Fuld udrykning på Facebook

11:02:37

Charmeoffensiv eller seriøst arbejdsredskab? Politiets Facebookside kan udvikle sig i flere retninger. Den er lanceret som et pilotprojekt, og evalueringer skal efterfølgende afgøre, om siden suger al for megen intern og ekstern opmærksomhed væk fra anden "borgervendt kommunikation". Eller om Facebook-tilstedeværelsen i stedet bør være lokalt forankret i politikredse, eventuelt helt ned på stationsniveau

Rigspolitiet blev forleden ramt af virkeligheden. Ikke sådan at forstå, at vi onsdag morgen bare var blevet enige med hinanden i kommunikationsafdelingen om, at nu skal politiet på Facebook. Tværtimod. Vi har brugt rigtig meget tid på at analysere fordele og ulemper ved som myndighed at være på Facebook, og vi har brugt oceaner af tid på at være i dialog med andre danske myndigheder og offentlige organisationer samt udenlandske politimyndigheder for at lære af deres erfaringer. Faktisk begyndte vi allerede for et år siden at analysere og planlægge en profil for Rigspolitiet/politiet.

Tiden iler på Facebook, det gør den ikke altid i din organisation

Men vi blev alligevel ramt af virkeligheden. Der er unægtelig meget stor forskel på at planlægge en kommunikationsindsats og forberede sig på alle eventualiteter – og så at møde brugerne face-to-face i det digitale univers.

Det fik vi for alvor at føle allerede første dag. I en stor, kompleks organisation som politiet, der indlysende har en tradition for tunge godkendelsesprocedurer, kræver det tilvænning pludselig at være nødt til at handle inden for få minutter. Mens vi diskuterede, om vi skulle poste et indlæg om Østre Landsrets COP15-dom, eller hvorvidt vi skulle nøjes med at have den på politi.dk, væltede det ind med kommentarer på Facebook, hvor vi blev kritiseret for ikke at poste historien. Vi blev overhalet indenom, og det var en vigtig organisatorisk læring det første døgn:

På Facebook er man nødt til at være lynhurtig på tasterne – ellers er der kontant afregning ved kasse 1.

Ikke alle brugere synes, at politiet bør gør sig ekstra umage for et håndboldhold. Diskussionen er i gang på politiets nye sociale side

Hvorfor kan man ikke poste på politiets væg?

Til gengæld var vi forberedte på at få kritik for, at det ikke er muligt at poste indlæg direkte på vores væg. Man kan kun kommentere vores opslag. Følger man imidlertid kommentarerne på væggen, er der – ud over dem, som er frustrerede og irriterede over ikke at kunne komme af med deres kritik – en stigende forståelse for, hvorfor vi har fravalgt denne mulighed.

Fravalget er ikke sket for at undgå kritik. Den har vi allerede modtaget i kommentarerne i rigt mål. Det er derimod sket for at minimere risikoen for, at borgere bruger profilen til at anmelde forbrydelser, tippe politiet om lovovertrædelser eller alarmere politiet fx ved indbrud og overfald. Vi har ofte ingen mulighed for at identificere de pågældende personer, og det ville også betyde udveksling af personlige oplysninger, som naturligvis ikke må ske på et offentligt sted som Facebook.

Facebook er ikke det rette forum for den slags henvendelser. De skal ske til politi.dk (anmeldelser), servicetelefonerne 114 (ved almindelige henvendelser) og 112, når der er akut brug for politiet.

Fra analyse, over best practice, til pilotprojekt

Hvorfor så overhovedet være på Facebook, når vi alligevel ikke "tør bruge mediet"? Svaret er ikke entydigt, og både danske og udenlandske erfaringer er heller ikke entydige, når vi ser på myndighedsområdet. Faktisk har vores foranalyse dokumenteret, at de fleste myndigheder ikke er helt skarpe på, hvorfor de er på Facebook. Og de er endnu mere uklare, når talen falder på, hvor stort det samlede ressourceforbrug er i forbindelse med sociale medier, og hvordan disse medier hænger sammen i en samlet kanalstrategi for det, man kan kalde den borgervendte, digitale kommunikation.

I Danmark har vi selvfølgelig bemærket en række Facebook-sider, der enten foregiver at være ’officielle’ politi-sider, eller som forholder sig til politiets arbejde eller organisation. Nogle har et støttende sigte, mens andre har et kritisk sigte. Desuden har vi i Rigspolitiet mærket en interesse fra enkelte politikredse for at bruge sociale medier som et element i deres samlede kommunikationsmiks. Derfor har vi valgt at gå forsigtigt frem. I øvrigt på samme måde som vores norske og svenske søsterorganisationer. Det vil sige at lave en grundig foranalyse baseret på best practice, efterfulgt af et eller flere pilotprojekter, før der tages stilling til en større udbredelse af sociale medier i dansk politi.

Centralt eller lokalt?

Det betyder, at Rigspolitiets facebookprofil (facebook.com/politidk) i løbet af februar følges op af yderligere en facebookprofil, som Nordsjællands Politi driver i tilknytning til deres borgernetværk, ’TRYK Politi’ (en sms-tjeneste), og en twittertjeneste drevet af Københavns Politi.

Vi ser det udelukkende som pilotprojekter, hvilket dels betyder, at vi vil eksperimentere med medierne; men det betyder også, at vi bruger en relativt stor ressourceindsats på at opbygge standarder, retningslinjer og målemetoder, og at vi følger tæt med i det samlede ressourceforbrug, herunder om vores tilstedeværelse på Facebook aflaster andre af vores kommunikationskanaler. På baggrund heraf vil vi ved udgangen af pilotfasen tage endelig stilling til en eventuel videreudvikling af politiets tilstedeværelse på digitale platforme.

Fokus på hjemmesiden eller på Facebook-siden?

Om vores overvejelser bag at gå på Facebook er det nemmeste vel i virkeligheden blot at citere fra vores kommunikationsstrategi for dansk politi. Heraf fremgår det, at politiets kommunikation skal være præget af troværdighed og åbenhed, så vi opleves som en myndighed, som befolkningen og medarbejderne har tillid til.

Kommunikationen i politiet skal være kendetegnet ved at ”være baseret på dialog. Vores sprog påvirker og former vores følelser, tanker, adfærd og forventninger til hinanden. Vi skal fokusere på succeserne frem for fejlene og på at finde nye og bedre måder at løse opgaverne på, hvilket kræver, at vi evner og har viljen til at kommunikere konstruktivt. Det er altid modtageren af budskabet, der afgør, om kommunikationen har været god eller ej. Derfor er vi altid åbne for konstruktiv kritik af vores kommunikation i bestræbelserne på at gøre det bedre.”

Målet med at etablere en Facebook-side for Rigspolitiet er derfor primært at skabe mulighed for en anderledes social interaktion med borgerne, end den vi har mulighed for via politiets hjemmeside. Vi håber også at kunne bruge vores Facebook-side til at generere brugerdreven innovation i forhold til at udvikle politiets service. Og så ligger der selvfølgelig også en logik i det at skabe mulighed for synergi mellem politi.dk og Facebook.

Ting, vi har lært

Facebook skaber ny energi i en kommunikationsafdeling. Ledelsesmæssigt gælder det om at tøjle og nyttiggøre den fantastiske dynamik, der opstår, når alle nærmest 24/7 tjekker, hvor mange ’likers’ der er, og kommer med nye vinkler, nye historier. Det betyder også, at man skal fastholde fokus på de primære kommunikationskanaler, bringe dem i spil og samtidig give tid til at teste den nye kanal.

Guidelines og retningslinjer skal være endog meget udtømmende og forankrede organisatorisk. Samtidig skal der være den fornødne kompetence til hurtigt at kunne træffe afgørelser om både at poste indlæg, besvare kommentarer og slette brugernes opslag. Grænserne for ytringsfrihed er meget vide i Danmark. Derfor sletter vi også udelukkende kommentarer, som kan virke stødende og diskriminerende, eller som er i strid med gældende lovgivning. Men det viser sig hurtigt, at der er kommentarer, som ligger i gråzonen.

Der skal – i hvert fald i en offentlig institution – bruges energi på at få etableret administrative procedurer, fx journalisering og besvarelse af spørgsmål eller henvendelser på det rigtige niveau, så dette fungerer hurtigt og effektivt og uden at trække for mange ressourcer væk fra det, der er kommunikationsafdelingens hovedfokus.

Selv om det kan synes banalt for enhver kommunikatør, er en klar strategi og nogle endnu tydeligere målepunkter for tilstedeværelsen på Facebook uomgængelig. Vi har brugt meget tid på at gentage for os selv, hvorfor vi er på Facebook, og hvordan, og ikke mindst hvorfor vi vil skabe interaktion med borgerne. Når der kommer 3-400 likers i timen, og kommentarerne begynder at blive postet på væggen, er det vigtigt at have kort og kompas parat, for det er fristende at bevæge sig i en anden retning.

Hav kompetencer in-house og frem for alt yngre kompetencer, der er vant med at bruge sociale medier; men kombiner det med eksterne leverandører. Brug meget tid på at få talt alle tænkelige scenarier igennem.

Hav argumenterne på plads. Vores brugere ønsker, at vi åbner for, at man kan poste indlæg direkte på vores væg, så hvorfor ikke bare gøre det? Ud over at vi gerne vil undgå, at borgerne bruger væggen til alarmering, tip og anmeldelser, er der en væsentlig grund: Indlæg på en offentlig myndigheds væg betragtes forvaltningsretligt som en borgerhenvendelse på lige fod med almindelig post, e-mail, telefon eller personlig henvendelse. En sådan henvendelse skal som udgangspunkt journaliseres og besvares.

Forbered dig på det uventede, eller fuldstændigt utænkelige, og reager i forhold til det. Vores facebookprofil var bare fem dage gammel, da den på uforklarlig vis forsvandt. Desværre er det ikke som med websites, at man typisk har siden spejlet på en anden server og kan være i drift igen i løbet af ti minutter. Det tog i vores tilfælde 16 timer, før Facebook fik reetableret driften, med en undskyldning.

Favoritsider

Den traditionelle, centrale svenske side, som minder om den nye danske

www.facebook.com/polisen

Den svenske centrale politimyndigheds facebookprofil. Svenskerne har – i modsætning til Rigspolitiet i Danmark – ladet politidistrikterne lave deres egne profiler. Der er rigtig mange gode profiler, der håndterer kontakten mellem politi og borgere i lokalområderne. Den centrale politimyndighed kom på Facebook i september 2011, og de har haft samme overvejelser som os. De har også fravalgt muligheden for, at borgerne kan poste indlæg direkte på væggen, men har fundet en god balance i deres besvarelse af spørgsmål og i de indlæg, de selv slår op.

Store og små spørgsmål drøftes på gadeniveau på denne lokale politiside fra Telemark i Norge

www.facebook.com/polititelemark

En facebookprofil for Telemark Politidistrikt (svarer til en dansk politikreds). Der er direkte dialog mellem borger og politi, og dialogen er på et meget jordnært niveau. Borgerne har mulighed for at poste indlæg på væggen, hvilket viser forskellen på centrale og lokale politimyndigheder. Her er man tæt på borgerne, og derved kommer dialogen også ned i gadeniveau.

Svenske politi-tweets

www.twitter.com/YB_Norrmalm

Politiet i Stockholm har brugt Twitter det seneste år og har en række gode profiler. De bruger Twitter til operationel information til borgerne i lokalområderne, men mange af profilerne har også en ekstra kvalitet. Det er en af de lokale betjente, der tweeter, og det er helt i ’øjenhøjde’. Samtaler med borgerne, rapporter om trafikken etc. Det er synligt nærpoliti!

Australske Queensland Police har mere end en kvart million venner

www.facebook.com/QueenslandPolice

God professionel side. Her er en organisation, der har tænkt sig om. Brugerne ledes gennem store ikoner hen til de rigtige kontaktoplysninger, hvis de har behov for direkte kontakt med politiet. På første side mødes man med et FAQ, som håndterer de mest almindelige spørgsmål. Væggen er ikke åben for, at brugerne kan poste indlæg, men man kan kommentere indlæg fra Queensland Police.

Mere end 36.000 brugere følger den Twitter-konto, som Bostons politi i USA står for

www.twitter.com/Boston_police

En af de bedste Twitter-profiler for politimyndigheder, vi kender til. En god blanding af information om trafikken, efterlysninger og advarsler om uheld, kombineret med mere traditionel organisationskommunikation.

Vind 1000 fans

16:48:50

Lokale handlende som Guldsmed Hartmann i Skive kan blive kendt på Facebook med en populær konkurrence. Komfo kårede Guldsmed Hartmanns julekonkurrence som den flotteste i 2011 foran konkurrencer fra giganter som Sony Playstation Danmark og Samsung Danmark. Hartmann nåede i øvrigt hurtigt op på 1.100 fans ved hjælp af konkurrencen. Det er godt gået af en lokal handlende

Sony Playstation, PANDORA, FDB, Star Tours, PhotoCare, MUUSE, TDC, Arriva og CimberSterling er blandt de mange danske virksomheder, der tilbyder brugerne konkurrencer på Facebook.

Konkurrencer på Facebook kan være effektive til at booste fanbasen og involvere aktuelle og potentielle kunder.

Antallet af fans har en vis betydning for at opnå viral effekt. TDC’s fanbase tredobledes efter deres julekonkurrence i 2011, og den danske designvirksomhed MUUSE fik 13.000 nye Facebook-fans og 12.000 abonnenter til sit nyhedsbrev i løbet af sin julekonkurrence om at kåre det bedste designtalent sammen med Vogue Italia.

Men der kan være langt mellem de kreative og involverende konkurrenceaktiviteter, der gør mere end at udlove et produkt. Overraskende mange konkurrencer på Facebook er også på kant med reglerne. I december 2011 lukkede Facebook dagligt 5-10 sider. Det affødte debat mellem skuffede brugere, virksomheder og marketinggrupper på Facebook.

Lukning før tid af konkurrencer på Facebook skaber forvirring og debat blandt deltagerne, som dette udsnit af kommentarsporet på en af PhotoCares Facebook-sider viser

Brugerne er generelt delt i to grundholdninger til konkurrencer. Der er dem, som elsker konkurrencer og finder det tåbeligt, hvis andre påpeger regelbrud. Mange af disse brugere har intet problem med kommerciel kommunikation på Facebook.

Den konkurrenceglade bruger er irriteret over regelrytterne

Så er der dem, der er trætte af konkurrencerne på Facebook og ser opslag i strømmen om venners konkurrenceaktiviteter som spam. I denne gruppe er der brugere, der opfatter Facebook som en platform til mere privat brug.

Din virksomhed bør være skarp på, hvem I vil i dialog med på Facebook og være kritiske over for, hvad I skaber og distribuerer. Er det vedkommende? Gør det forskel? Er det lærerigt? Værdifuldt? Sjovt? Uden disse overvejelser ender virksomheden med en gang støjende spam, og det er i bedste fald spild af virksomhedens ressourcer

I begge brugergrupper finder vi folk, der bekæmper de regelbrydende konkurrencer ved at anmelde dem til Facebook. Er din konkurrence blandt regelbryderne, kan den også ende på en side om konkurrencespam som ’SÅDAN - Lav lovlige FB konkurrencer’ eller denne blog.

Mit bud er, at brugerne fremover vil dele sig endnu klarere i tilhængere og modstandere af konkurrencer. Brugerne bliver mere selektive med, hvad de lukker ind i deres Facebook-strøm, og de tager aktivt stilling til, om og hvordan de vil interagere med virksomhedsrelateret indhold på en platform, der oprindeligt gav brugerne mulighed for at være sociale, uden at virksomheder gik rundt og blandede sig.

Hvis du overvejer at lave en konkurrence på din Facebook-side, kommer derfor her syv råd, du bør følge.

Første råd: Afklar om en konkurrence giver mening for dit brand, dine fans og potentielle brugere
Kend dine brugere og ønskede fans. Som en Interresearch-undersøgelse for Dansk Erhverv fra november 2011 viser, er det ”kun” 25-50 pct. af brugerne, der mener at de interagere med virksomhedsrelateret indhold på Facebook. Ny research viser også, at kun 51 pct. af brugerne forventer at modtage reklameindhold på Facebook efter at have klikket ’synes godt om’ virksomheden, mens hele 40 pct. ikke forventer det. De sidste 9 pct. ved ikke, hvad de skal forvente (kilde: ”The Social Break-up”, ExactTarget og CoTweet, 2011).

Facebook er en snak ved det digitale gadekær, hvor brugere og virksomheder kan bringe sig i spil og skabe værdi i netværket. Her er det interessante, hvem man har relationer til, hvad vi opfatter som reklame, hvad vi tillægger værdi, og hvor konkurrencer placerer sig. Din virksomhed skal afklare, hvad jeres plads skal være i den sammenhæng – og afstemme med brugerne, hvad de kan forvente ved at ’synes godt om’ jeres side, hvis I både skal få fans på Facebook og beholde dem.

Andet råd: Kend markedsføringslovens paragraf om uanmodede henvendelser og spam

En overraskende stor del af konkurrencerne på Facebook har haft en diskutabel karakter i forhold til markedsføringslovens § 6 stk. 1, fordi involvering af venner har været en betingelse for at deltage.

I udgangspunktet må du ikke opfordre eller skabe incitament til, at brugere deler dit reklamebudskab elektronisk. Hvis konkurrencedeltagelsen kræver, at brugeren vælger en ven at dele præmien med, og det slås op på vennens væg med et reklamebudskab i, eller at brugeren skal hverve venner for at forøge sine vinderchancer, kan det få karakter af en uanmodet henvendelse og sidestilles med spam eller ’tip-en-ven’, som ikke er tilladt ifølge § 6, hvis det involverer en præmie eller et reklamebudskab. Er der indskudt et led i kommunikationskæden ved at en bruger retter henvendelsen, kan det betragtes som et forsøg på at omgås § 6.

StarTours stod bag en omdiskuteret konkurrence på Facebook i 2010. Netmedier som Huset Markedsføring, Berlingske Business og Dansk Kommunikationsforening har omtalt den som potentielt lovbrydende, og DRF truede med at melde Star Tours til forbrugerombudsmanden, efter at Star Tours fik 85.000 fans på Facebook på få dage i konkurrencen, hvor deltageren skulle vælge en ven at dele en rejse med for at deltage, så vennen fik et opslag om aktiviteten

Spørgsmålet er, om markedsføringsloven, der blandt andet skal beskytte forbrugerne, og essensen i de sociale medier, som går ud på at dele, er i en disharmoni. Eller med andre ord: Kan loven rumme de sociale mediers ”natur” og den udvikling, som virksomheder og forbrugere agerer i? Hvis ikke, kan det også have mulige og utilsigtede overtrædelser til følge.

Tredje råd: Kend Facebooks Promotion Guidelines – også opdateringerne
”’Synes godt om’ os – så deltager du i lodtrækningen. Vinderen annoncerer vi på Facebook.”

Sådan indleder mange virksomheder deres konkurrencer. Mange brugere kvitterer med at ’synes godt om’.

Men du må ikke bruge ’Synes godt om’ som konkurrencedeltagelse – eller nogen anden almindelig Facebook-funktionalitet, om det er upload af billeder på væggen, tagging, deling af opslag eller statusbeskeder. Du må heller ikke bruge sådanne funktionaliteter til offentliggørelse af vindere. Gør du det alligevel, kan det koste dig din værdifulde fanbase og skuffe dem, der ellers ’synes godt om’ din side, hvis Facebook lukker den.

På en af sine Facebook-sider stoppede PhotoCare sin julekonkurrence og udnævnte en vinder før tid, efter at firmaet var blevet opmærksom på, at konkurrencen ikke overholdt Facebooks regler

Den basale regel i Facebooks Promotion Guidelines er, at al konkurrenceaktivitet, hvor brugeren stilles en monetær præmie i udsigt, skal køre i en tredjeparts applikation. Det vil sige en app, der ikke afvikles på Facebooks servere, og som indlejres som et faneblad på virksomhedens Facebookside. Herved foregår alt det tekniske udenfor Facebooks servere.

Eksempel fra PANDORA på eksplicit adskillelse af firma og Facebook

Du skal også formidle, at Facebook ikke er med til at afholde konkurrencen, og at brugernes data og kontaktoplysninger, som du skal bede dem oplyse dig aktivt, ikke deles med Facebook.

I julen 2011 stod CimberSterling uforstående over for Facebooks midlertidige lukning af deres julekonkurrence

Fjerde råd: Definér dine succeskriterier for konkurrencetiltaget og mål din indsats

Hvorfor vil du lave en konkurrence på Facebook? Du kan gøre andre kommunikationstiltag, der involverer brugerne, og som er mindre ressourcekrævende. Afklar typen af brugerengagement, du ønsker, og opstil succeskriterier, der giver dine aktiviteter retning. Det er afgørende for, hvilket konkurrencekoncept du bør udvikle.

Vil du generere trafik til jeres hjemmeside, kan du gøre som MUUSE og bruge Facebook til at rekruttere fra ved at afholde konkurrencen på jeres eget site eller skabe integration med det.

MUUSE afholdt julekonkurrencen på sit eget site, hvor afstemningen om at finde den mest talentfulde designer også foregik. MUUSE profilerede konkurrencen via Facebook og oparbejdede derved en anseelig fanbase, som gør fremtidig kommunikation og konkurrencer nemmere at afvikle

Er dit mål at øge kendskabet til jeres produkter, kan du gøre som PANDORA og skabe en konkurrenceaktivitet, hvor brugerne går på opdagelse i jeres produkterne.

PANDORA sendte sin en million fans på opdagelse på pandora.net, da smykkevirksomhedens julekonkurrence gik ud på at finde julelys på sitet, hvor de var unikt placeret for hver bruger

Er dit mål at vise, hvordan din virksomhed gør en forskel, kan du som FDB skabe en aktivitet, der rummer den fortælling og giver brugeren mulighed for at gøre en forskel sammen med din virksomhed.

Med den Grønne Idépris – Forbrugerprisen – gav FDB brugerne mulighed for at indsende og stemme om den bedste bæredygtige idé. Det blev til 1.700 indsendte forslag i denne idéstorm, der også havde en Facebook-forankring. Se Vincent F. Hendricks fortælle om begrundelsen for at Katrine Iversen vandt Forbrugerprisen for sin idé om at blande 20% rodfrugt i kødfarsen

Gør dine succeskriterier målbare – og husk at opsamle data, da de kun er tilgængelige på Facebook i begrænset tid. Du kan gøre det håndholdt eller basere dine aktiviteter på systemer fra virksomheder som Mingler, Komfo og Nodes, der indeholder forskellige muligheder for at arbejde med data.

Femte råd: Skab et konkurrencekoncept, som engagerer brugerne i dine værdier

Selvom en konkurrence kan booste din fanbase, rekrutterer du så de fans, som udviser det ønskede engagement? Det afhænger af, hvad din konkurrence lægger op til, og hvilken strategisk indsats konkurrencen ellers indgår i. Husk at netværkskommunikation er et langt, sejt træk.

Tilbyd aktiviteter, der skaber værdi for dit brand og for brugerne. Det kan være med en præmie, vinderen kan tildele en anden. En konkurrence behøver ikke engang at inkludere en materiel præmie. Det kan også være noget, der skaber eller flytter holdninger. På Facebook er det positive lys belønning i sig selv. Tænk over det, når du laver en kampagne med konkurrencelignende karakter på Facebook.

I december gemte der sig en god historie om hjælpeorganisationen Masangas arbejde bag hver kalenderlåge

Sjette råd: Find det interaktive eller sociale element, der kan skabe fremdriften i konkurrencen

Hvilket element skal involvere brugerne og sprede kendskab til dig og din konkurrence? Ud over at du med din app kan bede om tilladelse til at lave opslag på brugerens væg eller på brugerens vegne på din egen væg, og kan foreslå at ’synes godt om’ din side, så længe det ikke er en betingelse for at deltage.

En årsag til den vellykkede virale effekt i MUUSE-konkurrencen var, at de involverede designere bidrog til at sprede kendskabet og involverede deres netværk i afstemningerne, da de og netværket havde interesse i at den pågældende designer kunne vinde

I DatingDysten på Mentos Danmarks Facebook-side kan man spille alene eller med venner. Det ændrer ikke på deltagerens vinderchancer. Det kan opfattes som en særlig opfordring med incitament og i modstrid med § 6, hvis vinderchancerne afhang af vennernes deltagelse

Syvende råd: Vær præcis, når du kommunikerer betingelserne, præmierne og vinderne i konkurrencen

Formidlingen af konkurrencebetingelser og korrekt afvikling er lige så vigtig som dit konkurrence-koncept. Afsæt de nødvendige ressourcer til at afvikle konkurrencen retmæssigt. Det stiller særlige krav, hvis du opererer globalt, da reglerne for konkurrencer kan variere fra land til land, og det kræver ressourcer at organisere kommunikationen og gaveuddelingen efter forskrifterne.

Det skal være entydigt for brugerne, hvad og hvordan de kan vinde, hvem der har vundet, og hvornår konkurrencen er slut. Kontakt altid vindere direkte, inden du offentliggør navne på Facebook

Stramning af reglerne er på vej
I nær fremtid kan vi opleve skærpede krav til konkurrencerne på Facebook, på basis af det længe ventede Standpunkt om markedsføring via sociale medier, som de nordiske forbrugerombudsmænd har sendt i høring. Det er den særligt aggressive markedsføring, der vil komme i fokus. Standpunktet skal skabe større klarhed over, hvordan de almindelige regler for markedsføring gælder i sociale medier – eksempelvis omkring uanmodet elektronisk markedsføring, definitionen på elektronisk post, tydelige afsenderforhold, aktiviteter over for børn og unge, indhentelse af samtykke og markedsføring på tværs af landegrænser.

Vanskeligheden ved at overskue, om man som virksomhed i dag træder ved siden af loven i de sociale medier, er da også en del af responsen fra brancheorganisationerne i høringen, eksempelvis fra Dansk Erhverv og Danmarks Rejsebureau Forening, mens DRRB i deres høringssvar fremhæver det vigtige i at skelne mellem markedsføring på nettet generelt og specifikt i sociale medier.

Følg med regelændringerne – de kan komme til at bestemme, om din konkurrence bliver en succes eller fiasko.

---

Redaktionen har valgt at anonymisere udtalelser fra enkeltpersoner på Facebook, men er bekendt med alle navne og kilder, som der refereres til i artiklen.

---

Fakta om Facebook og virksomheder

Vi bruger 4 ud af 7 online-minutter på sociale medier. 3 ud af 4 af disse minutter er vi på Facebook, hvor 3 millioner danskere har en aktiv profil. 72 pct. af dem logger ind dagligt. Mere end hver fjerde dansker blev gjort eller gjorde selv opmærksom på et produkt eller en virksomhed på Facebook inden for en periode på tre måneder frem til november 2011. For de 18-29 årige gælder dette for hver anden bruger (kilde: Interresearch for Dansk Erhverv november 2011). Så selvom andre undersøgelser som specialet ’Like Me’ og et nyt studie af tænketanken Ehrenberg-Bass Institute viser, at det kan skorte på reel dialog mellem forbrugere og virksomheder på Facebook, interagerer brugerne med det kommercielle og professionelle indhold, så det inkluderer private relationer for op imod halvdelen af brugerne.

---

Læs mere

For konkurrence-soulmates er der brugerskabte oversigtssider på Facebook som Gode konkurrencer
Har du deltaget i mange konkurrencer på Facebook, kan du rydde op i dine apps på mypermissions.org.

---

Reglerne og loven for konkurrencer på Facebook

Du må ikke:

bruge Facebooks almindelige funktionalitet til at drive konkurrencen med
afgøre konkurrencen ved en lodtrækning, ved at brugerne 'synes godt om' eller køber et produkt

henvende dig uanmodet med opfordring til at brugeren deltager i konkurrencen
opfordre særligt eller skabe incitament til at brugerne deler dit reklamebudskab elektronisk
bruge Facebook til at fortælle vinderne at de har vundet; ej heller i en statusmeddelelse.

