Fede forretningssider på Facebook

13:01:01

Firmaets Facebooksside skal afpasses med virksomheden og organisationens strategi og tilbyde noget ekstra til kunden. Noget kunden ikke nødvendigvis får i forvejen på virksomhedens hjemmeside, ved telefonisk kontakt eller henvendelse i en fysisk butik. Desuden skal udnyttelsen af Facebook skabe værdi for organisationen, hvad enten det er flere kunder, mersalg, loyalitet, informationsindsamling, færre udgifter til kundeservice eller lignende.

Service eller fællesskab
Nogle firmaer bruger på udmærket vis deres FB-side uden sociale funktioner, altså som en brochure, der henviser til firmaets 1.0-hjemmeside eller fysiske butik. Det gælder f.eks. Normann Copenhagen.

Men andre firmaer og organisationer udnytter de sociale funktioner og omgivelserne på FB til fulde. Kforum har identificeret to hyppigt anvendte former for virksomhedssider på Facebook. Der er overlappende elementer i kategorierne, men der er som regel en funktion, der er den mest udprægede på siden. Kategorierne er:

Serviceskranken - med livlig udveksling af spørgsmål og svar på væggen som afgørende feature
Klubhusets opslagstavle - med fællessaskabssfremmende bidrag fra ledelse og medlemmer til underholdning og information som afgørende feature

Serviceskranken
Facebooksiden som serviceskranke er en forlængelse af den kundeservice, man som kunde kan opnå i den fysiske butik, pr. telefon eller email. Dialogen er i centrum, og man venter som kunde ikke længe på svar - så fungerer det. Kunder kan henvende sig med et spørgsmål og får svar af en medarbejder. Det fede ved denne form er, at væggen hurtigt vil fungere som den fra 1.0-hjemmesider velkendte FAQ (ofte stillede spørgsmål), hvor kunderne kan læse svar på tidligere stillede spørgsmål og måske spare en henvendelse. Det ses også, at flere kunder byder ind på samme spørgsmål med uddybninger, eller måske ligefrem svarer på vegne af medarbejderne, hvis kunderne selv kender svaret. Dette er en styrke, men samtidig også en svaghed. Væggens offentlige karakter kan være en begrænsning, hvis kunden ikke ønsker at stille sit dumme spørgsmål til skue. Men så har kunden typisk de traditionelle, ikke-gruppeprægede måder at kommunikere på. Facebooksidens serviceskranke har sin styrke i tilgængeligheden, der typisk opleves som langt større end ved henvendelser til den fysiske butik (hvis den overhovedet findes).

Eksempler på serviceskranker
Forsvarets Uddannelser, som omtales nærmere nedenfor. Men først kommer her TELMORE, der foruden sin serviceskranke i øvrigt har applikationen Tal frit. Her kan man søge blandt sine Facebookvenner for at finde ud af, om de også bruger TELMORE. Gør de det, kan man ringe gratis med hinanden.

TELMOREs væg fungerer som en virtuel skrank, hvor kunder kan henvende sig og få svar hurtigt. Godt for kunden, der slipper for telefonkø. Og godt for TELMORE, der får publiceret spørgsmålet som en slags FAQ for andre kunder i samme situation

TELMORE benytter videofunktionen flittigt. Firmaet producerer selv instruktionsagtige videoer specielt til eksisterende kunder (altså ikke blot reklamefilm, der pudser glorien generelt for at tiltrække nye kunder). Et eksempel er denne video, som er lagt online umiddelbart inden vinterferien. Videoen lærer kunderne om gebyrer i forbindelse med udlandstelefoni og data

Forsvarets Uddannelsers væg har en virtuel skrankefunktion som hvervekontor. De fleste spørgsmål vedrører optagelse på uddannelserne. Og det fungerer flot. En sand drøm ville det være for mange studerende og kommende studerende, hvis alle landets uddannelsesinstitutioner havde samme lette vej til et konkret, handlingsorienteret svar

Forsvarets Uddannelser tilbyder væggen med serviceskranken som indgang til sin FB-side. Man skal klikke på fanebladet med "Forside" for at fremkalde denne dramatiske, identitetsskabende side, som slår æstetisk bro til den øvrige markedsføring på organisationens 1.0-hjemmeside og på print. Det kan virke som et lidt sært valg at gemme forsiden væk, men det lægger op til at fremme dialogen fremfor monologen

