Signe Hermann


Signe Hermann

Signe Hermann

Karma: 0 (?)

Kan man overhovedet gradbøje menneskerettigheder?

Om en uge, på onsdag d. 15.11.2017, overtager Danmark formandskabet for Europarådets Ministerkomité. Der har hele tiden været lagt op til, at der skulle gøres op med menneskeretsdomstolens ”dynamiske” (eller aktivistiske) fortolkning af menneskerettighederne, der skal reformeres, og der skal indføres ”rimelighed” og ”retfærdighed”.

 

Ankerne mod menneskerettighederne varierer lidt hen over højrefløjen. I den mest højreekstreme ende er menneskerettighederne forældede og står i vejen for udlændingepolitikken, fordi de forbyder diskrimination på baggrund af blandt andet sprog, oprindelsesland, hudfarve og religion, mens det lidt mere inde mod midten er menneskerettighedernes opdateringsvillighed og udvikling, der giver anledning til panderynker og reformeringsiver.

 

Men fælles for dem er, at de synes, at vi enten skal ændre menneskerettighederne eller helt melde os ud af dem.

 

I anledning af overtagelsen af formandsposten i næste uge afholdt stats- og udenrigsministeren et pressemøde sammen med Thorbjørn Jagland, Europarådets generalsekretær (1). Her nævnte Løkke fem prioriteter, som Danmark skal lægge vægt på i sit formandskab:

 

1) Det skal være nemmere at ændre på menneskerettighederne.

 

Dette blev senere uddybet af udenrigsministeren, der mere eller mindre direkte sagde, at menneskeretsdomme skal kunne formes af folkestemninger (menneskerettighederne blev jo ellers til i kølvandet på en folkestemning, der førte til drab på omkring 20 mio. mennesker på grund af deres etnicitet, religion, og politiske eller seksuelle orientering). Og løkke tilføjede, at der skal findes en balance mellem menneskerettighederne og landenes muligheder for at beskytte sig selv.

 

Vores statsminister mener altså, at menneskerettighederne, der skal beskytte mennesker over for deres nationale myndigheder, står i vejen for, at lande kan beskytte sig selv – mod enkeltindivider, må man gå ud fra.

 

De fire andre prioriteter er der ikke så meget at sige om, ud over det tredje punkt. De er:

 

2) Ligestilling mellem kønnene og mellem forskellige seksualiteter (hetero og LGBT)

3) Demokrati-uddannelse af børn og unge som redskab mod radikalisering og ekstremisme

4) Fjerne fordomme mod handicappede

5) Kampen mod tortur

 

Det tredje punkt kan efter min mening hurtigt gå hen og blive indholdsløs meningspropaganda i et politisk klima, hvor flere forskellige partier både i og uden for Folketinget forlanger indskrænkelser af minoriteternes demokratiske rettigheder, og hvor strukturel diskrimination er en del af dagligdagen. Hvis man ikke er villig til at adressere grundene til, at minoritetsdanskere mister troen på demokratiet, er der efter min mening ikke megen forskel på at besynge flæskestegens og majoritetsdiktaturets goder. Begge dele er selvforherligende og ekskluderende.

 

Der er allerede mange andre, der har udtrykt bekymring for, at Danmarks formandskab vil svække menneskerettighederne, både hvad angår at lade national-chauvinistiske interesser diktere afskaffelse af fundamentale rettigheder som retten til privat- og familieliv (2), herunder familiesammenføring (3), og at åbne op for, at andre lande kan få afskaffet rettigheder, de ikke bryder sig om, f.eks. ytrings- og forsamlingsfrihed eller beskyttelse mod tortur (4)(5).

 

Løkkes hovedargument imod menneskerettighederne, nemlig at de forhindrer udvisnings af kriminelle udlændinge, og at det hverken er rimeligt, fair eller retfærdigt, er blevet tilbagevist af eksperter på området, f.eks. Institut for Menneskerettigheder (6). Politikernes argumentation mod menneskerettighederne er decideret misvisende (7). Det viser sig, at danske domstole fortolker menneskerettighederne strammere, end de behøver, og at man godt inden for menneskerettighedernes rammer kunne udvise flere udlændinge.

 

Der var da også en kvik journalist til pressemødet, der spurgte, om det overhovedet er nødvendigt at reformere menneskerettighederne, når Danmark nu bare selv kan udvise flere kriminelle udlændinge uden at krænke rettighederne, hvortil Løkke svarede, at vi både skulle se på, hvor vi selv kan stramme op, men at specielt artikel 8 (retten til familieliv) er et problem.