Du skal:

afholde konkurrencen i en tredjeparts applikation
bede konkurrencedeltageren om aktivt at give dig sine kontaktinformationer, da du skal kontakte vinderne direkte uden om Facebook, inden vinderen nævnes ved navn på Facebook
fraskrive Facebook ansvar i konkurrencen og kommunikere så den ikke associeres med Facebook
overholde begrænsningerne i markedsføringsloven og i Facebooks Promotional Guidelines for markedsføring af produkter som alkohol, tobak og medicin
tage højde for den meget forskellige lovgivning på området for konkurrencer i forskellige lande, hvis du driver en international konkurrence.

Du må gerne:

bede om adgang til brugerens oplysninger med app’en – herunder om lov til at lave opslag på brugerens væg på brugerens vegne. Det skal fremgå, at Facebook ikke får oplysningerne
bede brugeren om at ‘synes godt om’ på jeres Facebook-side eller at ’checke ind’ for at give adgang til konkurrencen (også kendt som ’fan-gating’) – men kun uden, at det er et krav for selve konkurrencedeltagelsen. Brugeren skal have mulighed for at ’synes ikke godt om' igen på siden, uden at det reducerer vindermuligheden eller at en belønning trækkes tilbage.
gøre opmærksom på en konkurrence andetsteds og linke til den via Facebook og omvendt.

Hvis du driver aktiviteter for din virksomhed på Facebook, bør du tage højde for Facebooks Promotion Guidelines, Principles og Platform Policies.

36 Facebook-fuckups

16:40:00

Fejl nr. 25: Ualmindeligt overdrevet selvfed corporate branding på Facebook, har du virkelig lyst til det?

Her kommer listen over forfærdelige fuckups.

1. Posts hver fulde time

Den hyppigste grund til, at venner un-friender hinanden, er for hyppige posts. Hvis familie og venner dropper hinanden på grund af overdreven posting, hvad kan virksomheder så lære af det?

2. Alt for få posts

En Facebookside med for lidt eller ingen aktivitet placerer din virksomhed på den digitale kirkegård. Dér er ikke rart. Det er vigtigt at poste kontinuerligt og husk, at hver post tæller, da dine fans ser de fleste.

På x-aksen ses antal gange om dagen og y-aksen viser antal delinger af posts. Det anbefales ifølge grafen at poste hver 0,5 dag, altså hver anden dag

3. Upersonlige auto-posts

Det kan være besværligt at poste manuelt på Facebook, så nogle virksomheder benytter sig af platforme, der gør det muligt at auto-poste fra andre sociale medier som Twitter, blogs og hjemmeside. Den form for posts får 70 procent færre kommentarer fra fans og er derfor en dårlig idé.

4. Megalange posts

Lange, kedelige posts er...zzzzzzz. Posts på over 250 karakterer giver 60 procent færre likes, kommentarer og delinger. Det er altid en god idé at formulere sig kort og præcist – og med førnævnte statistik er der håndfaste tal på, at det betaler sig at begrænse længden på virksomhedens posts.

5. Hard sell, bad smell

Facebook er et socialt medie, der lægger op til interaktion med dine fans. Bruger du blot siden til at sælge dine produkter, mister den sin betydning. Facebook er derimod en god platform til at skabe og promovere kvalitetsindhold, der øger dit brands rækkevidde og skaber autenticitet.

6. Altid samme slags posts, altid samme slags posts, altid samme slags posts

Bliver dine fans konstant bombarderet af posts med det samme indhold, er der ikke langt fra irritation til blokering. Det gælder om at variere – du skal poste både humor og alvor, links til relevante artikler, videoer, fotos samt links til blogs og hjemmesider.

EdgeRank er en Facebook-algoritme for, hvilke posts der finder vej til dine fans' newsfeeds. Scorer din side højt på affinitet, engagement og aktualitet, er der en god chance for, at netop dine posts dukker op på newsfeeds

7. Masser af passive fans

Lykken er ikke gjort, blot fordi du har mange fans. For én aktiv fan er bedre end 10.000 passive. Facebook opererer med en algoritme kaldet EdgeRank, der afgør, om posts finder vej til dine fans’ newsfeeds. EdgeRank afgøres af 1) Affinitet: personlig tilknytning til siden. 2) Engagement: det gennemsnitlige engagement siden får fra sine fans og 3) Aktualitet: jo nyere opdateringen er, jo større er chancen for, at den vises. Hvis kun en lille del af dine fans interagerer med dine posts, vil de underpræstere og kun vises for en brøkdel af dine fans.

8. Afspærring af væggen

Mange virksomheder forhindrer deres fans i at poste kommentarer og andet på Facebooksiden. Det gør det besværligt at engagere sig i siden, og virksomhedens frygt for det sociale medie er dårlig PR, da adgangsbegrænsningerne til væggen ikke får folk til at stoppe med at tale om virksomheden. Vil du ikke hellere give dem et forum, så du kan forsvare dig?

Hvis I ser jeres Facebook-brugere som potentielle trolls, der bare er ude på at ødelægge alt for jer ved jeres mindste fejltrin, så er I på vildspor og skræmt af jeres egen skygge

9. Sletter kritik

Hvis I tillader jeres fans at poste på Facebooksiden, må I ikke slette vrede kommentarer og posts. Det skaber grundlag for flere frustrationer og kan lede til konflikt. En direkte konfrontation kan ofte løse problemet, og måske kan virksomheden lære noget.

10. Posts kl. 15

Det er en mindre fejl at poste på dårlige tidspunkter, men ikke desto mindre en fejl. Det har vist sig, at de posts, der sendes ud omkring klokken 8.00 og klokken 18.00, bliver delt flest gange.

På x-aksen ses tiden og y-aksen er delinger af posts. Grafen viser, at indhold postet klokken 8.00 deles mest, og det næstbedste tidspunkt er klokken 18.00

11. Forsinkede svar

Sociale medier er digitale, og alting sker med lynets hastighed. Lad være med at svare på kommentarer eller spørgsmål flere dage efter – det ødelægger den direkte relation til dine fans. Intet er vigtigere end lige nu.

12. Uregelmæssige posts

Uregelmæssige posts skaber uforløste forventninger. Det er en dårlig idé at starte Facebooksiden med et højt aktivitetsniveau, hvis der ikke bliver fulgt op på det. En høj standard skaber store forventninger. Hvis forventningerne ikke bliver mødt, mister dine fans interessen for siden.

13. Afbrydelse af dine fans' samtaler

Når fans kommenterer og svarer hinanden, er det en god idé at lade dem tale færdig. Facebook fjerner ikke normer for høflighed – lad være med at afbryde dine fans’ samtaler. Når samtalen er ved at dø ud, kan du give et ekspertsvar og sparke den i gang igen. Balancen mellem at negligere dine fans og overøse dem med opmærksomhed er vigtig.

14. Ignorerede fans

Når fans poster på din Facebookside, er det ikke en god idé at ignorere dem. Du ignorerer heller ikke et menneske, der taler direkte til dig på gaden... øh, eller gør du?

15. Skældud

Der er ikke noget, der hedder et konstruktivt skænderi på Facebook. Nok giver Facebook en mulighed for at forsvare sig imod vrede fans, men det er altid virksomheden, der i sidste ende kommer i klemme. Som svar på angreb fra oprørte Facebook-brugere postede Nestlé følgende kommentar på sin Facebookside i forbindelse med en mindre problematik: “Thanks for the lesson in manners. Consider yourself embraced (…)”. Den sarkastiske kommentar resulterede i flere oprørte brugere og fans, der ikke mente, at man kunne tale sådan til sine kunder. Efterfølgende er der skrevet et hav af artikler om fadæsen, som alle ligger permanent på Google, når man søger på Nestlé. Bad branding.

16. Misforståede svar

En misforståelse kan ske i ny og næ, men sker det ofte, udstråler det inkompetence og ligegyldighed. Har din virksomhed misforstået en bruger eller kunde, er det relevant med en undskyldning.

Taler du til brugerne, som var de børn eller unge, kan det forekomme nedladende (med mindre din virksomheds produkter udelukkende sælges til disse aldersgrupper)

17. Tale til fans som var de børn

Facebook er blevet voksen i løbet af de seneste år. Hvad der tidligere var et forum for universitetsstuderende, er nu for alle. Det hurtigst voksende marked for Facebook i 2009 var voksne på 55 og derover. Den største demografiske gruppe på Facebook er mellem 35-54, der udgør 29 procent af alle Facebook-brugere.

18. Tilfældige invitationer til Facebook-events

Kender jeg dig? Kender du mig? Da jeg er en 57-årig single far fra Nordjylland, finder jeg det en anelse mærkeligt at blive inviteret til rave party i København i weekenden. Not cool.

19. Tilfældige efterspørgsler om deling af posts

Før du spørger en fan, om de vil dele en post for dig, så vær sikker på relationen. Du ville heller ikke spørge en tilfældig mand i køen på Baresso, om han lige kunne sende sine venner en mail om din blog eller hjemmeside.

20. Væggen som evig velkomst

Linker du til noget spændende på din Facebookside, er det tåbeligt, hvis links altid fører til sidens kedelige væg. Før i stedet dine fans til det interessante indhold eller en flot forside.

21. Links uden beskrivelse af indholdet

At dele et link uden en beskrivelse af indholdet er dovent og giver ikke dine fans nogen grund til, hvorfor det er vigtigt at tjekke linket. Det er ikke skadeligt, men langt fra ideelt.

22. Gentagne overskrifter

Du har fundet et fedt link og deler det med dine fans. Hvilken beskrivelse skriver du så? Overskriften. Du har blot glemt, at dette vedlægges linket. Fortæl i stedet, hvad det handler om, hvorfor det er vigtigt, og hvordan det kan biddrage med noget.

About-boksen, hvor dine kontaktoplysninger skal stå. Lad være med at skrive lange virksomhedsbeskrivelser her

23. Lange ligegyldige virksomhedsbeskrivelser

Tænk over, hvor du placerer virksomhedsbeskrivelsen og hvordan. Vælger du About-boksen, lander den lange tekst på forsiden, hvor mail og kontaktadresser kunne have haft en god plads. Samtidig kan det virke mere overskueligt for dine fans kort at beskrive virksomheden og linke til hjemmesiden for mere information.

24. Belæringer

Alt for mange Facebook-skribenter mener, det er deres job at fortælle andre, hvad de skal gøre eller give fans dårlig samvittighed over de ting, de ikke deltager i. I Facebook-universet har folk lov til at ytre sig, som de vil, samt vælge fra og til.

25. Ævl løs om dig selv

Social media marketing handler mindre om virksomheden og mere om virksomhedens fans. Det er en ensom affære kun at fortælle om dig selv, og det skader relationen til dine fans. Facebooksiden bliver kedelig, hvis den alene er fyldt med information fra din egen hjemmeside. Et godt tip er at finde andre relevante links på nettet og engagere dine fans.

26. Vær uforberedt

Er din virksomhed ikke klar til Facebook, er dine fans heller ikke klar til dig. Den interne kultur i din virksomhed er afgørende for, om brugen af sociale medier bliver en succes. Service og kundefokus skal være kernekompetencer i modsætning til politikker, procedurer, processer og produkter. Et fokus på kunden kan skabe bedre og vedvarende relationer.

27. Usammenhængende branding

En god måde at skabe et lille online-samfund for virksomheden er at linke tilstedeværelsen i forskellige fora til hinanden. Er der kommunikation mellem hjemmeside, Facebook, blogs og Twitter, giver du dine fans et godt overblik. Begynder du at benytte denne form for cross media er det afgørende, at budskaberne er afstemte. Hvad er vores brand, formuleret i én sætning eller ét billede?

28. Stavøfajl

Ikke så meget at diskutere: Stavefejl og andre grammatiske udskejelser påvirker opfattelsen af afsenderen. Og det er ikke en positiv påvirkning.

29. Råb hurra for sølle tre likes

De fleste mennesker er på Facebook, men det er ikke et massemedieværktøj som tv og radio. Det kan være en lang proces at opbygge en engageret fanskare. Giv det tid.

30. Mikroskopisk profilbillede

Profilbilledet er en fantastisk måde at sende beskeder til dine fans. Skift det, når der er noget spændende på programmet og brug 180x540-pixel billeder, så de springer i øjnene.

31. Irrelevante billeder uden links og beskrivelser

Du føler måske selv, at billedet er sjovt, sødt eller sigende. Det forekommer dog, at billederne ikke siger dine fans noget og skaber forvirring. Forvirring er aldrig godt. Pas på med intetsigende genrefotos (denne artikel har vist et par stykker af slagsen!)

32. Videoer der ikke kommunikerer formålet inden for fem sekunder

Det er en stor fejl at vente med budskabet til sidst, og det er ikke kun en fejl for nybegyndere. I det hurtige univers, som online-medier skaber, er der ikke tid til at vente for lang tid på pointen.

33. Selvglade videoer

Et klassisk problem er, at videoen fokuserer mere på den, der har lavet den, end personen, der kigger. Det er kedeligt, og der er en vigtig pointe i at appellere til beskueren.

Verdens korteste video, der både profilerer virksomheden og produktet

34. Laaaaaaange videoer

Dine fans har travlt og har ikke tid til lange videoer. Beskueren vil have korte, skarpe beskeder, der går til sagen. Overvej samme længde som tv-reklamer, altså under et minut. Måske en anelse længere.

35. Glem reklamen for din Facebookside i andre medier

På samme måde som vigtigheden i at linke dine sociale medier til hinanden, er det afgørende at gøre opmærksom på dem. Hvis du gerne vil udvide din fanskare, så smæk et link op alle tænkelige steder og i alle dine marketingsinitiativer.

36. Drop Facebook

Nu kan det virke som en uoverskuelig opgave at lave en perfekt Facebookside. Der er heldigvis ikke mange, der er interesseret i det perfekte. Fordelene ved Facebook er mange, og det er bare at komme i gang.

---

Læs mere her:

---

Tjek eventuelt op på dette kursus: Lær Facebook på én dag.

Want, Own, Spotted

10:13:00

Mark Zuckerberg præsenterer de nye Facebook Actions funktioner på en konference i San Francisco

Hvad betyder Facebooks nyeste satsning på identitetsdyrkelse online reelt for brugere og brands?

Identitetsdyrkelse på nettet – udbud og efterspørgsel

Facebooks ‘mission-statement’ lyder: ‘Facebook gives people the power to share and make the world more open and connected’.

Herudfra kan man drage, at Facebooks eksistensgrundlag i høj grad er baseret på at skabe værdi for brugeren ved at udbyde det produkt, som bedst muligt understøtter menneskets efterspørgsel efter at kunne dele informationer og dyrke relationer med hinanden. En af grundpillerne i denne efterspørgsel er Facebook-brugerens mulighed for at dyrke sin online-identitet, eller med andre ord ’vise, hvem man er’, og herved opnå øget status og anerkendelse – hos sig selv og hos betydningsfulde andre i det sociale netværk.

I første omgang tager Facebooks satsning på ’actions’ således udgangspunkt i værdien af identitetsdyrkelse for Facebook-produktets primære målgruppe (brugerne). Men når det så er sagt, kan man dog spørge sig selv, hvorvidt Facebook Actions i virkeligheden er tænkt og opbygget på en måde, som skaber reel værdi for brugerne? Eller om konceptet i virkeligheden, og på uhensigtsmæssig vis, søger at tilgodese de kommercielle annoncører, som ’betaler gildet’?

Kan brugerne og de nævnte annoncører (og deres brands) så overhovedet bruge ’Facebook Actions’ til særlig meget”? For at undersøge dette vil det være relevant at se på de to ‘Actions’ som ifølge VentureBeat har den potentielt største tilknytning til Facebooks primære indtjeningskilde (targeted advertising) og således den største kommercielle betydning, nemlig want- og own-funktionerne.

Når man klikker ind på sider der er optimeret til Facebook har man mulighed for at bruge de nye funktioner. Her kan man fx vise på hvilken måde man kan lide et produkt

Identitetsdyrkelsen kan nå nye højder med ’Facebook Actions’

Lad os starte med Facebooks brugere. ’Selviscenesættelse’, ’identitetsdyrkelse’ eller ’idealiseret identitet’? Kært barn har mange navne. Essensen er dog, at meget af det, vi foretager os i forhold til brands på Facebook, på en eller anden måde relaterer sig til eller er forankret i at vise andre ’hvem vi er’ – eller ofte nærmere ’hvem vi ønsker at præsentere os som’.

Vi kender allerede Facebooks like-knap, som brugerne i vid udstrækning anvender til at signalere et tilhørsforhold til for eksempel identitetsrelaterede brands og andre kulturelle ressourcer – som et led i konstruktionen af et ’online-identitetsprojekt’ i en kontekst af relationer til betydningsfulde andre.

Vi kender også allerede Spotifys ’listened to’ (en del af Facebook Actions), som fungerer på nogenlunde samme identitets- og relationsdyrkende måde. Altså: Ligesom vi kan lade være med at like Aldi (selv om vi måske handler der), kan vi via Spotify også fravælge at skilte med det præcise indhold af den halve time, vi dagligt bruger på Hansi Hinterseers hitparade.

I forhold til brands giver funktioner i ’Facebook Actions’ såsom want- eller own-knapper brugeren mulighed for at give sin identitetsrelation til kende på en mere nuanceret måde end det relativt vage og flertydige like. Og som det allerede er tilfældet, bestemmer brugerne formentlig selv, hvad de ’wanter’ og ’owner’ – også selv om det ikke har hold i virkeligheden. På den måde har mulighederne for online-identitetsdyrkelse på Facebook fået et betragteligt boost.

Men hvad betyder det så for virksomhederne og deres brands?

Facebook udvider med deres ’Actions’ muligheden for at vise andre, ’hvem man er’ i tilknytning til brands og andre kulturelle ressourcer

Sejren går (atter) til brands med identitetsværdi

Som beskrevet ovenfor kan nye semantiske udsagnsord som ’own’ og ’want’ være med til at skabe værdi for Facebook-brugernes personlige identitetsprojekter. Ifølge VentureBeat kan analyse og forståelse af den information, som dannes i de ovenfor omtalte processer, give virksomhederne et meget nuanceret indblik i målgruppens beslutninger, meninger, bestræbelser og attitude – samt generel indsigt om dynamikken mellem mennesker og de produkter, de køber eller ønsker at købe. Dette kan potentielt resultere i endnu mere effektiv og målrettet markedsføring – og måske endda, på sigt, bedre produkter og serviceydelser.

Derudover er det selvfølgelig også ganske plausibelt, at forbrugernes want- og own-aktivitet vil give afkast i det, man vel bedst betegner som ’word of like’. Som Facebooks Carl Sjogreen siger det (til Facebooks blog): ”Brugerne vil ved udveksling af de mange data opdage nye ting, opskrifter, artikler og forbrugsgoder”.

Før man som brand-manager får hænderne for langt i vejret, må man dog huske på, at ligesom før ’Facebook Actions’ (dengang like-knappen herskede ubetinget) vil det stadig primært være brands med høj identitetsværdi, der vil kunne få glæde af konceptet. Med andre ord: Kun hvis forbrugeren ønsker at knytte brandet til sit identitetsprojekt (fordi han/hun tillægger det identitetsværdi), vil der blive klikket på want eller own – præcis som det var tilfældet med like-knappen.

I denne kontekst har særligt de brands, der i sit udgangspunkt knytter sig til kulturelle og livsstilsbaserede ressourcer (fx Spotify og Runkeeper), en enorm fordel, ligesom de mere almindelige brands, der på den ene eller anden måde har opbygget identitetsværdi, vil klare sig bedre.

Lad os bare nappe et lidt klichéramt eksempel:

“Thomas owns Head and Shoulders Ocean Fresh.”
vs.
“Thomas wants Apple iPad 3.”

Facebook has built it – but will they come?

Fra såvel Facebook-brugerens som virksomhedens synspunkt er der bestemt en del overvejelser, som man kan gøre sig, inden man byder ’Facebook Actions’ op til dans.

Først og fremmest er det ikke sådan ligetil at få adgang til Facebook Actions – hverken som virksomhed eller som Facebook-bruger. Ud fra de udmeldinger, Facebook er kommet med, tyder det ikke på, at vi i den nærmeste fremtid kommer til at se own- og want-knapper på samtlige produkthjemmesider. Hvis man vil være med på legen som virksomhed, skal man oprette sin web-butik via en f-commerce-side, som for eksempel Payvment (link: http://www.payvment.com/). Og set fra Facebook-brugerens side kan det måske virke en smule grænseoverskridende at foretage sine køb via en Facebook-partner. Desuden kræver det også, at Facebook-brugeren selv installerer de forskellige sociale apps, som understøtter ’Actions’, på sin Facebook-timeline eller smartphone.

Hvis vi fik knapperne serveret som en obligatorisk del af mediet, ville vi nok også i højere grad bruge dem. Her er faldgruben dog, at man i så fald skulle leve med ikke at kunne fravælge at (i uoverskuelig udstrækning) spamme egen og andres ’Facebook’ med vidnesbyrd om aktivitet. Det kan selvfølgelig godt være, at vi om et par år finder det helt naturligt, at vores online-færden i langt højere grad foregår på Facebook-partnersider, og at vi tager Actions-konceptet til os med kyshånd, men man kan bestemt også have sin tvivl.

Man fristes atter til at spørge, hvad formålet egentlig er med ’Facebook Actions’ – og om det, ud fra det, vi ved om Facebook-brugernes forhold til brands på Facebook, kan give Facebooks kommercielle partnere succes i sin nuværende form?

Facebook Actions lyder som en lukrativ (og nok også uimodståelig) idé for mange virksomheder, ikke mindst fordi man nemmere, og potentielt mere nuanceret, kan få et billede af målgruppen og måske tilmed forsøge at engagere den. Men dette står og falder med Facebook-brugernes tilgang til og ikke mindst accept af konceptet.

Hvor ihærdige er vi Facebook-brugere egentlig? Hvor langt vil vi gå for at bygge vores online-identitetsprojekter? Gider vi gøre noget aktivt for at få lov til at være en del af want- og own-legen? Eller vil vi nærmest udelukkende bruge ’Actions’ i forhold til kulturelle tjenester (Spotify, Runkeeper osv.), som har tårnhøj identitetsværdi forhåndsinstalleret i deres dna, og således bare læne os tilbage og bruge den vanlige like-knap og et par statusopdateringer hist og her for at tilkendegive vores tilhørsforhold til mere traditionelle brands?

Konceptet ’Facebook Actions’ er ikke helt nyt, for eksempel har vi de seneste måneder kunnet følge med i, hvad folk lytter til via Spotify

Fakta om Facebook Actions

På nuværende tidspunkt er der 60 applikationer, som understøtter Facebook Actions. Man skal installere en af de såkaldte sociale applikationer på sin Facebook-timeline, og eventuelt på sin smartphone, for at få glæde af Facebook Actions. De sociale applikationer, som er forbundet med Facebook i forbindelse med Actions, tæller for eksempel Spotify, TripAdvisor, Soundcloud og Rotten Tomatoes, samt en bunke af mere eller mindre ukendte aktører i socialmedie-sammenhæng. Payvment, som er en f-commerce-side, har allerede integreret want- og own-funktionerne, men med den nye integration til Facebook bliver ens want- og own-tilkendegivelser føjet direkte til ens Facebook-timeline – hvis man altså har tilføjet Payvment-applikationen.

Forslag til yderligere læsning

Semantisk web: Digitalt esperanto eller babelstårn. Af Timme B. Munk.

Artiklen: Why “Want” & “Own” might be the most important Actions coming to Facebook (VentureBeat)

Specialet ’Like Me’, skrevet af (os) Thomas Højbjerg Hestehave og Lea Mensel, konkluderer, at et ’like’ for mange brugere blot er en måde, hvorpå man opbygger sin online-identitet, hvorfor man ikke er interesseret i information og indhold fra virksomheden. Specialet undersøger, hvordan virksomheden kan bruge Facebook ud fra denne præmis. Læs specialet her.

Quit QR?

09:42:00

QR-koder er grafiske elementer, som smartphones kan afkode. Man scanner koden og bliver sendt ind på en internetside. Koderne er i 2D, men her er en i 3D og mere kunstnerisk udført i træklodser

QR-koder er todimensionelle stregkoder, der blev udviklet i 1994 af den japanske virksomhed Denso-Wave. "QR" er et akronym for Quick Response, og ambitionen er netop at gøre informationer hurtige og let tilgængelige. Hvorvidt det er lykkedes, kan diskuteres. Oprindelig blev koderne brugt i produktionen af biler, hvor de enkelte komponenter blev forsynet med koder, så robotter automatisk kunne genkende dem. Efterhånden har det fået en bred anvendelse uden for bilfabrikkerne og bruges i dag til en lang række andre formål. Og det viser sig måske i tallene: 70,6 pct. kender til QR-koder, og 26,4 pct. bruger dem. De tal vil nok langsomt stige, og vi må derfor kigge nærmere på, hvad der er af fordele og ulemper ved koderne.

Infografik fra Creativefeed, der viser, at kun 17 pct. er helt begejstrede for at bruge QR-koder i deres kampagner

Man kan hurtigt og nemt generere sin egen QR-kode (fx på kaywa). Hvis du aflæser denne kode, ryger du ind på www.kforum.dk. Men her er der tale om en forbrydelse mod god QR-skik på alle måder: Koden er ikke strategisk gennemtænkt, og den henviser blot til hjemmesiden uden dermed at generere mere værdi

Fordel: De er nye og derfor spændende

Alt nyt er spændende. Virksomheder vil gerne være med på bølgen, og det vil kunder også. Nyhedsværdien kan i sig selv generere interesse. Måske vil kunden ikke indtaste en URL, men han skal lige se, hvad der gemmer sig bag koden; måske noget sjovt, noget overraskende, noget nyt, noget af værdi. Nogle gange er det noget overraskende og spændende.

Nyhedsværdien har derfor i sig selv en funktion, da den pirrer nysgerrigheden. Det virker, bare fordi det er nyt.

Se her, hvordan en rapporter går på opdagelse i byrummet med sin telefon og bliver ledt ind på alle mulige mærkelige sider via QR-koderne

Ulempe: De er ustrategiske

Desværre har det aldrig i selv været en god strategi blot at løbe efter det, der lige er hype. Logikken ved So ein ding muss ich auch haben, er ikke den bedste motivation for at gøre noget nyt. Mediet er pludselig ikke et redskab men er blevet et budskab i sig selv. Det gode råd er altid, at der skal være et reelt behov og en reel funktion. Funktionen skal generere ny værdi og være gennemtænkt. Et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, er denne reklame fra Schulstad.

Kampagne fra Schulstad, der reklamerer for et nyt koncept: Levebrødskuren. Et eksempel på, hvordan man ikke skal bruge QR-koder. Det er grimt påklistret, og koden henviser til en almindelig hjemmeside

Schulstads nye kampagne “Levebrødskuren” er et koncept, hvor man i løbet af seks uger modtager sunde opskrifter på brød. Kampagnen vil have forbrugeren til at tilmelde sig via QR-koden. Ud over at koden er grimt påklistret, er problemet, at koden linker direkte ind på hjemmesiden. Den væsentligste barriere er, at den slet ikke er optimeret til mobilbrug. Det er ustrategisk og ikke gennemtænkt. Og nysgerrigheden bliver afløst af irritation over at spilde sin tid.

Fordel: De er fleksibelt grafiske

QR-koderne er grafiske og modelerbare. De kan indeholde en egen indre æstetik i bedste japanske minimalistiske, kvadratiske stil. Koderne består af sorte moduler arrangeret i et kvadratisk mønster på en hvid baggrund. Fordi de har en høj grad af fejlkorrektion, er systemet robust, og der er muligheder for at være mere kreativ med det visuelle design af koden. Det er muligt at sætte små billeder, logoer eller andet ind i mønstret af sorte og hvide kvadrater. Det bryder stregkodemønstret, men koden kan stadig læses korrekt uden besvær.