Klubhusets opslagstavle
Den anden grundfunktion, som et firmas eller en organisations FB-side kan have, er, at siden fungerer som klubhusets virtuelle opslagstavle, hvor klubbens ledelse rækker ud til medlemmerne, henviser til oplevelser, fællesskabet allerede bygger på, og til oplevelser, der er i vente. Her kan medlemmerne bidrage med deres indfald og vurderinger. Det er nok den mest loyalitetsskabende funktion, en FB-side kan have. Det er også her, man finder de mest engagerede og deltagende fans. De er her, fordi de allerede har et godt forhold til organisationen bag siden.

Eksempler på klubhus-opslagstavler
Roskilde Festival og Brøndby, der begge er ovre i den målrettede, seriøse afdeling. Mere anlagt på brugernes bidrag med jokes og hurtige udbrud er f.eks. FB-siden for TV2s Live fra Bremen.

Brøndbys FB-side er meget aktiv og skaber fællesskab mellem brøndbyfans og klubben. Siden er hostet af en vellidt webmaster, hvis indlæg i gennemsnit har 200 "synes godt om". Man kan i vægstrømmen tillige følge en flot deling af oplevelser og billeder fra fans. Og selvfølgelig under "Begivenheder" få en klar liste over kommende kampe

Havkatten er Jyske Banks FB-alias, og siden har fået mange aktive brugere. Siden er forankret i Jyske Banks fysiske virke, hvor opbygningen af de fysiske bankafdelinger har taget hele begrebet "bank" op til revurdering. Det skal ikke længere være kedeligt og kringlet. Nej, det skal være kaffe og overskuelige pakker på hylderne. Lige nu drejer det sig om sparetips til unge, som blev sparket i gang af et videoklip af den 24-årige jurastuderende, Vica, som har lavet titelsangen til Paradise Hotel og i indslaget giver sparetips til andre på SU. Væggen er fyldt med sparetips og fiduser, som vel at mærke ikke kommer fra Jyske Bank, men fra medlemmer. Fed udnyttelse af en FB-side, for hvorfor i alverden skulle man ellers ville være fan af noget så kedeligt som en bank?

Wupti.com tilbyder ligesom Jyske Bank et alias, men mere udbygget og mere underholdningsorienteret. For der er mange derude, som ikke kan få nok af tv-reklamens Wupti Pede. For eksempel Morten, som skriver, at han "har flere gange ventet med at zappe væk, udelukkende fordi Wupti Pede dukkede op på skærmen". Abstinerende fans kan her på siden, foruden reklamerne, se Wupti-Pede teste forskellige produkter, her en næsehårstrimmer. Det er fis og ballade, og Pedes firma, Kanonpriser, findes ikke. Men der er ikke langt til den seriøse business på wupti.dk

Tak for forslag til fede sider på Facebook fra Rasmus Møller Nielsen og Mads Mikkelsen.

Hashtags – hvad har de røget på Twitter?

11:49:36

Hashtags? Hvad har han røget? Et rimeligt spørgsmål - men 'hash' er amerikansk for nummertegnet #, eller bøftegnet som nogen kalder det, og hashtags er de #let #støjende #ord med sådan et #tegn foran, man ser overalt på Twitter.

Hashtags gør det muligt, med et enkelt klik, at følge hele twitterstrømmen om et bestemt emne

Alt det #@! får Twitter til at ligne tegneserieskældsord
Hashtags er den måde, man skaber offentlige samtaler på med Twitter. Et tweet, der nævner et #emne får automatisk et weblink sat ind til hele samtalen om dette #emne. Et klik, og så er man i fællesstrømmen for al snakken om det ord.

Kulturelt stikker hashtags dybere endnu. Det er almindeligt at tilføje subtekst-markører med hashtags. En gængs markør er #fail, når folk brokker sig over, at et eller andet ikke virker, f.eks. ens ekskæreste. Det er jo ikke fordi, der er nogen, somr har en dyb interesse for at følge alt brok på Twitter, men markøren hjælper de andre med lynhurtigt at scanne tweetet som et suk eller en fejlrapport af en slags. #fail er et af utallige Twitter-memes, man melder sig ind i per hashtag.

