Signe Hermann


Signe Hermann

Signe Hermann

Karma: 0 (?)

Fortællingen om de familiesammenførte

Det er måske forkert at sige fortællingen, for der er mindst fire forskellige. Alle er stærkt præget af stereotyper, og ingen af dem rammer specielt tæt på virkeligheden for de fleste af os.

1) ”Flygtninge”, der kommer for at nasse på systemet

2) Herboende udlændinge med middelalderlig kultur og had til alt dansk

3) Gammel dansk mand med ung asiatisk kone, som han udnytter

4) Naiv dansk kvinde, som bliver udnyttet af en driftig udenlandsk mand til at få opholdstilladelse

De har alle fire mange ting tilfælles. Det vender vi tilbage til.

1) ”Flygtninge”, der kommer for at nasse på systemet

Denne gruppe, der er baseret på politikernes, og i høj grad integrationsministerens, retorik, præsterer på en eller anden måde at rejse til Danmark af bekvemmelighed uden at være blevet drevet ud af deres hjemland af en krig, og alligevel få asyl, som de straks bruger til at rage til sig af alle de goder, Flygtningekonventionen giver dem ret til.

At Flygtningekonventionen i virkeligheden giver dem ret til ikke at være ringere stillet end resten af befolkningen og ikke mere end det, er ikke noget, der gås i deltaljer med. Det fremstilles, som om de ufortjent kommer og hiver alle deres mere eller mindre biologiske slægtninge med og suger så mange ressourcer og så meget sammenhængskraft ud af fælleskassen, at Danmark er ved at knække over.

Hvordan de egentlig blev gift og fik børn i første omgang interesserer fortællingen sig ikke for. Deres ægteskabers eneste funktion er, at det kan bruges til at lukke dem ind i Danmark.

Det er sandt, at flygtningene som gruppe er mere syge, har flere belastningsreaktioner, mere posttraumatisk stress og har sværere ved at passe et fuldtidsarbejde end de fleste andre grupper af udlændinge eller etniske danskere, men alle de andre grupper har jo heller ikke overlevet en krig, så det er ikke så mærkeligt.

Men grunden til, at flygtningene ikke bidrager med noget som helst, er naturligvis, at de er for dumme, dovne og uuddannede. Samtidig med, at de er griske og udspekulerede nok til at finde alle hullerne i det danske, juridiske system og udnytte dem til at rage til sig på alle andres bekostning.

Fortællingen om dem er så stærk, at populistiske politikere kan fastholde deres mandater ved at virke handlekraftige og konsekvente over for flygtninge, både ved at forsøge at indskrænke deres r4ttigheder og især ved at stramme familiesammenføringsreglerne, og ved at vende dem og det internationale samfund ryggen og være mest fjendtlig, der hvor nøden er størst.

Stramninger af familiesammenføringsreglerne rammer for det meste ikke flygtninge (udskydelse af familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus gør selvfølgelig). Stramningerne rammer i langt de fleste tilfælde danske statsborgere.

Fortællingen om dem er så stærk, at visse letantændelige elementer betegner ildspåsættelse på asylcentre som ”frihedskamp”.

Fortællingen om dem er så stærk, at der selv blandt dansk-internationale familier er en modvilje mod flygtningene, fordi det opleves, som om de har flere rettigheder og nemmere adgang til familiesammenføring end danske statsborgere.

2) Herboende udlændinge med middelalderlig kultur og had til alt dansk

Hoved temaet i denne fortælling er, at herboende udlændinge ikke vil integreres. De vil ikke lære dansk og deltage i samfundet, og de vil ikke have, at deres børn bliver påvirket af den danske kultur. Især ikke de dele, der handler om religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene. Derfor udsættes de unge for social kontrol og tvinges til at gifte sig med en slægtning, der kommer direkte fra hjemlandet.

Man skal forhindre unge i at blive tvangsgift, og derfor indførtes 24-årsreglen (eller det var i hvert fald det, man sagde) – med det resultat, at hundredvis af unge danskere siden måttet flytte til Sverige for at leve sammen med deres familie.

Desuden kan de indførte ægtefæller ikke dansk, og de vil ikke – især hvis de er kvinder – ud på arbejdsmarkedet. De går derfor derhjemme og hæver kontanthjælp og er en økonomisk byrde for samfundet, de lærer ikke dansk., og de forhindrer deres børn i at blive integrerede, fordi de krampagtigt holder fast i hjemlandets sprog og kultur.

At familiesammenførte – både den herboende og den udenlandske ægtefælle - ikke har adgang til kontanthjælp, før den udenlandske ægtefælle har opnået permanent opholdstilladelse, nævnes ikke.

At andengenerationsindvandrere i stigende grad gifter sig med hinanden, fordi de søger ægtefæller, dr forstår deres multikulturelle baggrund med indflydelse fra flere lande, nævnes heller ikke.

3) Gammel dansk mand med ung asiatisk kone, som han udnytter

Denne fortælling går på ensomme, gamle mænd, der drager til Thailand, Filippinerne eller andre asiatiske lande og finder en ung kvinde, der kan passe dem og give dem sex. Oftest mænd, der er lidt ulækre, og som ingen dansk kvinde vil have. Kvinden er ofte så meget yngre, at der er noget nærmest pædofilt over det. Kvinden ses lidt som en slags slave, eller i bedste fald en slags prostitueret, der bytter sin krop mod økonomisk sikkerhed og et ophold i det forjættede land.