Et eksempel på, hvordan koden bliver et helt grafisk element i sig selv. Her er ikke anden information end QR-koden. Fordi der er stor fejlkorrektion indbygget i koden, er det muligt at tilføje andre grafiske elementer

En sjov reklame fra bilproducenten Seat. Her er QR-koden designet som et racerløb og er således ”blot” et underholdende billede, der stadig linker ind til en hjemmeside. Desværre, og meget mærkværdigt, linkes der til en slovakisk side

Reklame, hvor QR-koden er godt integreret og gemt væk i dampen og brusen. Kun de indviede, der vil have merinformation, registrerer koden. Reklamen er dog ikke for Coca-Cola, men for det japanske reklamefirma SET

Ulempe: De fleste er påklistrede og giver ikke ekstra værdi

Desværre er det de færreste, der formår at gennemtænke brugen af QR-koder. Langt de fleste påklistrer bare den sort/hvide kode. Det er grimt (som i eksemplet med Schulstad), og hvis koden så ikke bidrager med lettilgængelig ny, ekstra viden, er koden håbløs. Nogle af de væsentligste fejl er den manglende optimering af det henviste link til et mobil-format. Hvis QR-koden blot er et link til hjemmesiden, har koden ingen funktion. Så kan man lige så godt bare skrive URL'en og spare sig selv og kunden for besværet med det (oftest) grimme design.

Ren sort/hvid kode. Kedelig og påklistret. Scanner man koden, ryger man ind på en almindelig ikke mobil-versioneret hjemmeside, hvis adresse også står neden under payoff’et. Den ekstra QR-kode har absolut ingen funktion

Reklame for DSB's app, hvor man kan købe billetter. QR-koden henviser til App Store, hvor man kan downloade app'en. Problemet er, dels at man selv bare kan gå ind på App Store, og dels at koden er så lille, at det er svært for telefonen at læse den

Denne reklame for en Brother-printer er også blevet påklistret en QR-kode. Nederst i højre hjørne får man at vide, hvad man skal gøre, hvis man er i tvivl. Problemet er, at det er fuldstændig umuligt for telefonen at læse koden. Er der nogen, der har testet koden, før reklamen blev lavet?

Bladrer man igennem en tilfældig gratisavis på en tilfældig dag, springer QR-koderne frem, men er der overhovedet nogen, der scanner dem? Og hvis der er, hvilken ekstra værdi får man så?

Fordel: De er informationstunge og skaber sammenhæng mellem print og www

Reklamer og kampagner vil gerne skabe et link mellem det trykte medie og en internetside, hvor kunden kan blive yderligere involveret og ”lokkes” til at købe noget. Det er dette link, QR-koder kan skabe. Fordi koderne er informationstunge (de største kan rumme knap 3 MB), er det muligt med et dybt link til en mobil-optimeret internetside, hvor kunden kan aktiveres. Alternativet er at skrive URL’en i annoncen, men da dybe links er lange og grimme, kan QR-koden være et godt valg.

Her ligger også et uudnyttet potential for brugere med særlige behov. Skal man eksempelvis bruge særlig information om vejrforhold et givent sted, ingredienser i en ret eller viden om nærmeste handicaptoilet, vil scanning af QR-koder kunne være en hjælp. Se mere her.

Et godt eksempel på, hvordan QR-koden tilfører ekstra værdi, der ville være meget vanskelig at opnå med en skrevet URL, er den nye markedsføring af Den Gamle Fabrik. På låget af deres syltetøjsglas er en QR-kode. Scanner man den, ryger man ind til App Store, hvor man kan downloade historier om Bærfolket skrevet af Lene Kaaberbøl og oplæst af Sebastian Klein. Her er tale om reel ny værdi for kunden.

Den Gamle Fabrik lancerer historien om Bærfolket. QR-koden henviser til App Store, hvor app’en kan downloades

Ulempe: De er et teknologisk mellemstadie

QR-koderne blev udviklet i 1994. Det er er 18 år siden! Det kan undre, at en 18 år gammel teknologi først er ved at blive hypet nu. Det hænger selvfølgelig sammen med, at alle i dag har en smartphone, der kan læse koden. Men det ændrer ikke på, at teknologien må betragtes som et mellemstadie. Der er væsentlige barrierer for at bruge koderne. Først og fremmest, at man skal downloade en app og bagefter aktivere den for at kunne læse koderne. Alternativet og fremtiden er, at telefonen af sig selv kan aflæse koder i billeder og produkter, uden at man skal påklistre ekstra grafik og downloade en afkodnings-app. Google har fx allerede udviklet en ny måde med Goggle-systemet, hvor man bare tager et billede af hele app’en for at få mere information. Desværre er systemet ikke tilgængeligt i Danmark endnu.

Googles Goggle-system. Man tager et billede af hele genstanden og Goggle genkender genstanden via sit billedkartotek

Man skal lige tænke sig om, inden man ophænger en plakat med QR-koder. Denne fra jetBlue hænger i metrosystemet, hvor der ikke er netadgang. Kampagnen taber derfor helt sin funktion

Selv om QR-koderne er de mest udbredte, er de ikke den eneste type todimensionelle stregkoder på markedet. Microsoft har udviklet et tag-system, der fungerer på samme måde – man downloader en app, der kan læse koden – men systemet bliver stort set ikke brugt

Gode huskeregler:

Hvad er din strategi?

Skal du sælge varer, tilbyde vigtige informationer eller bare være hip?

Hvem skaber det værdi for?

Du kan tilbyde kunden alt muligt ekstra sjov, men hvordan peger det tilbage på forretningen? Hvordan tjener du penge på det?

Hvordan er det eksekveret?

Det siger sig selv, at koden ikke bare skal påklistres. Bliver den ikke læst af nogen på farten, har den ingen eksistensberettigelse. Den skal være flot, integreret, mulig at læse for telefonen og henvise til en mobil-side uden barrierer. Brugeren forventer en mere overskuelig oplevelse end den på dit website.

Hvor skal koden bruges?

Koden kan sættes på bannere, annoncer, bygninger, hjemmesider, i byrummet, ja stort set alle steder. Men overvej strategisk hvor og hvorfor.

Hvorfor?

Giver det overhovedet mening for jeres produkt at blive påklistret en QR-kode? Overvej det en ekstra gang.

Læs mere

Forretningen I love barcodes har nogle gode beskrivelser og gode råd til brug af QR-koder. Besøg dem her.

Rapport, der viser, at forbrugere ikke er glade for QR-koder. 9 Things To Know about Consumer Behavior and QR codes .

Kritisk diskussion af QR-koder fra Business Insider.

Beskrivelse af Googles Goggle-system fra New York Times.

7 tips til brug af QR-koder.

Om QR-koder og Microsofts tag-system.

Diskussion hos Creativefeed.

Diskussion hos Strategymovement.

Lang liste med eksempler på QR-koder i reklamer.

En anderledes måde at bruge QR-koder på.

Et eksempel fra Sydkorea, hvor dagligvarebutikken Home Plus sælger varer online, ved at kunder offline ser billeder af varer, som de så scanner ind

Nudging i praksis

11:02:00

Nudging skaber med små virkemidler og omtanke mere af den adfærd, som vi gerne vil have. Denne artikel fokuserer på kommunikationsaspektet af forskellige typer af nudges, som vores adfærd påvirkes af – og giver metoder og eksempler til at bruge denne viden i kommunikation.

Viden formidles – "genfortælles" – via et netværk af ligestillede. Det er nudging med budbringere

Brug troværdige kommunikatører som budbringere

Afsenderen har – mere end selve indholdet – afgørende betydning for, hvordan vi modtager og evaluerer information. Vi tror mere på venners (og fageksperters) information end på virksomheder og offentlige instanser. Der er dermed et potentiale for både virksomheder og offentlige myndigheder i at erstatte oldschool kampagner og massekommunikation med kommunikationsstrategier, der udnytter, at mennesker frem for organisationer bliver ambassadører for viden. Vi skal fx facilitere møder og skabe communities mellem superbrugere og almindelige brugere.

Når SKAT laver infomøder for nystartede virksomheder, ville det virke bedre, hvis der ikke stod et par tørre skattefuldmægtige og præsenterede lange PowerPoints. Der skal i stedet faciliteres møder mellem nye virksomheder og mere garvede virksomheder, der kan det der med SKAT.

BRF-Kredit har haft stor succes med at sende håndskrevne kuverter frem for rudekuverter til trængte boligejere, da mange af disse har en angst over for rudekuverter og derfor ikke åbner brevene. BRF spiller herved også på den personlige kommunikation, som en håndskreven konvolut symboliserer

Et andet godt eksempel på budbringer-metoden er www.patientslikeme.com, et community på nettet for personer med kroniske lidelse, hvor man kan mødes og dele erfaringer med håndtering af sin sygdom. Det dækker en del af det behov for information, som læger tidligere skulle være formidlere af og giver hermed læger en ny rolle.

Få folk til at gøre som andre fornuftigvis gør

Vi handler i høj grad ud fra normer, og hvad der er socialt accepteret. Og vi håndhæver også gerne normen, hvis nogen træder udenfor. I togets stillekupé skal der ikke meget snak til, før andre passagerer irettesætter.

Den amerikanske organisation MOST of Us har fokus på sundheds- og sikkerhedsspørgsmål og henvender sig både til borgere og andre organisationer. MOST of Us betjener sig af en såkaldt Positive Community Norms Model

Vi kan bruge og spille på normer, når vi kommunikerer til borgere. Et eksempel er den amerikanske organisation ”MOST of us”, der bruger sociale normer i deres kampagner. De havde stor succes med trafiksikkerhedskampagnen ”Most of Us Wear Seatbelts Campaign”, der oplyste, hvor mange, der faktisk bruger sikkerhedssele. Det er langt flere end folk tror - og selve denne information fik flere til at tage selen på.

Et andet eksempel er genbrug. Et hotel afprøvede forskellig kommunikation for at få folk til at genbruge deres håndklæder. Ved neutralt at bede folk om at genbruge deres håndklæder, fik de 35 pct. til at genbruge. Ved at bruge sociale normer, nemlig at spille på at de fleste gæster på hotellet genbrugte deres håndklæder mindst én gang, fik de 44 pct. af gæsterne til at genbruge håndklæderne. Og når der blev kommunikeret, at de fleste tidligere beboere havde genbrugt deres håndklæder på et tidspunkt under deres ophold, genbrugte 49 pct. af gæster deres håndklæder.

Udnyt at folk elsker at konkurrere

En rask lille konkurrence kan få os til at handle, yde en indsats eller ændre adfærd. Det pirrer både nogle sociale behov, vores identitet og det indre konkurrence-gen. Reklamebranchen har i mange år brugt konkurrencer til at øge opmærksomheden om diverse varer eller brands, hvor man kan vinde rejser eller biler. Her er incitamentet klart at få øje på, men det er ikke tilstrækkelig til at udgøre en nudge. Her skal vi nemlig have det sociale aspekt af konkurrencen med – vi skal konkurrere mod nogen og helst nogen, vi kender.

Nogle af de bedste eksempler handler om motion. DHL-stafetten har gennem tiden haft stor betydning på folks motionsniveau. Jeg kender det fra mig selv. I løbet af sommerferien begynder jeg at blive opmærksom på DHL ude i horisonten, og løbetræningen intensiveres. Man skal jo helst se godt ud over for kollegerne, og det ultimative succeskriterium er at løbe fra chefen.

Det sjoveste er at konkurrere mod folk, man kender, fx kolleger. Det udnytter Dansk Cyklist Forbunds årlige pendlerkampagne

”Vi cykler til arbejde”-kampagnen er et andet eksempel, hvor konkurrence og sociale behov blandes. Med de sociale medier har vi fået en god platform for denne type nudges. Der behøver ikke at være en egentlig konkurrence indbygget, det er nok, at man kan vise sine egne resultater frem og sammenligne med andre. Nikes løbe-app er eksempler på dette. Alene selvmonitorering er et kraftigt incitament. Jeg kender flere, som først begyndte at løbe regelmæssigt, da de fik et puls-ur. En vægt med indbygget Wifi kan gøre underværker for vægten, og er du lidt statistiknørdet, kobler man det med www.quantifiedself.com, som er et community af data-indsamlere, der tracker deres humør, søvn, kost, bevægelser, arbejde etc. Her kan man mødes med ligesindede, dele erfaringer og hjælpe hinanden med at uddrage forståelse og ny indsigt af de mange data.

Giv mulighed for at folk kan forpligte sig offentligt

Et godt nudge er muligheden for at forpligte sig offentligt. Det behøver ikke at være en rigtig kontrakt, fx en specialekontrakt, selvom denne i høj grad sikrer, at studerende kommer igennem specialet på normeret tid. Mindre kan også gøre det.

Man har fx meget større incitament til at gennemføre sit nytårsforsæt, når man har proklameret det på Facebook. Der er endda internetservices, som specialiserer sig i at få folk til at forpligte sig til adfærdsændringer. På www.stickk.com kan man forpligte sig til at stoppe med at ryge, dyrke jævnlig motion eller opnå vægttab. Man forpligter sig ved at opgive sine venners emails, og disse kan nu heppe på dit forsæt. Yderligere kan man vædde penge på, at man gennemfører.

Gør en god gerning, hvis andre er med på den – det er metoden i PledgeBank

På www.pledgebank.com kan man forpligte sig til at gøre gode samfundsgerninger, sammen med andre. Det smarte er her, at man selv foreslår, hvad den gode gerning skal bestå i, men man definerer samtidig, hvor mange andre, der også skal forpligte sig, hvis det skal blive til noget. Social kontrol bruges også i app’en The Eatery, hvor man tager et billede af sin mad, før man spiser den. Andre folk i communitiet kan så rate måltidet i forhold til skalaen fit/fat, og du kan følge dine måltiders sundhed over tid.

Nudging som kommunikationsstrategi

Stort set alle eksemplerne i denne artikel knytter sig til de øverste tre trin i Marslows behovspyramide – selvrealisering, påskønnelse og sociale behov. Hvis vi effektivt kan tale ind i disse behov og helst flere på en gang, optimerer vi vores muligheder for at lykkes med at få mennesker til at ændre adfærd via kommunikation.

Jeg ser et stort potentiale i at bruge viden om nudging i vores strategiske arbejde med kommunikation. Særligt den offentlige sektor har brug for at udvide sin værktøjskasse, når der skal kommunikeres og udvikles handlingsplaner. Regulering, trusler, afgifter og infokampagner giver ikke altid de ønskede adfærdsændringer, som vi ønsker. Prøv med nudging.

Den perfekte storm

09:38:02

Den perfekte storm – Læg kursen for virksomhedens strategi i de sociale medier. Af Peter Svarre.

Gyldendal Business. Udkommer 26. januar

Hvorfor hedder en bog om sociale medier ”Den perfekte storm”?

Den perfekte storm er et meteorologisk begreb, som beskriver et ekstremt vejrfænomen, som opstår, når flere forskellige stormsystemer støder sammen. I min bog er det de to storme ”digitalisering” og ”brugerskabelse”, som tørner sammen og skaber nogle radikalt nye betingelser for virksomheders forretning, kommunikation og organisation.

I øvrigt opstod titlen i sig selv i en brugerskabelsesproces. Jeg havde en helt anden titel klar, men den blev godt og grundigt skudt ned i en Google-survey, som jeg lagde ud til mine venner på Facebook. ”Den perfekte storm” var simpelthen den titel, som mine fremtidige læsere bedst kunne lide.

Hvad er bogens budskab?

Bogens budskab er, at man skal tage udfordringen fra digitalisering og brugerskabelse seriøst. I stedet for at jage forvildet rundt efter de nye buzzwords, skal man kigge på sin egen virksomhed – på kunderne, markedet og produkterne – og på dét grundlag udarbejde en strategi for virksomheden i den perfekte storm. Paradoksalt nok betyder det, at rigtig mange virksomheder faktisk bør konkludere, at de skal holde sig langt væk fra f.eks. Facebook, fordi det simpelthen ikke giver hverken forretningsmæssig eller kommunikativ mening for netop den virksomhed.

Betyder det så, at virksomheder ud over en kommunikationsstrategi og en digital strategi nu også skal have en strategi for sociale medier? Er det ikke kun konsulenterne og deres slunkne kasser, der kan være glade for det budskab?

En strategi for sociale medier behøver i virkeligheden ikke være så omfattende. Hvis man som virksomhed har en god forståelse for sit marked, sine produkter og sine kunder, kan man på baggrund af min bog lave strategien som en skrivebordsøvelse, som man sidenhen integrerer i virksomhedens kommunikationsstrategi. I bogen og på bogens webside, www.denperfektestorm.dk, får man adgang til et strategiværktøj, som i bund og grund er en række spørgsmål, virksomheden skal stille sig selv i arbejdet med strategien for sociale medier.

I visse tilfælde kan en strategi for sociale medier dog godt være en omfattende proces. Hvis man som virksomhed simpelthen ikke har den tilstrækkelige forståelse for kunderne, eller hvis virksomheden er præget af en meget traditionel oppefra-ned-organisationskultur, så kan det være nødvendigt at arbejde seriøst med kundeinddragelse og kulturforandringsprocesser.

Er det ikke lidt gårsdagens nyheder at skrive en bog om sociale medier?

Jo. Begrebet sociale medier er blevet skamredet meget de seneste år, men som det ofte er tilfældet med nye teknologier, rider man de første år på buzz-bølgen, hvorefter man opdager, at der faktisk er et behov for at komme om på den anden side af bølgen, hvor tingene måske ikke er lige så smarte og flashy, men hvor der faktisk er reelle forretningsgevinster at hente. Min bog er et forsøg på at komme om på den anden side af den bølge og give virksomheder konkrete redskaber og forståelse, som de kan bruge i deres daglige arbejde med digitalisering og brugerskabelse.

Du taler om de to storme: digitalisering og brugerskabelse. Men hvad betyder det helt konkret for virksomhederne?

I virkeligheden er den perfekte storm et koordinatsystem. På den ene akse har du spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedens produkter er blevet digitale, og på den anden har du spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedens produkter lige så godt kan blive produceret af brugerne. Pointen er så at finde ud af, hvor i koordinatsystemet man befinder sig. Befinder man sig i det hjørne, hvor produkterne er blevet digitale, og hvor de skabes af brugerne – eksempelvis musikbranchen eller mediebranchen – så skal man forberede sig på, at ALT kommer til at forandre sig. Men befinder man sig i hjørnet, hvor produkterne stadig er fysiske, og hvor de stadig kun kan laves af professionelle, så er man ikke synderlig ramt af stormen og kan tage det stille og roligt. Og når man kigger på de fleste virksomheder i dag, er det altså meget få, der befinder sig i den perfekte storms øje, og ganske mange, der befinder sig andre steder i koordinatsystemet, hvor truslen fra digitalisering og brugerskabelse ikke er helt lige så akut.

Matrix fra bogen ”Den perfekte storm”, der viser, hvordan forskellige typer af virksomheder må have forskellige strategier for de sociale medier

Du nævner fem kommunikationsstrategier for virksomheder i den perfekte storm. Kan du forklare dem?

At kommunikere i en medieverden, der er ramt af den perfekte storm, betyder, at man er nødt til at kommunikere i en verden, hvor indhold og budskaber er blevet digitale, og hvor det er kunderne og medarbejderne, der i stor stil står for kommunikationen. I en sådan verden kommer man kun ud med sit budskab, hvis man forstår at involvere folk. Men det er ikke nemt! Og derfor er man nødt til at vurdere, hvor meget involvering man kan skabe, og justere sin kommunikationsstrategi herefter.

Figur fra bogen, der viser grader af involvering med kunderne. Man kan vælge forskellige strategier, alt efter hvor meget man vil involvere kunderne i sin forretning

I virksomheder, der har et meget stort potentiale for at involvere kunderne, bør man overveje at arbejde med ”medskabelse af produkter”, som en kommunikationsstrategi. Det er det, man har set Starbucks eller Lego gøre, men det er også det, jeg har gjort med skabelsen af denne bog, hvor jeg involverede 150 digitale eksperter i en Facebook-gruppe og inviterede dem til at hjælpe mig med idéer, modeller, cases og så videre.

I virksomheder med et stort potentiale for at involvere kunderne bør man tænke på at arbejde med ”involvering i produkter” som kommunikationsstrategi. Det er f.eks. det, man ser Telmore gøre på Facebook, hvor man involverer folk omkring telefoner og abonnementer – primært i form af kundeservice, som tager sig af folks problemer med produkterne. Telmore har forstået, at kundeservice kan være en rigtig god involveringsstrategi, fordi folk bare er meget mere involverede i produkter, der er gået i stykker, end i produkter, der fungerer upåklageligt.

Virksomheder, der har et mindre potentiale for at involvere kunderne, kan vælge den kommunikationsstrategi, som jeg kalder ”skabelse af nyt involverende produkt”. Her er det klassiske eksempel Nike Plus, hvor man har skabt et høj-involverende community omkring Nikes produkter, der handler om løb. Folk er bare ikke dybt involverede i løbesko, men de er passioneret involverede i deres løbeture.

Virksomheder med lavt involveringspotentiale kan også vælge at lave en ”involverende kampagne”. Det har Old Spice f.eks. gjort med kampagnen ”The man your man could smell like”, hvor man har skabt en samtale i de sociale medier med en rigtig sjov kampagne. Folk er på ingen måde involverede i produktet, men de er involveret i selve kampagnen, skuespilleren i kampagnen og den kreative idé, som driver kampagnen. Når man taler med folk i reklamebranchen om sociale medier, er det ofte ”involverende kampagner”, de taler om.

Hvis man endelig konkluderer, at man overhovedet ikke har noget involveringspotentiale, bør man kaste sig over helt traditionel budskabsbaseret envejskommunikation. Og i øvrigt er det altid en rigtig god idé at kombinere involverende kommunikation med budskabskommunikation, fordi budskabskommunikation er god til at skabe hurtig og stor opmærksomhed, mens involverende kommunikation tager tid og kan have svært ved at nå ud til et bredt publikum, hvis den ikke bliver hjulpet på vej.

Du bruger et helt kapitel af bogen til at tale om organisationskultur. Hvorfor er det så vigtigt?

En virksomheds organisationskultur er helt afgørende for, hvordan sociale medier bliver anvendt i virksomheden. En virksomhed som IBM har i over 30 år arbejdet med sociale teknologier internt i virksomheden, og står i dag som én af de mest gennemført sociale virksomheder i verden. Der er tusindvis af medarbejdere på Twitter, tusindvis, der blogger, og stort set alle medarbejdere deltager i IBM’s eget interne medarbejder-community. Alle disse sociale medieaktiviteter er ikke kommet, fordi nogen har bestemt, at der skulle twittes eller blogges, men fordi ledelsen aktivt har opbygget en kultur i virksomheden, som motiverer medarbejderne til at handle på denne måde.

Du taler om ledelsens rolle. Men er sociale medier netop ikke kendetegnet ved, at de spirer nedefra og op?

Det er netop det paradoksale ved sociale medier i virksomheder. På den ene side kan man aldrig få værdi af de sociale medier, hvis ikke initiativerne kommer fra medarbejderne. Det er strengt taget umuligt at presse sociale medier ned over hovedet på medarbejderne, hvis de ikke har lyst til at være med. Men på den anden side får du kun medarbejderne til at tage initiativ, hvis du som leder er i stand til at skabe den rette kultur i virksomheden – en kultur, som tillader initiativer, eksperimenter, transparens, deling og alle de her ting, som er så vigtige i den perfekte storms medieverden. Som leder skal du altså være i stand til at udstikke en meget klar retning, men være klar til at hoppe til siden, når medarbejderne hopper på toget og buldrer forbi dig.

Hvad er dit vigtigste råd til virksomheder om sociale medier

Vil du gerne ud i de sociale medier og have involverede kunder, bør du stille dig selv to spørgsmål:

1) Hvad vil du gerne have dine kunder til at involvere sig i?

2) Hvorfor tror du, at dine kunder har lyst til at involvere sig i netop det?

Hvis du kan sætte dig i dine kunders sted og svare helt ærligt på de to spørgsmål, er du faktisk godt på vej mod en kommunikationsstrategi for sociale medier.

Når vi taler om sociale medier, hvad skal man så absolut ikke gøre?

Lad være med at tro, at en ny teknologi løser alle dine problemer, og lad være med at tro, at kunderne kommer af sig selv, lige så snart du kaster dig ud i de sociale medier. Hold dig fra teknologiske quick-fixes, og vend spejlet mod dig selv og spørg, om du som virksomhed er interessant nok til, at dine kunder gider gå på date med dig.

Læs mere

Mere om ”Den perfekte storm” på: www.denperfektestorm.dk”.

Peter Svarre forklarer, hvorfor han har skrevet ”Den perfekte storm”

Peter Svarre forklarer stormmodellen

Communication for the bottom line

13:02:00

Today internal communicators are heading out of isolated offices to participate directly in change processes.

Trend 1: The crisis demands explanations

While internal communication a few years ago was something you did if there wasn’t any external communication, in today’s environment companies are employing specific internal communicators whose tasks reach far beyond cranking out news for the company's intranet. They often work in direct contact with the HR team, using HR's contacts, influence and goodwill to, for example, measure the communication skills of managers or get to sit in at the right meetings.

This trend is amplified in these times of crisis, where executives have had to face the obvious: it's much easier to keep up the spirit among employees when things are going well than when you have to lay them off. This is especially true if the lay-offs have been substantial, or if the communication about the cuts has been so poor that is has created a 'double-crisis'. It is for this reason that receptiveness is beginning to grow so much it can be seen directly in open job offers.

Examples on initiatives

Action learning: The C-department convinced the executives that they had to initiate communications training of new managers. This training included realistic cases about, for example, internal crisis communication, where the managers were given the opportunity to practice delivering hard messages. The training was concluded with an exercise, supervised by top executives who also evaluated the exercise with a team member from the C-department. This maximized the attention from all participants.
Effect: Stronger communications skills among managers, and a better network across their various departments.
Listening posts: The C-department sought out a group of employees, all known to be gossipers, highly social and/or to have special internal networking functions. There were no formal managers in this group. After a special announcement or mass meeting, the C-department went to the listening posts and had an informal talk about what the group had heard, thought and shared of opinions on this subject.
Effect: A more systematic approach to the 'grapevine' revealed many opinions the top executives weren’t aware of about important initiatives, and the recognition of this group even led to them becoming stronger ambassadors for the organisation. Other C-departments have successfully created similar initiatives with employee panels, ambassador groups and local networks.

Trend 2: Return of the physical meeting

Internal communicators are still very much channel owners, but they still hurl themselves into ever greater change projects within the organisation. These are often complex and expensive projects, where people are to be changed, systems transformed and attitudes modified.

Most of the internal communicators I've met through Kforum's network have broken out of the ivory tower and into the organisation where they are used to train managers, guide project managers, give inspirational speeches on staff meetings, help new employees, and everything else that makes a difference in the organisation. Here, digital communication can rarely cover it: the physical meeting is hot.

Examples on initiatives

Breakfast meetings: The C-department persuades a top executive to attend several internal morning meetings to hear how it's going in the departments over a cup of coffee and a breakfast roll.
Effect: Creates loyalty and better-informed managers.
10 questions to the managers: Questions from the employees are put in a jar, and two or three managers each draw and answer the questions live on stage. Alternatively the questions are mailed/texted to a neutral C-person, who passes on the questions during the meeting.
Effect: Rumours are handled collectively and the team spirit is strengthened.
Cross-departmental meetings: Employees across departments are invited to meetings with the management, where projects are presented and discussed. The meeting ends with employees voting on whether they are positive or negative towards the presented by paper ballots or electronically.
Effect: Bias is broken across the organisation, and the management gets important input on the level of engagement.
A trip to the gossip bazaar: The C-manager walks alone into the cafeteria and sits at a table to overhear the talks in places where she doesn't usually come. Effect: Insight into the many cultures of the organisation.
The daily blitz meeting: The C-department and top executives meet every morning for a morning brief of 10 minutes to clarify the agenda. A trick also known from lean where short meetings with a fixed schedule create overview and facilitate action points.
Effect: Problems are solved before they can escalate, and the C-department comes closer to the management, i.e. gets a better opportunity for counselling and sparring.

Read the article about the return of the printed employee magazine here (only in Danish).

