Signe Hermann


Signe Hermann

Signe Hermann

Karma: 0 (?)

De altomfattende optjeningsprincipper: Da Danmark holdt op med at være et land, man kan komme ind i eller ud af

 

Regeringen har lige indgået en ny skatteaftale (1). Skattelettelser (som de fleste faktisk gerne vil leve uden, hvis de kan få mere velfærd (2)) i bytte for optjeningsprincipper for alt. Der kommer en oversigt sidst i blogindlægget.

 

Skatteaftalen er en katastrofe. Den er både en katastrofe på det helt personlige plan og for så utrolig mange danskere, at vi skal tælle dem i hundredtusinder. Skatteaftalen er sandsynligvis dødsstødet for den danske flexicurity-model, der ellers i forvejen ligger og raller.

 

Og her havde jeg ellers tænkt mig at skrive om Socialdemokratiets valgflæsk – et udlændingeudspil, der formår at sætte den generelle befolknings idéer om Afrika tilbage til den tid, hvor man skulle forsvare at frihedsberøve, slavegøre og sælge andre mennesker. Men jeg blev overhalet af virkeligheden. Det her er værre. Og mere akut. Socialdemokratiets white saviour-kompleks må vente til i næste uge.

 

Hvad betyder det i praksis?

 

Det betyder, at man ikke kan forlade landet i mere end et år. Med mindre man bliver inden for EU’s grænser. I hvert fald ikke, hvis man gerne vil tilbage igen.

 

Det er kun dem, der studerer i udlandet, udstationeres af en dansk virksomhed eller offentlig, dansk myndighed, der ikke rammes af disse krav.

 

Alle andre, der bor i udlandet i over et år, mister det sociale sikkerhedsnet.

 

Det er en art genindførsel af stavnsbåndet. Den gamle østblok blev kritiseret for slavelignende tilstande, fordi dens indbyggere kun kunne rejse over en femtedel af verden. EU fylder omkring 2 % af jordoverfladen. Det er et 10 gange mindre område, man kan rejse i...

 

For familiesammenførte er det endnu værre. Vi må i forvejen ikke få nogle ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, dvs. kontanthjælp, integrationsydelse, revalidering, uddannelseshjælp og ressourceforløbsydelse.

 

Nu kan vi så heller ikke få dagpenge de første syv år i landet, så nu betyder ægteskabet med en udlænding virkelig, at man mister HELE sit sociale sikkerhedsnet.

 

Det samme gælder i øvrigt for arbejdsimmigranter. Deres opholdstilladelser er også betingede af, at de ikke får ydelser efter aktivloven.

 

Det er selvfølgelig en del af visionen for Danmark hos det yderste højre (som snart har bredt sig helt ind til midten af det politiske spektrum): Udlændinge skal rejse ind, når vi mangler dem på arbejdsmarkedet, de skal ikke have nogen rettigheder i Danmark, og de skal losses ud igen, lige så snart der ikke er brug for dem på arbejdsmarkedet længere. Bedre er de ikke værd.

 

Og hvad betyder det for Danmark?

 

Danmark låser sig ude fra det globale fællesskab.

 

Vi får ikke de folk tilbage, der har været ansat i en udenlandsk virksomhed uden for EU.

 

Vi bliver endnu mere endnu mindre attraktive for højtkvalificerede udlændinge, end vi er i forvejen.

 

Vi får ikke folk med international erfaring.

 

Udenlandske studerende, der har læst i Danmark, vil ikke længere kunne melde sig ind i en A-kasse, blive i Danmark, søge arbejde og bruge deres danske uddannelse her.

 

Vi kommer til at blive dummere. Både, fordi vi ikke længere kan fastholde udenlandske studerende, og fordi skatteaftalen effektivt modvirker længerevarende udvekslinger med vidensinstitutioner og virksomheder uden for EU.

 

Derudover er de netop færdigforhandlede nye familiesammenføringsregler endnu et angreb på videregående uddannelser, ligesom kravene til permanent opholdstilladelse er (3)(4).

 

De fremmedfjendske signaler, vi sender, vil få både udlændinge og internationale orienterede danskere til at fravælge Danmark i endnu større grad, end de gør allerede.

 

Regeringen lagde ellers op til at lappe på familiesammenføringsreglerne, så udlandsdanskere kunne komme tilbage med deres bindestregsfamilier, men nu kommer det her skatteforlig så til at betyde, at udlandsdanskerne ikke kan komme tilbage alligevel, i hvert fald ikke medmindre de har et job, de kan være sikre på at have de næste syv år.