Hashtags har ikke altid været der
Noget af det mest interessante ved Twitter, sådan som det tager sig ud i dag, er, at det er opfundet på bagkant. De fleste af de funktioner, der driver den sociale samtale på Twitter, er tilføjet til sitet som en afspejling af en adfærd, som brugerne allerede var begyndt at have, før systemet kunne hjælpe dem med det. Retweeting kalder man genudsendelse af andres beskeder til egne kontakter. Det var egentlig blot en konvention blandt brugerne, før Twitter gjorde en dyd ud af det, og byggede det ind i softwaren.

På samme måde med @-replies - altså den måde, man kommenterer de andres tweets uden at alle, der følger en, bliver spammet helt ned under gulvbrædderne.

Det er ikke mange medier, der kan påstå at være så radikalt brugerdrevne, ikke blot hvad angår indholdet, men også hele den tekniske virkemåde. Det er en vigtig del af Twitters succes, at folkene bag har været ekstremt gode til at opdage, hvad brugerne egentlig foretager sig og har glæde af, og så læne systemet op ad det, i stedet for selv at drive designet frem i R&D-afdelingen.

Utroligt nok var det twitterbefolkningen selv, der løste problemet med at skabe offentlige rum på Twitter, mere eller mindre den afgørende forskel på f.eks. Twitter og Facebooks tilsvarende attentionstrøm.

På Twitters forside kan man se de mest omtalte emner. Det er trending topics, der skyder til tops ved masser af nævnelser, men også masser af re-tweets

Helvede er de #andre
Der, hvor de fleste møder hashtags'ene først, er i Twitters trending topics, altså den oversigt over de mest omtalte ord på Twitter, man kan læse f.eks. her. Trending topics-watching er måske den eneste aktivitet på Twitter, der i korte øjeblikke kan få mig til at mene, at Andrew Keen har andet end jord i hovedet. Keen - tidens mest højlydte internet-pessimist, der naturligvis er på Twitter - har sagt, at de sociale medier stort set blot er rituel, narcissistisk gentagelse af andres gentagelser. Det er en elendig beskrivelse af den almindelige samtale, men for trending topics er det lige før.

I modsætning til avisernes ret konstante udbud af røv, mord og X Factor varierer Twitters trendudbud vildt og voldsomt. Her er katalog over de væsentligste gentagelser:

Tweetmemes
#fail er kun toppen af meme-bølgen. Der er #followfriday, hvor man foreslår gode twitterbrugere at læse, #musicmonday med musiktips og så er der utallige lokale eller kortlivede memes. Herhjemme f.eks. #fraekfredag med suggestive tekst og billedlink og et imponerende opbud af "Det sagde hun også i går"-jokes.

Når store begivenheder finder sted i andre medier, giver det genlyd på Twitter. For eksempel Twilight-filmene, har slået store #twilight spambølger ind over Twitter

Sport, vampyrer og Apple
Forskellige fænomener i andre medier har det med fuldstændig at slå bunden ud af hive-mindens kapacitet for opmærksomhed. Vi nævner i flæng: Større sportsbegivenheder som Super Bowl, vampyrfilm for uskyldige teenagepiger og værst af alt, nyheder om Apple og Apple-produkter. Steve Jobs' keynotes gør ved Twitter, hvad Katrina gjorde ved New Orleans. Mens de står på, er det umuligt at få nogen informationer på Twitter overhovedet, bortset fra hvor tynd Jobs' måske behandlede cancer har gjort ham nu, hvad den næste fantastiske ting koster, og hvad han mon har som "just one more thing"-trick i dag.

Tv er blevet til #TV
En anden dag må der blive plads til en artikel om "Det nye tv", som min ven Kevin Slavin kalder det. Det nye tv er tv med de sociale medier som dagligstue. I stedet for blot at se tv, hænger man ud på Facebook eller Twitter, hvor man kan sludre med alle de andre, der også ser tv. Fredag aften ser Familien Danmark f.eks. X Factor. Så skulle man tro, der var ro på Twitter, et Remee-frit paradis uden sjælechok, men ak nej - Familien Danmark har fået iPhones, og disse iPhones er på Twitter, mens Autotune er på overarbejde.

