Mediers betydning for interaktion i netværk

11:27:11

Når virksomheder opretter netværk blandt deres medarbejdere indgår medier og den medierede kommunikation altid i et eller andet omfang. Generelt kan man sige, at medier åbner op for nogle muligheder i interaktion, men medierne begrænser og strukturer også interaktionen. I dette speciale undersøger jeg, hvilken betydning de anvendte medier har for interaktionen i den specielle kontekst som et netværk er. En nødvendig viden for alle virksomheder, der arbejder med netværk, for at kunne udnytte medierne bedst muligt og imødekomme de faldgruber der måtte forekomme.

Undersøgelsen bygger på den kvalitative forskningstradition, og jeg har valgt at inddrage en case: et ledelsesnetværk i Rambøll Group, der hedder Business Development Board for Bridges. Netværket består af otte medlemmer, som er placeret i syv forskellige lande. De afholder møde cirka hver anden måned, men på grund af den store geografiske spredning mellem medlemmer, er det ikke muligt at mødes ansigt til ansigt hver gang. I stedet afholder de hvert andet møde på Skype, ligesom de har løbende interaktion gennem mails, telefon og deres fælles hjemmeside på Rambøll Groups intranet. Jeg har indhentet empiri gennem observation ved et Skype møde, research interviews, samt kvalitative interviews med medlemmer af netværket.

I specialet bliver der trukket på to meget forskellige teoretiske retninger: netværksteorien og medieteorien. Netværksteorien bidrager til forståelsen og analysen af den specielle kontekst et netværk er, mens medieteorien bidrager til forståelsen og analysen af medierne og deres betydning for interaktionen mellem medlemmerne af netværket.

Overordnet set viser analysen, at medierne både giver nye muligheder for interaktionen, men også opsætter nogle begrænsninger. Nogle af konklusionerne lyder:

Der er grænser for hvor kompleks kommunikation kan være, når den er medieret. Således er det vigtigt at være bevidst om, hvilket medie man bruger til forskellige typer kommunikation.
Tillid er helt centralt for at medlemmerne af netværket kan indgå i en meningsfuld relation med hinanden. Denne tillid er meget afhængig af at medlemmerne også mødes ansigt til ansigt.
Medier komplicerer forholdet mellem frontstage og backstage.
Der sker en anden institutionalisering af roller og rutiner ved den medierede kommunikation.

Ud over konklusionen indeholder specialet også en handleanvisning til brug for virksomheder, der arbejder med netværk.

Specialet er afleveret på Medievidenskab på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU. Specialet er tildelt karakteren 12.

Læs hele specialet her

Tweeting the brand

11:15:38

Disse spørgsmål presser sig i stigende grad på hos danske virksomheder i takt med at Twitters status som modefænomen er eksploderet herhjemme. Marketingprofessionelle øjner en chance for at spinde guld på det kortfattede medium, men der er endnu kun få veldokumenterede erfaringer at trække på. Der mangler en dybdegående empirisk behandling af emnet.

Dette speciale sigter mod at rette op på dette ved at tage udgangspunkt i det amerikanske marked, hvor corporate microblogging efterhånden er blevet en veletableret form for branding. Jeg har gennemført et omfattende empirisk arbejde, der giver svar på de førnævnte spørgsmål gennem en analyse af fire konkrete cases: Starbucks, Ford, Paw Luxury og Zappos. Disse firmaer repræsenterer forskellige tilgange til Twitter og illustrerer dermed, hvordan man kan profilere sig selv via f.eks. kundesupport, distribution af relevant indhold eller engagerende storytelling. I den forbindelse udpeger jeg fire prototyper af corporate microblogging, der kan bruges som pejlemærker for danske virksomheder i deres tilrettelæggelse af en microblogging-strategi. Samtidig anlægger projektet en kritisk vinkel på fænomenet ved at stille spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af Twitter som naturgivent to-vejs-medium og dermed automatisk drivkraft for dialogmarketing.

Læs hele specialet her.