 

Men det er også et opgør med den danske måde at organisere arbejde og social sikkerhed på. Folk melder sig naturligvis ikke ind i en A-kasse, hvis de alligevel ikke kan få dagpenge før om syv år.

 

A-kassernes medlemstal vil falde.

 

Fra 2008 til tredje kvartal 2017 er der 216.899 danske statsborgere, der er indvandret til Danmark (Danske statsborgere udgør faktisk den største indvandrergruppe (5)). De vil alle sammen blive ramt af beskæftigelseskravet, mens der er 84.833 danske statsborgere, der er indvandret siden 2014 og som vil blive ramt af optjeningsprincipperne for dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp.

 

Dertil kommer så de udenlandske ægtefæller, som for de flestes vedkommende er medlemmer af diverse A-kasser, fordi det i forvejen var den eneste form for arbejdsløshedsunderstøttelse, vi kunne få. Der kommer i gennemsnit 2750 udenlandske ægtefæller om året, så der er måske 8.000 – 10.000 af dem, der er medlemmer af A-kasserne.

 

Og dertil kommer alle de andre udlændinge, der er kommet siden 2014 og har meldt sig ind i en A-kasse. Det er flere hundrede tusinde mennesker, vi taler om.

 

Modviljen mod flygtninge i visse dele af befolkningen vil formentlig stige. Som de eneste under uddannelse er IGU-forløbsdeltagere ikke underlagt opholdskravet. De kan få dagpenge på dimittendsats efter endt IGU. En udlænding, der tager en kandidatgrad (og dermed opholder sig i landet i 5 år), kan ikke. En dansk studerende, der har taget et lidt langt sabbatår i udlandet på f.eks. 13 måneder inden studierne, kan heller ikke.

 

Det er ganske mange af vores medborgere, der kommer i klemme i regeringens skatteaftale. Både dem, der bliver direkte ramt, og alle os andre, der går glip af de mennesker, der ikke kan komme tilbage.

 

Her kommer en kort oversigt over optjeningsprincipperne. For folk, der modtager nogle af de pågældende ydelser på ikrafttrædelsestidspunktet, vil opholdskravet og beskæftigelseskravet først gælde, næste gang de evt. får brug for en ydelse.

 

1) Kontanthjælp og uddannelseshjælp:

Det nuværende opholdskrav skærpes fra 7 ud af 8 års lovligt ophold i riget til 9 ud 10 års lovligt ophold i riget, samt beskæftigelseskrav i 2,5 års inden for de seneste 10 år. Det nye beskæftigelseskrav vil gælde alle, der er indrejst til Danmark efter 1. januar 2008, dvs. både udlændinge og danske statsborgere.

 

2) Arbejdsløshedsdagpenge:

Der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, således at medlemmer af en a-kasse fremover skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge.

 

Udstationering for en dansk offentlig myndighed eller en dansk virksomhed, ophold i udlandet med henblik på uddannelse eller hyre på et dansk skib, sidestilles med ophold her i landet. Personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtages fra opholdskravet og vil fortsat kunne få dagpenge på dimittendsats efter at have afsluttet en IGU. Øvrige dimittender

undtages ikke for opholdskravet.

 

3) Ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og fleksløntilskud:

Der indføres med aftalen et opholdskrav om, at en person skal have haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at opnå ret til fuld ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud.

 

De nye optjeningsprincipper for kontant- og uddannelseshjælp samt dagpenge træder i kraft 1. januar 2019, mens opholdskravet for ret til ressouceforløbsydelse under ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud træder i kraft 1. januar 2020. Opholdskravet for ret til dagpenge indfases og er således på 5 ud af 8 år i 2019 og 6 ud af 8 år i 2020. Fra 2021 og frem er opholdskravet 7 ud af 8 år.

 

 

(1) https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/ny-aftale-lavere-skat-paa-arbejde-og-pensionsindbetaling

 

(2) https://fagbladet3f.dk/artikel/hellere-velfaerd-end-skattelettelser

 

(3) http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-02-07-seks-nye-krav-paa-plads-nu-kan-familiesammenfoeringen-blive-svaerere

 

(4) https://deusynlige.wordpress.com/2017/04/07/tale-ved-demonstration-imod-l154-stramninger-af-kravene-til-permanent-opholdstilladelse-onsdag-d-05-04-2017/

 

(5) https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=22749

 

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

30 JOB

Konsulentstilling

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Job

Journalist

Frist: 28. februar kl. 12.00

Presseansvarlig

Frist: 28. februar

Kommunikationschef

Frist: 15. marts kl. 12.00
Se alle job Indryk job

Tag med til K-dag

Skab en mere effektiv kommunikations-strategi

14. marts

Bliv klogere

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.