Det er en opløftende samling eksempler på journalistisk kreativitet, Jakob Elkjær, chefredaktør på fagbladet Journalisten, serverer. Det er lige til at blive optimist af.
Elkjær har været henne i Amerika og talt med et udvalg af tunge drenge, lokale ildsjæle og bloggere, der alle går nye veje og udforsker nettets journalistiske muligheder.
Det handler ikke bare om at formidle men også at researche og netværke. Eksemplerne spænder fra det estimerede Washington Post over opkomlingen Huffington Post til enmandshæren Tehran Bureau, som ikke er en mand, men en kvinde, der forsøger at dække det lukkede Iran uden at være der.
Alle deler gladeligt ud af deres erfaringer, og bogens formål er at samle og videregive disse.
Eksemplerne viser, at nogle har nået et stykke vej, men også, at der er langt igen. Selv de mest kreative løsninger er stadig alt for meget avis – måske med undtagelse af Politifact, der dyrker den for tiden meget omtalte databasejournalistik.
Rundturen i USA er krydret med et par danske eksempler – Berlingske, 3F og Dorte Toft – som bør være bekendte for bogens målgruppe. Der er dog ny indsigt (for mig), og her tager vi 7 regler, Berlingske benyttede ved lanceringen af serien I lægens hænder:
- Konkrete historier om mennesker blev drysset ud over hele satsningen. Læsernes interesse dør, hvis man glemmer borgerne og kun kører historier om myndigheder og politikere. Derfor skal såkaldt “eksposive cases” lanceres løbende.
- En egentlig produktionsplan i et regneark blev indført. Formålet er at give overblik over produktionen, styre vagtplanlægningen, at deadlines overholdes og sørge for at have en bunke artikler klar før lanceringen af hele satsningen.
- Et grundlager af eksempler bygges op før lanceringen. Det er risikabelt og stressende at satse på at få dokumentationen fra læserne, mens man er i luften. Derfor spurgte gruppen i første omgang Berlingskes læserpanel, om de havde eksempler på god og dårlig betjening.
- Markant lancering med hyppig nyhedsopdatering. Den markante forhåndsproduktion sikrer, at redaktionen kan lægge et sandt bombardement af nyhedsvinkler på i løbet af dagen for lanceringen for at holde andre mediers interesse fanget.
- Konstant nyhedspres på web og print over længere tid. Formålet er at fastholde emnet på den offentlige dagsorden og dermed formå politikerne til at tage stilling til problemerne og fremlægge forslag til løsninger.
- Brug Facebook aktivt. En profil på Facebook for de mest interesserede kan bruges til at efterlyse nye cases eller problemstillinger. Samtidig kan man bede brugerne om holdninger, løsningsforslag eller hjælp til research.
- Ud med ringbind. Ind med online tidslinje. Vigtig research skal altid deles online. Materialet sorteres efter, hvor det passer i kronologien. Det letter arbejdet med at lave præsentationer på nettet.
Konkret og nyttigt. Den slags er der en del af i bogen. Om det “redder journalistikken”, som bogens titel lover, skal jeg ikke kloge mig på, men der er ihvertfald ingen bud på at redde mediebranchens økonomi, som i USA er meget stram. Det gennemsyrer hele bogen, og man får den tanke, at den stramme økonomi ligefrem styrker kreativiteten.
Jakob Elkjær har valgt at fokusere på USA, og man skal ikke kritisere en bog for, hvad den ikke er, men det havde nu været rart med eksempler fra vores nabolande eller helt andre steder. Ellers er min største anke, at Elkjær skriver “faldgrupper” hele to gange.
Jakob Elkjær, Sådan redder de journalistikken – inspiration til undersøgende journalistik på nettet.
200 sider, Forlaget Ajour. ISBN 978-87-92241-44-3.
Indholdsfortegnelse (PDF).
Køb bogen hos Ajour: Sådan redder de journalistikken.
Se også: Anmeldelse: Journalistens digitale værktøjskasse.
