Signe Hermann


Signe Hermann

Signe Hermann

Karma: 0 (?)

Den skizofrene indvandrerdebat

Det er ikke unormalt, at indvandrerdebatten flyder over med modsatrettede ”fakta”. Faktisk er den tit så selvmodsigende, at man ikke aner, hvad man skal tro. Det er dog sjældent, at den samme statistikproducent inden for få dage udgiver tal, der peger i flere forskellige retninger, men det sker også. Det, man kan få at vide af en statistik, afhænger nemlig af detaljeringsgraden.

 

Danmarks Statistik har netop udgivet den årlige publikation ”Indvandrere i Danmark” (1). Det er en gennemgang af indvandrer-statistikker, men på et detaljeringsniveau, der lader meget tilbage at ønske. F.eks. blander man stadig familiesammenførte til flygtninge og familiesammenførte til danske eller nordiske statsborgere sammen. Eller med andre ord postulerer Danmarks ubestridte, statistiske autoritet, at der ikke er nogen som helst forskel på en amerikaner med en Ph.D. i biokemi, der er gift med en dansk eliteforsker, og som sammen med sin danske ægtefælle har valgt Danmark, fordi den ene har et godt job og den anden en efterspurgt uddannelse, og så en ung, syrisk flygtning, der har måttet afbryde sin skolegang efter 5 – 6 år på grund af krigen, og som er blevet gift med en anden lige så ung, lige så uddannelsesafbrudt, syrisk flygtning.

 

Det er sørgeligt, at folk med vores nationale statistikbureau i ryggen kan mene at udtale sig skråsikkert om, at alle familiesammenførte er en byrde for samfundet, når det faktisk ikke er tilfældet. F.eks. er beskæftigelsen for den gruppe familiesammenførte, der indeholder den amerikanske Ph.D., er næsten tre gange så høj som for den gruppe af familiesammenførte, der indeholder den uddannelsesafbrudte, syriske flygtning (2). Og dermed er den første gruppe ikke en udgift for samfundet ifølge Rockwool Fondens beregninger (3). Bemærk i øvrigt de negativt drejede overskrifter på begge kilderne.

 

De forventede reaktioner på ”Indvandrere i Danmark” udeblev heller ikke. Det sædvanlige hylekor kiggede på børns karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og fordømte indvandringen generelt, fordi de ikke kunne se forskel på indvandrere, efterkommere og børn af efterkommeres karakterer - på det detaljeringsniveau, rapporten er lavet på. Der er så mange af den slags artikler og indlæg, at jeg ikke gider linke til dem. Det har nok været svært at undgå at støde ind i mindst et af dem siden 27. november, hvor ”Indvandrere i Danmark 2017” udkom. Ingen af hylekorets medlemmer beskæftigede sig med nedenstående analyse.

 

For denne gang lavede Danmarks Statistik faktisk en ordentlig analyse af skolebørnenes afgangskarakterer (4). Med overskriften ”En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares” undersøgte de dels indvandrere, efterkommere og børn efter efterkommere opgjort efter førstegenerationsindvandrernes oprindelsesland, og dels korrigerede de for faktorer som forældrenes alder, uddannelsesmæssige baggrund og arbejdsmarkedstilknytning samt bopælskommunen (at korrigere for socio-økonomiske faktorer betyder, at man beregner, hvordan det ville have set ud, hvis de forskellige grupper fordelte sig ens på de fire faktorer. Det er i sagens natur et fiktivt tal, men det er en helt normal, statistisk praksis at korrigere for forskellige faktorer).

 

For det første kunne man konstatere, at karaktererne faktisk forbedres hen over generationerne, hvis man kigger inden for samme ”geografiske” gruppe (efterkommere og børn efter efterkommere er selvfølgelig født i Danmark, så de kommer ikke fra førstegenerationsindvandrernes hjemland). Dette er i øvrigt ikke fiktivt, men helt reelt.

 

For det andet kunne man konstatere, at forskellene mellem danske børn og børn med indvandrerbaggrund mindskes drastisk eller endda skifter fortegn, når man korrigerer for de fire faktorer (forældrenes alder, uddannelsesmæssige baggrund og arbejdsmarkedstilknytning samt bopælskommunen). Analysen finder faktisk to ikke-vestlige indvandrergrupper, hvor efterkommernes korrigerede karaktergennemsnit er højere end danskernes (Vietnam og Sri Lanka).

 

Resultaterne overraskede mig ikke, men medie-Danmarks reaktion på Nyt’en gjorde. Selvom den blev udsendt via Ritzau (5), var der kun to aviser (6)(7), der bragte det glade budskab, at det uddannelsesmæssige efterslæb faktisk mindskes hen over generationerne, så indvandringen ikke bare er et uforanderligt, sort hul, hvor ressourcer, skattekroner og sammenhængskraft forsvinder i en fart, der er proportionel med antallet af indvandrere. Og de to medier har bragt pressemeddelelsen ordret, selvom andre mediers journalister ellers kan være meget kreative og ihærdige med deres kildejagt, når de skal skrive lange artikler om indvandringens onder.