En lidt anden version går på, at manden måske ikke er så meget ældre, men at han til gengæld ikke kan håndtere en stærk, ligestillet dansk kvinde, som har sine egne meninger og giver ham modspil, og derfor vælger en svag og underdanig asiatisk kvinde, som aldrig vil sige ham imod.

Kvinden isoleres i hjemmet, hvor hun passer hus og leverer sex, mens manden forsørger hende. Når manden bliver rigtig gammel, bliver hun en fastboende hjemmehjælper for ham. Hun er ganske underlagt mandens luner, fordi hendes opholdstilladelse hænger på, at han forbliver gift med hende.

Fortællingen er så stærk, at folk rynker på næsen af danske mænd med asiatiske koner. Selv mændenes voksne børn (i fald han har sådan nogle), der ofte vil opfatte den asiatiske kvinde som en konkurrent til arven snarere end et medlem af familien, og som noget lidt pinligt, der afslører deres far som udnytter og sådan lidt seksuelt afsporet.

Det er sandt, at de fleste danske mænd med udenlandske koner gifter sig med asiatiske kvinder, og det er også sandt, at manden i mange tilfælde er ældre, end kvinden er, men oftest er aldersforskellen under ti år, og kun i meget sjældne tilfælde er den over tyve år.

At asiatiske indvandrere er en af de grupper, der har lettest ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og som har den højeste beskæftigelse, nævnes ikke.

4) Naiv dansk kvinde, som bliver udnyttet af en driftig udenlandsk mand til at få opholdstilladelse

Denne fortælling går på, at danske kvinder bliver gjort til ofre af deres tro på kærligheden og deres vilje til at kæmpe for den. De møder udenlandske mænd, der ikke på nogen måde elsker dem, men som bare ser dem som en billet til det forjættede land. Mændene lyver og bedyrer deres evige kærlighed, kvinderne tror på dem og bliver udnyttet.

Dette gælder især, hvis den danske kvinde er lidt ældre end den udenlandske mand.

Når de så er blevet gift og er kommet til Danmark, slider og slæber kvinden for at tjene penge, opvarte sin luddovne mand, der ikke gider bidrage hverken til familiens økonomi eller til husarbejdet, og oftest skal hun også føde hans børn, fordi manden ved, at når de bliver skilt og har fælles børn, kan han ikke blive smidt ud af landet.

Børnene skal ikke opdrages som danskere, men som om de boede i den udenlandske mands hjemland og tilhørte hans kultur. Opdragelsesmetoderne er gammeldags og upædagogiske.

Kvinden bliver undertrykt og dårligt behandlet af den udenlandske mand, både fordi han ikke ser kvinder som ligestillede, og fordi han i virkeligheden foragter hende. Lige så snart han er sikker på at kunne blive i landet, enten på grund af de fælles børn, eller fordi han har opnået permanent opholdstilladelse, søger han skilsmisse fra hende.

Det er en slags ensidigt pro forma-ægteskab. Og kvinden står tilbage som den store taber, når manden dropper hende og søger familiesammenføring med en kvinde fra hjemlandet.

Fortællingen er så stærk, at tilfældige fremmede mener, at det er i orden, at de fortæller en udenlandsk gift, dansk kvinde, at hendes mand ikke elsker hende. Og bliver så overraskede, at de fortæller om det det vidt og bredt, når de ser en dansk kvinde med en udenlandsk mand, der respekterer hende, behandler hende omsorgsfuldt og kærligt og i det hele taget opfører sig som et normalt, sympatisk menneske.

Fortællingen er så stærk, at selv bekendte og familiemedlemmer, der ellers kender kvinden som stærk og selvstændig, ikke mener, at hun selv er i stand til at vælge en mand, der vil behandle hende med respekt.

At dansk-internationale ægtepar ikke bliver skilt i hobetal, når den udenlandske ægtefælle opnår permanent opholdstilladelse, nævner ingen.

At dansk-internationale børn opfatter deres rødder som både danske og fra farens hjemland, og som hovedregel enten hovedsageligt taler dansk eller taler begge sprog flydende, er der heller ingen, der nævner.

Og hvad har fortællingerne så til fælles?

Udlændinge udnytter og misbruger. De udnytter systemer og misbruger mennesker.

Sådan nogle vil vi selvfølgelig ikke have i Danmark.

Udenlandske mænd er dominerende. Deres hustruer er undertrykte, uanset om de er etnisk danske eller også kommer fra udlandet.

Sådan nogle vil vi selvfølgelig ikke have i Danmark.

Danskere, der gifter sig med udlændinge, er lidt ynkelige.

Og vi andre skal vel ikke betale for, at folk ikke kan begå sig blandt deres egne, eller for, at de er håbløst naive og lader sig udnytte?

Ingen af fortællingerne handler om at se sit familieliv som noget værdifuldt, man vil kæmpe for.

Ingen af fortællingerne handler om kærlighed. Hverken kærlighed mellem to voksne eller kærlighed til sine børn.

Disse fortællinger er med til at bane vejen for, at store dele af befolkningen mener, at det er fuldkommen rimeligt, at familiesammenførte diskrimineres.

For det er jo alligevel ikke rigtige ægteskaber, der bygger på kærlighed. Eller rigtige familier, der er bundet sammen af gensidighed, respekt og varme.

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

PR og kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Kursus

Få styr på GDPR i k-afdelingen

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Job

Norsk PR-konsulent

Frist: Løbende

PR og kommunikationspraktikant

Frist: 25. maj

Pressekonsulent

Frist: 13. maj kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.