Trend 3: Printed and profitable

At the start of 2000, employee magazines were closed down or cut all over the place – or they were 'digitised', which in reality meant the companies' intranet took over the role of news media more or less successfully. Some employee magazines survived, but many no longer receive the same attention and resources as before.

Now they're back. If you want to create engagement and foster a sense of community, a printed magazine that everyone can read when it fits in the workday is a pretty powerful tool. Whereas before the employee magazine was considered a dinosaur, it's becoming trendy because the volume of printed material as a whole is in demise.

Printed is substance, overview and delivered into my hand – not as superficial as material on the intranet. Printed has become a luxury item and free luxury to me as an employee is seen as a recognition of that I'm special to the organisation. Printed is a more democratic medium than the screen, which naturally demands you have a screen at work, something that many employees don't have. The distant cousin of the employee magazines, the newsletter, also thrives in both electronically and printed version.

Examples on initiatives

Say it in the bathroom: Curated, shorter bits of the employee magazine were placed in bathrooms where employees have their guards down in relation to taking in new information. The cafeteria can be used in the same way.
Effect: Gets the message out in the organisation and breaks down the image of the C-department as 'something from the boardroom'.

In a surprising way a video focus on a large company's safety day meeting.

Trend 4: Think out of the box

Internal communicators are beginning to juggle ideas and methods from its sister areas: HR, IT, CSR and marketing. Disrespectfully, they turn upside down established views on, for example, what an employee meeting can be, how a strategy can be conveyed to the organisation, or how an employee magazine is designed and distributed.

This takes courage and professional competence. An internal communicator form a larger IT company put it like this: "I would rather bother 20 per cent and excite 80 per cent, than end up having 100 per cent that just don't care. It takes a bit of edge and cheerfulness".

The most successful of these experiments found that employees start showing up at mass meetings – voluntarily; that the management start paying attention to their own communications skills; and a higher level of engagement because suddenly there is someone not just talking to me but also listening – they don’t talk down to me or above me, but in fact to me.

Lessons learned: If you, as an internal communicator, ask other employees to be ready for change you also have to be willing to change your own channels and methods. Which, by the way, can bring a lot of good with it.

Examples on initiatives

Use the building: An internal employee health project was kicked off with an event where participants used the building's facilities for intensive exercise, stretches, etc.
Effect: a strong team spirit, great pictures for the employee magazine and employees that actually began working out more with their colleagues.
A video replacing a printed manual: Instead of writing a long – and probably not very useful – manual, the C-department produced a video, with a live demo of how to use the intranet's most important functions.
Effect: A dramatic increase of the level of knowledge among users, and goodwill to the C-department for making it easy to be in the other end of the system.
Dogma film: A C-employee brought a small camera and sought out project managers and other key staff in the organisation to ask them about their attitude towards a new project. Effect: The clip was used to make the attitudes and level of knowledge visible to the management team at a board meating.
A USB that doesn't go missing: As important as USB sticks can be as a tool, they often go missing. A C-department produced a USB stick the size of a credit card and put the video presentation for a new business strategy on it. A handy little tool for employees, and it didn't go missing since you store it in your wallet – next to your real credit cards.
Effect: The employees saw the strategy presentation time and again, and got a clearer image of the way to success. It is proven to be a highly efficient tool to achieve organisational targets.
Catching on: If a company has travelling employees, or simply employees with no regular computer access, entertaining and informative podcasts can be the way forward. And if you have access to employee's mp3 players, you're well underway.
Effect: Goodwill and a heightening of the level of knowledge within the internal targets groups that are often overlooked and/or heard.
Say it with wax: One organisation was about to launch a new set of values after a merger. During a strategy day the employees were invited and asked to shape their input to the values in modelling wax.
Effect: The unexpected game about an important subject was able to put into words the employees' knowledge and attitudes, and the strategy became tangible to everyone.
Ask employees in the cafeteria: Instead of doing a resource demanding survey, the C-department lined up outside the cafeteria with a tray of marshmallows. When the employees passed they answered a few questions, and came up with valuable comments for the department.
Effect: Quick answers to important subjects and goodwill from the organisation, so that they were able to return with a new survey another time.

Do you know any best practices in internal communication? Feel free to share your thoughts here.

Spin for dystermuler

12:15:00

Helle ville i sin nytårstale have pengene til at passe. Hun er en dystermule. Og hun sejrer ad helvede til på det grundlag. Det ender utroværdigt, og i stedet for at være en opbyggelig kommunikation, der skal skabe starten til et nyt værdifællesskab og et nyt Danmark, ender det skidt. Eller rettere, det synes aldrig at ende. Vi siger: ikke bestået

Besparelseskommunikation revisited

En ny type af krisekommunikation er over os. Vi kaldte det i sin tid besparelseskommunikation. I et anfald af snusfornuft fik vi nok skabt et lidt kedeligt ord, som lyder mere af klagesang end opsang. Intentionen var egentlig at indgyde kollektiv fightervilje. Lad os lige for en god ordens skyld ridse grundtrækkene op:

Besparelseskommunikation går ud på at skabe forståelse hos borgerne, vise handlekraft, formulere en ny form for medborgerskab, involvere og skabe partnerskaber med borgere og virksomheder. Besparelseskommunikation er et ædelt koncentrat af god kommunikation med opbygningen: Vær ærlig, vær direkte, vær konkret og vær opbyggelig.

Artiklens pointe var, at besparelseskommunikation tjener til mobilisering. IKKE en retorisk stiløvelse eller tomgangssnak. Besparelseskommunikation måles på sin effekt og resultater. Som jeres bedsteforældre ville fortælle jer, kan snak og symboler ikke erstatte handlen og virkelighed. Det kunne ellers være fristende at tro på efter en spekulativ boble, hvor vi er afvænnet med reel værdiskabelse som målestok for økonomisk succes. Men det er nu engang konkret adfærd, der skal skabe ændringerne; ikke mere snak, udvalgsarbejde og ideologi. En virkelighed, hvor politisk kommunikation ikke (længere) er mål i sig selv, men hvor der er et land og en klode at redde. Velkommen til den ny pragmatisme.

I denne artikel lader vi dog Ditlev være Ditlev og ligeså med Dr. Bjerregaard. Vi nøjes med at tage vor statsminister i kærlig behandling. Ikke i en diskursanalyse. Ikke i et forsvar eller et angreb (altså ikke i ordets forstand) på en bestemt politik eller kommunikation i sig selv. Det er landets statsminister anvendt som case for, hvor langt vi har igen med disciplinen besparelseskommunikation i øverste politiske lag. Vi har taget udgangspunkt i nytårstalen, men forholder os ligeledes til den generelle kommunikation fra regeringen.

Vi anviste i vores oprindelige artikel fem strategiske trin som den ideelle opbygning for en vellykket kommunikativ turnaround af borgersindet. Lad os se, hvordan vort nationale overhoved består eksamen.

De fem trin i en vellykket besparelseskommunikation er:

Skab en brændende platform.

Redegør for prioriteringer, og fremlæg en plan.

Væk det nye velfærdssamfunds borgerskab.

Stimuler udvikling af velfærdsinnovation.

Søg og styrk partnerskaber.

Niveau 1: Skab en brændende platform

Her klarer Helle sig godt nok. Altså rent retorisk. Hun er i hvert fald ærlig og direkte. Nok fordi det angår andres fejl. Hun lagde ud 1. januar med at nævne krisen i anden sætning af nytårstalen: For 3 måneder siden fik Danmark en ny regering. En regering, som er trådt til i en krisetid. På trods af en overvældende brug af handlekraftige håndtegn, ændrede det ikke på billedet af den næsten masochistiske nydelse ved at dyrke krisen. Så hun misforstår hele pointen: En brændende platform er blot ’konsulentsk’ for et uacceptabelt udgangspunkt, som ønskes ændret. Platformen kan altså ikke anvendes som hverken parkeringsplads (blot at konstatere ragnarok) eller som undskyldning (så derfor kan vi intet gøre).

Desuden er danskernes krisebevidsthed vokset markant, siden vi skrev den første artikel. Nu løber Helle primært åbne døre ind for at gøde jorden for egen fiasko med dårlige undskyldninger. Mandag Morgen anfører ligefrem i deres seneste rapport, at Christiansborg er det sidste sted, hvor krisebevidstheden har indfundet sig, og at 62 pct. af velfærdsstatens frontkæmpere allerede er skridtet videre og faktisk ret optimistiske på velfærdens vegne. https://www.mm.dk/krisebevidsthed-og-optimisme-i-velfærdens-frontlinje

Bedømmelse: Lad os starte mildt (som man ofte gør i eksamenssammenhæng) og give Helle tvivlens fordel: Første trin er bestået (hvis hun formår at overbevise sig selv om krisens realitet; vi andre er der allerede).

Niveau 2: Redegør for prioriteringer, og fremlæg en plan

Her begynder det allerede at knibe. Vi må konstatere, at Helle godt nok mestrer politiker-lingoen: Hun kan tale i 100 dage om konkrete reformer, indsatser og tiltag, uden at nogen forstår, hvilke forskelle der venter os. Det er i sig selv en bedrift. Men hvis en kommunikativ indsats skal virke overbevisende, skal der være meget konkrete, relevante og forståelige initiativer og prioriteringer til stede. Altså igen: noget hinsides kommunikationen.

Bedømmelse: Planer er altså ikke planer, hvis de ikke er konkrete. De er som bekendt blot drømme. Til gengæld er der meget snak om prioriteringer og vist nok noget i gære, så lad os antage, at der bag røgsløret gemmer sig en ny centrum-venstre-vision for et trimmet velfærdssystem. Vi må vente lidt.

Niveau 3: Væk det nye velfærdssamfunds borgerskab

Av, av. Det lykkes ikke så godt. Nogle vil faktisk mene, at det er tæt på at være katastrofalt. Der har været tilløb til et ’opgør med 10 års borgerlig værdikamp’ og et nyt solidarisk og mere inkluderende samfund med bredere skuldre og færre rettigheder. Men det halter igen på incitamenter og retningslinjer for, hvordan samfundet igen bliver borgernes og ikke statens. Dertil kommer, at Helle svækkes i mobiliseringen af folkedybet af et par private kiksere i forhold til at lægge adfærd bag politik. Der var vist noget med en privatskole og et par skattesager. Vi går ikke i små sko og forlanger, at politikere bør være fejlfrie. Men danskere har intet problem i at bygge silvaniserede palæer uden en eneste kvittering, alt imens de harcelerer sammen med Ekstra Bladet over en politiker, der er taget i at få sin svigerfar til at hjælpe med at klippe hæk. Som landsbyfolk kræver danskerne at se dig i klubtrøjen, for at tro på, at vores anfører er på samme hold.

Bedømmelse: Vi har ikke fået en ’Ask not what your country can do for you…’, men mindre kunne også gøre det. Vi ved det ville gøre ondt på en socialdemokrat at kundgøre det frigørende og stimulerende i større personlig frihed og ansvar som vejen til virkelyst og kollektive goder. Men man kunne forvente, at regeringen i det mindste er stødt på begreber som ’bottom up’, crowdsourcing og andre velbeskrevne individualistiske modeller for kollektive resultater. Når man nu engang tænker i systemer og ikke i dynamikker, så er det heller ikke let at anvise løsninger i en kompleks verden. Vi anede de bedste intentioner i nytårstalen, men venter stadig spændt på vækkelsen. Ikke bestået.

Niveau 4: Udvikling af velfærdsinnovation

Her må vi melde pas. Vi ved faktisk ikke, hvad der er at sige her. Fravær er næsten et for substantielt udtryk. Vi må konstatere, at der er mere substans i sorte huller end regeringens bud på et nyt velfærdssystem. Vi har vist læst om nogle nye initiativer et eller andet sted, men et synligt bud på regeringens strategi for at stimulere nytænkning kan vi ikke erindre. Til trods for interessante udviklinger i England, USA, Tyskland og Sverige, nye diskussioner om nudging og mere adfærdsorienteret forvaltning, nye måder at organisere netværk af pårørende, professionelle og frivillige til velfærdsydelser, data-revolution og digitalisering med self-tracking, selv-diagnostisering, selv-betjening etc., så hviler regeringen – måske i tilliden til, at når vi opfandt skidtet, er vi dermed også per definition foran. Lidt ligesom vores hensygnende designtradition og landets førerposition på grønne teknologier såsom vindmøller.

Men på samme vis som landets borgere, virksomheder og lokale myndigheder er i fuld gang med at afprøve nye former for velfærdsforbedring, kunne man blot ønske at også landets politiske ledelse besad entreprenørånd i overensstemmelse med Howard Stevensons definition: Entrepreneurship is the pursuit of opportunity without regard to resources currently controlled.

Bedømmelse: Vi ville gerne uden for skalaen (som i N/A), men lad os opføre os voksent og blot konstatere: Ikke bestået.

Niveau 5: Søg og styrk partnerskaber

Tanken ligger egentlig Socialdemokraterne nær, pga. deres historiske forbindelse til fagbevægelsen. Det meste af Socialdemokraternes valgkamp og løfter om øgede arbejdsressourcer (12 minutter, anyone?) var således også baseret på fremtidige ’trepartsdrøftelser’. Men at overlade landets fremtid i hænderne på en fagbevægelse koaguleret i et andet århundrede, er ikke ligefrem fremsynet. LO og co. er i bedste fald handlingslammede af fortsat styrtblødning. Og erhvervslivet, med bankerne i spidsen, har overtaget landbrugets hidtil urørlige position som udviklingens offer – hvorfor landbruget svarer igen med en dyr kampagne til at fortælle os, at de ikke længere er ofre. Noget vi aldrig har troet på alligevel, hvorfor vi så heller ikke tror på, at de repræsenterer løsningen, som kampagnen hævder.

Hvad med politiske partnerskaber? Det klinger lidt hult at invitere til brede forlig med dem, som ikke var opgaven voksen, og som misforvaltede det politiske lederskab gennem et årti. Uden for Borgen er regionerne stadig læderet efter trusler om opløsning. Og kommunerne? De opfattes stadig blot som et nødvendigt onde, fordi folketingsvalgte hader at få jord på fingrene. Hvad så på et overstatsligt niveau? Ja, EU er mildest talt læk, og en ellers lovende platform for den internationale Helle synes at blive et administrativt mareridt. Og USA, ja de er i frit fald (og på vej ind i et valgvakuum).

Nej, det er ikke let. Så er det da godt, at store pensionskasser i desperation over alle værdiers flygtighed tilbyder at bygge veje, broer og kloakker som offentlig-private partnerskaber. Aktiver, som nok ikke rammes af bobler (kun af forsinkelser og budgetoverskridelser).

Bedømmelse: Givet Socialdemokraternes historik med partnerskaber, de Radikales uovertrufne parlamentariske snedighed med alliancer og SF, der ikke har noget valg, men springer op på ethvert drivtømmer, er vi faktisk mildt optimistiske her. På trods af lidt usikkerhed vurderer vi, at regeringen måske lykkes med dette niveau, og vi lader dem bestå.

Samlet bedømmelse

Helle er en dystermule. Men hun sejrer ad helvede til på det grundlag. Det ender utroværdigt, og i stedet for at være en opbyggelig kommunikation, der skal skabe starten til et nyt værdifællesskab og et nyt Danmark, ender det skidt. Eller rettere, det synes aldrig at ende. Vi siger: ikke bestået.

Helle dumper. Hun er dårlig til at at skabe en brændende platform; redegøre for prioriteringer, og fremlægge en plan; vække det nye velfærdssamfunds borgerskab; stimulere udvikling af velfærdsinnovation og søge og styrke partnerskaber.

Alternativet? Velkommen til den nye pragmatisme

Hvad er så alternativet? Hvis vi er så kloge, hvad kan vi så finde på, der er så meget bedre for vort udfordrede land? Det er at komme ud af dystermulen og udnytte, at vores tid nok vil være kendetegnet af det, vi kalder den nye pragmatisme: At udfordringerne er så uomtvistelige og omfattende, at det burde være en ren foræring i kreativ destruktion, borgermobilisering og genopfindelse af politisk lederskab.

Det er en historisk periode, hvor man bliver målt på, hvad man skaber, i stedet for på ens budskaber. (Arhh! Realitet – enhver politisk kommentators mareridt.) En periode, hvor teknokrat-regeringer kortslutter demokratiske processer pga. situationens alvor og behov for løsninger. Hvor få tror på perfekte løsninger, men mange på det bedst mulige. Hvor enten-eller blot er en retorisk og ideologisk figur, men både-og er den måde, problemer rent faktisk løses på. Hvor den store historie, den store ideologi og den store strategi er død, men troen på, at vi stadig kan forbedre vort samfund skridt for skridt, blomstrer trodsigt op i krisens skygge. Hvor borgerne langsomt indser, at samfundet er vores fælles investering, og ikke nogens skyld eller en uendelig kilde af anonyme ressourcer. Hvor det nye medborgerskab bygger på den moderne solidaritet og de nye livsformer, der er opstået. Hvor virksomheder, som vor moder lavede dem, der skaber og fastholder arbejdspladser, er helte, mens hippe startups blot er opkomlinge. Hvor innovation atter betyder værdiskabelse og ikke brainstorming i kreative rum med ’hatte’ på. Hvor massen og middelklassen bliver samfundets anonyme helte og normalitet atter et tegn på robusthed. Hvor de politiske magthavere krammer krisen og den energi, der ligger i den. Hvor fælles problemer bliver til udfordringer, der løses i partnerskaber.

Hvis du synes, at det lyder lidt altmodisch og bekendt, som f.eks. Roosevelts New Deal fra 30'erne, så er det ikke helt ved siden af. Og Roosevelts parole fra dengang kan også tjene som korrektiv til dystermulerne og som vores udgangsbøn:

"The only thing we have to fear, is fear itself."

Go slow

12:00:00

Håndproducerede magasiner er et eksempel på Slow Media. Her et billede af produktionen fra Tea Tree Gully Library, en by i Sydaustralien - the undisputed land of Slow Media lovers

Slow media er en reaktion mod det fortravlede, evigt opkoblede og digitaliserede samfund. Samtidig er konceptet et opgør med én af kommunikationsbranchens hellige køer, nemlig at du skal gøre det nemt for din modtager. Slow media kræver tværtimod fokus, stillingtagen og fuld opmærksomhed af sin bruger.

Fra slowfood til slow media

I 2010 publicerede de tyske bloggere Benedikt Köhler, Jörg Blumtritt og Sabria David deres Slow Media Manifesto med 14 teser på slow-media.net. Forfatterne tog afsæt i den internationale slowfood-bevægelse, for hvem menneskelig værdighed, det gode liv, nydelse og kvalitet er uadskillelige størrelser.

Slowfood-bevægelsen startede i Italien i slutningen af 80’erne som en reaktion mod udbredelsen af fastfood-kæderne McDonald’s og Burger King. Analogt med slowfood er slow media en reaktion mod den stadige udvikling af nye teknologier og hurtige, overfladiske kommunikationsformer. I stedet ønsker slow media-folkene øget fokus på konstante forbedringer af eksisterende teknologier og større bevidsthed om, hvordan vi bruger medierne. Og så er slow media en imødekommende og kollektiv kommunikationsform:

Like “Slow Food”, Slow Media are not about fast consumption but about choosing the ingredients mindfully and preparing them in a concentrated manner. Slow Media are welcoming and hospitable. They like to share. (Fra manifestet)

Manifestet er ifølge én af grundlæggerne, Sabria David, oversat til bl.a. fransk, italiensk og russisk og har været diskuteret på universiteter i USA og Australien. Eksempler på bæredygtige slow media er ifølge grundlæggerne det tyske business-magasin "Brand Eins" og det videnskabelige forlag "Spektrum der Wissenschaft". Kendetegnende for disse medier er den holistiske, humanistiske, kreative og kritiske tilgang til stoffet.

Det tyske videnskabelige forlag "Spektrum der Wissenschaft" er et eksempel på en Slow Media-holistisk, humanistisk, kreativ og kritisk tilgang til stoffet

Slow media-bevægelsen har i løbet af 2011 bredt sig til bl.a. USA, Japan, Australien og Norge, og spørgsmålet er, om den på et tidspunkt også kommer hertil – eller om den måske er her allerede! Slow media-manifestet kan lidt firkantet koges sammen til nedenstående karakteristika, som understøtter og overlapper hinanden:

Kvalitetsbevidst

Kvalitet er omdrejningspunktet for slow media-bevægelsen. Tankegangen er, at den hurtigtproducerede og kortsigtede kommunikation har spillet fallit, og at det er på tide, at kommunikationsprofessionelle tager fagligt stilling til det, de producerer.

Derfor bliver troværdighed også helt centralt, i og med at den troværdige kommunikatør er ham eller hende, der giver sig tid til at researche og underbygge sin tekst og generelt sørger for, at kommunikationen er overbevisende hele vejen rundt. Det store fokus på kvalitet fører til en nærmest æstetisk tilgang til kommunikationen, som gerne må rage op over det middelmådige og være af en højere kunstnerisk kvalitet end sine ”fastfood”-konkurrenter.

Forholdet til den, man kommunikerer med, er ikke et afsender-modtager-forhold, men et forhold, man opbygger over tid, og hvor man deler ting med hinanden. Det handler i det hele taget om at opbygge langsigtede og loyale kommunikationsforhold i stedet for kortsigtet at forsøge at ramme modtageren med tæppebombning.

Sabria David er en af grundlæggerne bag Slow Media-manifestet. Her forklarer hun, hvad konceptet går ud på

Tidløs

H.C. Andersens sirlige papirklip og billedskabende fortællinger kunne måske være et symbol på den kvalitet og tidløshed, som slow media efterstræber. Tidløsheden og det langtidsholdbare bliver essentielt for de langsomme medier, fordi de koster mere at fremstille og vedligeholde end de hurtigt producerede og hurtigt fortærede konkurrenter, og derfor må udtrykket også kunne række ud over den aktuelle situation.

Dermed kommer slow media muligvis på kollisionskurs med retorikkens ideal om situeret kommunikation:

Slow Media are long-lived and appear fresh even after years or decades. They do not lose their quality over time, but at best get some patina that can even enhance their value.

Idealet bliver således et udtryk, som kan læses eller bruges igen over tid, muligvis et klassisk udtryk eller noget, der har karakter af at være banebrydende. Uden sammenligning i øvrigt kunne man her ud over H.C. Andersens eventyr komme i tanke om Henning Larsen, Georg Metz eller Per Arnoldi.

H.C. Andersens sirlige papirklip og billedskabende fortællinger kunne måske være et symbol på den kvalitet og tidløshed, som slow media efterstræber

Bæredygtig

Glem alt om krigen "papir versus digital". Slow media-folkene ønsker at formulere et tredje ståsted, som ikke fokuserer på, om det er de printede medier eller online-medierne, der udleder mest CO2. Det handler i stedet om at definere, hvad kvalitet er. Der er fokus på ordentlige produktionsforhold, holdbare produkter og en øget bevidsthed om, hvordan vi forbruger kommunikation. Vi skal fordybe os, ikke konsumere flere ting på én gang – det er slut med at være på Facebook, samtidig med at du skriver en rapport eller ser en film.

Man fornemmer en vis old school-tilgang til digitale medier, som handler om, at de digitale medier med det konstante medieforbrug, de afstedkommer, stresser os. Det er ikke sundt at være ’på’ hele tiden. En af de amerikanske slow media-tilhængere, lektor i journalistik og kommunikation Jenny Rauch, siger:

I've tried telling my friends, I don't text. I don't have a text plan. Every time you send me a text message it costs me 15 cents.

Det er ikke så meget det med pengene, men det, at folk, der selv konstant er koblet på, tror, at alle andre også er det. Det er ikke i orden, at man føler sig presset til at svare på e-mails hele tiden.

Der ligger her en reference til hele bevægelsen omkring mindfulness og simple living, som har vundet stærkt indpas herhjemme de senere år, samtidig med at det er blevet cool at sige, man ikke er tilgængelig hele tiden. Lidt i tråd med, når dronning Margrethe siger, at hun aldrig bruger hverken mobil eller e-mail.

Kollektiv

Men slow media handler ikke nødvendigvis om at være old school. Der er ganske vist en modstand mod bevidstløs teknologisk udvikling (tiden er ikke til bling-bling!), men samtidig omfavnes de sociale medier, som forfatterne mener er ideelle til at praktisere, hvad de forstår som en ægte dialogisk kommunikation, hvor det gælder om at dele viden og at skabe noget i fællesskab:

In slow media, listening is as important as speaking. ‘Slow’ means to be mindful and approachable.

Som i et godt gruppearbejde er det de lange diskussioner og åbenheden over for at se tingene fra en ny vinkel, man gerne vil fremelske. Den aktivistiske kommunikation, hvor man spreder et budskab via anbefalinger, bliver idealet, ligesom anerkendelsen, det imødekommende, det spørgende og det inviterende er i centrum.

Krævende

De langsomme medier vil gerne kræve noget af brugerne og henvender sig ikke til den passive og dovne forbruger af kommunikation. Kommunikationen skal tværtimod fordre modtagerens fulde opmærksomhed, som en god roman eller en spændende fagartikel. Hermed udfordrer man også et andet kommunikationsdogme, nemlig at kommunikation skal være let at forstå – kort og klar.

Sammen med idealet om det tidløse og langtidsholdbare er dette nok den mest udfordrende tese, de tre tyskere og deres tilhængere har. Altså at det kan lade sig gøre at slå igennem med en form, som hylder det besværlige frem for det nemme. Når nu professionelle kommunikationsfolk og journalister altid har brystet sig af at være dem, der gjorde tekster forståelige og tilgængelige for alle.

Et eksempel på bæredygtige slow media er ifølge grundlæggerne det tyske business-magasin "Brand Eins"

Du kan bruge det

Den stærkeste idé hos slow media-bevægelsen er dens insisteren på, at kommunikation skal være en nydelse – både at fremstille og at fortære. At kvalitet tager tid og koster penge, er ikke nyt, men slow-bevægelsen leverer en konceptuel ramme til at praktisere idealet. Henvend dig til dine læsere og brugere, som om de var intelligente og nysgerrige, og lad være med at falde for k-fristelse nr. 1: at forsimple dit budskab, så det bliver mainstream. Insistér på gode rammer til at producere din tankevækkende, nyskabende og banebrydende kommunikation. Sig nej til deadlines, lad i stedet din aftager vide, hvornår du kan begynde på opgaven.

Hvis vi tænker i kunst og æstetik frem for klikrater, views og eksponering, bliver det muligt at inddrage brugere og andre interessenter som ægte medproducenter, i stedet for at fokusere på, hvordan vi kan ’ramme’ modtageren og få ham eller hende til at danse efter vores pibe.

Tænk nyt i stedet for nemt. Tænk hellere sjovt end billigt. Tænk stort – gå ikke i små sko.

Måske tænker du, at der ikke er et eneste gram nyt her – måske praktiserer du allerede Slow?

So five years ago?

Indrømmet, ideerne i slow media er ikke nye hver for sig. Kritiske lingvister og økolingvister har for længst kritiseret den tandløse og gnidningsfrie kommunikation, som har vundet mere og mere indpas, efter at kommunikationsbranchen er stormet frem med forenklinger og poppet sprog. Mindfulness, teknologiskepsis og bæredygtighed er heller ikke opfundet i går, men tilsammen udgør teserne i slow media en interessant cocktail, som trods alt nok er temmelig eksotisk. Især herhjemme, hvor ikke engang bæredygtig kommunikation har særlig mange fortalere.

Men du kan jo overveje, om du typisk ville vælge at:

droppe smartphone og e-mail?
skrive ’gammeldags’ papirjulekort til dine forretningsforbindelser i stedet for det digitale julekort?
researche din artikel i bund frem for at overholde en deadline?
sige nej til at lave en folder om noget, I har beskrevet på hjemmesiden?
vente til senere med at svare på en vanskelig e-mail frem for at skynde dig at få den overstået?
skrive uddybende, spørgende og anerkendende kommentarer på Kforum frem for at belære andre om, hvorfor de tager fejl?

