Oehlenschläger eller X-Factor?

11:42:05

Af Michael S. Lindberg

Det er vigtigt at vi taler samme sprog, et fælles sprog som vi alle kan forstå og samtidig være i stand til at kommunikere på tværs af landegrænserne. Vi skal bare undlade at implementere engelske gloser og distanceblænderord i fremtidens danske sprog.

Jørn Lund professor i dansk sprog gør status over sprogets udvikling samt danskernes sprogbrug i artiklen Varm luft og blær fra (JP 2011). Som direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab stiller Jørn Lund sig uforstående overfor den inflation, der kendetegner danskernes brug af sproget. Han udtrykker sine bekymringer og meninger om udviklingen af vores sprog og fokuserer på de mange udfordringer, der efter hans mening, truer vores sprog i Danmark.

Sportsmetafoerne
En af de udfordringer Jørn Lund mener vi står overfor, er bl.a. hvordan vi i anvender overdrivelser i sproget. For at sikre os, at interessen for det vi formidler bliver fastholdt og at det virker spændende for modtageren, bruger vi sportsmetafoer. Eksempelvis når vi som modtagere bliver gjort opmærksom på at et program i radioen skal til at starte, skyder man programmet i gang, eller politikerne, der sparker tingene til hjørne, når de ikke formår at gøre noget ved problemerne. Kampen for at opnå opmærksomhed bliver mere og mere hård, og det er ikke længere nok at sige at noget går i gang eller noget er godt - det skal sparkes i gang eller være vildt godt, for at den som taler opnår ørenlyd.

Jeg-dyrkelsen
Forandringerne står i kø for at blive fremhævet af Jørn Lund, som også mener, at vores selvpromovering er blevet et udtryk for jeg-dyrkelsen. Hvor man førhen så Eliten som noget mindre positivt, ser man den i dag som noget tilstræbelsesværdigt. At man er aggressiv eller ambitiøs var førhen et negativt udtryk for, at man gik med albuerne forrest, hvor det i dag ses som positive egenskaber, når man skal søge et nyt job. Interessen for at gå forrest i konkurrencen om at fremhæve sig som medarbejder i virksomhederne, vokser mere end nogensinde, i og med at konkurrencetænkningen i erhvervslivet for alvor har vist sig at trænge igennem. Ydermere mener Jørn Lund at vi efterhånden har utrolig svært ved at tale samme sprog. Udenlandske gloser fylder vores hverdag og der er efterhånden mange forskellige betegnelser for vores arbejdsfunktioner. En sælger bliver til en Key Account Manager og en altmuligmand på banegården bliver til en Perronmanager. Selv den lokale herre frisør ændrer navn fra at være frisør til at være haircutter. Det er altså ikke længere nok at sige tingene som de er, eller kalde dem det de egentligt hedder - vi fylder vores sprog med superlativer og ord hentet udenlands. Ifølge Jørn Lund er konsekvensen af udviklingen at der går inflation i sproget.

De unikke værdier
Jørn Lund problematiserer udviklingen af det danske sprog, og som udgangspunkt har han en pointe i flere af de forhold han fremhæver. Når der ikke længere er plads til mellemtonerne på vores udtryksskala, begrænser det logisk nok vores muligheder for at nuancere sproget. Spørgsmålet er dog om om denne forandring i det danske sprog i realiteten hæmmer vores udtryksmåde i det omfang som Jørn Lund lægger op til. Man kan argumentere for at vi blot bytter gamle ord ud med nye, for at variere vores sprog, og at nuancerne derfor ikke forsvinder, men blot får andre farver. Det samme gælder de ord der med tiden har ændret betydning.
En individualisering af sproget forekommer naturligt i Danmark, hvor folket i dag er meget individorienteret, hvilket Jørn Lund også bemærker da han udtrykker sig om danskernes manglende interesse for fællesskabet. Vi fokuserer på at skabe vores egen unikke værdier, personlighed, omgangskreds, interesser og tøjstil og at skille os ud fra mængden, frem for blot at gøre som alle andre. På samme måde, kan man sige at vi også gør sproget til vores eget og bruger det som vi har lyst til – uagtet hvad naboen, politikerne på Christiansborg eller aldrende sprogprofessorer måtte synes om det. Samtidig er det værd at nævne, at der i det danske samfund er en forventning om at man skiller sig ud som enkeltindivid. Et godt eksempel er jobsøgningssituationen, hvor ens ansøgning skal være unik, eksplosiv og original for at man overhovedet kommer i betragtning til stillingen.

Frisør eller haircut
De engelske gloser som ifølge Jørn Lund efterhånden fylder mere og mere i erhvervslivet, mener han egentlig bare er varm luft og blær. Som udgangspunkt har Jørn Lund ret i at de fylder mere og mere, men tjener de ikke noget formål?
Man kan godt stille sig spørgende overfor at Kurts herresalon pludseligt bliver til Kurts Haircut. Jørn Lund mener at forandringer af denne type ofte bunder i at vi ligger under for tidens trend – men selv om det skulle være sandt, så kan man vel samtidigt også med god grund kalde det for sund fornuft. Chancerne for at klientellet hos Kurts Herresalon også vil omfatte kunder fra den yngre generation er antageligt større hvis salonen har et moderne navn. Det har angiveligt en psykologisk effekt at bruge de nye betegnelser. Hvor Kurts herresalon skrifter navn for at sikre sig en fortsat kundekreds, kan det have en positiv effekt på altmuligmandens selvopfattelse og fremtidige jobmuligheder at bliver kaldt perronmanager. I det perspektiv kan man argumentere for at de engelske betegnelser er mere en bare varm luft og blær. Ydermere tjener det et formål i forbindelse med udviklingen af vores erhvervsliv. Flere og flere virksomheder i Danmark handler og samarbejde med virksomheder i udlandet og derfor er de nødt til at tale et fælles sprog som kan sikre at deres fortsatte relationer. Derfor er det ikke blot distanceblænderi at bruge engelske stillingsbetegnelser – men en fornuftig måde at sikre en fortsat effektiv kommunikation på tværs af landegrænserne.