Døgnet i hashtags
Om morgenen, dansk tid, er det filippinerne, koreanerne, indoneserne og malayerne, der ejer Twitters trending topics. Det er simpelthen dem, der har været oppe i mange timer og sat trenden på det tidspunkt. Det er lidt ligesom, når man kører hen over Fyn, hvor det, der ligner Tuborg-reklamer ,i virkeligheden er Albani-reklamer, og det, man tror er Berlingske Tidende, er Stiftstidende. På morgen-twitter er Jonas Brothers pludselig K-popstjerner og Twilight er malay-soaps. Hvis da en bleghvid europæer som jeg kan forstå, hvad de skriver overhovedet.

Op ad dagen tager Europa over. Det vil langt hen af vejen sige Storbritannien. Optimisten ville håbe på politik, men englænderne er jo også mennesker, så det bliver som regel til #eastenders i stedet.

Ud på eftermiddagen er det slut med det. Amerika vågner og så står den på teenidoler som Jonas Brothers og Justin Bieber, tweetmemes i klasse med "yo mama"-jokes.

Men siger de så aldrig noget fornuftigt?
Det lyder jo lidt som om hashtags mest hører hjemme i spøg og skæmt-afdelingen, men sådan er det heldigvis ikke helt. I skrivende stund er det hotte sted at være, for digitalbranchen i hvert fald, i Austin, Texas. Her foregår den årlige South by South West-konference. Der kan vi jo ikke alle tage hen, men Twitter-brugerne er der i stort tal, så hvis man vil følge lidt med i hvad, der er på programmet, så kan man bare tune ind på #sxsw. Det er næsten lige så overvældende som en Apple-keynote og derfor noget anstrengende, hvis man er ligeglad, men man kan få et indtryk af, hvad det mest buzz-værdige i Austin er i år.

Og så kan man som næsten intet andet sted skrue en samtale sammen selv i rekordfart. Jeg har selv haft fantastiske erfaringer med at mobilisere hjælp og publikum til arrangementer stort set udelukkede båret frem af et heldigt spredt hashtag.

De vigtigste hashtag-ressourcer
Udover Twitter selv, så er der opstået en underskov af små fokuserede trend-tracker sites, der finder trends, og når man er heldig også forklarer, hvad det egentlig er samtalen handler om.
Både Whatthetrend og Brizzly Guide tilføjer forklaringer, så man kan finde ud af, hvorfor et hashtag pludselig er over det hele.

Mad Men: Masturbation for Ad Men

11:48:16

Læs mere om serien her.

Den amerikanske tv-serie Mad Men foregår på det fiktive reklamebureau Sterling Cooper. Scenen er Madison Avenue på New Yorks Manhattan, og vi er i begyndelsen af 60'erne.

AMC's serie giver mig lyst til én ting.

Det er ikke sex - også selv om kynikerne Don Draper og Roger Sterling vælter sig i elskerinder med hofteholdere og slørede blikke ude i byen og lige så attråværdige koner, som er bekvemt deponeret i forstadsvillaerne.

Det er ikke magt. Margaret "Peggy" Olson får magt, men må kæmpe sig nådesløst op fra Drapers sekretær (én af dem) til fuldblods tekstforfatter. Og Draper har magt og prøver sæson efter sæson at leve med den.

Det er ikke identifikationen med en kreativ klasse. Klassen oser af stil, men der er også dårlig smag. Det er Klovn før Klovn.

Mad Men skildrer et jomfrunalsk USA med ondt i sjælen og hang til ballade, hvor jøder var finansgriske ørne, afroamerikanere var servile tjenere og muskulær produktivkraft, og hvor white boys med determination på cv'et - inklusive den, de løj sig til - og et svimlende vindueskig fra toppen af Mad Avenue, var essensen af borgerskabets diskrete charme.

Vi er efter Korea-krigen, men lykkeligt før Cuba-krise og Vietnam-traumer. Kvindeoprøret ulmer, men slipsemændene kan stadig få sig et knald døgnet rundt.

Manderollen er også så småt ved at krakelere, men en bøsse er stadig et skydevåben, og en bh er noget, man lærer at knappe op med én hånd og lukkede øjne.