Hiv stikket ud, og fordyb dig på nettet

Jeg tror, det vil blive mere almindeligt for voksne mennesker, også på jobbet, at hive stikket ud og sige nej til at være tilgængelig hele tiden. Det er allerede udbredt. Mere usikkert er det, om kommunikationsfolk vil tage ideerne om den krævende og den tidløse kommunikation til sig. Dels er idealerne, som de præsenteres af slow media-folkene, stadig noget uklare, dels er det at vende hele den digitale kultur på hovedet.

Webkommunikation handler jo netop om at kunne overskue store mængder af kommunikation hurtigt, skimme tekster, læse efter links og komme videre. Det harmonerer ikke så godt med fordybelse. Og så tror jeg ganske enkelt ikke på, at det kan lade sig gøre at producere tidløs kommunikation ’med vilje’. Det er meget mere overkommeligt at forsøge at skabe et godt udtryk i situationen, sådan som retorikken foreskriver.

Men det er da et interessant ideal, og det er måske også sundt, selv for en forhærdet kommerciel kommunikatør, at gå efter det sublime engang imellem.

Slow-bevægelsen har overlevet i mere end 25 år uden at få den helt store udbredelse, men hvis k-folk begynder at tænke flere tanker om mindfulness og bæredygtighed, kan tendensen måske brede sig til den hjemlige k-branche. Vil du mon tage dens budskaber til dig?

Kilder

Blogs og hjemmesider

Spektrum der wissenschaft, tidsskriftets hjemmeside

Slow Media Manisto, Sabria David, Benedikt Köhler og Jörg Blumtritts blog/manifest

Slow media, Jenny Rausch’ blog

Brand Eins, tidsskriftets hjemmeside

Artikler

Memetische und Massenmediale Kommunikation, slow-media.net 30. maj 2011

Forsker: Nu skal det gå laangsomt , fpn.dk 26.06.09

The quest for the human face of business – Business magazine "brand eins", Goethe.de, januar 2007

The rediscovery of slowness: Slow Media, Goethe.de, januar 2011

A slow media movement, Marketplace.org, 17. november 2009

Dawdlr -slow media?, Joe Lamantia.com, 29. november 2007

Slow Food, Wikipedia, 15. januar 2012

Sabria David er lingvist og selvstændig marketingkonsulent, Benedikt Köhler er sociolog og konsulent i et analysebureau, Jörg Blumtritt er statistiker og forsker i sociale medier.

Lamme logoer

11:37:00

Regel nummer 1: Man skal aldrig ændre et logo. Regel nummer 2: Ingen regel uden undtagelser. For i nogle tilfælde findes der logoer, der er så amatøragtige og grimme, at de decideret trækker ned og dermed medvirker til at gøre det sværere end nødvendigt for firmaet bag logoet at realisere sit potentiale. Et firma kan selvfølgelig godt have succes med et kikset logo – det er der masser af eksempler på (jf. Coca-Colas ret ubehjælpsomme skrivemærke), men det er min påstand, at nogle firmaer ville have haft endnu mere succes med et bedre logo.

Det er altså lamme logoer, denne artikel handler om (og disclaimer: det er mine helt private idiosynkrasier, der gives udtryk for). Herfra skal blot lyde en opfordring til de berørte firmaer: Søg straks professionel hjælp.

Vestas – wind og forswind

Et vestjysk smedeværksted, der laver stålvinduer, landbrugsvogne og håndvaske, finder ved et tilfælde på at lave en vindmøllle en gang i slutningen af 1970'erne, da Tvindmøllen er på alles læber. Møllen bliver en succes, og firmaet vokser. Vindmøller sejrer i energiministerier overalt på kloden, og efter 10 år har Vestas nærmest verdensmonopol på vindmøller. Men firmaets logo ligner stadig noget, der hører til – på en vestjysk maskinfabrik. Der har været nogle små justeringer og rentegninger gennem årene, men ingen med en grundlæggende kvalitet. Vestas er stadig grimt, umusikalsk og kantet. Og selv om det ikke er pænt at sparke til en, der ligger ned, kan jeg ikke lade være med at tænke: Det ville aldrig være gået så galt, hvis de i tide havde gjort noget seriøst ved det mærke. Man kan simpelthen ikke være global markedsleder og stadig ligne en dansk bonderøv.

ISS – en skæv bolle til dumpekarakter

Den globale serviceorganisation ISS havde engang et nydeligt logo (se det her omgivet af nogle stjerner, som normalt ikke hørte med). Det blev tegnet i 1972, da firmaet skulle til at ekspandere globalt, og det fungerede fint i næsten 30 år. Desværre var der en ny direktør, der mente, at han skulle signalere handlekraft, og derfor blev logoet som del af en større strategiproces lavet om i 2000. Det nye mærke er uendeligt meget dårligere end det gamle. Et forglemmeligt stykke discountdesign, hvis eneste erindringskrog er, at bogstaverne ISS står inde i en skæv bolle - et trick der er så fortærsket, at man får minuspoints for at bruge det på en af landets designuddannelser. Det nye mærke har absolut ingen grafiske kvaliteter. Det er slapt, overflødigt og ligegyldigt.

DSV – den grafiske histories grimmeste ’S’

Logistik- og transportfirmaet DSV står for De Sammensluttede Vognmænd og blev stiftet i 1976 ved en sammenslutning af 10 mindre vognmandsfirmaer. Firmaet er lige siden vokset til i dag at være en global koncern med en omsætning på over 45 mia. kroner. Men DSV's logo er i særklasse blandt de mærkeligste mærker i C20-indekset: Et hjemmetegnet bogstavmærke med et af den grafiske histories grimmeste S’er – og i øvrigt intetsigende i forhold til budskab og indhold. De tre bogstaver fortæller kun ved deres mangel på æstetiske kvaliteter, at de hører til i transportbranchen, der af en eller anden grund gennemgående har det dårligste design i dansk erhvervsliv.

Alm. Brand – ualmindeligt hæslig

Forsikrings- og finanskoncernen Alm. Brand har et ualmindeligt tarveligt mærke, der ligner noget, der er designet af en sekretær med et Letraset-ark engang i 1970'erne. Den kiksede forkortelse "Alm." med punktum og den triste typografering ville alene være diskvalificerende. Men firmaet har så for at sætte trumf på tilføjet et lille Dannebrogsflag, koket på skrå. Dannebrog er mest fortærskede symbol, man kan bruge i et logo, hvis man altså ikke lige repræsenterer det officielle Danmark. Slår man op i en telefonbog under indgangen Dan- vil man finde tusindvis af små firmaer med forstavelsen Dan og et lille flag i deres logo. Dan-revision, Dan-dental, Dan-ren, Dantax, osv. Alm. Brand hedder trods alt ikke Dan-alm. brand, men brugen af det lille flag udløser en alvorlig bøde fra designpolitiet. Det kan ikke undre, at Alm. Brand har haft svært ved at slå igennem som almindelig bank – som kunde ønsker ingen at sætte det grimme mærke på noget som helst: Dankort, ringbind eller mapper fra banken. Derfor holder man sig væk.

Topdanmark – flower power er forbi

De ovennævnte mærker er alle karakteriserede ved at være antidesign. De fleste af dem er opstået, da firmaerne var små, og ingen tænkte på professionel markedsføring. Firmaerne har så bare af sentimentale grunde holdt fast ved logoerne og ikke nænnet at skifte dem ud, fordi det jo, som nævnt, normalt er god latin, at man aldrig ændrer et logo. Imidlertid er der mærker, som tiden bare er løbet seriøst fra. Et sådant logo er Topdanmarks blomsterlogo. Logoet blev designet af Johan Adam Linneballe i slutningen af 1980'erne, da “Den Spanske Syge” hærgede i den danske grafiske branche. Inspireret af studierejser til Spanien, hvor man kunne se de spanske grafikeres friske leg med pensler og friere former, skulle alle danske mærker pludselig penseltegnes. Topdanmark-mærket blev berømmet i sin tid - fik IG priser og megen velfortjent hæder. Men i dag på 25 års afstand kan man ikke lade være med at tænke: Hvad har en blomst med forsikring at gøre? Hvorfor har de det skøre mærke? Og ser det ikke lidt kikset ud? Der er således ikke noget alvorligt i vejen, men trætheden har sat ind, og Topdanmark kunne med fordel overveje en relancering med ny grafisk profil. Måske et mærke der havde noget med deres forretning...

Banestyrelsen – statslig krimkrams

Inden for det offentlige er den grafiske standard generelt høj. Pengene er rigelige, og lige siden begyndelsen af 1970'erne med det bane-brydende (pun intended) DSB-designprogram, har der været en bevidsthed om, at design hører sig til, når man skal markere en stærk statsinstitution. Således var det også klart for Banestyrelsen, at man skulle have et snedigt logo, da styrelsen i sin tid blev udskilt fra DSB. Opgaven gik til de ultrahippe designere 2GD, der normalt laver fantastiske ting. I dette tilfælde havde de desværre for travlt. De plankede en gammel Cassandre-plakat og leverede et mærke, der overhovedet ikke fungerer som logo-grafik. De mærkelige sporskifter er alt for spinkle, og på afstand ligner mærket bare noget krimskrams under navnet, så herfra er der kun et at sige: Logoet var et fejlskud fra starten. Lav et nyt og kom på banen igen.

Danmarks EU formandskab 2012 – et uforståeligt tælleværk

Et andet offentligt logo, der burde laves om, men som det desværre nok er for sent at gøre noget ved, er det nyligt maksimalt-eksponerede logo til Danmarks EU-formandskab. Der blev ligefrem afholdt en konkurrence under DDC's auspicier og med deltagelse af hele a-listen af danske designere. Vinderen af konkurrencen blev Kunde & Co, Danmarks mest respekterede reklamebureau iflg. en nylig undersøgelse, men ærligt talt: “Hvad i alverden er meningen?” Logoets grafiske pointe er et skift mellem 1-tallet og 2-tallet, som om tallene ruller på en gammeldags, analog kalender- eller urskive. Man ser et afskåret årstal med et afskåret 1-tal og et afskåret 2-tal, som altså viser, at vi bevæger os fra 2011 til 2012. Men hvad det har at gøre med det danske formandsskab er helt uforståeligt. Det eneste, man kan aflæse af mærket, er, at tiden går. Intet om Danmark eller EU eller visioner eller noget som helst. Mærket er uforståeligt – og dertil grafisk kluntet. Det fungerer kun dårligt vandret og decideret katastrofalt, når det placeres lodret som f.eks. på de store bannere, Udenrigsministeriet har skæmmet havneløbet i København med. Herfra håber jeg kun, at tiden vil gå hurtigt, så vi snart kan blive fri for at se på elendigheden.

VKR – for lidt, for spinkelt, for pivet

VKR-fonden er holdingselskabet bag Velux og ud over at eje Velux og investere i vedvarende energi, giver fonden også penge til velgørende og kunstneriske formål. Desværre har fonden forsømt at give lidt skillinger til en grafiker, der kunne rette op på det spinkle og pindede logo. Betydningen er klar nok: Det er solens stråler gennem tagvinduet, der skildres. En forbilledlig klar kobling mellem form og indhold, men desværre alt for gnidret og ligegyldigt, når man ser det lidt på afstand.

Microsoft – et kælderværksted?

Hvorfor finder milliarder af mennesker sig dagligt i noget så grimt? Microsofts firmalogo er en glat og ukarakteristisk fed kursiv uden stil med en enkelt grafisk finte i ligaturen (sammenbindingen) mellem O og S i form af et hak i O’et. Det kunne gå til en lille garagebutik eller en forhandler af gamle computere, men til verdens dominerende softwarefirma? No go. Helt slemt bliver det, når man ser logoet til firmaets helteprodukt, det allestedsnærværende Windows. Her er noget gået galt fra starten. Mærket med de fire felter, der skal forestille vinduer, er dårligt proportioneret, umotiveret kursiveret, talentløst farvesat og oven i købet udstyret med ubehjælpsomme stiplede linjer, der vel skal symbolisere bevægelse og dynamik. Om så det var det eneste styresystem i verden, ville det falde mig svært at bruge noget så hæsligt på min computer, og jeg føler mig overbevist om, at historien om Microsofts fald fra tinderne og Apples tilsvarende vej til toppen også hænger sammen med noget så banalt som design. Grimheden i Microsofts visuelle kerne breder sig til alt, hvad firmaet omgiver sig med. Programikoner, brugsanvisninger, emballager og sågar hjemmesiden er gennemsyret af mangel på visuel kvalitet. Når man har så enorme mængder af penge til rådighed, burde det da være den enkleste sag i verden at ringe til en ordentlig designer. Hvad holder dig tilbage, Steve Ballmer?

Dagli’ Brugsen – med Danmarks dummeste apostrof

For det første hader jeg den apostrof. Hvad skal den til for? Man kunne da lige så godt skrive Daglig Brugsen. Ingen ville jo udtale det stumme g alligevel. Brugsen har i de seneste 20 år haft et ualmindeligt hæsligt grafisk design, der er en skændsel, når man tænker på de mange klassiske grafiske elementer, FDB i sin tid fik designet af koryfæer som Gunnar Biilmann Petersen, Sikker Hansen og andre. Omkring 1990 følte ledelsen, at der skulle ske noget nyt, og man begyndte at udrulle et grimt tegnet AvantGarde-agtigt logo over koncernens sagesløse facader. Samtidig startede man den offentlige nedbrydning af god sprogskik, men den umotiverede apostrofbrug – både på de afskyelige skilte og f.eks. på bagerposerne, hvor der gud hjælpe mig står Bageren’s. Nogle burde tvinge den ansvarlige til at skrive 1000 gange på tavlen: Man bruger ikke apostrof i ejefald på dansk. Der er dog tegn på, at koncernen er kommet på bedre tanker. Man er begyndt at udrulle nogle nye skilte med en nydelig skrift i den danske tradition (Det ligner Ole Søndergaards skrift Signa). Desværre er der stadig apostrof på bagerposen.

Chr. Hansen – rekord i anonymitet

Det går godt for ingredienskoncernen Chr. Hansen, der laver enzymer og farvestoffer til fødevareindustrien. Sidste år omsatte man for 4,5 mia. kroner, og de seneste regnskaber viser stærk fremgang. Desværre skæmmes Chr. Hansen af et logo, der ikke er noget logo. Et kvadrat, der er drejet 45 grader, og som er sat ind i en bjælke med firmaets navn. Mærket fortæller intet om, hvad Chr. Hansen beskæftiger sig med og er i det hele så udtryksløst, at det lige så godt ikke kunne være der. Et skævt tofarvet kvadrat hører til de mest generiske grafiske former og i del hele taget ligner Chr. Hansens mærke noget, der er lavet på fem minutter i programmet Adobe Illustrator. Det forekommer mig åbenlyst, at firmaets succes ville være endnu større, hvis man fik lavet et ordentligt stykke grafik til at komplementere de fremragende produkter.

Hvad er værdien af et like?

17:04:00

Hvis mange holder af din Facebook-side, er lykken gjort. Eller er den? Kvaliteten af et like er stærkt svingende. Nogle likes er "pligt-likes" afgivet af Facebook-brugeren for at få fat i en enkelt stump content. Andre likes er leveret af fanatiske brand-fans med et stort netværk. I statistikken tæller begge typer lige meget

Bag hvert like, som din virksomhed, din gode sag eller dit brand får på jeres Facebook-side, gemmer sig en engageret kunde, en mulig ambassadør, en værdifuld fanboy – lyder det ofte. Uden masser af likes er man fattig, uelsket og offentligt ydmyget, for ens like-konto er udstillet, så alle kan se det samlede tal øverst til venstre på ens Facebook-side. Masser af likes giver prestige og oser streetwise af, at virksomheden begår sig virtuelt.

Klik på ill. for at forstørre. Like-hitlisten er et billede af folkeligheden. Her er masser af letfordøjelige produkter – underholdning og mode, sport og spil og et par enkelte gode sager som Støt Brysterne (nr. 4) at redde samvittigheden med. En række store, traditionelle virksomheder er lykkedes med at komme ind på hitlisten med deres corporate Facebooksite, blandt andre LEGO (nr. 1) og Carlsberg (nr. 18). Mens andre virksomheder ikke overraskende er repræsenteret på top-50-listen alene med deres reklameuniverser, som har selvstændige sider på Facebook: Wupti Pede (nr. 12), Viasat-nisserne (nr. 15) og Britta og Claus (nr. 16). Kilde

Hvis likes er engagerede kunder

Selvfølgelig handler jagten på likes ikke kun om at pleje omdømmet. Det handler også om kunderelationer, salgsmuligheder og dermed kroner. For når en person gør sig den umage at like dit brand, kan det – i et eller andet omfang – ses som tegn på engagement. Og engagerede kunder kan forventes at:

betale mere for dine produkter (fx købe premium-versionerne)
forbruge mere af dine produkter
anstrenge sig mere for at få fat i dine produkter
anbefale dine produkter til andre.

Derfor er det interessant for den enkelte B2C-virksomhed at følge antallet likes over tid. Hvis virksomheden gør sig stærkt synlig med en kampagne eller produktlancering, vil man gerne se effekten på Facebook-populariteten i form af likes. Stiger antallet? Hvornår? Og i hvilken takt stiger det? Det er et enkelt måleredskab.

Skal virksomhedens antal likes derimod sammenlignes med konkurrenterne eller andre virksomheder, vil det rene antal likes være misvisende. For nogle store virksomheder vil kunne generere store antal likes i kraft af deres mange kundekontakter og ikke i kraft af den særligt anbefalelsesværdige kvalitet, der udløser et like på Facebook.

Klik på ill. for at forstørre. Udvalgte amerikanske virksomheders LPM (antal likes på virksomhedens Facebook-side divideret med virksomhedens resultat i millioner dollars). Ligesom Danmark har mode/tilbehør i toppen med Pandora, har den amerikanske hitliste Forever 21 og Burberry. Mere interessant er det høje LPM-tal til Starbucks, der bekræfter det generelle indtryk af kæden som et brand, der har en del ganske fanatiske beundrere. Apple ligger på en midterplads, hvilket måske afspejler koncernens relativt beherskede indsats på de sociale medier. Walmarts lave placering skyldes selvfølgelig, at kæden er så kæmpemæssig en pengemaskine, at antal likes aldrig vil kunne matche de økonomiske resultater. Kilde

Hvad er din virksomheds LPM?

Derfor har amerikanske markedsfolk fundet på at sætte antal likes i forhold til virksomhedens størrelse. Med andre ord udregne virksomhedens LPM, som er likes pr. million dollars resultat. LPM er altså like-tallet renset for virksomhedsstørrelse. Der argumenteres for, at LPM afspejler brandets værdi, og en sammenligning med andre opgørelser af kendte brands værdi viser en vis overensstemmelse (men også nogle forvirrende forskelle).

En høj LPM er i hvert fald udtryk for en overgennemsnitlig evne til at tiltrække likes, mens en lav LPM er udtryk for undergennemsnitlig evne til at tiltrække likes.

LPM som målemetode har den fordel, at den er hurtig for virksomhederne at aflæse og bygger på lettilgængelige oplysninger. Kforum har prøvet metoden af på en række større virksomheder, som henvender sig til de danske forbrugere og har en officiel Facebook-side. Vi har udvalgt forbrugervendte virksomheder, hvor der er klart sammenfald mellem brandnavn og virksomheden som regnskabsmæssige størrelse. Vi har i udregningen af LPM brugt omsætningstal i stedet for resultattal som udtryk for virksomhedens størrelse.

LPM-tallet for udvalgte danske virksomheder (der har ekstremt mange likes på deres Facebook-side). LEGO ligger ikke helt i toppen, som firmaet ellers gør på den rene like-liste i artiklens begyndelse. Forklaringen er, at LEGO i betragtning af virksomhedens store størrelse "burde" have dobbelt så mange likes. Også Carlsbergs 200.000+ likes er ifølge LPM-omregningen klart i underkanten. Carlsberg har ikke nogen imponerende evne til at tiltrække likes. Bedst klarer sig Fitness World og Pandora, hvis kundemasser tilsyneladende er overgennemsnitligt dedikerede i forhold til de pågældende brands/produkter. Grafik: Kforum

Ovenstående virksomheder er udvalgt efter deres mange Facebook-scoringer. Et lidt andet billede viser sig, når man vælger at kigge på virksomheder, som er udvalgt efter deres store omsætning:

Udvalgte C20-virksomheders LPM. Danske Bank er den "uelskede" bundskraber blandt de i alt fem consumerrettede C20-virksomheder, der har en Facebook-side. Derimod syner Carlsberg meget mere – men bemærk, at Carlsberg stadig kun har en LPM på ca. 4. Uden for C20-virksomhedernes kreds ligger LPM ofte langt højere. Pandoras LPM ligger, som det fremgår af foregående skema, helt oppe over 160. Grafik: Kforum

LPM-tallet er et simpelt og uklart mål

Mens LPM-tallet kan give visse fingerpeg, er der dog langtfra tale om et eksakt måleredskab. For et like er flere ting. Man kan like en virksomhed, men man kan også like bestemte aktiviteter på en virksomheds Facebook-side. De tæller ikke med i de generelle tal. Man kan også like andres likes af en virksomhed uden at gå rigtigt ind på den pågældende virksomheds Facebook-side. Hermed skifter liket karakter, idet man kan siges at like både en ven og en virksomhed på en gang. Hvem holder man mest af?

Et andet spørgsmål er, om likes ikke er for snævert et mål for engagement. Hvorfor ikke postings på virksomhedens væg, deling af vennernes postings på virksomhedens væg eller en kombination af disse og likes. Sådan et samlet engagements-tal bruges f.eks. af Page Analyzer (komfo.dk).

Et tredje spørgsmål er, at en virksomhed kan have flere Facebooksider, f.eks. en for hvert større produkt. Kan likes for disse blot lægges sammen, når man skal udregne LPM ud fra et enkelt kendt samlet omsætningstal for koncernen? Der kan også være problemer med at sammenstille likes opsamlet af et enkelt sprogområdes Facebook-side med globale omsætningstal – og omvendt.

Et like er 22 kroner værd – eller tæt på nul

Likes giver virksomhederne mulig for at poste på væggen hos den, der liker, og dermed eksponere vedkommende for et reklamebudskab. Dette forhold kan der – forsøgsvist – sættes tal på, som amerikanske marketingfolk har gjort det her (omregnet til kr.):

En fanskare på 1 million personer, der udsættes for 2 daglige postings, får eksponeringer, der svarer til mindst 22 millioner kroners mediekøb i lignende medier. Det vil sige, at et enkelt like er 22 kroner værd.

Men denne prissætning udfordres af andre marketingfolk, som argumenterer omhyggeligt for, at et like er langt mindre værd: Kun små 8 procent af et brands fanskare ser de daglige postings fra de likede virksomheder. Og værre endnu: For brands med mere en 1 million likes er gruppen af "fanatiske kunder", der læser virksomhedens postings, endnu lavere, nemlig mindre end 3 procent.

Det betyder, at når fx LEGO og Pandora kommunikerer til deres imponerende Facebook-fanskare, der har rundet millionen, taler man til en vis grad for døve øren. Det er ikke meget værd.

Kritikerne af like-hype gør også opmærksom på, at mange virksomheder opnår likes ved at tilbyde en stump content mod at få et like. Mange, der liker virksomheden på dette grundlag, vender aldrig tilbage, fordi man kun var interesseret i denne ene særlige stump content, der udløste et like.

Endelig skal det fremhæves, at den algoritme, som Facebook selv bruger til at vurdere interaktivitet, har placeret antal likes nederst på rangstigen. Når Facebook-brugerne kommenterer, klikker på videoer, ser billeder og deltager i afstemninger, giver det langt højere scoring på interaktiviteten.

Bundlinjen er altså: Hvis interaktivitet er tegn på engagement, er et ’like’ isoleret set et slattent engagement. Og hvis dette slatne engagement så oven i købet stammer fra tilfældig forbipasserende, er like som møntfod devalueret.

---

Læs mere her:

Et speciale af Lea Mensel og Thomas Højbjerg Hestehave konkluderer, at et ”like” for mange brugere blot en måde, hvorpå man opbygger sin online-identitet, hvorfor man ikke er interesseret i information og indhold fra virksomheden. Specialet undersøger, hvordan virksomheden kan bruge Facebook ud fra denne præmis. Læs det her.

Specialets konklusioner underbygges af en amerikansk undersøgelse af, hvad likes genererer. Læs kortfattet om resultaterne her.

Har du skrevet årets bedste speciale?

11:24:00

Vidensdeling er godt – både for dig og for resten af branchen. Derfor inviterer vi netop dig, nyslåede kandidat, til at deltage i konkurrencen om årets k-speciale 2011. Det er en mulighed for dig, der gerne vil markere dig selv og vise omverdenen det store stykke arbejde, som et speciale er. Er det ikke bedre end blot at placere det i skuffen efter godkendelsen?

Del og vind

Send dit k-speciale og gør dig synlig i branchen. Vi lægger det op på nettet her.

Du kan måske også vinde en af præmierne. Der er 10.000 kr. til vinderen, 5.000 kr. til nummer 2, mens nummer 3 får 2.500 kr.

Konkurrencen bliver afgjort af en dommerkomité, der efter deadline den 1. marts udnævner årets vindere. Bedømmelsen tager udgangspunkt i specialets faglige niveau samt i dets mod og nytænkning i emne, vinkel eller begge dele.

I dommerkomiteen sidder Kforums direktør, ph.d. Timme Bisgaard Munk, ph.d.-studerende Brian Due, lektor ved CBS Henrik Merkelsen, ph.d. Mie Femø Nielsen samt medieforskeren Preben Sepstrup.

Virkeligt simple regler for deltagelse

For at deltage skal du have skrevet et speciale, der er godkendt i 2011 og har et kommunikationsfagligt emne. Og hvad er det så for noget?

Jo, for eksempel Public Affairs, sociale medier, krisekommunikation, modeblogs, transmedialitet, videnssamfundet, spin, flash mobs, slogans, kønskommunikation, madblogs og viralfilm. Vi har sikkert også glemt noget.

Sådan gør du

Det eneste, du skal gøre, er at sende specialet med karakter, en introduktion på maks. en side og gerne en udtalelse til specialeprisen@kforum.dk. Deadline er 1. marts 2012.

Har du allerede har fået publiceret dit speciale på Kforum, behøver du ikke at gøre noget – du deltager automatisk i konkurrencen.

Når du sender dit speciale til os, skal du være opmærksom på, at du udover at deltage i konkurrencen også giver os lov til at publicere det på Kforum.

Læs eventuelt også om specialeprisen her.

Dystermulens år

12:22:00

Først må jeg hellere forklare hvorfor jeg i manchetten konsekvent har sat betegnelsen "nye ord" i anførselstegn. Det er ikke fordi de ikke er nye (eller har haft deres første gennembrud i 2011), men at kalde dem alle for "ord" – underforstået ét ord i daglig tale – er ikke særlig pædagogisk. Nogle af udtrykkene består jo af flere ord, og hvis man vænner folk til at man kan kalde "arabisk forår" eller "geosociale netværk" for nye ord, så kunne en og anden tro at dét der vitterlig er ét ord, også kan staves i flere, med resultater som "kakao mælk", "afgangs prøve" eller "PR rådgiver" til følge – hvilket i forvejen er et stort problem. Det er meget muligt at "ord" også er en sprognævnsfaglig term for udtryk der indeholder flere ord, men jeg vil opfordre til at Sprognævnet i forbindelse med en liste som denne holder den pædagogiske fane højt og i stedet taler om "nye ord og udtryk", "nye ord og begreber" eller om muligt finder på noget endnu bedre.

Dernæst skal det slås fast at de 23 ord og udtryk jo ikke allerede er indskrevet i Retskrivningsordbogen bare fordi Sprognævnet tager dem med på en sådan liste. De er blot "registeret i nævnets databaser", som Sprognævnet selv formulerer det (og her glemmer at de godt kunne have skrevet Nævnet med stort). Dermed er der ikke taget stilling til om de registrerede ord og udtryk skal med i Retskrivningsordbogen, og mange af dem vil sandsynligvis også være ude af sproget igen før vi når dertil. Ordenes holdbarhed er blandt andet noget af det jeg vil forsøge at vurdere når jeg om et øjeblik gennemgår listen.