Ændringer i det danske samfund
Jørn Lunds påstand om inflation i vores sprog er vel i bund og grund en sandhed med visse modifikationer. Forandring af det danske sprog er ikke noget nyt, men derimod en udvikling, der altid har stået på og som fortsat vil eksistere i fremtiden. Vi kan kalde det varm luft og blær som Jørn Lund skriver, men sagen er den, at hvis vi skal fastholde det sprog som Jørn Lund er fortaler for, er vi ude i en større ændring af det danske samfund og danskernes mentalitet.
Der er fordele og ulemper forbundet med udviklingen af vores sprog, men udgangspunktet er at vi vokser op med disse ændringer og at de ikke nødvendigvis er noget vi bevidst tillægger os. Derfor er det svært at bremse udviklingen og genskabe et sprog, som allerede er blevet offer for den.

Geosocial Dating

13:52:18

Her finder du min seneste analyse af Geosocial Dating.

http://bit.ly/xoiQuh

Det er en opfølgning på en artikel jeg skrev her på Kforum. http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/geosocial-dating-med-app-en-blendr

God læselyst. Lad mig gerne vide hvad du tænker om fænomenet.

Flotte designermøbler fra BoShop!

13:44:23

Hvorfor skal alle møbler ligne hinanden i dag? Trænger du til et frisk pust og fornyelse i dit hjem, skulle du hoppe forbi BoShop.dk og få ny inspiration.

BoShop tilbyder noget, som andre møbelhandlere ikke gør. Vi spurgte os selv, hvorfor alle møbler rundt omkring i stuerne ligner hinanden og fandt hurtigt ud af, at det måtte være på grund af møbelforhandlerne. Derfor besluttede vi os for at lave en webshop, med salg af designermøbler fra Italien og Tyskland. BoShop's koncept er nemlig at tilbyde noget anderledes, som man ikke ser så tit, rundt omkring de danske hjem. BoShop har et bredt sortiment af møbler, alt lige fra designerborde, stole, sofaer og meget mere. BoShop's produkter er udvalgt med omhu, da kvaliteten, designet og komforten skal matche hinanden. Hjemmet skal i BoShop's øjne være et hjem, man glæder sig til at se.

Er du derfor på udkig efter flotte designermøbler, præget med en italiensk charme og den tyske kvalitet, er BoShop helt klart et besøg værd. Udover en webshop, har BoShop også MEGASTORE butikken nær Aarhus, i Risskov; et 1000 m2 flot bygning, hvor alle møbler er udstillet. Er man fra Sjælland, er BoShop's Instore shop i København S også en mulighed. Uanset hvad er man mere velkommen, hvis man er på jagt efter nye meneninger og idéer til sit hjem.

Politiet vil ikke se skriften på væggen

12:59:55

Rembrandt's 'Belshazzar's Feast' (1635) (National Gallery, London)

Den 25. januar 2012 lancerede Politiets deres nye Facebookside under relativ stor bevågenhed i både trykte og levende medier. I følge Politiets egen beskrivelse, kan man på siden læse om kampagner, se videoer, deltage i afstemninger og generelt blive holdt orienteret om dansk politi. Facebooksiden skal i det hele taget ses som en naturlig fortsættelse af Politiets samlede digitale, borgervendte kommunikation, men der er i første omgang dog kun tale om, at man tester det i en forsøgsperiode på 2-3 måneder.

Al opklæbning på væggen er forbudt!

Inde på http://www.facebook.com/politidk (brugernavnet “politi” var taget af en person der hedder James Gomez) bliver du budt velkommen med en imødekommende velkomstside, hvor Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i en kort videofilm opfordrer dig til at synes om siden. I fanebladet “Retningslinjer” har Politiet beskrevet hvilke regler der er gældende for deres Facebookside:

Politiets Facebook-retningslinjer

Allerede ved første dot i Politiets retningslinjer studser jeg over deres tilgang. Må jeg som fan af Politiet ikke skrive på væggen? Godt nok kan jeg skrive en kommentar til Politiets indlæg, men jeg skal altså ikke regne med at de svarer, for i sidste dot står der at “Rigspolitiet svarer kun kommentarer i særligt udvalgte tilfælde”. Der er umiddelbart lagt op til en lidt besynderlig og efter min mening temmelig indskrænket form for “konstruktiv interaktion”.

Det er der tilsyneladende andre end mig, der har bidt mærke i, for efter en uge på Facebook, 12 indlæg og en kortvarig nedlukning af Facebook Dublin, skriver Politiet denne statusopdatering den 1. februar:

Politiets statusopdatering 1. februar 2012 kl. 11:36

Overvejende positive tilkendegivelser fra brugerne

Man kan sige meget om Politiets manglende lyst til at åbne sig fuldt ud på Facebook, men de pt. over 3.000 fans er i hvert fald rimelig engageret. Der gik ikke meget mere end ½ time, før der allerede var kommet 5 kommentarer til ovenstående indlæg. Bortset fra det første, som var en udstrakt hånd fra en repræsentant fra Flyvevåbnet, så var der fuld opbakning til Politiets beslutning om ikke at tillade direkte vægopslag.

