Signe Hermann


Signe Hermann

Signe Hermann

Karma: 0 (?)

Regeringen truer danskheden

Regeringen vil – som så mange andre regeringer før den – gøre op med ghettoerne. Derfor har den udviklet et ghetto-udspil, der efter alt at dømme vil indføre en slags geografisk apartheid i Danmark. Også selvom det er den selv, der har opfundet ”parallelsamfundene”, og at definitionen i øvrigt er noget sludder, fordi den ikke er baseret på holdninger og værdier, men på socioøkonomiske faktorer, og man ifølge den kun kan leve i et parallelsamfund, hvis man er ikke-vestlig indvandrer (1).

Allerede nu, dagen inden lanceringen, ved vi følgende (og det burde få det til at vende sig i maven på alle, der mener, at folk, der er fattige, arbejdssøgende, ikke-vestlige, har kriminelle familiemedlemmer eller selv er kriminelle, og folk, der arbejder i socialt udsatte områder, også er mennesker) (2):

1) Der skal indføres dobbeltstraf for visse forbrydelser i ghettoer.

2) Kontanthjælps- eller integrationsydelsesmodtagere, der flytter til en ghetto, skal kunne trækkes i ydelse, og kommuner må ikke henvise arbejdsløse til ghettoer.

3) Det skal være nemmere at sætte familier, hvori ét medlem er kriminel, på gaden i ghettoer. Det skal også være lovligt at afvise tidligere straffede.

4) Der skal indføres stopprøve i dansk i 0. klasse for ikke-vestlige ghettobørn. De skal ikke kunne rykke op i 1. klasse, hvis de ikke består den.

5) Ikke-vestlige ghettobørn med højt fravær skal have fjernet deres ret til privatlivsbeskyttelse. Kommunen skal have adgang til oplysninger om dem. Samtidig skal f.eks. lærere, pædagoger og socialarbejdere kunne straffes med op til et års fængsel, hvis de ikke informerer kommunen om eventuelle indberetninger på ghettobørn med højt fravær.

6) Kommuner skal belønnes med stigende millionbeløb for den procentsats af ghettobørn, der består folkeskolens afgangsprøve med et bedre resultat end gennemsnittet for samme gruppe året før. Ligeledes skal kommuner belønnes for at få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i arbejde.

7) Ikke-vestlige ghettobørn skal tvinges i vuggestue fra de er ét år. Samtidig skal de kastes rundt i kommunens daginstitutioner, så der ikke kommer mere end 30 % af dem det samme sted.

8) Ikke-vestlige ghettobørn skal fratages det frie gymnasievalg.

Regeringen er som begrundelse for at indføre lovmæssig diskrimination begyndt at citere Dansk Folkeparti og kommentatorsporet på Nationen ved at sige, at ”danskheden er truet”.

Det er et underligt, tomt argument, for de definerer ikke danskheden, kun det, der skal gøres for at bevare den.

Retssikkerheden og den retslige ligebehandling skal ophæves i områder, der er karakteriseret ved, at der bor mange udlændinge. Ja, der er andre kriterier, man skal opfylde for at komme på ghettolisten, men udviklingen i uddannelsesniveau og den faldende kriminalitet gør, at udlændingeandelen fylder mere og mere.

Løkke snakker om, at danskheden er dannet gennem generationer og århundreder, og mange af vores moderne idealer om lighed, ligestilling og ligebehandling stammer da også fra 1700-tallet og 1800-tallet. Nogle af dem er nyere, f.eks. stemmer Menneskerettighedernes ikke-

Jeg vil mene, at et tiltag, der fjerner lighed for loven fra Danmarks befolkning er en større trussel mod danskheden end den kriminalitet, den angiveligt skal dæmme op for. Vi har på dansk ganske mange udtryk for en generel opfattelse af, at alle er lige for loven, f.eks.:

Lighed for Loke såvel som for Thor.”

Lige for lige, hvis ret skal bestå.”

Det gælder for høj som for lav.”

Og – meget à propos det kommende ghettoudspil:

Uretfærdighed et sted er en trussel mod retfærdigheden alle steder.”

Der er også en del citater fra kendte frihedsforkæmpere, demokratifortalere og politiske ledere om, hvordan et samfund behandler sine svageste. Forskellige versioner af nedenstående tilskrives blandt andet Hubert H. Humphrey, Pearl S. Buck, Cardinal Roger Mahony, Samuel Johnson, James Earl "Jimmy" Carter, Jr, og Mahatma Ghandi:

Et samfunds civilisationsgrad skal dømmes på hvordan det behandler sine svageste.”

Der er ikke nogen tvivl om, at man står svagere, hvis man ikke har nogen uddannelse udover grundskolen og ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det gælder for ikke-vestlige indvandrere såvel som for danskere.

Og Danmarks civilisationsgrad skal altså aflæses i, at vi vil til at straffe de svageste – og dem, der bor i nærheden af de svageste - dobbelt så hårdt som alle andre.

Vores civilisationsgrad skal aflæses i, at vi fratager de svageste – og dem, der bor i nærheden af dem - alle de friheds- og demokratiske rettigheder, som vores politikere påstår, at de svageste er imod.

Vores civilisationsgrad skal endda aflæses i, at vi i visse boligområder vil straffe fagpersoner – lærere, pædagoger og socialarbejdere – der prioriterer at gøre deres arbejde højere end at give personfølsomme oplysninger videre til kommunerne.

Regeringen har talt, og den mener, at de svageste i samfundet – og dem, der bor i nærheden af dem - skal undertvinges med krænkelser af deres frihedsrettigheder, massive politiopbud, krænkelse af privatlivet, tvang og geografisk baserede straffe. Så er regeringens vision for Danmarks civilisationsgrad altså ikke højere. Og det er dét, der truer danskheden.

(1) https://videnskab.dk/kultur-samfund/parallelsamfund-er-noget-politikerne-har-opfundet

(2) http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-02-27-regeringens-ghettoplan-er-paa-trapperne-det-ved-vi-allerede?cid=tv2.dk:Regeringens%20ghettoplan%20er%20p%C3%A5%20trapperne%3A%20Det%20ved%20vi%20allerede:article


 

 

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Digital marketingansvarlig

Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Job

Praktikant

Frist: 15. november

Direktør

Frist: 30. september

Chefkonsulent

Frist: 4. oktober
Se alle job Indryk job

Kursus

SoMe bootcamp

Kun få ledige pladser

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.