Postmoderne Marketing - Jagten på autenticitet og identitet via forbrug

09:23:46

Ud fra et postmodernistisk synspunkt er denne traditionelle marketingtilgang ikke længere gyldig i dagens samfund, som er præget af fragmentering, pluralitet, hyperrealitet og manglende loyalitet og tiltro til autoriteter.
De postmoderne forbrugere har ingen given identitet. I stedet konstruerer de kontinuerligt deres identitet via deres forbrug ideres jagt på autenticitet, som skal skabe balance mellem det virkelige selv og det ideelle selv. Derfor forbruges forbrugsgoder ikke for deres materialistiske og funktionelle formål men for deres symbolske værdi for den enkelte forbruger, og således er det forbrugerne - og ikke virksomhedernes marketingafdelinger - som skaber forbrugsgodernes symbolske merværdi.

De postmoderne forbrugere er individualistiske, idet de konstruerer deres identitet som en personlig collage af symboler, der præsenterer forbrugerne som unikke individer. Men forbrugerne er samtidig sociale væsener, som engagerer sig i en lang række forskellige fællesskaber. Disse fællesskaber centrerer sig omkring forbrug, og de udgør forbrugernes referencerammer for deres identitetskonstruktion og tilskrivning af symbolsk værdi til bestemte forbrugsgoder.

Formålet med dette speciale er at se nærmere på, hvilken betydning en postmodernistisk forbrugertilgang har for målgruppesegmentering og marketing i praksis. Her foreslås blandt andet, at postmoderne målgruppesegmentering bør fokusere på de postmoderne forbrugsfællesskaber, og at formålet med postmoderne marketing bør være at involvere forbrugerne for at skabe autenticitet omkring brand og produkter.

Læs hele Sara Ringgaards speciale her.

Gratisaviserne – bedre end deres rygte

10:55:23

Gratisaviserne har siden deres indtog i det danske pressesystem i 2001 været en udskældt forsamling, som hverken meningsdannere, medier eller åndselite har holdt af, men som befolkningen i vid udstrækning har taget til sig. Gratisaviserne er således blandt landets mest læste aviser og har været det stabilt gennem en årrække, selvom de (med daværende nyhedschef i DR Lisbeth Knudsens ord) blot er "dagbladenes discount- og genbrugsbutik for en sand haglbyge af udvalgte Ritzau-telegrammer, omversionerede artikler og enkelte friste kommentarer" (anmeldelse bragt i Berlingske Tidende, 25. september 2001).

Hvad man end mener om gratisaviserne, har de imidlertid også haft den effekt, at de har udvidet den avislæsende del af befolkningen, således at også befolkningsgrupper, som ikke tidligere læste avis, nu gør det. Mine analyser af de danske avisers læsersammensætning viser således, at gratisaviserne udgør en relativt større andel af den samlede avislæsning hos de befolkningsgrupper, som er dårligst uddannet, har de laveste lønninger og de lavest rangerende stillinger. På den baggrund er det min hypotese i specialet, at gratisaviserne udgør en politisk ressource for de mest ressourcesvage dele af befolkningen.

I specialet argumenterer jeg med inddragelse af teori af primært Anthony Giddens, Pierre Bourdieu, Jürgen Habermas og Michael Schudson for, at begrebet "en politisk ressource" kan forstås som noget, der er medvirkende til at muliggøre borgernes politiske medborgerskab. Jeg argumenterer videre for, at et nyhedsmedies eventuelle status som en politisk ressource kan måles på tre (delvist overlappende) parametre:

Monitorering - at nyhedsmediet giver modtagerne et overblik over aktuelle forhold inden for det politiske system.
Forståelse - at nyhedsmediet fremmer modtagernes forståelse af det politiske system og dets aktiviteter ved også at behandle baggrunden for og substansen i aktuelle begivenheder.
Adgang - at nyhedsmediet faciliterer borgernes deltagelse i den politiske offentlighed, enten ved direkte at lade dem komme til orde i opinionsstoffet eller ved indirekte at lade dem repræsentere symbolsk gennem anvendelse af almindelige mennesker som kilder i det redaktionelle stof.

(Eksaminator og censor har desuden tilføjet, at hvis nyhedsmediet blev betragtet som en ressource for samfundet som sådan i stedet for fortrinsvis enkelte dele af befolkningen, kunne "avisernes egenproduktion af både alsidig og kritisk journalistik [...] være et andet vigtigt parameter". Denne dimension er dog ikke behandlet i specialet.)