Det gav mig imidlertid lyst til at deltage i debatten med et noget andet synspunkt:

Webfrontens kommentar til Politiets indlæg

Om det var min kommentar der gjorde det, eller om folks engagement bare er højt i forvejen, ved jeg ikke, men i hvert fald kom der yderligere gang i debatten. Politiets beslutning blev forsvaret af borgere med synspunkter som:

Det kræver for mange mandetimer at besvare indlæg.
Man kan bare skrive en mail, hvis man vil i kontakt med Politiet.
Der er altid nogen som ikke kan finde ud af at bruge en fri væg seriøst.
Med en fri væg sikrer man sig at Politiets nyeste opslag altid står øverst.
Det vil tage lang tid at slette irrelevante indlæg.

Åbenhed og dialog er vejen frem

Man kan selvfølgelig anskue det på den måde, at hvis det blot er Politiets hensigt at bruge Facebooksiden som en informationskanal til deres aktiviteter og som et lytteredskab til at høre, hvad borgerne synes om disse aktiviteter, så er målet opfyldt! Men hvis Politi også gerne vil høre, hvad borgerne ellers har på hjerte i forhold til politiets arbejde, den daglige sikkerhed/utryghed, den udøvende magt mv, så er Politiet altså nødt til at have en mere åben tilgang til Facebook. Facebook er et såkaldt “socialt medie”, og det betyder altså bl.a. at man er nødt til at turde slippe kontrollen med hvad der kommunikeres og i stedet lade alle komme til orde.

Det er korrekt at det let kan komme til at koste en masse timer at vedligeholde en Facebookside, når man skal holde gryden i kog ved at besvare henvendelser og kommentarer og selv komme med nye interessante indlæg. Flere erfaringer viser imidlertid, at det sagtens kan være investeringerne værd at bruge denne tid på kunderne, som i Politiets tilfælde er alle borgere i Danmark. Det er jo heller ikke sådan at det er gratis, hvis borgerne ringer, skriver eller møder personligt op hos Politiet. KL har regnet på hvad forskellige typer af henvendelser koster, og der er den dyreste henvendelsesform det personlige fremmøde, som i gennemsnit koster 57 kr. pr. henvendelse. Tilsammenligning koster selvbetjeningsløsninger ca. 19 kr. i gennemsnit.

Dertil kommer at selvom man som borger rigtignok kan finde kontaktoplysninger til Politiet under “Oplysninger” på Facebooksiden, så gavner det jo ikke alle de andre borgere, at hr. Jensen har fået stillet sit spørgsmål og måske fået et tilfredsstillende svar tilbage. Dialogen forbliver en isoleret kommunikation mellem den enkelte borger og Politiet, og det kommer der ikke nogen offentlig dialog og kollektiv videnskabelse ud af – og det må efter min bedste mening være et af formålene med at Politiet er på Facebook.

Den lukkede væg mudrer kommunikationen

Debatten på Politiets Facebookside synliggjorde et andet problem ved beslutningen om ikke at tillade opslag direkte på væggen. Midt i den igangværende debat kom der et par (for lige denne debat meget irrelevante) indlæg, som var en kommentar til COP15-dommen og en tak til politiet i Nordborg. Disse isoleret set meget relevante indlæg burde have været slået op som selvstændige vægopslag, som Politiet eller andre borgere så kunne vælge at kommentere, like, dele eller bare lade være.

Jeg ved godt, at man ikke kan styre, hvad brugerne gør på Facebook, men man kan i det mindste give dem muligheden for at komme til orde, de steder hvor de har lyst og ikke begrænse dem til fx kun at komme med deres budskab langt inde i en kommentarstrøm. Ved at begrænse borgerne til kun at skrive kommentarer bliver igangværende debatter mudret og afsporet, og den borger der vitterligt har noget på hjerte forsvinder i mængden. Det synes jeg er rigtig synd.

Lukketheden gentager sig på Twitter

Samtidig med lanceringen af Politiets Facebookside gik Københavns Politi i luften med en Twitterprofil med brugernavnet @KobenhavnPoliti. De skal selvfølgelig lige rigtig i gang med at bruge dette medie, men det er påfaldende at der i bio’en står følgende:

Jeg aner efterhånden et mønster i Politiets generelle tilgang til sociale medier. Jeg tager hatten af for at Politiet overhovedet kaster sig ud i det, og de skriver også at det er et forsøg, men jeg synes hverken de er tilstrækkelig ambitiøse eller har den korrekte tilgang til at være tilstede i de sociale medier. Jeg savner mod, lyst og vilje til at indbyde til dialog med borgerne, så jeg håber at forsøgsperioden afsluttes med en ordentlig (offentlig?) evaluering, som peger i retning af mere åbenhed. Så skal jeg gerne være en af de første til at bifalde det direkte på Facebookvæggen!

Jeg har en fornemmelse af, at jeg ikke står helt alene med de synspunkter, jeg er kommet frem med her og på Politiets Facebookside, men jeg ved det jo ikke. Synes du det er ok at forhindre borgere i at skrive eller slå indhold op på en offentlig virksomheds væg?

Relaterede indlæg:

Politiet vil ikke se skriften på væggen er et indlæg af Torben Heikel Vinther fra WEBFRONTEN

10 + 1 tips til elektroniske nyhedsbreve

08:07:17

Der var en dårlig nyhed til K-dagen om elektroniske nyhedsbreve tirsdag den 31. januar: Der findes ingen skabelon for, hvordan man får succes med sit nyhedsbrev. Til gengæld er baggrunden for denne dårlige nyhed også udgangspunktet for, at det er muligt at skabe stor værdi for både modtager og afsender af nyhedsbrevet: Hver modtagergruppe er unik, og hvis man med sit nyhedsbrev kan ramme eller opdyrke et fællesskab mellem modtagerne, så bliver de hængende og læser med gang på gang.