Logiske sammensætninger af velkendte ord

For det tredje må vi lige tale om hvor meget nyt der egentlig er i at sætte helt velkendte ord sammen til såkaldt "nye" sammensatte ord. Lægger vi begrebsdannelserne bestående af adjektiv og substantiv (fx arabisk forår) sammen med gruppen af egentlige sammensatte ord (fx egotid), så er det et fåtal af ordene der ikke blot er generiske sammensætninger som vi til enhver tid kan skabe til lejligheden. Jeg lavede selv en af slagsen længere oppe, nemlig "sprognævnsfaglig", og det sker sådan set hele tiden. På listen er det kun 6 ud af 23 der ikke er sådanne simple sammensætninger, nemlig citysumer, episk, fithed, kussomat, omg og refolution, og selv da kan man sige at citysumer, fithed og kussomat blot er lige så generiske endelsesbøjninger. Dertil er episk et gammelt ord som her er med i en lidt ny betydning, mens omg blot er en forkortelse og refolution blot en fiks sammensmeltning. Nye ord?

Jo, faktisk! For en sammensætning bliver et nyt ord i den forstand at ordets betydning er fikseret. Farsbrød kunne godt betyde et udhulet franskbrød med fars i, eller for den sags skyld en 5-6 andre ting, men farsbrød er altså en bestemt ting, og derved er det et særligt ord med en særlig betydning. Derfor kan Dansk Sprognævn med rette tale om nye ord selv om de fleste ikke er mere fantastiske eller overraskende end mit "sprognævnsfaglig" for efterhånden en del linjer siden – og det er unægtelig med til at gøre den slags lister en anelse kedelige. Eksempelvis er grøntsagscoach, rockergate og ungebombe fra dette års liste så almindelige og ventede i deres betydning at jeg har gabende svært ved at kalde dem nye ord. I den anden grøft mener jeg at nettogeneration er så indforstået i forhold til den artikel det er fundet i, at jeg ikke mener det kan opfattes som et ord i almen brug.

I øvrigt bør nævnes den grammatiske teknikalitet at Sprognævnet i indlemmelsen af det enkelte ord eller udtryk på listen så at sige normaliserer det: Som man kan se i citaterne hvorfra ordene oprinder, er man næsten altid tilbøjelig til første gang man fremsætter et nyt sammensat ord, at gøre det med bindestreg, især hvis et varemærke lægger navn til orddannelsen, hvilket er fornuftigt. Facebookdepression er et godt eksempel: I citatet står der "Facebook-depression". Men Sprognævnet skriver "facebookdepression" med småt (fordi ordet forlader sin egenskab af egennavn) og uden bindestreg. Herved fremskynder Sprognævnet en udvikling for ordet som er naturlig og grammatisk sund. Man kan tilsvarende tale om et worddokument eller en europaparlamentariker.

NB: Før ordet er helt ude af dit sind, kære læser, vil jeg anføre at "generisk" jo ikke er i Retskrivningsordbogen i helt denne betydning. Men det voldbruges i netop den betydning her på Kforum (bl.a. i Brian Dues artikler), så nu bruger jeg det også. Blandt andre voldbrugte ord som heller ikke er i Retskrivningsordbogen – eller for den sags skyld på Sprognævnets lister over nye ord inden for de sidste 11 år – er den der faciliterer, nemlig en facilitator. Sådan er der så meget.

Kun fra aviser og magasiner

Den fjerde og sidste generelle ting før jeg kommer til listen: Der er ingen fare for at sprognævnsfaglig eller noget som helst andet jeg måtte skrive i denne artikel, kommer med på listen i 2012 – kun hvis et printet medie skulle finde på at bruge ordet også. Sprognævnet trawler nemlig ikke netmedier igennem. Det har selvfølgelig den fordel at vi slipper for på Dansk Sprognævns egne sider at se citat-tekster med de mest uhyrlige fejl citeret. For nok kan jeg beklage mig over mange væsentlige ting som journalister ikke kan finde ud af at skrive korrekt – hvilket vitterlig er for dårligt – men der er dog en grænse for elendigheden som ikke er der på nettet.

Men det er jo et rent dystermuleargument. For udstyret med mere positive briller, kunne man også forestille sig at Sprognævnet kunne skele til andre vægtige medier (fx Kforum). Så ville mit "telefonopfæni" måske have været på listen i 2010, men det findes ikke på Infomedia; det er ikke indskrevet i aviskorpusset. (Jeg beklager meget at jeg er nødt til at tage et af mine egne ord op, men det er det mest præcise eksempel jeg kan komme på.) Det skaber i mine øjne en ubalance at man går helt til Lokalavisen Egedal Weekend for at grave "grøntsagscoach" op, mens man ikke kigger på nettets mere velskrevne medier. Men lad mig komme Dansk Sprognævns svar i forkøbet: Ja, vi kan selv gøre noget, for Sprognævnet inviterer faktisk til at vi indsender iagttagelser af nye ord til selv samme database som er grundlaget for den årlige liste. Gør det!

Og så til listen. Under hvert ord er der fire punkter: BETYDNING, CITAT, KOMMENTAR og HOLDBARHED. Bag de første to, BETYDNING og CITAT, er teksten direkte copy-pastet fra Dansk Sprognævns liste – dog kan jeg have forkortet i citatet i forhold til Dansk Sprognævns udklip, men i så fald har jeg anført det. Om citaterne er der også at sige at jeg sætter en stjerne ved alle fejl; jeg kan nemlig ikke holde ud at lægge navn til kolportering af fejl som svage sjæle blandt læserne kunne forveksle med min blåstempling af fejlene, og jeg vil ikke mindst opfordre Dansk Sprognævn til at anlægge en lignende praksis. Punkterne KOMMENTAR og HOLDBARHED er mine egne og udgør så at sige "anmeldelsen" af det enkelte ord/udtryk og dets eksistens på listen. Holdbarheden vurderes på en skala fra 1 til 10.

arabisk forår (2005)

BETYDNING: Krav om demokrati og reformer som bredte sig i landene i den arabiske verden; jf. foråret i Prag i 1968. Hyppigt brugt i 2011.

CITAT (Kristeligt Dagblad 9.3.2005): ”ARABISK FORÅR? Krav om demokrati og reformer vælter ned over Syrien fra det internationale samfund. Mange syrere har imidlertid alt andet end travlt med at ønske sig demokrati.”

KOMMENTAR: Der er jo en demokratiorienteret politisk bias i at knytte demokratiske nybrud til det positive ord "forår" og alle de ting det associerer, fx at det lysner. Men det er jo det vi mener der er bedst. Derfor er der også et stort håb knyttet til et hvilket som helst politisk jordskred man måtte kalde et forår: Et normalt forår betyder med sikkerhed at sommeren kommer, men det gør fx et arabisk forår ikke (se også arabisk efterår).

HOLDBARHED: 10. Begrebet "forår" i politisk sammenhæng vil holde herfra og ind i den historiske evighed.

NB: Ordet er fra 2005, men har taget fart i 2011.

arabisk efterår (2011)

BETYDNING: Skuffelse over at de høje forventninger til politiske forandringer i visse arabiske lande ikke bliver indfriet.

CITAT (Jyllands-Posten 3.8.2011): ”Arabisk efterår… Her sidst på sommeren er det arabiske forår nået til Syrien, men de grønne spirer er allerede begyndt at visne. Tømmermændene ovenpå* den demokratiske beruselse melder sig nu for fuld styrke. Udviklingen i Syrien og i det hele taget viser, at skeptikerne har fået mere ret, end de havde frygtet. Udsigten til, at de totalitære regimer ville vælte som dominobrikker og blive erstattet af demokratiske styreformer, fortoner sig i tågerne.”

KOMMENTAR: Begrebet er meget kontekstbestemt. Arabisk efterår kan i fremtiden komme til at betyde helt andre ting. En logisk default-betydning af "efterår" i politisk sammenhæng vil være den modsatte af den med foråret: et demokrati som forvandler sig til et lukket samfund – og det er ikke rigtig betydningen her.

HOLDBARHED: 3.

citysumer (2011)

BETYDNING: En person der elsker produkter der er knyttet til bylivet; sammensat af city og consumer.

CITAT (Samvirke 1.4.2011): ”I forhold til et lands gennemsnit har en citysumer flere penge, spiser oftere ude, er mere impulsiv, bruger mere teknologi og er mere tolerant. En citysumer elsker især produkter, der emmer af byliv, er fra en mærkevareproducent eller giver byen identitet. Senest har vodkamærket Absolut lavet en særlig New Orleans-vodka og en Boston-vodka.”

KOMMENTAR: Som begreb er det sikkert guf for Henrik Dahl og andre segment-orakler, og derfor ikke uden betydning her på Kforum. Men som ord: For satan hvor er det udansk og anglificerende. Man kan ikke udtale det på dansk, og man bruger en endelse ("sumer") fra et ord vi ikke bruger ("consumer"). Her er det tydeligt at Dansk Sprognævns opfattelse af deres arbejde som "frem for alt deskriptivt" skinner igennem. Det er for så vidt okay her, hvis ordet rent faktisk bruges. Men ordet bør ikke bruges. Folkens, find på noget bedre på dansk!

HOLDBARHED: Forhåbentlig 1, men den er sandsynligvis 8 medmindre en ny bølge af dansksproglig bevidsthed og vilje slår igennem.

dystermule (2011)

BETYDNING: Pessimist.

CITAT (Politiken 11.11.2011): ”Jeg er egentlig en relativt glad fyr. Jeg er ikke nogen dystermule«, understreger Jonathan Johansson.

KOMMENTAR: Sabine Kirchmeier-Andersen, der er direktør for Dansk Sprognævn, har dette ord som sin favorit på listen. Jeg er meget enig. Strengt taget har det den ulempe at det er helt overflødigt; det betyder jo bare pessimist. Men det er netop i den lille nuanceforskel fra pessimist at dystermule viser nogle interessante kvaliteter. Mens pessimist er en mere teknisk, klinisk eller logisk betegnelse for et negativt syn på tingene, fokuserer "dystermule" på visuelle sansninger. Orddelen "dyster" forudsætter i mine øjne at man ser det dystre, hvorved det forudsætter at man sætter sig i pessimistens sted. Og orddelen "mule" har etymologisk rod i noget der betyder "mund" og er på dansk i sin direkte betydning de bløde partier omkring mund og næse på dyr, og i overført betydning menneskets mund (ifølge Den Danske Ordbog). I min bevidsthed er der dog en betydningsglidning til hele kæbepartiet på både dyr og mennesker (er jeg den eneste?), muligvis skabt i min barndom på grund af tegningen af Fedtmule.

Under alle omstændigheder er mule noget der påkalder sig sansning, ligesom det "at hænge med mulen" i højere grad er et signal end det "at hænge med hovedet". Vi har altså en lidt sammensat størrelse, idet "dyster" påkalder sig identifikation, og "mule" sender signalerer ud fra personen, men først og fremmest er vi i det sanselige. På den måde understreges pessimisme her som en sindstilstand – og dermed som noget både identificeringsværdigt og forbigående. Derved er dystermulen i langt højere grad end pessimisten en af os, en vi gider, et menneske vi nærer håb til, en person som kan blive god og glad igen. Dette grundsyn ligger i ordet uanset om vi arrigt bruger det om én vi ikke kan lide.

HOLDBARHED: 5-9. I sig selv kunne det være en døgnflue, men at dømme efter hvor mange gange jeg nu har set udtrykket blive brugt (jeg har selv brugt det i artiklens indledende del før jeg forklarede ordet), er der en god chance for at det bider sig fast i sproget som en mere kærlig og malende udgave af pessimist. Dystermule kan sagtens følge pessimistisk i en adjektivisk bøjning: Vi kan bare kalde det at være dystermulet. Ja, dystermule har endda bedre bøjningsmuligheder end pessimist, idet dystermule i modsætning til pessimist kan fungere som verbum og som lang tillægsform i den betydning at en person til stadighed påvirker en proces negativt, altså det omvendte af en humørspreder. Vi kan nemlig sige: "Han dystermuler hele selskabet" eller "Han var noget dystermulende". (Denne effekt kan beskrives hårdere og langt mindre pænt ved at erstatte m med p. Og hermed er der et nyt ord til 2012-listen.)

episk (2011)

NY BETYDNING: Storladent, storartet; ny brug af det kendte ord episk som betegner en fortælleform, jf. engelsk epic.

CITAT (Politiken 13.3.2011): ”EPISK! Charlie Sheen er gået i mediemæssigt selvsving med et styrtebad af citater. Ofte tilsat ordene 'Winning!', 'Passion', ' Torpedo truth' og ikke mindst det fyndige selvportræt i ét ord: 'Epic!'.”

KOMMENTAR: En af den slags anglicismer som kan lyde dansk, men hvor sprogindholdet kommer direkte fra engelsk. Den slags anglicismer har jeg stort set intet imod, blot de fungerer på dansk. Og gør "episk" så det? Hm … I mine ører har ordet fonetisk set ikke den tyngde som modsvarer indholdet i den nye betydning, og derfor tiltaler det mig ikke. Måske er det også grunden til at jeg i højere grad tolker det ironisk – en tolkning Dansk Sprognævn end ikke nævner som en mulighed. Jeg er uafklaret, men for mig fungerer det ikke i den nævnte betydning. Jeg har dog intet imod det.

BONUSKOMMENTAR: Selv 'bruger' jeg episk i en lidt privat betydning om musik der ikke nødvendigvis er storladent, men som er langt, afvekslende, synæstetisk fortællende og ikke nødvendigvis vender tilbage til udgangspunktet – fx Kate Bush, Pink Floyd og mange stykker inden for techno og klassisk musik. Se dén betydning giver mening for mig.

HOLDBARHED: 2 – i Dansk Sprognævns betydning. 9 – i en mere specifik betydning. Jeg mener ikke at betydningen er klar nok endnu. Der vil stensikkert komme en arbejdsdeling mellem storladent og episk, hvad enten det betyder at episk bliver rent ironisk eller noget andet.

egotid (2005)

BETYDNING: Tid som man bruger kun til sig selv; hyppigt brugt i 2011. (Ordet har tidligere været brugt i betydningen ’tidsperioder præget af egoisme og materialisme’.)

CITAT (forkortet) (Kristeligt Dagblad 19.8.2011): ”Som præst bruger jeg mit hoved meget. Det er mit arbejde og mit liv, og jeg elsker det. Men så har jeg, hvad du kan kalde min ego-tid, hvor jeg ikke skal forholde mig til andet end en given rute og distance. Det er ren væren, og som tankemenneske er det en befrielse at kunne slå hjernen fra. Når jeg træner intenst, dykker jeg ned i nogle bevidsthedslag og klarer hjernen.”

KOMMENTAR: Der knytter sig stadig noget negativt til ordet "ego", og derfor tror jeg ikke "egotid" fungerer uden at man er beredvillig til et stort mål af selvironisk negativ selviscenesættelse. Men det er muligt at det vil ændre sig med tiden. Det sker meget med vores syn på selvet i disse år.

HOLDBARHED: 6, men det er snarere udtryk for en usikker prognose end for en præcis vurdering.

facebookdepression (2011)

BETYDNING: Følelse af ensomhed forårsaget af manglende social kontakt på Facebook.

CITAT (Søndagsavisen, 3.4.2011, side 36): ”Når vennerne på Facebook konstant viser deres sjove feriebilleder frem og fortæller om deres spændende liv i statusopdateringer, kan det være ekstra svært at håndtere, hvis man lider af selvværdsproblemer. Derfor mener forskere nu, at der blandt unge mennesker er tale om en reel 'Facebook-depression', som vokser i antal* og styrke. Ifølge American Academy of Pediatrics nye retningslinjer for sociale medier kan det være mere smertefuldt at følge med på Facebook end at sidde alene i en overfyldt skolekantine, fordi Facebook giver en skæv opfattelse af virkeligheden, skriver nyhedssitet Newser.com. Det skyldes blandt andet, at man ikke kan se ansigtsudtryk og kropssprog, når man er online.”

KOMMENTAR: Et meget relevant ord fordi det siger noget om tiden. Der er dog et etymologisk problem at definitionen i citatet (og definitionen af en depression) er for snæver i forhold til hvordan ordet vil blive brugt. Allerede i Dansk Sprognævns tolkning er ordet bredere defineret end der er dækning for i citatet. Der er ikke længere tale om en type af depression (enten som en sygdom eller en massebevægelse), men om en deprimerende følelse – og der er immervæk stor klinisk forskel på en depression og en deprimerende følelse. Men de fleste af os kender denne deprimerende følelse ved Facebook, og derfor er det helt sikkert i den retning det vil gå med betydningen – også selv om psykiatriske foreninger vil sige at det udvander begrebet depression.

HOLDBARHED: 5. Ordet vil holde så længe Facebook eksisterer, fordi det hele tiden vil kunne skabes på ny, men muligvis i forskellige betydninger. Jeg tror sagtens at det kan holde pause i så lange perioder at der ikke er tale om en kontinueret begrebsfasthed.

fithed (2011)

BETYDNING: Det at være fit.

CITAT (Jyllands-Posten, 11.11.2011): ”På spørgsmålet om, hvorfor hverken Danmark eller Sverige har de klassiske syv-otte afbud til en testkamp, svarede Morten Olsen: »Fithed.« Det ord slipper altså ikke igennem Words stavekontrol, men det skal nu i avisen alligevel.”

KOMMENTAR: En helt naturlig dansk bøjning af fit. Fit fungerer i sig selv fint på dansk; nu har det også en bøjning som fungerer. Tak til Morten Olsen som hermed har talt sund sprogfornuft ind i aviserne, som igen taler ind i Dansk Sprognævn. Når nu vi andre ikke har indflydelse, er det en sand glæde at der helt ude i den anden ende af den deskriptive fødekæde er mennesker som tænker fornuftigt. Der er dog en fare for at vi ikke slipper af med fitness, idet ordene højst sandsynligt vil tage en arbejdsdeling sådan så fitness er noget man går til, og fithed handler om ens form. Så behøver form heller ikke at betyde så helvedes mange ting. Må den fitteste overleve!

HOLDBARHED: 3-9. Det afhænger fuldstændig af at nogen følger trop og bruger ordet.

geosociale netværk (2011)

BETYDNING: Sociale netværk suppleret med geografisk information om steder og personer; forkortet: geo-netværk.

CITAT (Børsen 11.1.2011): ”Geo-netværk. Mens Facebook har rundet den første halve milliard brugere – og dermed har indtaget den absolutte førerposition blandt de sociale netværk på internettet – dukker nye netværksplatforme op, som udnytter at nettet i stigende grad bliver mobilt med Iphones*, Androids og Ipads*. ... Geosocial networking betyder f.eks., at geografisk information som længde- og breddegrad bliver lige så vigtige som kendte fysiske adresser, fordi et koordinat kan linkes til et opholdssted som kan vises på f.eks. et vejkort.”

KOMMENTAR: Nå.

HOLDBARHED: 7, eller: så længe det giver mening. Men holdbarheden af selve ordet kan også blive meget kort hvis det erstattes af en forkortelse.

grøntsagscoach (2011)

BETYDNING: Person som hjælper med at sammensætte kosten så man får spist tilstrækkeligt med frugt og grøntsager; ordet blev lanceret af Dansk Gartneriforening i 2010 (jf. Dansk Gartneriforenings årsrapport 2010).

CITAT (Lokalavisen Egedal Weekend 31.3.2011): ”Fra* klokken 15-18 kan man få råd fra en professionel grøntsagscoach. Man kan tage sin middagsidé, en idé til en festmiddag eller sin livret med i Kvickly og få hjælp til en spændende grøn profil.”

KOMMENTAR: Et fjollet og tilfældigt ord som ikke havde behøvet at være på listen. Men i sin specifikke kontekst sikkert et udmærket ord for dem som har opfundet det.

HOLBARHED: 2.

kussomat (2011)

BETYDNING: Apparat til anonym fotografering af kvinders køn.

CITAT (forkortet) (Berlingske 4.3.2011): ”Lederen af Goethe-Instituttets bibliotek, Beate Detlefs, erkender, at instituttet umiddelbart ikke virker som det mest oplagte sted at opstille en kussomat. Men, forklarer hun, det sker, fordi forfatteren til bogen 'Vulva. Det usynlige køn', Mithu Sanyal, besøger […] I Kussomaten kan kvinder få taget et anonymt billede af deres køn, hvorefter det sammen med billeder af andre kvinders køn bliver lagt på nettet.”

KOMMENTAR: Sjovt, men også meget tidstypisk og en hel del fjollet. Ordet har den utilsigtede konnotation – der kommer af associationen af kusse og automat – at kussen selv er en slags automat, og dermed er noget man kan betjene sig af, evt. mod betaling. Nogle steder i udlandet kalder man en dankortautomat for en bankomat – det er en naturlig orddannelse hvor …omatikken, om jeg så må sige, handler om det der står foran: Det er en automatisk bank. Jævnfør dette er default-betydningen af kussomat en automatisk kusse. Det er ikke så heldigt. Under alle omstændigheder er kussomat et utrolig grimt ord, og man kan kun blive mere og mere træt af det.

HOLDBARHED: 2. Holdbarheden er lav fordi ordets betydning er afhængig af at konteksten står present. Og det kommer den ikke til på blot mellemlangt sigt, bortset fra at der nok kommer spørgsmål om kussomaten i både TP og Bezzerwisser. Det må vi så lære at leve med.

løvfaldssommer (2011)

BETYDNING: Tre på hinanden følgende døgn med dagtemperaturer på 20 grader eller derover, som optræder efter jævndøgn; jf. engelsk: indian summer.

CITAT (TV2/Nyhederne Online 29.9.2011): ”Efter jævndøgn vil vi efterhånden opleve, at løvfaldet sætter ind – får vi i den periode sommer, så har vi en løvfaldssommer”

(TV2/Nyhederne Online 30.9.2011): ”TV 2|VEJRET's seere har via SMS og her på vejret.tv2.dk været med til at bestemme, at det nye begreb er "Løvfaldssommer". Mere end halvdelen af de seere og brugere, der havde deltaget i afstemningen* synes, at løvfaldssommer var det bedste udtryk for en sommerlig periode her i efteråret.”

KOMMENTAR: Min første tanke da jeg så ordet, var at løvfaldssommer er et elendigt ord fordi løvet jo falder hvert år og da ikke om sommeren. Men hvis man lige vender kasketten en gang, så kan man godt se at det er sommer-delen der er den fakultative: Nu er det løvfald, og hvis vejret samtidig er sommeragtigt, kalder vi denne stund for en løvfaldssommer. Jeg er dog stadig lige totalforvirret i det øjeblik jeg ser ordet – noget ved det er galt.

Måske handler det om at kernen (sommer) ikke er en rigtig sommer. Sødmælk er en slags mælk, og dørmåtte er en slags måtte, men løvfaldssommer er ikke en slags sommer i kalendermæssig forstand. Men hvorfor er jeg så ikke forvirrret over meteorologers alternative forslag "eftersommer" som betyder det samme og altså heller ikke er om sommeren? Kan det være fordi løvfalds-delen stjæler billedet? Nej, for så ville man også blive forvirret over ord som "nedrivningsentreprenør" eller for den sags "løvfaldsekspert" hvor der er alle muligheder for at førstedelen af ordet stjæler billedet fra at vi taler om en slags entreprenør eller en slags ekspert, men det går fint. Mit bedste bud på ordets ufordøjelighed er at det består af to dele som strides om at danne hver sit billede: løvfald og sommer. To stærke billeder som i deres arketypiske tilstande ikke forenes i nogen virkelighed: Der falder ikke så helvedes meget løv når det er ægte sommer.

At udtrykket, trods denne kognitivt akavede konstruktion, har vundet blandt TV 2's seere, skyldes sandsynligvis det indtryk af sproglig patina og eventyr som man ofte ser folk falde i svime over i diverse ordforrådsdebatterende blogtråde, og som også er med til at gøre dystermule populært. En del af det handler desværre nok mest om at folket har et stadig elendigere ordforråd – eller ikke tør eller kan bruge det i deres fattige nudansk. Det gælder også jer der læser Kforum.

HOLDBARHED: 4-8. TV 2 vil sandsynligvis holde hånden under udtrykket for ikke at tabe ansigt til Politikens gamle opfindelse "bil". Men om det kommer højere end til denne støtteordning på TV 2 Vejret hvert efterår, er svært at vurdere lige nu.

nettogeneration (2011)

BETYDNING: Mennesker der kun handler politisk når det kan betale sig.

CITAT (Politiken 25.3.2011): ”Ubeslutsomheden over for Libyen viser, at Europa er præget af en ny 'Netto-generation', der kun handler, når det betaler sig”.

KOMMENTAR: Det her holder ikke en meter. Skribenten har famlet efter et sigende udtryk, han har sat det i anførselstegn, og det er kun delvist meningsfuldt i sammenhængen. Det skulle ikke have været med på listen.

HOLDBARHED: 1.

omg (2005)

BETYDNING: Forkortelse for Oh my God; udbrud i rolle- og computerspil. Ordet har eksisteret i bl.a. chat- og sms-sprog længere tid; men er blevet omtalt meget i 2011 hvor det blev optaget i Oxford English Dictionary.

CITAT (Horsens Folkeblad 30.9.2005): ”Michael Futtrup og Andreas Hansen, der har planer om at starte en rollespils-klub i skoven. ... F.eks. er udklædning et must, og moderne ord som lol og omg må ikke benyttes. - Ved du ikke det, griner drengene og prøver at forklare den otte år ældre journalist det nymodens sprog. Lol betyder laughing out loud. ... Omg betyder oh my god. Det siger man f.eks., hvis man dør i et computerspil, forklarer Michael Futtrup pædagogisk. I stedet for de moderne ord må man sige æv og øv ligesom i de gode, gamle dage”

(dr.dk 4.4.2011): ”Den hæderkronede ordbog Oxford Dictionary har blåstemplet forkortelserne. ... I sin martsopdatering skriver OED, at forkortelserne OMG og LOL er tilføjet. Det er, som de fleste ComON-læsere vil vide, forkortelser for henholdsvis Oh my God og Laughing out loud. Sprogeksperterne tilføjer dog, at g'et i OMG også kan have betydningen gosh eller goodness.”

KOMMENTAR: Hvordan Dansk Sprognævn ville forholde sig til dette udtryk hvis det virkelig skulle indlemmes i Retskrivningsordbogen, er ikke godt at vide. Problemerne er mange: 1) Det er en forkortelse, men der er ingen punktummer, versaler eller andre hint – andet end at man ikke så godt kan sige "omg". 2) Hvorfor skal vi forholde os til et andet sprog? Jeg vil gerne trække min gamle traver af stalden: Jeg forstår ikke hvorfor "yes" er indlemmet i den danske retskrivningsordbog når nu en del af pointen med at sige "yes" er at variere ved netop at skrifte sprog, akkurat som hvis vi siger "si". Men: Kære Sprognævn, hvis I laver en særskilt chatordbog, er det fint med mig at putte "omg" i den, men vær sød at holde det væk fra det I kalder dansk.

HOLDBARHED: 8, eller så længe man gider nævne Gud i profan tale – alternativt så længe vi gider være påvirket af engelsk.

BONUSINFO: På Infomedia findes utallige hits på "omg.", altså med punktum, også langt tilbage i tiden. Der er særligt sportsartiklerne, for det er en forkortelse for omgang.

partnerskabstræ (2011)

BETYDNING: Træ som plantes i et samarbejde mellem kommunen og virksomheder eller borgere.

CITAT (Berlingske.dk 21.1.2011): ”Kommunen lægger også op til partnerskabstræer, der plantes i samarbejde med private, grundejerforeninger, boligforeninger, offentlige institutioner og erhvervsvirksomheder, der dels lægger frivillig arbejdskraft til, dels er med til at betale.”

KOMMENTAR: Jamen altså …

HOLDBARHED: 2, eller så længe nogen gider huske nogen på at den slags hedder et partnerskabstræ. Jeg gider nok ikke.

pædagoghåndtag (2011)

BETYDNING: Gåseøjne sat i luften med fingrene løftet cirka i hovedhøjde; ordet er tidligere også brugt om rottehaler og seler på børn og har formentlig allerede eksisteret i længere tid i talesproget i denne betydning.