I Matthew Weiners imposante nichefjernsyn drikker vanvittige mænd whisky i litervis uden at bekymre sig om hjerte-kar-sygdomme og bedrevidende moralister, samtidig med at de jonglerer med nationens drømme. Mad Men er historien om et USA og en verden på vej mod stjernerne - og i frit fald.

Kontrasten er illustreret i den grafiske åbningssekvens: En silhuetfigur falder fra en skyskraber, mens et kamera akkompagneret af easy listening-musik viser os panoramiske reklamer projiceret på husfacaderne. Måske er Don og Roger og alle de andre "mad" i den dobbelte betydning: De er rasende, vanvittige, og de arbejder på Madison Avenue. Men fjern "m"'et, og så står der "Ad Men".

Nej, hvad jeg virkelig får lyst til, er at ryge. Storpulse. Mad Mens personer ryger i stort set alle scener. De tænder en smøg, når de skal holde møde med hinanden. Så snakker de om damer og puster dekorativ, blå røg ud i lokalet og op på kameralinsen. De får ild på en cigaret, når de lige har dyrket sex. Når de venter på en taxa, hiver de Zippo'en frem. Og når de har røget én cigaret, tænder de én til. Der er smøger før, efter og imens. At ryge er seriens puls.

Der bliver røget og drukket...

Mad Men skylder The Sopranos alt, ikke mindst i de komplekse persontegninger og litterære præferencer, men hvor gangsterportrættet brugte den afstumpede vold som et følsomt beat under James Gandolfinis terapeutiske bekendelser, dér har Mad Men intet andet end smøgerne. Og så selvfølgelig illusionen om lykke, som Draper og Olson sætter ord og billede på.

Som Draper siger et sted: "Reklame er baseret på én ting: lykke. Og ved du, hvad lykke er? Lykke er duften af en ny bil. Den er befrielsen fra frygt. Lykke er et reklameskilt ved vejsiden, som skriger bekræftelsen på, at lige meget, hvad du gør, så er det ok. Du er ok."

Pilotafsnittet hedder rammende "Smoke gets in your eyes", og den første reklamekampagne, vi præsenteres for - og som Draper koket hævder ikke at have en skid styr på - er for cigaretmærket Lucky Strike.

I Mad Men bliver undergang og storpolitik reduceret til hverdagens intriger. Man registrerer, at tiderne er i opbrud, men skynder sig at tænde en hvid pind, og livet går videre. Hver ny cigaret er et "lucky strike".

Detaljerne
Weiner er fetichistisk i sin fascination af detaljen. Det er den måde, hvorpå mælken skummer og efterlader en tyk, perlende ring på randen af koppen, når Draper servicerer sin skrøbelige kone. Det er skjorternes måde at krølle på under signatur-jakkesættene på kontoret. Det er de helt rigtige IBM-skrivemaskiner med autentiske smudsbetræk, og det er de mikroskopiske paradokser, som seriens nutid har det helt fint med: Chefsekretæren Joan Harris entrerer det summende forkontor i nyeste skrig fra Vogue, men hjemme i intimsfæren er modernismen slet ikke på plads. Køkkenerne er stadig blomsterbesat småborgerlighed. Den nidkære research i historisk og æstetisk akkuratesse er så imponerende, at man tilgiver en smutter her og dér. Regnskabschefen Ken Cosgrove taler om det "militær-industrielle kompleks", men det er i 1960, og Eisenhower vil først bruge udtrykket i sin afskedstale i 1961. Men skide være med dén slags unøjagtigheder. De kan ordnes med en smøg og en drink.

Kapital
Mad Men er domesticeret masturbation for reklamerøvhuller. Den er bevidst forrykket til en fjern fortid, længe før 30+-generationen blev født, så ingen skal føle sig skyldige. Men den er også fortællingen om den ideologiløse kapitalisme. Kapitalismen i sig selv har ingen overbygning, men den har altid formået at knytte tidsåndens attributter til sig.