Selvom der ikke er nogen færdig skabelon til, hvordan man gør nyhedsbrevet til et godt medie, gav Jan Lundquist (web-projektleder, Børnefonden), Søren Schultz Jørgensen (direktør og partner, Kontrabande) og Henrik Lilholt (onlinechef, 3F) gode redskaber og råd til, hvordan man producerer et værdiskabende nyhedsbrev - der bliver læst!

Jeg var heldig at være med til seminaret på en studenterplads, fordi jeg skriver speciale om nyhedsbreve i organisationskommunikation. Her følger de 10 + 1 vigtigste pointer fra dagen set fra mit ståsted:

1. Tag udgangspunkt i modtageren. Selvom din organisation betragter nyhedsbrevet som det eneste tilbageværende push-medie, hvor I har mulighed for at få information ud til modtageren, så lykkes det kun, hvis I tænker indholdet ud fra modtagerens synspunkt. Hvem er din læser, og hvad skal dit nyhedsbrev gøre for hende? Hvilken interesse eller hvilket fællesskab, knytter læserne og din organisation sammen?

2. Kommuniker, så dine kanaler støtter hinanden, for eksempel sociale medier og nyhedsbrevet. Lav en tilmelding til nyhedsbrevet på facebook-siden, og gør det muligt at dele artiklerne på sociale medier. Indhold kan også deles mellem de forskellige medier, så ressourcerne til produktionen mindskes, og de forskellige omtaler trækker besøgende mellem medierne. Et strategisk overblik over, hvordan kommunikationskanalerne støtter hinanden, kaldes en multi channel strategy .

3. Studér din modtager. Kendskab til din læser gør dig i stand til at skrive relevant indhold. Et fakta-portræt med sociodemografiske data er ikke nok. Du har brug for et indblik i, hvad der ligger hendes hjerte nær. Første skridt er at bruge de statistikker, som de fleste udsendelsesprogrammer producerer, til at se, hvad din læser klikker på, og hvad hun springer over. Systematiske målgruppeanalyser erstatter også fornemmelser med data, men hvis ressourcerne ikke er til fokusgrupper, kan en kop kaffe med en ny læser hver fjortende dag også være en god kilde til et bedre indtryk af læseren.

4. Segmentér nyhedsbrevet. At sende målrettet information til modtagerne giver dem en oplevelse af, at I kender deres behov, og at deres tid er godt brugt ved at læse jeres nyhedsbrev, fordi indholdet har høj relevans.

5. Test én ting hver gang, du udsender. Efter lidt tid har du pludselig gode informationer om, hvilke ord der får de unge til at åbne, eller hvad århusianerne klikker på. Og så kan du producere bedre og mere målrettede nyhedsbreve på den baggrund. Test for eksempel åbningsraten på to forskellige emnelinjer ud fra enten køn, alder eller geografi.

6. Skriv indhold, som din modtager forventer, men overrask dem også. Gode medier giver både forventede nyheder om stof, som læseren regner med at blive opdateret om her, og noget ekstra, så der altid er noget overraskende at glæde sig til som læser. Det betyder, at målinger og tal ikke er alt. Der skal også være plads til kreativitet i produktionsprocessen. Men altid med udgangspunkt i værdi for læseren.

7. Skriv stærkt og med call-to-action: Vælg ’spurter’ frem for ’løber stærkt’ og andre verber, der bærer angivelsen af kraft eller følelse i sig selv, og brug gerne bydeform og verber, der motiverer din læser til handling.

8. Giv noget! I bytte for at tage dine modtageres tid, skal du tilbyde noget, der gør, at de gerne vil bruge deres tid på dig - hver gang. Konkurrencer er et omdiskuteret middel til at få flere læsere, men alt tyder på, at det virker. Kan du finde et indhold, der kunne give en konkurrence værdi i dit nyhedsbrev?

9. Gør tilmelding og afmelding nemt. Fortæl, hvad hun går ind til, og spørg ikke om for meget, når din læser skal tilmelde sig. Det kan få hende til at stoppe undervejs. Send i stedet en opfølgende mail, hvor du forklarer, at hvis hun giver dig oplysninger om interesser med mere, så vil det være nemmere at sende den rigtige information. Afmelding skal også være nemt, ellers giver du et dårligt indtryk.

10. Gå efter nichen frem for den brede midtbane. I nichen findes dedikerede modtagere til snævert indhold, mens midterbanen aldrig rammer nogen helt. Nichen gør det nemmere at definere, hvilken interesse eller hvilket fællesskab der knytter læserne og din organisation sammen.

11. Succes er hårdt arbejde! Forskellige organisationer har forskellige grader af udfordring i at formulere det fællesskab eller den forbindelseslinje, der føles livsvigtig for modtageren. Det var tydeligt i øvelserne, som vi sparrede om undervejs, på tværs af organisationer. Der blev ikke givet nogle nemme løsninger til, hvordan man etablerer dette, men et solidt benarbejde med at finde og udforske berøringsfladerne mellem modtagernes interesser, modtagernes brug af organisationen og organisationens mærkesager kan hjælpe på vej.

God arbejdslyst!

Hvordan kan journalistikken anvendes i intern kommunikation?

20:06:59

Virksomhedskommunikatører viser en stigende interesse for journalistiske principper og metoder, og hvordan disse kan støtte virksomhedskommunikationen i at udføre sin rolle og funktioner. Det skal ikke mindst ses i lyset af, hvor vigtigt det som virksomhed er at fremstå troværdigt i dag - troværdighed, der (ideelt set) er selve grundpillen i journalistikken.