CITAT (Politiken 7.5.2011): ”Også kendt som 'pædagoghåndtag' … Gåseøjne. Pædagoger bruger dem til at trække ethvert tilløb til højtidelighed ud af en given situation. Det gør det tit.”

KOMMENTAR: Der er vist rigtig mange ting der kan hedde pædagoghåndtag. Jeg har svært ved at sanse ordet uden at tænke på elskovshåndtag, blandt andet fordi det i denne betydning af pædagoghåndtag er noget der "sidder på" pædagogerne selv, i modsætning til eksterne "håndtag", altså dem der sidder på børnene i form af seler, taskehåndtag, hårtotter og andet. Og det er alt andet lige noget møg for alle at ordet får én til at tænke på buttede pædagoger. Men hvis et ord skal have den særlige overraskende slangeffekt som her er på færde, så må det netop ikke være default-betydningen (reelle ting pædagogerne griber i), for så forsvinder den overrumplende sprogvariation. Der er altså en modsætning mellem logisk og langtidsholdbar præcision og så en sjov sprogbrug som denne. Da jeg sætter pris på begge dele, vil jeg bruge en positiv betegnelse for ordets (relative) flygtighed: Jeg vil kalde det et fluxusbegreb. Fluxusbegreber er en slags sproglig satire.

HOLDBARHED: 4, men som med anden satire er det svært at spå om hvorvidt det er forståeligt om 50 år.

refolution (2011)

BETYDNING: Oprør med det formål at omstøde et regime uden at svare igen med vold.

CITAT (Politiken 3.5.2011): ”Som John Keane, direktør for et nyt Demokrati Center* ved Sydney Universitet, mener, skal der nye begreber til at forstå udviklingen: "Det bør kaldes 'refolutionen' for den radikale 'refusal', afvisning* af det gamle valg mellem reform og revolution, en afvisning, som er forbløffende følsom over for de alvorlige farer ved at bruge vold til at få sin vilje." De fredelige opstande i regionen har været ganske overvejende fredelige med Libyen som en af undtagelserne på grund af regimets vold. I lande som Yemen, Bahrain og Syrien har oprøret holdt sig forbløffende fredeligt trods regimers brutalitet. Men alle steder passer 'refolution' fint, da oprøret ikke er til sinds at lade sig spise af med lunkne reformer, men generelt ikke svarer med vold.”

KOMMENTAR: En meget besværlig, og i mine øjne også uklar, definition. Ifølge citatet er refolution en blanding af refusal og revolution. Men herved blander man jo forskellige niveauer i ordets indhold. Påfaldende er det dog at Sprognævnet, med en behændighed der nærmer sig hekseri, i deres definition og forklaring af ordet helt afholder sig fra at nævne hvad dette åbenlyse miks-ord er en blanding af!?! Det har jo nok noget at gøre med at definitionen i citatet ikke holder. Med en søgning tilbage til 1990 i Infomedia har jeg i 1991 også fundet refolution, men med en langt klarere definition:

I en artikel i Weekendavisen, 11.1.1991, sektion 2, side 14, Støtte til den vestlige vej, som handler om hjælp til de østeuropæiske, tidligere kommunistiske, lande, svarer den interviewede: "Jeg har betegnet det, som sker i Polen og Ungarn, som en »refolution«, altså som en blanding af reform og revolution."

Aha! Se det var meget klarere: en blanding af reform og revolution. Vi må konkludere at Sprognævnets 2011-fund meget vel kan være en misforståelse.

HOLDBARHED: 2 – i den angivne 2011-betydning, 6 i 1991-betydningen.

rockergate (2011)

BETYDNING: Betegnelse for en skandalesag; dannet af rocker og gate.

CITAT (Politiken 2.10.2011): ”Henrik Sass Larsens (S) gamle ven fra Køge afviser de nyeste beskyldninger i 'rocker-gate'. I går skrev Ekstra Bladet ganske opsigtsvækkende, at Tommy Kamp, gammel ven af Sass og forhenværende formand for Socialdemokraterne i Køge, har haft samtaler med Bandidos-rockeren Torben Ohlsen Jensen, der også går under navnet 'Suzuki-Torben'.”

KOMMENTAR: Sidste år var både "Mailgate" og "Plummergate" på Sprognævnets tilsvarende liste. Danske journalister og bloggere vil gerne kalde alle sager for noget med gate. Det er både sprogligt plat og historisk plat. Grow up!

HOLDBARHED: 2-8. Hvis Peter Øvig Knudsen bruger ordet når han en dag skriver om det, så holdt det. Hvis ikke, holdt det ikke. Mere interessant er det om manien med "-gate" fortsætter. Det afhænger igen af om sprogbevidstheden i dette land en dag vil stige.

strålingsflygtning (2011)

BETYDNING: Mennesker der flygter fra radioaktiv stråling.

CITAT (forkortet) (Politiken 23.3.2011): ”[…] De er nogle af Japans første 'strålings-flygtninge' og kommer fra en radioaktivt forurenet landsby, som de har forladt over hals og hoved, en by, som måske en dag vil bekræfte verden i dens bange anelser vedrørende atomkraft.”

KOMMENTAR: En helt naturlig orddannelse. Det største mysterium er vel at den ikke kom i 1986 i forbindelse med Tjernobyl; det må skyldes at staten da styrede hvorvidt og hvornår en betydeligt mere uvidende befolkning skulle flyttes eller evakueres.

HOLDBARHED: 10, eller så længe der er stålingsflygtninge.

supermåne (2011)

BETYDNING: Astronomisk fænomen hvor Månen kommer langt tættere på Jorden end normalt; jf. engelsk: supermoon.

CITAT (natgeo.dk 22.3.2011): ”Lørdag var månen tættere på Jorden, end den havde været i 18 år, og det gjorde den såkaldte supermåne til den største fuldmåne i adskillige år,”

KOMMENTAR: Tja.

HOLDBARHED: 7, eller så længe astronomerne ikke finder på et mere sigende udtryk.

sædcellecykel (2011)

BETYDNING: Cykel til transport af frossen donorsæd.

CITAT (MetroXpress 28.4.2011): ”Københavnere vil for tiden støde på et sælsomt syn. European Sperm Bank er nemlig begyndt at levere donorsæd ud til de Københavnske fertilitets-klinikker ved hjælp af bankens nye specialbyggede sædcellecykel. Den er formet som en gigantisk sædcelle, og i den foreste* del er der plads til en transporttank, som indeholder et specielt kølerum til 'varerne'.”

KOMMENTAR: I modsætning til kussomat er sædcellecykel et poetisk og fonetisk dejligt ord. 1) Vi har de tre s-lyde i sæ…ce…cy…, 2) Vi har den lækkerhed det giver at vokallydene bag s-lydene er "æ, æ, y", og det bliver man sgu glad i låget af. 3) Endelig har vi det ortografiske raffinement at to af s-lydene staves med c, hvilket skaber en særlig korrespondance mellem celle og cykel som er med til at forene de to størrelser sædcelle og cykel. Jeg tror det er disse kvaliteter der har fået Sprognævnet til at se igennem fingre med at de gør reklame for et privat firma.

HOLDBARHED: 6, eller så længe nogen husker at minde os om dette sjove ord.

ultrabook (2011)

BETYDNING: Meget tynd og let bærbar computer; jf. engelsk: Ultrabook, varemærke fra Intel.

CITAT (newz.dk 31.5.2011): ”Målet med Ultrabook er at lave en laptop, der er supertynd, har normal laptopydelse og læner sig op af* tablets i funktioner.”

(computerworld.dk 8.9.2011): ”Vurder selv, om det er Lenovo, Acer, Asus, Toshiba eller LG, der har udviklet den mest lovende ultrabook.”

KOMMENTAR: Whatever.

HOLDBARHED: 2, eller til de kalder det noget andet.

ungebombe (2011)

BETYDNING: Det fænomen at et stigende antal unge har dårlige fremtidsmuligheder’; jf. ældrebyrden.

CITAT (MS.dk Mellemfolkeligt Samvirke 27.4.2011): ”Ældrebyrde og ungebombe. Selv om der i Danmark bliver relativt færre unge, og ældrebyrde er et meget mere dominerende udtryk end ungebombe, står vi på mange måder over for nøjagtig den samme udfordring, som de gør i Afrika: at give ungdommen muligheder for at være produktive og innovative. ... ”

(Information.dk 31.10.2011): ”En interviewundersøgelse fra nævnte institut,* viser, at 30 pct. af egyptiske mænd i alderen 15-29 ville emigrere, hvis de fik muligheden. Syv ud af 10 angiver, at de er arbejdsløse* simpelthen,* fordi der ikke er job, og 40 pct. siger, at personforbindelser tæller mere end evner og uddannelse i jobsøgningen. ... En tikkende ungebombe.”

KOMMENTAR: Der er umiddelbart et uretfærdigt asymmetrisk forhold i at kalde de ældre for en byrde og de unge for en bombe, men det er af flere grunde et logisk sprogligt udfald. Dels er der "indrim" på vokallyden, idet u'et i ung og o'et i bombe er den selv samme lyd. Og bliver vi ved det fonetiske, falder fletals-e'et på unge sammen med et eventuelt binde-e og danner sammen med bombe en dobbelt vugge-rytme hen over ordet ungebombe. Indholdsmæssigt er unge mennesker bare mere saftspændte (jf. brystbombe) og kraftfulde (jf. alt fra knaldfyrværkeri til egentlige bomber) end gamle mennesker. Endelig sker der en ubevidst generationsskalering idet bomber er noget som kan ligge under systemet, mens byrder er noget som ligger hen over ting. Det er de uomgængelige fonetiske, synæstetiske og konnotative årsager til at ordet er en indiskutabel vinder.

Jeg er dog ikke helt begejstret når jeg ser på definitionen. Jeg mener ikke at ordet ungebombe kan løbe fra sit slægtskab med befolkningsbombe, men det gør definitionen: Frem for at tale om at der er for mange unge i forhold til pladser i samfundet, taler den om det eksistentielle fænomen at have dårlige fremtidsmuligheder. Det er dårligt definitionsarbejde fordi det ikke lytter til det ord det definerer. Ungebombe er ikke et ord som implicerer den unges synsvinkel; den synsvinkel er noget Dansk Sprognævn opfinder ud af det blå.

HOLDBARHED: 8, eller så længe verden producerer for mange børn og man ikke kan finde ud af at fordele arbejdet. Dansk Sprognævns definition holder dog ikke rigtig.

Ulempen ved at opgøre året for tidligt

Dansk Sprognævn offentliggjorde listen før midten af december. Det kan godt være at de gerne ville på juleferie, men jeg synes det er useriøst, og sådan har jeg det med mange af sådanne årsopgørelser – også alle mulige andre slags. Man kan da i det mindste vente til den anden ende af december.

Det er formentlig også årsagen til at listen mangler et af de allermorsomste og aktuelle begreber fra 2011, nemlig (og her står jeg selv for punkterne BETYDNING og CITAT):

postkassetraumatisk stress

BETYDNING: Stress som følge af uvilje mod at skulle flytte sin postkasse efter nye myndighedsbestemmelser.

CITAT (Berlingske, 12.12.2011, side 10): Titel: Villadanmark er blevet ramt af postkassetraumatisk stress / "[…] Men den sidste lille tredjedel af husstande i Danmark har denne vinter noget andet at brokke sig over ved Post Danmark end stigende portopriser. […] Alle ejendomme i Danmark er fra nytår omfattet af den nye postlovs regler om, at post skal kunne afleveres i skellet til ejendommen. […] »Vi får hver dag omkring tusind henvendelser fra folk, der er i tvivl om, hvordan de skal sætte postkassen op, og flere tusinder er inde at kigge på hjemmesiden for at få vejledning,« siger Eva Hartmann, chef for privatkunder ved Post Danmark, […] Endelig er der også den løsning at lade være. »Jeg nægter. Jeg vil ikke! Hvad skal jeg bruge brevpost til? Så meget som muligt får man jo per mail alligevel,« siger Jens Jørgen Kjærgaard, der kun har en smule imod at banke en postkasse op på plankeværket om villaen i Birkerød. Det er byhuset i Saltum i Nordjylland, som for alvor har bragt en ilter postkasse-nægter op i den 78-årige journalist. »Huset ligger 307 kilometer væk, og vi er deroppe to gange om året. Vi får kun breve med irrelevante henvendelser, så hvorfor i alverden skulle jeg investere tid og penge i at sætte en postkasse op,« spørger Jens Jørgen Kjærgaard."

KOMMENTAR: Et meget raffineret og morsomt ord fordi alting ændres når man putter ordet kasse ind midt i posttraumatisk, og fordi det nye begreb rammer en aktuel stemning lige på kornet.

HOLDBARHED: 2, men det var sjovt så længe det varede.

Fremtiden

Hvad vil næste års liste byde på? Jeg har nogle kvalificerede gæt:

Blandt de forudsigelige kan vi roligt sætte penge på at der kommer en ny "gate" på listen. Intet tyder på at journalisterne (og Dansk Sprognævn for den sags skyld) stopper med den leg.

Og opholder vi os et øjeblik ved emneområdet journalistik, så kunne man både tro og håbe at en diskussion om at journalistikken skal tage skeen i den mere konstruktive hånd, medfører nye journalistiske genrebetegnelser som brander den løsningsorienterede journalistik.

Apropos det løsningsorienterede forudser jeg – ikke upåvirket af gennemtygningen af adskillige spaltemillimeter i Mandag Morgen – at omdefineringen af velfærdssamfundet medfører adskillige nye begreber. Jeg gætter fx på at begrebet om "den aktive borger" eller "borgeraktivering" i en eller anden form vil være registreret på 2012-listen. Borgeraktivering handler om at kommune og andre offentlige myndigheder frem for at sige: "Nej, vi har ikke råd", siger: "Ja, vi vil gerne hjælpe med at facilitere dette hvis I selv lægger tiden og kræfterne i det". Det handler også om at vi alle skal være et lille hjul i samfundet og komme hinanden ved for overhovedet at have et godt liv (og dermed spare samfundet for milliarder til sygdoms- og kriminalitetsbekæmpelse). Det bliver hot i 2012, og når man ikke bare samarbejder forskellige instanser imellem (private, offentlige, civile), men også innoverer, så kommer vi måske til at tale om at samskabe.

Endelig tror og håber jeg at en sproglig nationaliseringsbølge fra selveste ungdommen er på vej. Om den kommer i 2012 eller et par år senere, ved jeg ikke. Men jeg tror simpelthen at de unge er blevet så gode til engelsk at de ikke behøver at pladre det ud over deres dansk for at signalere at de er noget. Tværtimod tror jeg en ny respekt for dansk og en interesse for fordanskninger vil komme – og skabe nye bøjninger i tråd med fithed, men også nye ord a la dystermule.

K + HR = Like

10:16:00

I en række større virksomheder og organisationer som KMD, PFA, DR og Coloplast er HR og kommunikation begyndt at smelte sammen. Det kan bunde i omkostningshensyn, men det skyldes også en efterspørgsel på især to områder, der kun har været tiltagende med finanskrisen:

Evnen til at kunne håndtere forandringer og transformationer i organisationen.
Lederudvikling på alle niveauer

Mange virksomheder har under krisen måttet afskedige, flytte, outsource, professionalisere, omstrukturere eller integrere afdelinger. Der er mange steder et fornyet behov for at udvikle ledere, der kan sætte skub i væksten. Det er alt sammen forretningsmæssige udfordringer, der kræver en traditionel kommunikationsindsats, men det er samtidig forandringer, der har med kulturen og adfærden i organisationen at gøre.

Coloplast: People & Communications

I Coloplast lagde vi for et år siden Corporate HR sammen med Corporate Communications i det, vi i dag kalder People & Communications. Der blev skåret i ledelses-laget, og den del af Corporate HR, der havde med løn og personalevilkår at gøre, blev lagt sammen med Finance, for at udnytte de procesmæssige synergier her. Lederudvikling, HR business partners og rekruttering blev en del af det nye People & Communications, hvor vi i dag er 22 medarbejdere, der har det globale ansvar for lederudvikling, rådgivning, intern og ekstern kommunikation, samt produkt-PR, Corporate Responsibility og Public Affairs. En blandet landhandel, men med mange overlap, der kan udnyttes til at hjælpe organisationen med hurtige, enkle løsninger, der kan bruges globalt.

Vend fordommene til fordele

Sammenlægningen modtages ikke nødvendigvis med kyshånd af de to medarbejdergrupper, der typisk har siddet fysisk adskilt og kun har haft sporadisk kontakt.

Spørg en HR-specialist, hvad han forstår ved en kommunikationsmedarbejder, og han vil svare ting som:

Hurtig indpakning
Form uden indhold

Og spørg en kommunikationsrådgiver om opfattelsen af HR, og svaret lyder typisk noget i retning af:

Langsomme processer
Planer uden synlighed og gennemslag

I hvert fald hvis de hver især er i det sarkastiske hjørne. Men lad os antage, at der alligevel er noget om snakken. At kommunikationsafdelingen er god til positionering, budskaber og til at udnytte organisationens kanaler, og at HR har fat i den lange ende, når det gælder om at udvikle og samtænke people processes på længere sigt i fx rekrutterings- og fastholdelsesbehov, lederudviklingsplaner, MUS, medarbejdertilfredshed etc.

Kan man forene de kompetencer, står man som afdeling med en taskforce, der er bedre rustet til at løse ledelses- og forandringsudfordringer. Ledelsen er grundlæggende ikke interesseret i fagligheder eller baggrund – de vil bare have professionel hjælp. Lad os tage et eksempel:

Synergien kommer med opgaverne

I Coloplast havde vi et klassisk HR-projekt, der handlede om at udvikle og forankre en række ledelsesprincipper. Vi valgte at bemande projektet med både HR- og kommunikationskompetencer og på den måde tvinge synergien frem. Fordelen kom i form af et tidligt kommunikationsspor, hvor HR ellers kan have tendens til ikke at kommunikere, før resultaterne ligger helt klar. Ret lavpraktisk lavede teamet en lille film om hvert af de fire nye ledelsesprincipper, der blev kommunikeret ad flere kanaler og brugt som diskussionsoplæg i mere traditionelle workshops. HR-medarbejderne taler i dag om, at det ikke havde været muligt at opnå det momentum og den genkendelse i organisationen uden dette spor, som man ellers kunne fristes til at affeje som forsimpling.

Bag principperne ligger en grundig HR-proces, som sikrer, at det er de rigtige principper, vi fokuserer på, og at projektet skal have forretningsmæssig effekt. Kommunikationskompetencerne laver fortællinger ud af principperne, der gør, at de får liv. Det interessante er, at det er i mødet mellem de to, at gennemslagskraften opstår. Det kræver en fælles opfattelse af projektet, som er vanskeligere at etablere, hvis man kun sporadisk har kontakt i hver sin afdeling.

Det tager noget tid at opnå den fælles forståelse og fælles sprog, og det kommer kun, når parterne hver især ser, at de nye kompetencer er til gavn for ens projekt. ”What’s in it for me?!” gælder også her.

Udrulningen af globale ledelsesprincipper fik fart, da HR og kommunikation gik sammen og lavede en række videoer om hvert princip. Her princippet ”Show visible leadership” med adm. direktør Lars Rasmussen i bedste “Being John Malkovich”-stil

HR-partneren + kommunikationsrådgiveren = forankring af forandring

Et andet eksempel på, at afdelingen får mere tyngde, kan ses i den klassiske kommunikationsrådgivning, særligt før og efter selve eksekveringen af en forandring eller i en dybere transformation, såsom en turnaround, hvor hele organisationen er del i forandringen:

En stor afdeling står over for en transformation, der kræver gennemgribende organisatoriske ændringer, nye målsætninger og endda fyringer og nyansættelser.

HR-partneren har en stor del af sin daglige gang i selve den pågældende organisation og er derfor tæt på både lederen og medarbejderen. Han har detaljeret viden om historikken, kulturen og kompetencesammensætningen i afdelingen.

Kommunikationsrådgiveren har typisk ikke en tæt kontakt med afdelingen i dagligdagen, men har en kernekompetence i positioneringen, dvs. at trække hovedhistorien ud af en kompliceret kontekst og identificere kommunikationsbehov, modtagergrupper og passende formater og medier.

Når de går sammen til opgaven, kan de lægge én fælles plan for kommunikationsbehov og HR-eksekvering. De kan sammen lave en stærkere storyline og troværdige kernebudskaber end kommunikationsrådgiveren ville kunne alene. Sammen kan de desuden identificere flere stakeholdergrupper og forberede ledelsen bedre på de realistiske spørgsmål, der måtte opstå. De går til ledelsen med større grundighed, og sandsynligheden for, at afdelingen kommer godt igennem forandringsprocessen, forøges betragteligt mere, end hvis de ikke kører parløb.

Vend ikke ryggen til

Det er måske ikke så revolutionerede, at HR og kommunikation går sammen i en forandringsproces, hvor de sammen kan gøre en forskel. Det særligt interessante er det samarbejde, der kan etableres mellem forandringerne.

En integreret HR- og kommunikationsafdeling giver mulighed for at dyrke en konstellation, der med fælles forståelsesramme kan arbejde sammen om støtte før og efter en forandring. Post change communication er en overset disciplin, hvor man med adskilte spor ofte hurtigt vender ryggen til, så snart det sidste all staff-møde er afholdt.

Et ideelt samarbejde opstår, hvis man med HR-partneren konstant kan have fingeren på pulsen og med kommunikationsrådgiveren kan handle hurtigt og proaktivt. Det gør livet lettere for lederen at have ét samlet kontaktpunkt, og man er derfor typisk hurtigere ude, så man kan være på forkant og tage toppen af en kommende udfordring.

En stor forandring giver turbulens og forsinker organisationen, her illustreret ved bølgetoppe. Bølgetoppene flades ud med et opdateret HR- og kommunikationsteam, der har fingeren på pulsen og handler hyppigt med mindre indgreb, så organisationen kan holde fokus på at skabe resultater

Medarbejdernes profil

Komplekse udfordringer som dem, vi møder i dag, kræver kompleks problemløsning. Kommunikationsmedarbejderens profil må derfor have en vis bredde, når man vælger at arbejde mere integreret. Ellers får man ikke den fulde effekt. Du skal som kommunikationsrådgiver af gode grunde ikke være ekspert i hele spektret, men i rådgivningssituationen skal medarbejderen eksempelvis kunne identificere et HR-spor eller et Public Affairs-spor og kunne samarbejde med de mere specifikke fagligheder.

Sådan kunne paletten for, hvad en kommunikationsmedarbejder i en integreret afdeling hhv. bør kunne og kende til, se ud. Det er godt at have en spidskompetence. Fx indgående viden om produkt-PR, men den viden skal kunne integreres på tværs, typisk med Media Relations eller med Public Affairs, der kunne spille en rolle for budskaber, medier og timing. Tilsvarende bør specialisterne i enderne have et basalt kendskab til de øvrige discipliner for at få glæde af dem.

Et nyt paradigme?

Som nævnt er det strategien og udfordringerne i forretningen, der definerer sammensætningen af afdelinger, ikke et akademisk ønske om at eksperimentere med fagligheder. Man mister nok grobunden for virkelig dybde i disciplinerne ved en sammenlægning. Derfor har integrationen nok størst effekt i organisationer, hvor dagsordener flytter sig hurtigt. Som support-funktion skal du her kunne reagere hurtigt, men sammenlægningen giver desuden et bedre perspektiv på transformationen.

Den enkelte organisation må afgøre, hvilke konstellationer der giver mening. Sammenlægninger forudsætter, at man gentænker stabsfunktionens rolle. Man kunne også se for sig, at PR og marketing finder sammen, eller at Corporate Responsibility går til Emerging Markets. Krisen har gjort stabene voksne, i den forstand at den har tydeliggjort, at vi skal tættere på forretningen. Vi skal vise vores værd. Som kommunikatører skal vi se os som strategiske partnere for forretningen, der kan tilbyde bedre rådgivning i form af overskuelige løsninger, der er lette at anvende. HR laver stadig løn, og kommunikation laver stadig foldere, men vi har langt mere at byde på, når vi bliver bevidste om vores rolle i forretningen.

5 råd ved sammenlægningen:

Ledelsen bør gøre sig klart fra start, hvad der er organisationens største udfordringer, og hvad der er det organisatorisk bedste svar. Organiser jer derefter.
Man kan ikke i sig selv organisere sig til synergien, og den kommer ikke fra dag ét. Sammensæt projektteams med tværgående faglighed, hvor det giver mening.
Det er ofte først sent eller efter projektets afslutning, man kan se de fordele, der har været. Det er derfor en god idé at evaluere selve samarbejdet jævnligt og systematisere det, der virker.
Synliggør og fejr succeser undervejs for at fremme et fælles sprog og kultur.
Gør stadig plads til spidskompetencer, hvor det giver mening.

Verdens bedste intranet

11:37:26

Man Diesel & Turbo er en gammel dansk dieselmotorfabrik, der i dag er tyskejet. Virksomhedens intranet blev i år kåret til et af verdens ti bedste

I februar 2011 lancerede MAN Diesel & Turbo sit nye intranet Atlas. Forud for lanceringen var næsten et års forberedelse i form af brugeranalyser, design, tests og udvikling af den nye navigationsarkitektur. Den 3. januar blev alle anstrengelserne belønnet: MAN Diesel & Turbos nye intranet modtog den internationalt anerkendte pris Intranet Design Annual 2012 Awards fra Nielsen Norman Group og kan derfor betegnes som et af verdens 10 bedste intranets.

Grunde til kåringen

Man Diesel er blevet kåret til et verdens bedste fordi, der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten af indholdet. Det er ikke længere almindeligt at udvikle rammen og lade indholdet følge efter. I stedet bliver indholdet nu en del af projektet, når virksomheder står overfor at skulle udvikle nyt intranet. Her er en række tendenser:

Mere fokus på kvalitetssikring gennem udarbejdelse af guidelines og anbefalinger samt ved at tilbyde træning til medarbejderne. I forlængelse af det ser mere velovervejede og gennemprøvede navigationsstrukturer nu også dagens lys.
Mere målrettet information, så medarbejderne ikke bliver overinformeret. Specielt fokus på information til de medarbejdere, der har tilhørsforhold i mere end en afdeling eller på mere end en fysisk lokation.
Understøttelsen af intranettet på mobile enheder har endnu ikke vundet indpas. Intranettet forbliver altså fortsat et værktøj, som man skal sidde foran computeren for at kunne bruge.
En optimeret og mere effektiv måde at søge efter og finde information om kolleger.
Features som newsfeeds, som man kender fra de sociale medier, vinder nu indpas, så kolleger kan følge hinandens færden på intranettet og for eksempel se, hvilken information andre anbefaler.
Lederblogging er vigtigt. Ledere deltager mere end nogensinde i debatter og fora, opdaterer statusmeddelelser og blogger til glæde for medarbejderne. Det giver intranettet generelt et mere personligt strejf, som mange virksomheder også lægger op til i forhold til medarbejderne.
Intranettet bliver udviklet i samarbejde med eksterne konsulenter med specialistviden på området, men andelen af interne ressourcer er stigende.

Forsiden på Intranettet Atlas fra MAN Diesel. Det brugervenlige interface og den velovervejede og gennemprøvede navigationsstrukturer sikrede kåringen til et af verdens bedste

Fakta

I forbindelse med „Intranet Design Annual“ vurderer det amerikanske markedsanalyseinstitut Nielsen Norman Group hvert år forskellige virksomhedsintranet med henblik på brugervenlighed og design. Hvert år kårer Nielsen Norman Group årets 10 bedste intranets, der bliver præsenteret i detaljer til inspiration for intranet teams i hele verden. Her analyserer Nielsen Norman Group de seneste trends, mens de gennemgår de stærkeste elementer fra hver vinder. MAN Diesel & Turbo optræder i fornemt selskab blandt de ni andre vindere, der er fordelt på syv forskellige brancher i seks forskellige lande. Det drejer sig om: CenturyLink Business (US), Everything Everywhere (UK), Genentech (US), LivePerson, Inc. (US), Logica (UK), NCR Corporation (US), The Scotts Miracle-Gro Company (US), Skanska (SE) og Staples, Inc. (US).