Specialets empiriske arbejde er en indholdsanalyse af en uges politisk stof i metroXpress, Nyhedsavisen og Urban samt til sammenligning Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, og analysen viser, at gratisaviserne især kan siges at være en politisk ressource i forhold til monitoreringsparametret: Selvom Jyllands-Postens politiske stof tæller både flere artikler og især mere opinionsstof, tilbyder gratisaviserne - først og fremmest Nyhedsavisen - deres læsere en lige så god nyhedsopdatering som morgenavisen, mens de synes at varetage denne funktion markant bedre end Ekstra Bladet. Hvad angår forståelsesparameteret, opfylder alle tre gratisaviser det i tilstrækkelig grad til, at udviklingerne i det politiske system gøres relativt begribelig for læserne, men det fremstår ikke som en styrkeposition for nogen af dem. Og endelig er adgangsparametret det af de tre parametre, som gratisaviserne i videst udstrækning forsømmer at opfylde, hvilket først og fremmest skyldes en meget begrænsede tilstedeværelse af borger-forfattet opinionsstof i gratisaviserne, som vidner om en begrænset ambition fra gratisavisernes side om at facilitere deltagelse i den politiske offentlighed.
Konklusionen må derfor være, at gratisaviserne med et stærkt fokus på opdatering af læserne, et ikke ubetydeligt aspekt af baggrundsinformation og begrænsede muligheder for almindelige borgeres adgang til nyhedsmediernes indhold i overvejende grad kan siges at være en politisk ressource. Forståelses- og adgangsparametret opfyldes dog i for ringe grad til, at de kan træde i stedet for en morgenavis, mens de målt alene på det politiske stof udmærket ville kunne erstatte tabloidaviserne.

---
Specialet Gratisaviserne som politisk ressource blev afleveret maj 2009 og er bedømt til karakteren 12. I specialeudtalelsen skriver eksaminator og censor som konklusion, at der "er tale om et fremragende speciale, hvis analyse af gratisaviserne giver ny og kvalificeret indsigt i et emne, der ikke har været undersøgt i større omfang".

Læs hele specialet her.

Markedsføring på Facebook - Hvad virker, og hvad siger forbrugerne?

09:45:44

Jeg bidrager i dette speciale med nogle svar på en problemstilling for mange virksomheder:

Analysen af forbrugeradfærd og marketing anno 2009 understregede vigtigheden af tilfredse kunder og det aktuelle i talemåden "glade kunder er den bedste reklame". En stigende mængde forbruger-genereret information får mere og mere ørenlyd hos forbrugerne og dermed vital betydning for virksomhedernes succes. Facebook er et resultat af denne udvikling og samtidig skubber Facebook udviklingen endnu mere i retning af, at markedskommunikationen foregår på forbrugernes præmisser og virksomhederne må deltage i kommunikationen på disse vilkår eller ikke blive hørt.

For at få succes med det må virksomhederne kende og forstå forbrugerne og deres motiver og holdninger til at interagere med virksomheder og brands på Facebook.

Hent specialet her.

Social software = social kapital

14:05:29

Gennem teori og empiri behandles en række spørgsmål såsom:

-hvad er social kapital, og hvilken rolle spiller det for skabelsen og deling af organisatorisk viden?
-hvordan kan social kapital synliggøres i organisationer?
-hvordan influerer virksomheders IT-værktøjer på udvikling og vedligeholdelsen af social kapital?
-hvordan kan IT designes, så det mere målrettet understøtter dimensioner af social kapital?

Læs specialet her

Don Ø – den celebre leders trick

09:37:54

Don Ø's case anvendes i specialet til at eksemplificere en ny og mere generel tendens til, at erhvervsledere bliver konstruerede som celebrity-figurer gennem deres repræsentation i medierne.

Ved at koble celebrity-teori til analysen af erhvervslederens offentlige identiteter viser specialet, hvordan erhvervsledere ligesom celebrity-figurer bliver konstruerede omkring diskurser, der appellerer til en følelsesbaseret relation med modtagerne.

For erhvervslederen afføder denne følelsesbaserede relation en stærkere opbakning blandt stakeholders, hvilket igen styrker erhvervslederens rolle som virksomhedens brandkommunikator. Men opbakningen kan også bruges til at styrke erhvervslederens egen position i virksomheden.

Specialet viser nemlig, at strukturelle ændringer i erhvervslivet - herunder investorernes stigende magt over for virksomhedsledelsen - har ført til, at erhvervslederen i stigende grad tilskyndes at etablere en offentlig identitet som Den karismatiske leder.