Den strategiske anvendelse af journalistik i intern kommunikation omtales almindeligvis som 'Corporate Journalism' - et koncept, som umiddelbart blev introduceret i bogen Beyond Spin fra 1999 af Kounalakis, Banks og Daus. Siden offentliggørelsen af Beyond Spin er der tilsyneladende blevet researchet meget lidt på området, og spørgsmålet er, om, og hvordan journalistiske principper og metoder kan anvendes effektivt i en intern sammenhæng.

På baggrund af den manglende forskning på området samt andres og ikke mindst min egen interesse i hvordan virksomhedsjournalistikken kan se ud, forsøger jeg i bogen Corporate Journalism at diskutere og besvare i hvilket omfang og på hvilke måder journalistiske principper og metoder på bidragende vis kan anvendes i intern kommunikation. Det har jeg gjort på grundlag af 1) en teori-baseret sammenligning mellem journalistik og intern kommunikation i form af deres respektive funktioner og vægtning af journalistisk-kendte principper og ikke mindst 2) en analyse af to prisvindende interne medarbejderblade fra DONG Energy og JYSK.

Bogen kan blandt andet købes her:

http://www.saxo.com/dk/item/helena-jensen-corporate-journalism-paperback.aspx

http://www.amazon.com/Corporate-Journalism-discussion-journalism-communication-using/dp/3846547298

Det globale erhversliv lancerer massiv kvindekampagne

10:46:12

Coca-Cola, Accenture, Ernst and Young, Goldman Sachs er blandt de virksomheder, der skal hjælpe en milliard kvinder ind i den globale økonomi

Kvinders fremtidige indflydelse på den globale økonomi var et af temaerne på konferencen World Economic Forum i Davos i sidste uge.

Det globale erhvervsliv er nemlig begyndt at få øjnene op for det, som eksperter længe har peget på: Det betaler sig at investere i kvinder. Derfor satser erhvervslivet nu på kvinder som business-partnere over hele verden, skriver Newsweek.

Store selskaber som Accenture, Coca-Cola, Ernst and Young, Goldman Sachs og andre deltager fra 1. februar i en verdensomspændende kampagne, som skal bidrage til at hjælpe en milliard kvinder ind i den globale økonomi inden 2025.

Kampagnen har fået navnet "The third billion", som er opstået ud fra tanken om, at kvinder vil være mindst lige så vigtige for den globale økonomi de næste 10 år, som Kina og Indians milliard-befolkninger.

Læs mere:
Læs mere om kampagnen "The third billion"
Find international pressemeddelelse her
Læs artiklen 'Kvinder er en global megatrend'

Se debatten på World Economic Forum 2012:
Women as the way forward

Alder har ingen betydning eller har den?

10:36:07

Alder har ingen betydning , alder er ingen hindring, det er bare noget der foregår bare i dit, sådan lyder det ofte.

Gu´ har alder en betydning - det ved du, når du har nået den alder, hvor der er visse ting du ikke kan gøre. Du ved det også, når du hører

Du ældes med ynde.

Eller når du går fra:

du ser vel nok godt ud

til

du holder dig godt.

Så er er du nået den grænse, hvor du bliver opfattet som gammel eller i al fald ikke ung længere.

Alder HAR betydning

Så jo, alder har betydning - lad være med at foregøgle dig selv andet. Vær tro mod dig selv, din alder og din tredje alder.

Stop op og overvej hvordan du ønsker at bruge din tredje alder.
Forbered dig til hvad du vil bruge din tid på i den tredje alder
Gør noget for at få dækket alle de områder, der er vigtige i dit liv også i den tredje alder

Det er vigtigt at stille dig selv spørgsmål, som hvad er meningsfyldt for mig at gøre og bruge min tid på i min tredje alder.

Hvad skal du bruge din tid på når du bliver pensioneret?

Det finder jeg sagtens ud af - den tid den glæde.

Sådan svarer mange når de bliver stillet spørgsmålet. Det kommer desværre for mange ikke af sig selv. Rigtig mange får noget af en overraskelse, når de uforberedt stopper med at arbejde. Parrelationen kommer til at lide - mand og kone er ved at gå hinanden på nerverne.

Er din identitet bundet op på dit arbejde?
Hvad skal du så sætte i stedet, når du går på pension?

Jeg er klar til at tage fat på min tredje alder, fylde den med liv og glæde

Få dig et godt grin - læs bogen
Jeg er stadig på - er du?

Er du på vej til pension - så brug en time sammen med mig til at drøfte, hvad du skal bruge din tredje alder til og hvordan du skaber mening på alle områder af livet, også i din tredje alder.

Kontakt mig for et pensionist tilbud.

Aviser er for gamle stakler

21:27:53

Pittelkov og Jespersen misbruger ordet avis, siger kritikerne, men alle, der bruger ordet, er fortabte i en verden, hvor ordet ikke giver mening.

En gang var en avis et dag- eller ugeblad, der udkom på billigt papir, lugtede af trykfarve (nej, det hedder ikke tryksværte) og smittede af på fingrene. Den definition ødelagde Radioavisen – som oprindeligt hed Pressens Radioavis – og senere tv-avisen.

Nu kan man også have en net-avis. Den første danske (papir)avis på nettet var Morgenavisen Jyllands-Posten, som blev til Internetavisen Jyllands-Posten. Det var i øvrigt meningen at udfase “Jyllands-Posten” for at gøre Morgenavisen landsdækkende – men det var før internet og en helt anden historie.

Siden er der kommet net-aviser uden papirbaggrund, for eksempel enmandshæren Frede Jakobsens SvendborgsnetAvis, som er åbnet og lukket og åbnet igen (respekt for Frede).