 

At der er to medier, der faktisk bringer pressemeddelelsen, er nok en sejr i sig selv. Træerne vokser ikke ind i himlen og alt det der. Der er adskillige andre undersøgelser og grundige statistikker, der også viser positive tendenser blandt indvandrerne, der slet ikke bliver citeret nogen steder. F.eks. at procentvist flere unge indvandrerpiger end unge danske piger tager videregående uddannelser. At mange af de indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet, er førtidspensionister eller studerende, ikke kontanthjælpsmodtagere. Men hvorfor er det, at vores nyhedsflade er så uvillig til at bringe gode nyheder om indvandrere?

 

Det kan nok dels forklares ved vores nedarvede negativitetsbias, altså en gammel overlevelsesmekanisme, der reddede os fra sabeltigre i buskene ved at få os til altid at antage det værste (at den raslen i bladene var en sabeltiger), men som får os til at fokusere på dårlige nyheder i disse tider, hvor sabeltigre er uddøde, og de fleste buske er klippet ned til formater, der ikke kan skjule så store rovdyr (8).

 

Et andet bias, vi har, er et bekræftelsesbias, der får os til at opsøge og huske information, der bekræfter de holdninger, vi allerede har. Når man smider oplagstalsbekymrede redaktører ind i ligningen, får vi et feedback-loop: Folk efterspørger negative nyheder om indvandrere, så medierne leverer dem, hvilket igen får folk til at efterspørge endnu flere negative nyheder, og så videre, og så videre, og så videre.

 

Intet af dette er uskyldigt eller teoretisk. Populistiske politikere benytter sig af det til at kæle for negativitetsproppede vælgeres indre svinehund ved at drive klapjagt på indvandrerne. Stemningen bliver så hadsk, at internationale forskere bliver politianmeldt for at udføre deres arbejde et andet sted end deres arbejdsplads, men voldsomme konsekvenser for deres mulighed for at få en fremtid i Danmark (9)(10). Støjberg slår som sædvanlig, når indvandrerhadet rammer nogen, det ikke er smart at ramme, beklagende hænderne sammen og siger, at hun ville have gjort noget, hvis hun kunne, men at det desværre er nødvendigt med en stram indvandrerlovgivning, koste hvad det vil.

 

Jeg kan godt blive bange for, hvor det hele ender. Det er ikke engang hundrede år siden, at en lignende demagogisk begavelse kom til magten i Tyskland. Også på at modstille ”os” og ”dem”. Det havde katastrofale konsekvenser for det meste af Europa. Alle de involverede er ikke engang døde endnu. De advarer om at gentage historien. Jeg håber, folkeforførerne lytter i tide. For når dæmningerne vælter, tilhører jeg ”dem”, selvom jeg er en af ”os”. Min familie vil altid være vigtigere end mit fædreland.

 

 

 

(1) http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20705

(2) https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/fire-ud-af-fem-familiesammenfoerte-til-flygtninge-er-uden-job-i-det-femte-aar-efter-ankomsten/

(3) https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/ikke-vestlige-indvandrere-der-kommer-hertil-som-voksne-er-ogsaa-en-udgift-for-det-offentlige/

(4) https://www.dst.dk/da/Statistik/Analyser/visanalyse?cid=29550

(5) https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse?releaseId=11857866

(6) https://www.avisen.dk/advertorials/ritzauinfo/nye-generationer-klarer-sig-bedre_473580.aspx

(7) https://localeyes.dk/ritzau/r05405-9999-prm-nye-generationer-klarer-sig-bedre/

(8) http://bigthink.com/in-their-own-words/why-we-love-bad-news-understanding-negativity-bias

(9) http://politiken.dk/indland/samfund/art6234155/%C2%BBDen-danske-dr%C3%B8m-er-uden-for-min-r%C3%A6kkevidde-p%C3%A5-grund-af-min-hud%C2%AB

(10) http://politiken.dk/indland/politik/art6218628/Hun-blev-politianmeldt-for-at-hj%C3%A6lpe-Skat-og-Folketinget.-Nu-overvejer-hun-at-tage-s%C3%B8nnen-i-h%C3%A5nden-og-flyve-v%C3%A6k

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

PR og kommunikationspraktikant

Se alle job Indryk job

Job

Norsk PR-konsulent

Frist: Løbende

PR og kommunikationspraktikant

Frist: 25. maj

Pressekonsulent

Frist: 13. maj kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Kursus

Få styr på GDPR i k-afdelingen

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

KOM18

Vær med, når hele branchen samles til årets k-konference

3. maj

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.