Søren Storm Hansen


Søren Storm Hansen

Søren Storm Hansen

Karma: 83 (?)

Forfatter:

3


artikler

390


indlæg

Genopfind medierne på Copenhagen Media Startup Weekend

Johan Winbladh og Ernst PoulsenWeekenden fredag den 12. til søndag den 14. april afvikles Copenhagen Media Startup Weekend, som har til formål at udvikle nye idéer til mediebranchen – både den etablerede og nye virksomheder.

Det lyder så interessant, at jeg har bevæget mig AFK for at møde to af arrangørerne; Johan Winbladh (til venstre) og Ernst Poulsen for at høre, hvad det handler om.

Mens jeg guffede ost, skinke og pølse lærte jeg, at Startup Weekend er et gennemprøvet koncept. Der er afviklet 787 af slagsen men aldrig med fokus på mediebranchen – det er en udpræget nørd-ting. Der er op til 125 deltagere, og nogle af dem har mere eller mindre gennemtænkte ideer, som de ved weekendens begyndelse fremlægger for de øvrige deltagere. Derefter udvælger deltagerne i fællesskab de bedste ideer og fordeler sig i grupper for at arbejde med projekterne resten af weekenden.

Arrangørerne håber, at der kommer deltagere fra både it- og mediebranchen. Startup Weekend er ikke kendt i mediebranchen, så det bliver spændende at se, hvor mange journalister, der tilmelder sig. Der lader til at være interesse, for blandt sponsorerne er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Egmont, og Aalborg Universitet stiller deres lokaler i Københavns sydhavn til rådighed.

Det er et fremragende initiativ, og du kan tilmelde dig her: Copenhagen Media Startup Weekend,12-14 April 2013.

Ved tilmeldingen angiver du, hvilke kompetencer du har:

  • Udviklere. Det er nørderne, som kan html, css, javascript og hvad der ellers hører sig til;
  • Designere. Her er grafikerne, som kan få et websted eller en app til at se godt ud;
  • Forretning. Her er marketing, pr og forretningsudvikling – og forhåbentlig en masse journalister og journaliststuderende.

Hvert hold skal helst bestå af folk fra alle tre grupper, men det er op til deltagerne selv at vælge det projekt, de brænder for, og så går holdene til den. De har 54 timer, så skal resultatet fremlægges.

Det er altså hårdt arbejde, og hvorfor skal du bruge en weekend på det – og tilmed betale? Det er der flere gode grunde til: Udbyg dit netværk, lær noget nyt og oplev noget.

Og har du en idé til, hvordan fremtidens medier skal se ud, kan du få den afprøvet, men du behøver ikke at komme med en idé, det vigtige er, at du har lyst til at kaste dig over et mere eller mindre gennemtænkt projekt sammen med vidt fremmede mennesker med forskellige baggrunde. Der er sørget for forplejning – dog ikke overnatning, men der bliver nok ikke meget tid til søvn – så holdene skal ikke tænke på andet end at nå så langt som muligt med projektet.

Arrangementet afsluttes med fremlæggelse søndag, hvor der udpeges en vinder. Der kommer næppe flyvefærdige projekter eller virksomheder ud af det, men det er ikke det væsentlige – det gælder om at lære noget og inspirere hinanden.

Idéen til Copenhagen Media Startup Weekend opstod i Ernst Poulsens hoved sidste sommer, hvor han luftede tanken på Twitter. Ernst er journalist og har arbejdet med nettet i årevis. Jeg har mødt ham før og udvekslet holdninger om mediebranchen. Det kan du høre her:

Elektronista uge 49, 2012.

Vi er vist temmelig enige om, at branchen har brug for nye idéer og gerne nye virksomheder med en utraditionel tilgang, og vi er ikke de eneste, så det var ikke vanskeligt for Ernst at stable et hold på benene, som ville lægge kræfter i en Startup Weekend.

Arrangørerne af Copenhagen Media Startup Weekend

Holdet bag Copenhagen Media Startup Weekend. Fra venstre Johan Winbladh, Nikolaj Opstrup, Signe Damgaard Jepsen, Ernst Poulsen og Claus Blicher.

De sidste detaljer er ikke faldet på plads; der må gerne komme en sponsor eller to mere, og arrangørerne kan endnu ikke sætte navne på de mentorer, der skal hjælpe holdene undervejs, og de dommere, der ved weekendens afslutning skal udpege vinderen.

Men det er detaljer og bør ikke afholde dig fra at tilmelde dig: Copenhagen Media Startup Weekend,12-14 April 2013. Eller kontakt en af arrangørerne hvis du har spørgsmål. Eller skriv en kommentar herunder.

Plakat for Copenhagen Media Startup Weekend

Dette indlæg er fra dSeneste.dk.

Write a quick comment

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

30 JOB

Pressechef

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.