Seneste skud på avistræet er parret Pittelkov og Jespersens Den korte avis, som har givet Lasse Jensen, bestyrer af radioprogrammet Mennesker og Medier, anledning til spørgsmålet Er det en avis? hvortil han svarer en slags nej.

Sune Aagaard fra Kontrabande, der lever af at udvikle medier, er mere klar i mælet. Det er ikke en avis, siger han, for det er For lidt, for klummet, for kort.

Så hvad pokker er en avis? Ingen har, så vidt jeg ved, stillet spørgsmålstegn ved Frede Jacobsen og andres brug af betegnelsen, men Pittelkov og Jespersen må altså ikke. Kritikerne siger, at det ikke er en avis, men de gør sig ikke den ulejlighed at forklare, hvad en avis er.

Jeg ved godt, hvad en avis er: Det er noget for gamle mennesker. Kun gamle mennesker kalder deres medie en avis, og kun gamle mennesker forholder sig til, om et medie, der kalder sig en avis, er en avis.

Og det er kun gamle mennesker, der læser aviser. Det er derfor, det ikke længere hedder Internetavisen Jyllands-Posten men jp.dk, og papirudgaven stadig hedder Morgenavisen Jyllands-Posten.

De unge læser ikke papiraviser og hører hverken radioavisen eller ser tv-avisen. Begrebet avis giver kun mening for den generation, der er vokset op med avisen som eneste nyhedsformidler – om det så var papir, radio eller tv.

De forsøger nu at gøre avis til en slags kvalitetsmærke for at klamre sig til en enklere tid. De er lidt stakkels.

Foto: Shoothead.

Write a quick comment

Vinderveje

16:57:28

Vejfolk og informationsmedarbejdere i kommuner og industrien mødes på konferencen: Vinderveje - Det gode Liv, torsdag den 29. marts 2012. Læs mere her: www.vinderveje.dk

BERTELSENS VALG

13:54:32

(K-forum bad mig skrive en artikel på baggrund af et blogindlæg jeg havde skrevet. Redaktionen fandt efterfølgende (nedenstående) artikel for kompliceret til at komme på forsiden og valgte istedet at lave en punktliste med overskriften "mediedanmark i chok over facebookmails". Well well. Her følger min artikel)

Af: Andrea Hejlskov. Just another forfatter/foredragsholder

Søndag aften offentliggjorde Lasse Jensen (”Mennesker og Medier) en længere privat korrespondance han havde haft med Mikael Bertelsen (Kanalchef Radio 24/7)- på facebook. Korrespondancen gik hurtigt viralt og Lasse Jensen konstaterede tørt og delvist undrende, at opslaget var det indlæg der nogensinde havde generet flest venneanmodninger og kommentarer på hans profil.

Korrespondancen handler på overfladen om lyttertal og kreativt omgang med pressemeddelelser – men det fremgår tydeligt, at de to har et kompliceret forhold til hinanden, til DR, til Radio 24/7 og til journalisternes rolle i fremtidens mediebillede (du kan læse korrespondancen i sin fulde længde her: ) http://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10150569202857158&id=656552157

Hvorfor var korrespondancen så interessant? Hvorfor blev den delt så mange gange, hvorfor blev den efterfølgende debat så nidkær?

DEN UNGE LØVE OG HANS FAR
For det første fordi den giver et (muligvis ufrivilligt) indblik i psykologien bag konstellationen "Den unge hanløve og hans forhold til den gamle løve"
Mikael Bertelsen angriber Lasse Jensen men vil samtidig gerne anerkendes. Han nedvurderer Lasse Jensens fokus på (lytter)tal og journalistens rolle som kedelig faktarytter hvorimod Lasse Jensen patroniserende latterliggør Bertelsen følelse af at være blevet svigtet af DR. Og konsekvent nægter at anerkende ham= den ultimative, og sidste, retræte for fædre (og mødre)
Som læser føler man at der bliver løftet en lille flig indtil noget vigtigere, man bliver et vidne til et opgør.... og helt spændt på mediernes vegne, for der sker jo tydeligvis noget lige nu, branchen udvikler sig.

Kommunikationen er ladet, ordene mættede, sætningerne er korte. Det er klaustrofobisk, det er indebrændt- det er selvhævdende kommunikation mellem kommunikationsmennesker der slås uden nogensinde at give et ordentligt suckerpunch.
Det er hanløver der bider fra sig for bagefter at løbe hen og gemme sig bag et papskilt med tal og statistikker, jobtitler og billeder med venner på.
SELVFØLGELIG er det interessant. Det er jo drama.
Det er jo sandheden.

Maskerne krakellere og man ser hvad der virkelig er på spil… inde bag de smarte ord og visioner (berthelsen) og de nøgne fakta (Jensen).
Hvordan kan det komme som en overraskelse, at folk gerne vil vide hvad der virkelig er på spil- og hvorfor er der ingen af de to journalistiske kulturer som Jensen og Berthelsen hver især repræsenterer, som tager udfordringen op?
After all, er det så ikke- stadigvæk- det journalistik handler om: transparens?

NERVER PÅ KLEM

Mens Jensens opslag stadig blev kommenteret skrev jeg et blogindlæg. Jeg var, som forfatter, fanget af den historie der ligger bag ordene (du kan læse blogindlægget her: http://andreahejlskov.blogspot.com/) og jeg så den som et symptom på et helt grundlæggende, overskyggende problem i mediebranchen: angst.

Hvorfor havde Berthelsen overhovedet indledt korrespondancen?

”Hej Lasse,
Hørte at du efter vores dalende lyttertal beskrev Danmarks nye Radio som et IC-4 tog.
I denne uge er vores share steget med 33% ! Kommer der så en radioklumme hvor du kalder 24syv for mediernes svar på Airbus A380 ?”