Morgendagens CSR er mere modig

08:37:00

Europa-Kommissionen ønsker mere effektiv CSR. Derfor er der lagt en strategi, der gælder til 2014, og som indskærper standarder som fx ISO 26000

Der er øget pres på virksomheder verden over for at få dem til at professionalisere og effektivisere deres CSR-arbejde. Som et udtryk for denne forventning har Europa-Kommissionen i 2011 udsendt en ny strategi for CSR, der gælder frem til og med 2014. Strategien påpeger, at virksomhederne bør indarbejde en bæredygtig og inkluderende vækst. Virksomhederne skal inddrage etiske, menneskerettighedsmæssige, sociale og miljømæssige implikationer af deres forretningsdrift.

Kommissionen bedyrer også vigtigheden af, at CSR-arbejdet følger internationale standarder og retningslinjer som f.eks. den vejledende ISO 26000 om social og miljømæssig ansvarlighed og FN’s virksomhedsnetværk Global Compact, som omfatter ti grundlæggende principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og korruptionsbekæmpelse.

Sam-skabelse om god gerning

Efter mange spæde og halvhjertede forsøg ser vi et tiltagende sammenfald mellem NGO’erne, interesseorganisationerne og virksomhedernes mål. Denne trend fører til nye typer strategiske partnerskaber. Alle parter kan se klare fordele ved at gøre brug af hinandens viden, netværk og tilgang.

Såvel NGO’erne som virksomhederne har opnået større erkendelse af, hvordan der kan skabes mest værdi for alle implicerede. Flere virksomheder er ved at erkende, at de kan yde den største hjælp ved at anvende deres kernekompetencer i løsning af udfordringer sammen med NGO’erne.

Den danske designvirksomhed Designit har til Røde Kors udviklet og doneret Catchiiing, som er en digital indsamlingsbøsse

Et eksempel herpå er designfirmaet Designits donation af flere tusinde timers designarbejde for Dansk Røde Kors med formålet at kvalificere og øge årets landsindsamling. Designit gør det, de er bedst til, og opnår positiv omtale, ny indsigt, nyt netværk, et potentielt større marked og mulighed for forretningsudvikling. Dansk Røde Kors opnår udvikling af deres organisation og sparede konsulenttimer. Besparelsen kan føre til styrkelse af andre budgetter i organisationen.

Fundraiser Ann-Christin Lystrup fra Dansk Røde Kors taler også om en voksende fokusering på læring og fleksibilitet. Det er for eksempel i centrum i deres partnerskab med Grundfos, hvor Dansk Røde Kors og pumpevirksomheden blandt andet samarbejder om implementering af soldrevne vandpumper i Afrika i projektet LIFELINK.

CSR som kerneforretning

En omfattende undersøgelse fra CBS i 2009 under ledelse af professor Peter Neergaard viste, at 90-95 procent af alle partnerskaber mellem NGO’er og virksomheder i Danmark gjorde brug af filantropiske partnerskabsmodeller med donation som model.

Sidenhen er der kommet et øget fokus på strategiske modeller og forretningsdrevet CSR. Sådanne strategier er uhyre effektive, da der arbejdes med virksomhedens kerneforretning og medarbejdernes kernekompetencer i løsningen af en konkret udfordring, som typisk er lanceret og defineret af NGO’en. Det er modeller, der er bæredygtige og har mange vindere.

CSR kan føre til værdiskabelse på mange niveauer. Den sociale værdiskabelse og de indirekte fordele ved CSR-arbejdet udgør et kildent spørgsmål, da dokumentation og måling er vanskelig. Social værdiskabelse kan handle om oplevelse, arbejdsglæde, forbedret arbejdsmiljø eller øget livskvalitet. De indirekte fordele kan være udvikling af innovative produkter, forbedret omdømme, goodwill eller netværk.

Når det kommer til direkte aflæsning af CSR-aktiviteterne på den økonomiske bundlinje, er det ikke mindre problematisk, selv om der efterhånden findes flere eksempler på det. Alle CSR-aktiviteter i rengøringskoncernen ISS er ifølge kvalitets-, miljø- og CSR-chef Lotte Hjortlund Andersen strategiske og dermed koblet til forretningen. ISS tror på, at tilfredse medarbejdere giver tilfredse kunder og har satset på tillid og stolthed blandt koncernens medarbejdere. Virksomheden har også som en del af CSR-strategien arbejdet med mangfoldighed som princip, og netop inden for denne satsning påvist en 3,7 procentpoint højere indtjening i et mangfoldigt team end i et ikke-mangfoldigt team.

’Unlike Barbie,’ lød Greenpeaces opfordring på Facebook. Budskabet var, at Barbie-producenten Mattel unødigt ødelagde regnskov for legetøjsemballagens skyld

CSR i sociale medier

NGO’erne og interesseorganisationerne har i flere tilfælde anvendt de sociale medier til at afsløre virksomheder, der belaster samfund eller miljø. Et eksempel er Greenpeaces kritik af Barbie-producenten Mattel for at anvende regnskovstræ i deres emballage.

I de fleste tilfælde hvor en virksomhed på denne måde bliver trængt i medierne, vil dialog og åbenhed være løsningen for virksomheden.

Nogle virksomheder er meget bramfri og åbne i deres kommunikation, mens andre er mere tilbageholdende af frygt for beskyldninger om greenwashing – at de har vasket virksomheden grøn med en smart reklamekampagne, mens de bag de grønne løfter gemmer miljøsvineri og sort samvittighed.

Tendensen i sammenhængen mellem sociale medier og CSR de seneste år viser, at CSR-kommunikationen har udviklet sig fra at handle om standardløsninger og guidelines til at handle om unikke løsninger, innovative strategiske partnerskaber, involvering af alle interessenter og endelig samskabelser (co-creations). Eksempelvis modtog sushikæden Sticks’n’Sushi i 2010 strategiprisen ved Climate Cup, blandt andet fordi kæden arbejder på mange niveauer samtidig og med inddragelse af mange interessenter.

Cateringfirmaet Allehaande ansætter døve og fungerer i øvrigt på markedsvilkår

Ildsjæle med forretningssans

Sociale virksomheder (Social Enterprises) er et ret nyt fænomen. Det drejer sig om virksomheder, der gør noget godt for verden og tjener penge – i nævnte prioriterede rækkefølge. De sociale virksomheder skabes af ildsjæle med forretningssans.

Eksempler på sociale virksomheder er det danskejede cykelfirma Baisikeli, der opbygger lokalt drevet cykelindustri i Afrika baseret på kasserede cykler fra Danmark; det danskejede designfirma Kondakis i Nairobi, der designer og distribuerer modetøj fremstillet af lokale af udtjente faldskærme og Roskilde Festival, der via underholdning skaber fællesskaber, læring, omsætning og hjælp til humanitære formål og foreninger.

De sociale virksomheder indgår strategiske partnerskaber med aktører fra flere sektorer, og de er typisk højt kompetente, når det gælder om at skabe værdi for alle implicerede og på mange niveauer samtidig. De nye typer virksomheder kan være kilde til inspiration for gamle virksomheder eller mulige samarbejdspartnere, da de lancerer innovative forretningsmodeller og er ambitiøse med deres sociale mission.

En særlig gruppe af sociale virksomheder leverer nye velfærdsløsninger, der skaber job til marginaliserede grupper og sparer staten for udbetaling af overførselsindkomster. Det gælder cateringfirmaet Allehaande, der ansætter døve og i øvrigt fungerer på markedsvilkår og dermed uden offentlig støtte.

Skræmmeeksempler

CSR-skeptikerne antyder, at PR-spin, udokumenterede sociale og miljømæssige kampagner og greenwashing i visse brancher dominerer frem for bæredygtighed i CSR-kommunikationen. Det kan f. eks. være påståede CO₂–fri grillkul og miljøvenlige biler.

Et eksempel på tilsløring af negativ påvirkning eller i bedste fald overfladisk CSR er British American Tobacco (BAT), der som en række andre tobaksproducenter i en årrække både har præsenteret bæredygtige rapporter og vundet internationale priser for deres CSR-arbejde. BAT figurerer også i Dow Jones Sustainability Index, selv om der er beregninger fra 2011, som viser, at op imod 500 mio. af klodens nulevende mennesker vil dø at rygning og relaterede sygdomme.

Herhjemme har forbrugerombudsmanden reageret på greenwashing med et sæt retningslinjer for grøn kommunikation.

Ni tendenser

Flere unikke CSR-løsninger og færre standardløsninger
Flere dokumenterede resultater, der giver noget reelt at kommunikere og rapportere om
Mod til at kommunikere om fejl og om det uperfekte bliver mere almindeligt
Der kommer flere interne ambassadører i virksomhederne
Behovet for kompetente facilitatorer og procesledere vokser
Der kommer fokus på CSR som en læringsproces
CSR-cheferne sikrer i højere grad, at der er værdi for alle interessenter
Dialog, fleksibilitet og integration kommer i fokus
Idealistiske forretningsfolks sociale virksomheder vinder frem.

---

Artiklen har tidligere være bragt i KOM magasinet, der udgives af forbundet Kommunikation og Sprog.

Finanskrise-knuseren

14:32:44

Jesper Larsen-Ledet. Se rykkertekst her

Hvorfor rykker du fra Realkreditrådet til Finansiel Stabilitet?

Først vil jeg sige at da jeg startede hos Realkreditrådet i 2007, var jeg tiltrukket af en betydelig og væsentlig kommunikationsopgave. Nemlig at tydeliggøre styrkerne i det danske realkreditsystem. På det tidspunkt var der fremlagt et lovforslag – den såkaldte SDO-lov – som ville have svækket realkreditsystemet hvis den blev vedtaget i sin oprindelige form. Det skete så ikke. I dag er der en bedre erkendelse af at vi har et stærkt realkreditsystem der gavner den finansielle stabilitet. Finanskrisen har på det punkt gjort mange klogere, fordi realkreditsystemet klarede sig så godt som det gjorde, i forhold til det der udspillede sig i andre lande.

Nu går min rejse videre – og det handler for så vidt også om finansiel stabilitet, men i en lidt anden form. Jeg betragter det som en historisk enestående chance at få mulighed for at arbejde for en virksomhed som Finansiel Stabilitet, der har til opgave at rydde op efter finanskrisen. Det er ensbetydende med at afhænde og frasælge de engagementer som er overtaget fra nødstedte banker. I skarp kontrast til enhver anden type af virksomhed, handler det hos os om at afvikle og afhænde aktiviteter hurtigst muligt. Det skal ske på en måde som er effektiv, ordentlig og økonomisk forsvarlig på samme tid. Og for at gøre det hele endnu bedre: Når opgaven er løst, kan vi afvikle os selv. Det er da helt enestående – og umuligt at sige nej til.

Hvad er Finansiel Stabilitet A/S, og hvad laver en kommunikationschef der?

Finansiel Stabilitet er et statsligt ejet selskab som blev stiftet i oktober 2008. Selskabets formål er at bidrage til den finansielle stabilitet i Danmark i kølvandet på finanskrisen. Det gøres ved at administrere statsgarantier til den finansielle sektor samt at overtage nødlidende banker. En kommunikationschef hos Finansiel Stabilitet har i princippet samme ansvar og opgaver som i enhver anden større koncern med en række datterselskaber. Nemlig at sikre en relevant, troværdig og rettidig kommunikation, internt som eksternt.

Hvad er forskellen og ligheden mellem de to arbejdssituationer?

Skal jeg pege på de mest oplagte forskelle, bliver det at Finansiel Stabilitet er en større finansiel koncern med aktuelt 700 medarbejdere og flere tusinde kunder. Der er krav om en solid finansiel rapportering på niveau med børsnoterede selskaber. Dertil kommer at der også er en kommunikationsopgave i forhold til medarbejdere og kunder. Lighederne består i den økonomiske, finansielle og politiske kompleksitet – samt den eksterne bevågenhed.

Hvorfor er de finansielle markeder spændende for en kommunikationsmand?

Dybest set har de finansielle markeder en altafgørende rolle for hvordan vi hver især sparer op, tager lån og investerer gennem livet. Det er essentielt for vores samfundsøkonomi og levestandard. Mange oplever dog at det er svært at forstå – og så har du svaret på hvorfor det er så interessant for en kommunikationsmand.

Hvad tænker du om bankernes ansvar og håndtering af finanskrisen?

Det står i hvert fald klart at der er bankledelser i Danmark og udlandet som mildest talt ikke har levet op til deres ansvar. Men jeg hører ikke til den skole som siger at bankerne over en bred kam er helt og aldeles ansvarlige for finanskrisen. Det er alt for ensidigt fordi det er langt mere nuanceret end som så.

Hvad er de væsentligste egenskaber man skal besidde i dit arbejde?

Kommunikation er efter min mening det mest fantastiske fag man kan forestille sig. Du kan kun kommunikere på en ordentlig måde når du ved hvad du taler om. Så en af flere væsentlige egenskaber er nok evnen til at leve sig ind i stoffet, men også i modtagerens situation og interesse, for derfra at fortælle historien med den rette dosering af detaljer.

Hvem er du mest inspireret af (døde såvel som levende forbilleder)?

Jeg har ikke noget forbillede i form af en person som jeg beundrer i en sådan grad at jeg har undersøgt alle detaljer om vedkommende. Men når det er sagt, så synes jeg at tidligere statsminister Poul Schlüter er en beundringsværdig personlighed som i den grad formåede at ændre den økonomiske kurs for Danmark i 1980’erne.

Hvad er den røde tråd i din karriere?

Jeg har altid været stærkt politisk-økonomisk interesseret. I folkeskolen læste jeg to aviser om dagen. Jyllands-Posten, som min far abonnerede på, og Politiken, som var min mors valg. Det siger sig selv at de var politisk uenige. Jeg blev matematisk-samfundsfaglig student – og siden kandidat i statskundskab. Den røde tråd er at jeg altid har beskæftiget mig med noget som har handlet om udvikling og formidling af økonomisk-politisk argumentation eller stof.

Hvad er dine største succeser og fiaskoer i dit arbejde?

Det var helt sikkert en fiasko da jeg engang blev sat på en opgave med at interviewe en overlæge for at skrive en artikel til et kundemagasin. Det krævede en basisviden om kvindens krop som jeg slet ikke havde. Jeg endte med at sige til lægen at jeg var inkompetent, og det var han enig i.

Den erfaring lærte jeg af. Siden fik jeg en opgave med at interviewe en møbeldesigner som straks fornemmede min uvidenhed på området. Men det blev en succes, for jeg spurgte og spurgte indtil jeg havde nok svar til at lave en god artikel. Han fik en dobbeltside i Berlingske Tidende – og var jublende.

Hvad ser du som de mest interessante tendenser i kommunikationsbranchen?

Der er sket en løbende udvikling for selve faget kommunikation. En disciplin som eksempelvis finansiel kommunikation er blevet mere krævende med årene, ligesom det kræver en fokuseret faglighed at skabe en stærk intern kommunikation i en virksomhed. Virksomhederne har i dag selv kommunikationskapaciteter, hvilket stiller andre krav til bureauerne om at levere topkvalitet på nicheydelser. Det indbefatter i særdeleshed en stærk kreativitet, som vel at mærke skal kombineres med en solid forretningsforståelse. For det fører til kommunikative løsninger som er relevante, og som efterlader et følelsesmæssigt indtryk og en egentlig oplevelse hos modtagerne. Alternativt skal bureauet være god til at tage klassiske kommunikationsopgaver som en form for aflastning.

Hvad ville du ønske du havde opfundet?

E-learning-konceptet. Det kan bruges til at opnå adgang til ny læring inden for ethvert område, hvornår du vil, og ud fra de forudsætninger du har. Det udnytter nye tekniske platforme – og vil nok med tiden blive en væsentlig del af vores løbende kompetenceudvikling.

Hvad er det fedeste produkt du har haft i hånden for nylig?

Det er min tennisketcher og et sæt af nye bolde. Jeg har en passion for tennis, men eftersom vi har to sønner på 0 og 3 år, er det en fritidsaktivitet der har fået lidt trange vilkår. En mulighed opstod dog i juleferien.

Hvad er dit råd til unge studerende hvis de vil lave det samme som dig?

Mit job består i at kommunikere finans. Havde jeg valgt anderledes, kunne det bestå i at kommunikere sundhed, it, landbrug eller noget helt andet på et højt niveau. Mit råd vil være at man skal finde et stofområde som man brænder for, og så sætte sig grundigt ind i det. Kombiner det med nogle generelle færdigheder inden for projektledelse, så du også kan få skubbet tingene fra A-Z.

Hvad laver du om 10 år?

Jeg arbejder med kommunikation eller politisk interessevaretagelse i en kompleks finansiel virksomhed.

Du har arbejdet for The Economist. Hvad bestod dit arbejde i?

Jeg udarbejdede kvartalsvise landerapporter om Danmark for The Economist Intelligence Unit – men også en større årlig analyse. Det handlede om at beskrive og analysere de tendenser som betyder noget for konkurrenceevnen. I hvilken grad er Danmark attraktivt for investorer og virksomhedsdrift når man måler det på en bred vifte af parametre? Det var det hovedspørgsmål jeg dækkede.

Hvad læser du af bøger, blade og aviser?

Med to små børn ligger skønlitteraturen på hylden. Jeg elsker at købe bøger, men er stoppet eftersom der lige nu ligger 10 indkøbte skønlitterære bøger derhjemme som der ikke er udsigt til at få læst i den nærmeste fremtid. Til gengæld læser jeg en del Peter Pedal og Rasmus Klump. Lidt faglitteratur bliver det til, men i hverdagen holder jeg mig opdateret ved at læse Berlingske Tidende, Børsen, Mandag Morgen og Økonomisk Ugebrev.

Hvad ville du ønske du havde tid til at læse?

Skønlitteratur af den klassiske slags, men også gerne bøger om historie og religion.

Hvad er du mest forarget over for tiden?

At vi har indrettet et velfærdssamfund hvor der er mange mennesker som ikke vinder noget økonomisk ved at tage et arbejde – medmindre lønnen er særdeles høj.

Overhyppige, nytårstalespecifikke ordfølger

14:03:00

Med de mest frekvente formuleringer (skrevet med fed type) fra de afholdte nytårstaler kan man forestille sig, at næste års nytårstale lyder sådan:

Danmark er et fantastisk land, men det kan blive endnu bedre i de kommende år, og vi står over for nye udfordringer såsom at styrke vores konkurrencekraft. Gennem vores indsats i Afghanistan har danske mænd og kvinder bragt fred og fremgang i dette og andre af verdens brændpunkter. Vi skal have bedre børnehaver, sygehuse og plejehjem, og vi skal have efterløn til dem, der er nedslidte, og uddannelse til alle. Der er ingen problemer, men vi har et fælles ansvar for at sikre fortsat fremgang i Danmark.

Ordsky udviklet på baggrund af de mest frekvente formuleringer i nytårstalerne de sidste tre år. Der er blevet talt meget om ansvar og fællesskab

Listen

Listen af overhyppige, nytårstalespecifikke ordfølger i Helle Thorning-Schmidts og hendes to forgængeres nytårstaler ser ud som følger, med de mest afvigende ordfølger først. Se listen i pdf med yderligere forklaring her. Listen viser hyppighed af de ordfølger, der adskiller statsministrenes nyta°rstaler fra almene tekster. Startende med de mest hyppige.

fred og fremgang

tjeneste for Danmark

klimatopmødet

et stærkt fællesskab

vore tanker og medfølelse

de danske soldater i Afghanistan

det danske samfund bygger på

det er ikke solidaritet med

har et fælles ansvar for

har hver især et ansvar

har mistet en af deres

hver især et ansvar for

hvor vi tager os af

ikke igen blive et fristed for

mistet en af deres kære

og andre af verdens brændpunkter

retten til frit at

vi har hver især et ansvar

vi tager os af hinanden

vores indsats i Afghanistan

familier og pårørende

vi skal værne om

vi har et fælles ansvar

frihed til forskellighed

vores virksomheder

et fantastisk land

stå sammen om

uddannelse til alle

i fællesskab med andre

irakere

konkurrencekraft

er nedslidte

vi danskere

fremskridtet

i det forgangne år

vi har overskud

sund økonomi

fælles mål

en god uddannelse

de gode tider

vi har en god

frihedsrettigheder

ude i verden

allerede i år

respekt om

de værdier

ytringsfrihed

som en selvfølge

bidrager til at

for os alle sammen

af høj kvalitet

jeg forstår godt

en generation

danske børn

her i aften

efterlønnen

sund fornuft

beslutninger om

forny

fremgang

vort samfund

dansk økonomi

i det danske samfund

i kampen mod

indvandrerne

gøre op med

kvinder og mænd

gradvist

nye udfordringer

plejehjem

ofrene

børnehaver

fattigere

reformer

et af verdens

endnu bedre

det enkelte menneske

myter

vi skal have

i den kommende tid

sygehuse

friheden

bankerne

handler om

trygge

europæiske lande

mænd og kvinder

i de kommende år

eksperter

skæbne

---

Jan Daugaard er doktor i almen lingvistik og forfatter og medforfatter til flere korpusbaserede ordbøger, bl.a. nederlansk-dansk (http://tinyurl.com/2793v6p), og til ordbøger over danske verbers og adjektivers valens, finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd. Han har desuden udviklet noget af det mest brugte korpussoftware.

100 dage, 100 sager

12:29:00

Velkommen på forsiden - fornøjelsen ved eksponeringen er mildt sagt blandet

Hvis synlighed har været et mål i sig selv for regeringen de første 100 dage, så har Thorning-Schmidt og co. fået en forrygende start. Tilsammen er regeringens ministre blevet omtalt ikke mindre end i 128.000 artikler, notitser, indslag og debatindlæg. Størstedelen af mediesagerne har regeringen dog nok gerne været foruden.

At Thorning-Schmidt er topscorer er forventeligt. Optællingen afslører derimod regeringens problem i medierne: Læg mærke til andenpladsen, som tilfalder Villy Søvndal. Det er ikke hans virke som udenrigsminister, der her brager igennem. Derimod negativ omtale blandt andet af hans bøvl med sit bagland. Se figuren i bedre opløsning her

Infomedia har oplistet regeringens største sager, siden de nye ministre blev offentliggjort den 3. oktober. Bundlinjen er, at de mange problematiske sager langt har overskygget regeringens forsøg på at sætte sin egen politiske dagsorden.

Betalingsring kører i ring i medierne

Statsministeren er den mest omtalte minister, idet hun tegner sig for mere end fjerdedel af hele regeringens omtale. Mere end nogen anden er det altså statsministerens omtale, der kommer til at præge det samlede billede af regeringen. En gennemgang af de sager, hun er sat i forbindelse med i de første 100 dage, tæller imidlertid mindst lige så mange negative som positive sager. For Thornings vedkommende tæller efteråret især fem store sager, med overvægt af negative elementer: Skattesagen, løftebrudsdebat, betalingsringen samt personsagerne om Henrik Sass Larsen og Ole Sohn.

At oppositionen er lykkedes med at italesætte regeringen som løftebryder er galt nok. Værre er det næsten, at regeringens selvvalgte sag betalingsringen er gået så galt i medierne. Se figuren i bedre opløsning her

Skattesagen er efterårets mest omtalte sag for statsministeren. Men selv om den for en kort stund flyttede fokus væk fra regeringens trængsler og over på interne problemer i Venstre, kan den næppe vendes til en vindersag.

Løftebrudsdebatten er en anden stor sag, som begyndte allerede den dag, regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag. Fra dag 1 og mange dage frem måtte regeringen igen og igen forklare, hvorfor virkeligheden efter valget var anderledes end virkeligheden før valget – på så konkrete områder som boligpakke, ventetider, akutfunktion i Svendborg og billetpriser på kollektiv trafik.

Havde betalingsringen været en politisk vindersag, kunne den i kraft af sin massive omtale sandsynligvis have opvejet en del af løftebrudsdebatten. Her var en sag, som regeringen selv havde valgt at satse – og et løfte, som regeringen rent faktisk kunne indfri. Som mediedækningen har været ind til videre, har betalingsringen dog kun bidraget til at forstærke pressens portrættering af en regering i defensiven.

Kronprinsernes detronisering

Tendensen med mange negative sager går igen hos flere ministre. På trods af nye forslag, bl.a. i forbindelse med fremsættelse af finansloven, har mange af de nye ikke været i stand til at sætte en selvstændig politisk dagsorden siden regeringsdannelsen. Bl.a. har den massive fokus på Ole Sohns kommunistiske fortid langt overskygget rollen som vækst- og erhvervsminister.

Sagen om Henrik Sass forstærkede yderligere det negative fokus på S og SF’s wing-men i valgkampen: ”Sohn er en større trussel end Sass” lød således et Ritzau-telegram, som gik landet rundt på baggrund af en udtalelse fra en tidligere PET-chef.

Skattesagen har ikke kun fjernet fokus fra regeringens politik flere gange i efterårets løb. Den har også været svær for regeringen at fastholde som en kritik af Venstres spindoktorkultur. Se figuren i bedre opløsning her

The politic is melting for Søvndal

Det er ikke gået meget bedre for Villy Søvndal, som har skabt flere overskrifter for sine sproglige egenskaber, barsels-fyringer og løftebrud end om udenrigspolitiske emner. Og der er langt mellem snapsene på listen af dagsordner, som udenrigsministeren selv har været med til at sætte.

Og det på trods af, at han er den anden mest synlige minister i regeringen med ikke færre end 12.000 omtaler de første 100 dage. En af de, for Villy Søvndal, største sager var, da han skabte intern splid i regeringen ved at udtale sig skeptisk om europagten på et tidspunkt, hvor de to øvrige regeringspartier ikke mente, at der var noget at konkludere på.

Sex ved julefrokosten og røg på ministerkontoret

Det samme har overgået ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen, der er blevet mere kendt i medierne for anklage om sexchikane samt valgløftet om en akutfunktion i Svendborg, end om konkrete faglige sager.

Mette Gjerskovs rygekabine stjal ligeledes langt mere opmærksomhed end hendes politiske initiativer om fødevarer og økologi. Senest har Uffe Elbæk skabt mere opmærksomhed om udtalelser i forbindelse med racisme i fodbold end noget andet kulturpolitisk initiativ de sidste tre måneder.

Strammer-budskaberne går klart igennem
Der er naturligvis undtagelser blandt det nye ministerhold. Det er lykkedes finansminister Bjarne Corydon, økonomiminister Margrethe Vestager og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen at sætte nye politiske dagsordner på deres fagområde og formået at markere sig selvstændigt i konkrete politiske sager.

Desuden er det lykkedes Karen Hækkerup at skabe sig en meget synlig platform ved at gå forrest i et gryende oprør mod den danske ”krævementalitet”.

Brug for at definere en ny fortælling

Trods de få opløftende tilfælde har medierne i de første 100 dage tegnet et billede af en regering i defensiven. Det er der flere årsager til: Dels har de overvejende negative og uheldige personsager overskygget en række politiske forslag. F.eks. stod lanceringen af finanslovsforslaget i skyggen af debatten om Ole Sohns fortid i DKP.

Dels begrænser den økonomiske situation det politiske manøvrerum. Og så har den nye opposition haft succes med at fremstille regeringsgrundlaget som løftebrud, hvormed regeringen allerede fra begyndelsen var bagud på point og lod andre definere, hvad den skulle snakke om.

Problemet for regeringen er, at der let kan sprede sig en følelse af, ”at nu skal der gøres noget”, hvilket kan bidrage til ukoordinerede og risikable soloridt af de enkelte partier og ministre.

Udfordringen for statsministeren er derfor at præsentere både vælgere og partifæller for en sammenhængende politisk strategi konkretiseret ved en række af politiske initiativer, forslag og mærkesager, som kan skabe overskrifter og starte varige værdipolitiske diskussioner.

Thorning-Schmidt har som minimum brug for én god sag til at fordrive de 100 dårlige.

---

Infomedias rapport ligger her