen. Dette er forfatternes opfattelse, at reel dialog er første forudsætning for, at kontakten kan føre til adfærdsændringer hos diabetikerne.
 
Sociale medier indgår i dag som en central del i virksomheders markedsføringsstrategi. Spørgsmålet er dog, om virksomheder har den rette forståelse for de begrænsninger og potentialer, som platforme giver os og den måde, vi kan skrive og kommunikere på i det digitale rum.
 
Dette speciale har haft til formål at undersøge, hvordan strukturer i brugergrænsefladen på det sociale medie Instagram påvirker virksomheders kommunikationsmuligheder. Undersøgelsen har vist, at Instagramsoftwaren på den ene side har en vis indflydelse på virksomheders kommunikative udtryk, da det er softwareudviklerne, der bestemmer layoutet i fladen, og hvorledes billeder og tekst bliver placeret og kommer til udtryk. På den anden side har Instagrambrugeren dog også mulighed for at påvirke brugergrænsefladens design i sit valg af Instagrambillede ved at ændre på billedformatet, indsætte en tekst på billedet eller ved at anvende farvekontraster, som kan være med til at bryde den faste mønsterstruktur i fladen.
 
I specialet inddrages blandt andet Danish Crown som caseeksempel, hvor der her udarbejdes en sproglig analyse af misforholdet mellem deres etiske holdning til svineproduktion i ’Code of Practice’ og deres Instagramprofil. Her undersøges endvidere, hvorledes Instagramsoftwaren og dets funktioner har betydning for Danish Crowns Instagramopslag, og hvordan de kan agere sikkert på Instagram.
 
Hvis virksomheder har en forståelse for, hvilken betydning Instagramsoftwaren har for deres Instagramopslag, vil de i højere grad kunne foretage de kommunikative valg, der vil være mest hensigtsmæssige i den givne kommunikationssituation. 
 
Formålet var at hjælpe Forbrugerombudsmanden til at afgøre, om en reklame er vildledende ved at give indsigt i forbrugernes visuelle opmærksomhed og begrebet vildledning.
 
Spørgsmålet om advertorials blev undersøgt ved brug af blandede metoder, der bygger på to forskellige forskningsmetoder til indsamling af vores data. Den første var et eye-tracking eksperiment, som fandt sted i et laboratorium med 20 kvindelige testpersoner i alderen 20-33 år. Denne metode gjorde det muligt for os at indsamle data om forbrugernes øjenbevægelser, når de kigger på en advertorial. Undersøgelsen af øjenbevægelserne gjorde det muligt for os at undersøge forbrugernes visuelle opmærksomhed i online advertorials og hvordan deres opmærksomhed er trukket mod forskellige elementer. Den anden metode var opfølgende interviews med modtagerne vedrørende de advertorials der blev vist i eye-tracking forsøget, hvorfra vi fik en dybere forståelse af deres visuelle opmærksomhed.
 
I analysen blev dataene fra eye-tracking forsøget og  de foretaget interviews undersøgt, og teorierne blev operationaliseret i diskussionen om hvilke elementer der var med til at vildlede forbrugerne, og hvorfor.
 
Afhandlingen konkluderer, at det obligatoriske label ikke er tilstrækkelig til at  identificere advertorials, og at mangel på visse elementer bidrager til at vildlede modtagerne. Dog viser forsøget at andre visuelle elementer kan være medvirkende til at mindske vildledning og dermed gøre det lettere for modtagerne at identificere advertorials mellem online artikler.
 
Specialet er skrevet af Katrine Nilsson, Cæcilie Wittrup Stæger og Sidsel Kristine Gaard ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Specialet er vurderet til karakteren 10.
 
Specialet undersøger forbrugeres opfattelse, relation og interaktion med cross-media advertising ud fra et case studie af IKEA i Danmark, samt diskuterer hvordan resultaterne i specialet kan bruges til at forbedre brandets fremtidige cross-media kampagner i Danmark.
 
Specialet tager afsæt i det kvalitative forskningsområde, hvor dets empiriske base er fundet i 6 dybdegående interviews med kvindelige forbrugere i aldersgruppen 25-35. På baggrund af dette er der udarbejdet en tematiske analyse, som har lagt grundlaget for, at kunne undersøge og sammenholde de kvindelige forbrugeres opfattelse, relation og interaktion med cross-media advertising.
 
Specialet er på baggrund af den tematiske analyse kommet frem til, at følgende temaer sammenfatter de adspurgtes forhold til cross-media advertising: Præference, sammenhæng, relevans, eksponering og følelse.
 
Det konkluderes i specialet at opfattelse, relation og interaktion med cross-media advertising er styret ud fra personlig præference og at dette påvirker de kvindelige forbrugeres opfattelse og interaktion med de forskellige medier. Herudover har det også en indvirkning på, hvordan disse forbrugere ønsker at blive eksponeret for medier, og dermed for reklamer. Ydermere konkluderes det, at IKEA i Danmark bør skabe mere relevant og personlig reklameindhold til de forskellige medier, samt tænke ud fra at skabe sammenhæng mellem reklame og medie. 
 

Få nyhedsbrev

Tag med til K-dag

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.