 

Artikel 8 giver i forvejen ikke nogen ubetinget ret til familieliv. Danmark er ikke forpligtet til at lade familier udleve deres familieliv her, hvis der er mulighed for, at familielivet kan udleves i et andet land, og der ikke er nogle tungtvejende hensyn, der gør, at familielivet skal udleves her.

 

Derfor ser vi allerede med artiklens nuværende formulering domme, der splitter familier ad og fratager børn samværet med deres ene eller begge forældre. Og her taler vi altså ikke om kriminelle forældre, men forældre, hvis eneste brøde er, at den ene af dem kommer fra et land uden for EU – eller at de begge gør det og er flygtet fra krig og ødelæggelse.

 

Og den i forvejen lidt vage formulering vil regeringen altså have reformeret, så den bliver mere ”rimelig” - i den forstand, at der bliver åbnet op for at endnu færre får lov at udleve deres familieliv i Danmark.

 

Og Samuelsen mener altså derudover, at menneskerettighederne skal rette sig efter nationalstaternes folkestemninger og kultur.

 

Idéen om, at menneskerettighederne skal tage hensyn til nationale strømninger og nationalstaters kultur, er faktisk ikke ny. Den er formuleret i Brighton-deklarationen fra 2012 under det lidt kryptiske navn margin of appreciation (8). Brighton-deklarationen pålægger menneskeretsdomstolen at tage hensyn til det pågældende lands kultur, når den træffer afgørelser i menneskerettighedssager. Hvis der i et givent land er tradition for noget, der i et andet land kunne føre til en menneskeretsdom, kan det veje tungere end principperne i menneskerettighedserklæringen – til en vis grænse.

 

Men margin of appreciation-princippet kan let blive en glidebane. F.eks. er burkaforbud ikke i strid med menneskerettighederne i et traditionelt sekulært land (Frankrig), mens påbud om kors i klasselokaler ikke er i strid med menneskerettighederne i et meget kristent land (Italien). Specielt det første er en meget indgribende dom, der går til kanten af religionsfriheden. Hvor er det universelle i menneskerettighederne, når man kan gradbøje dem efter traditioner og kultur? Hvor går grænsen? Hvad med lande, der har tradition for undertrykkelse af minoriteter og/eller tortur?

 

Både reformer af menneskerettighederne for at yde vælgerpleje i tider med racistiske nationalstrømninger og kulturelt betingede gradbøjning af menneskerettighederne er farlige veje at gå ind på.

 

Kan man overhovedet tale om menneskerettigheder, hvis de afhænger af det land, man bor i?

 

Kan man overhovedet tale om de basale, ukrænkelige rettigheder, der skal være enhver til del, hvis man åbner op for, at de kan ændres efter strømninger i folkestemninger?

 

Jeg håber, at menneskerettighederne overlever Danmarks formandskab. Det er nok for meget at håbe på, at de vil komme styrkede ud af det.

 

 

 

(1) https://www.regeringen.dk/nyheder/danmark-overtager-formandsskabet-for-europaraadets-ministerkomit%C3%A9

(2) https://www.altinget.dk/eu/artikel/kjaerum-lad-ikke-dansk-formandsskab-svaekke-menneskerettighederne

(3) http://refugees.dk/aktuelt/2017/maj/dansk-formandskab-for-europaraadet-vil-svaekke-menneskerettighederne/

(4) https://www.information.dk/debat/2017/02/danmark-risikerer-indlede-omfattende-opgoer-menneskerettighederne

(5) http://politiken.dk/debat/art6137894/Menneskerettigheder-m%C3%A5-ikke-behandles-som-et-tagselvbord

(6) http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-10-10-institut-for-menneskerettigheder-vi-kan-udvise-flere-kriminelle-end-vi-goer

(7) https://www.altinget.dk/eu/artikel/forsker-regeringen-vildleder-i-debat-om-menneskerettigheder

(8) http://www.echr.coe.int/Documents/2012_Brighton_FinalDeclaration_ENG.pdf

 

 

 

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Kursus

Content marketing bootcamp

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Job

Kommunikationsrådgiver

Frist: 26. november

Kommunikationsstudent

Frist: 26. november

Praktikant

Frist: 10. december
Se alle job Indryk job

Tilmeld nyhedsbrev

Få alt, hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.