Erhvervslederens person bliver i stigende grad koblet på virksomhedens værdi, ligesom vedkommende oftere stilles direkte til ansvar for virksomhedens manglende succes. Ved at etablere en stærk offentlig identitet som karismatisk leder gennem konstruktionen som celebrity-figur, imødekommer erhvervslederen denne efterspørgsel og sikrer samtidig sin position overfor eventuel kritik.

Analysen af Don Ø's konstruktion som celebrity-figur viser således, at han allerede i maj 2008 var i stand til at forsvare sig mod anklager fra Berlingske Business om dårlig corporate governance og en usædvanlig høj løn, ved at henvise til sin offentlige identitet som en hårdtarbejdende mand, der tyr til usædvanlige midler for at opnå sine mål.

Om specialet udtalte censor og vejleder blandt andet:

"Samlet set har Nina Henriksen udarbejdet et glimrende speciale med velvalgte teoretiske tilgange til at belyse en interessant og utraditionel case, hvor især koblingen af celebrity-teori til en erhvervskontekst fremstår som et originalt bidrag. Herved demonstrerer NH overblik og evne til selvstændigt og fornuftigt at afgrænse og diskutere et forskningsmæssigt forholdsvis nyt og dermed også især empirisk uafprøvet emne."

Læs specialet her.

Fortællinger på arbejdspladsen

10:07:00

Med empiri fra naturlige samtalesituationer som frokost, møder og kaffepauser i redaktionen på et forlag besvarer specialet spørgsmålet: Hvilke forståelser og erfaringer deler medarbejderne med hinanden gennem deres narrativer i løbet af arbejdsdagen? I modsætning til de fleste andre studier af historier i organisationer koncentrerer projektet sig både om de fortællinger, der handler om arbejdsrelaterede ting og om de historier, der handler om privatsfæren.

Gennem analyser af interaktionen på arbejdspladsen viser jeg, hvordan de mundtlige fortællinger i høj grad er en genre, hvor samtaledeltagerne har mulighed for at etablere fællesskab og styrke forståelsen af at være et hold, samt for at italesætte deres forståelse af at være en succesfuld aktør i faglige og sociale henseender. Specialets centrale indsigt er dog, at historierne fra privatsfæren sekventielt og indholdsmæssigt blandes sammen med de professionelle historier.

Eftersom medarbejderne således i praksis fletter det professionelle sammen med det private, understreger specialets resultater mulighederne i og vigtigheden af at se 'privatsnak' som en naturlig del af den daglige praksis mellem kolleger og dermed som et område, der kan inddrages som data i organisationsstudier.

Nøgleord: Fortællinger, interaktion, humor, identitet, sensemaking, organisationskultur.

Se specialet her

Har du en blook?

09:57:30

Blooken er med andre ord en bog, hvor det tekstlige indhold i første omgang er blevet skrevet på en weblog. Blooken har i de fleste tilfælde ophav i den personlige eller intime weblog, som man også kan betegne som en form for offentlig dagbog centeret omkring det private liv. I et land som USA har fænomenet vokset sig stort, mens der i Danmark siden 2007 kun er udkommet tre bøger, som man kan betegne som blooks. Det drejer sig om 1001 tårs tøsetanker (Spacemermaid 2007) Skydykker uden faldskærm (Spacemermaid 2008) og Singleton (Marlene Weybøll 2009).

På trods af interessen og udbredelsen af fænomenet udenfor Danmark er blooken som særskilt fænomen dog blevet behandlet meget lidt i akademisk litteratur. I mit speciale Jeg skriver derfor er jeg sætter jeg fokus på blooken og herunder den intime blook som fænomen og genre i en national kontekst for overordnet at undersøge hvilken motivation, der ligger bag det forhold at skrive personligt og intimt om sig selv i en sådan. Det teoretiske fundament hviler i høj grad på den engelske sociolog Anthony Giddens' værk Modernitet og selvidentitet (1996), hvor han argumenterer for, at det moderne samfunds dynamiske og refleksive karakter tvinger det moderne menneske til selv at forholde sig til og skabe sin identitet. I en analyse af de tre førnævnte danske blooks undersøges motivationen bag den intime blook ud fra en hypotese om, at denne kan ses som et konkret udtryk for et selvrefleksivt identitetsprojekt i Giddens optik.

Download specialet her og forsiden her