Af alle mennesker og lyttertal Berthelsen kunne bruge sin tid og opmærksomhed på, hvorfor er det så netop Jensen han har brug for at overbevise?

Svaret kommer senere i korrespondancen:

”Jeg har nemlig altid været bange for Lasse Jensen. Bange for at blive sat på plads af "jeg har set Saigon falde, og du er bare en lille postmoderne prut"-rutinen, fra den alfaderlige medieedderkop.
Det er en ødipal farce; den yngre, uerfarne, overfladiske, selvoptagede og mediegøglende søn, mod den alvidende, klippefaste, objektive, patriarkalske far.
Sønnen angler efter bekræftelse og accept, fra faderen der ikke vil eller kan forstå hans univers”.

Bertelsen har altså følelser i klemme. Selvfølgelig har han det. Har man nogensinde hørt om nogen som IKKE havde følelser i klemme i forhold til DR. Hvad der undrede mig var Jensens reaktion:

”Hej Lasse,
Du blev pludselig så stille. Er du vågen?”

”Don't worry, boy. It's only Radio etc. Og jeg sku pludselig passe mit arbejde, familien, naboens hund og andre vigtige ting. Kh lasse”

Uh! Bertelsen, mediedarling, attentionwhore, glimmerboy – lige meget hvor meget han vifter med armene for han stadig ikke det han gerne vil have. En krammer.
Og det kan vi jo forholde os til. Det kan vi identificere os med. Vi står jo også her og vifter helt sanseløst med armene. I en stiv kulling af Shakespearianske dimensioner sidder man som læser og venter i spænding. Hvad gør Bertelsen nu?

- Og, måske endnu vigtigere, hvad gør radio 24syv nu?

Mit blogindlæg går, pudsigt nok, OGSÅ viralt. Som jeg sidder og stener og klikker på besøgstalsklikkeren (bloggerens lyttertal) modtager jeg en mail. Den er fra Bertelsen.

Han vil gerne fortælle mig den rigtige historie. Har jeg en telefon?

Det har jeg tilfældigvis ikke (jeg er nemlig ikke et kommunikationsforum menneske) så i stedet skriver jeg til ham, at jeg synes han skal bruge denne mulighed til at lave noget kick-ass radion. At jeg synes at han, og radio 24syv skal holde op med at stå der og hoppe på stedet, brutalt viftende med armene- og i stedet koncentrere sig om at gøre noget NYT. Noget ANDERLEDES. (det kan jeg for resten godt hjælpe ham med hvis det er… jeg er jo et kommunikationsforum menneske)
Næste morgen ligger der endnu en mail. Fra kommunikationsforum (haha og dixi). De beder mig om at skrive denne artikel. Hvorfor? Fordi det er interessant hvad der foregår i mediebranchen lige nu- fordi korrespondancen Jensen/Bertelsen bliver billedet på en anden og helt grundlæggende udfordring- for radio 24/7.

Dybest set er denne følelsesmæssige konflikt nemlig også en faglig konfikt.

TO SLAGS JOURNALISTER

Jensen og Bertelsen repræsenterer to yderpoler i det danske mediebillede. Den ene viderefører stolt gamle traditioner om fakta og journalistens objektivitet. Den anden arbejder på en mode-kanal.
Den første forholder sig afventende og skeptisk til radio 24/7 succes. Den anden vil slet ikke bedømmes på de traditionelle kriterier- hvilken den første overhovedet ikke forstår:

”Du vurderer vores studieværter ud fra traditionelle, journalistiske kriterier, og har ikke opdaget, at de værter vi har ansat (på alle programmer undtagen nyheder og aktualitet), IKKE er journalister, men derimod forfattere, musikere og filminstruktører, med masser af fejl, men også et beundringsværdigt mod. Når nu sprog og fortællinger ikke nødvendigvis er forbeholdt journalister, hvorfor har journalister så et monopol på alle elektroniske kanaler ?”

KAPOW! Ja hvorfor egentlig- og er det ikke netop derfor radio 24/7 blev smidt i æteren? For at finde en NY måde at lave radio på- for at give sprog og fortællinger et rum, som de førhen kun har fået på nettet?

Har radio 24/7 ikke en unik mulighed for at tage radioen med ind i ”de nye mediers æra” inden det hele går af helvedes til og ”medier” bliver noget der foregår på youtube og twitter?
Og har Jensen ikke en helt grundlæggende vigtig pointe med sin skepsis?

”(…) der ikke er ret mange penge til anden udvikling eller produktion end den spontane on-air-eksperimenteren og hvor fagligheden kun synes at råde i enkelte programmer fordi der ikke er ressourcer til ordentlig research så uforberedte (men ofte morsomme) studieværter skal slide sig igennem op til to timers improvisation - som fx at forfatte en pressemeddelelse der dybest set overhovedet ikke giver nogen mening. Jeg ved godt, at jeg er en ældre, forudsigelig journalist, der kan få glimtvis mistanke om, at du og Mads måske dybest set synes at journalistik kun er moderne, hvis det tager let på sandheden og bliver et personligt prestigeprojekt af underholdende karakter.”

FLÆSKET

Der sidder to kulturer på flæsket i det danske mediebillede- den gamle skole og den nye skole. De har begge pondus og magt, de har begge de rigtige venner, den rigtige indflydelse og de har begge penge nok til at gøre noget. Måske ikke præcis det de gerne vil- men dog noget.
Og så er der en helt tredje gruppe. Dem der slet ikke har noget flæsk: bloggerne, de alternative radio/tv kanaler på nettet, dem der gerne træder nøgent frem og siger: ”fucker, du sårede mig- have a heart”.

Så længe de gamle skole og den nye skole bruger tiden på at stå og klase hinanden i hovedet med hvide handsker- mister de både lytternes/læsernes interesse. Og momentum.
Og flæsk.
Det er nemlig ikke de slet skjulte fornærmelser vi vil have, det er ikke de selvhenførende kommunikationsmennesker der tager over in The New World (selvom de helt klart tror det selv)- det er dem der ikke er bange.
Det er dem der træder frem. Åbent. Ærligt. Nøgent.
Det betyder ikke at man giver køb på journalistiske principper og objektivitet- det betyder bare, at vi ikke gider store systemer, pamp og venners rygklapperi længere.

Som LÆSER sad jeg der, på Lasse Jensens profil, søndag aften og håbede at det hele ville eksplodere right up in face. Som LÆSER prøvede jeg at overbevise Bertelsen om, at han skulle skrive en ”Festen” tale og læse den op foran DR. Som læser håbede jeg, at det hele blev sagt- for derefter at forløses. Måske kunne man ovenikøbet lige smide en lille krammer ind i ligningen og bum- så havde vi en lykkelig slutning.
Som kommunikationsforum menneske sad jeg på mine fingre og håbede at radio 24/7 fandt den magiske formel og kombinerede det bedste fra den gamle verden med det bedste fra den nye.

Jeg lukkede mine øjne og ønskede at radio 24/7 ville gribe den mulighed de har for at gå HELT nye veje og IKKE falde i faldgrupperne af angst og anerkendelse. På en eller anden måde blev Jensens og Bertelsens korrespondance det perfekte billede på radio 24/7´s udfordring. Hvad gør de nu?

Kongelig mail: Vi, HKM, forsikrer os, at den kun er sendt til debat@jp.dk

13:45:16

Der er en lille notits med billede i Jyllands-Postens debatsider i dag, onsdag den 1. februar 2012.

To spalter, ni linjer i alt.

Afsenderen er skrevet med versaler - alle fremhævet med fed skrift - og lyder:

HENDES MAJESTÆT DRONNING MARGRETHE

Nok er det et lille indlæg. Men det er et stort elektronisk spring for monarken. At sende en mail til debat@jp.dk. (Eller blot ringe og indtelefonere beskeden).

Indholdet er en tak til Jyllands-Posten for at give folk mulighed for at sende hilsner og en tak for hilsnerne.

Jeg vil mene, at det er første gang, jeg har set en regerende monark sætte et indlæg på debatsiderne i nogen avis - overhovedet (ret mig, hvis jeg tager fejl).

Det er da stort. Og et gigantisk spring i den popularisering (altså folkeliggørelse) af monarkiet, som Hende Kongelige Majestæt, Dronning Margrethe den 2., har realiseret med og i sin tid på posten.

Jeg kan dog ikke dy mig for at more mig over det mest sandsynlige autosvar fra Jyllands-Postens debatredaktion til dronningen - sendt højst 3 millisekunder efter modtagelsen af den royale mail til debat@jp.dk:

"Tak for mailen til debatredaktionen.

Vi bringer kun indlæg med eneret for JP og beder om, at eneretten bliver noteret
på hvert enkelt indlæg, der bliver sendt til os. Indlægget skal også forsynes med
både navn og adresse.
Vi modtager hver dag langt flere indlæg, end vi har plads til på
debatsiderne, men søger naturligvis at skaffe plads til så mange som
muligt. Skriv derfor gerne kort.
Hvis indlægget ikke har været bragt inden for 10 dage, får vi
desværre ikke plads til det, medmindre andet er aftalt.

Her er lidt om vore standardmål:
Kort sagt: Max. 60 ord.
Læserbrev: Max. 150 ord.
Debatindlæg: Max. 350 ord.
Midtpunkt: Max. 500 ord.
Kronik: Max. 1.300 ord.
Vi forbeholder os ret til forkortelser.
Vedhæft meget gerne et portrætfoto i farver som jpg-fil."

Kiki & Coco in Paris

11:34:54

Rafale vinder i Indien – dansk deltagelse?

11:19:32

Tirsdag blev det offentliggjort, at franske Rafale har sikret sig sin første eksportordre med sejren i verdens største kampflykonkurrence i Indien. Ikke mindre end 126 fly skal inderne bruge. En lav pris og gode erfaringer med Mirage-flyet gjorde tilsyneladende udslaget. Desuden menes det at have haft en betydning, at virksomheden bag Rafale-flyene, Dassault, vil lade mindst 80 af flyene bygge i Indien.

Den indiske afgørelse rejser unægtelig spørgsmålet, om ikke Rafale burde opfordres til at indtræde i den danske konkurrence – hvis der åbnes op for det, når den genoptages inden længe. Rafale sagde pænt nej tak helt tilbage i 2005, da forsvaret bedte om informationer om hvad de kunne levere.

For Rafale har i Indien ikke blot elimineret den anden finaledeltager, Eurofighter, der gerne vil tilbage ind i den danske konkurrence. Tidligere i forløbet røg også svenske Gripen og amerikanske F-18 Super Hornet ud af den indiske konkurrence, der startede med seks kandidater og blandt andet indebar live-tests. Og netop de to fly deltager i den danske konkurrence. Gripen vandt fornylig over Eurofighter og Rafale i Schweiz. Også her var begrundelsen prisen.

Hvis konkurrencen åbnes op og giver mulighed for at Eurofighter kan genindtræde, så skal der højest sandsynlig udsendes en ny RFI (request for information) til en række potentielle leverandører. Her kunne Rafale med tirsdagens sejr i verdens største demokrati måske være en interessant outsider at få med i feltet. Som skatteyder er jeg interesseret i at få så meget at vælge i mellem som muligt.