Fra det 16. til det 19. århundrede havde kapitalismen sin første fase. Brændstoffet hentes i det religiøse, dels fordi mennesket i stigende grad begrunder en tiltagende gerrighed med en prædestineret lære om frelse i det dennesides - og ikke i det hinsides - og dels fordi den nådige Gud forvandles fra en fjern alfader til et nært utilitaritetsprincip, hvor optimering af goder, ejendom og social anerkendelse knyttes til omsorg for familien og næsten. Det gode forskrives fra en åndelig fromhed, der tålmodigt må afvente det guddommeliges indgriben, til retfærdig og samtidig liberal fordelingspolitik, som direkte kan veksles til ejerskab og drømme om samme.

Bevæger vi os frem til det 19. århundrede, skaber industrialiseringen ikke bare de moderne produktionsbetingelser og arbejderressourcer, men også en ny universaltype. Industriens ridder er ingeniøren, iværksætteren, termodynamikkens profet, som både er en futuristisk forkæmper - en innovatør, for at bruge et nutidigt udtryk - og en gentænkning af renæssancens entreprenante universalgeni.

Der var også familieidyl - ved siden af den kyniske reklameverden

Anden fase, som løber fra 1930 og op i 60'erne, er taylorismens epoke. Her finder vi Mad Men. Ikke ved samlebåndet og heller ikke i fornuftsovervågningens nidkære cockpit, men som voyeurer i loungebaren. Alt kan tilsyneladende forklares og forbedres ved rationalitet, systematik og forudseende kalkulation. Håndfaste metaforer er samlebåndet og regnearket. Der er ikke medarbejderloyalitet, som vi kender den i dag i form af den kærlige management, men firma- og produktloyalitet. Den nye helligdom har forskanset sig i mikroskopien som undskyldning for fremmedfrygt og som realiseringen af en millimeterpræcis forstadskultur: endeløse rækker af ens produktionsbånd, ens parcelhuse, ens køkkenudstyr, little boxes.

Tilsvarende bedyrer det ridderlige ideal, at arbejdet er moralsk udviklende, og det er netop i denne fase - snarere end i industrialiseringens start hundrede år tidligere - at ideologien virker tungest og mest bastant. Kapitalismen hylder sit fortsatte virke gennem et massivt projekt om selvlegitimering, som samtidig er en beherskelsesstrategi. Man tager sig sammen og arbejder til fælles bedste. Lederen bliver en ny Gud, og funktionæren sikrer sig pension og penge til ferien.

Af samme grund vokser modsætninger frem, som spændes ud, side om side, i det 20. århundredes kulturindustri: socialt naboskab og protokapitalistisk ligusterfacisme. Man passer sin have, hader sin nabo og begærer dennes datter. Og ryger en hulens masse smøger.

Et baglæns tidsbillede
I dag er der ikke noget odiøst over, at mor ihærdigt forsøger at ligne en 12-årig, der klæder sig ud som en 40-årig, og at far i smug surfer efter porno på nettet. Kvinderne ser Desperate Housewives, og mændene kigger på The Sopranos, 24 og Lost. Måske The Wire. Og nu altså Mad Men.

Mad Men er metroseksuelt lir, David Beckham i real-time, og gu' er Weiners voksen-Sim'ere (for sådan føles det: teenagerne har The Sims: Party, og vi voksne har Mad Men osv.) en væltet håndtaske for mænd, en guccificering, hvor lækre intriger og fotogene alliancer vælter ned fra himlen - som om en kæmpe Gud-kvinde hældte indholdet af sin Gucci-taske ned over os - men Mad Men er først og fremmest en uforløst selvransagelse for vor egen tids kreative guruer. En historie om dumme svin, der stadig kan abonnere på discount-katolicisme: Ja, ja, vi nåede ikke Dommens Dag, men så kommer vi bare igen til næste år. Med en ny reklamekampagne, ny forjættelse, ny fortrængning, ny kvinde.

Alle os fra den kreative klasse, som sidder og ser på, ved godt, at Draper og Co. er vores radikale alter egoer, katapulteret 50 år tilbage i tiden. Og hvis du synes, Draper er for fed, så hør, hvad han selv siger om 60'ernes børn og unge: "Kids today, they have no one to look up to, 'cause they're looking up to us".

Problemet er bare, at dengang måtte de gerne ryge.

---

Se kommentar fra en gammel autentisk Mad Men i dette klip

Kforum spurgte nogle af de danske reklamefolk, hvorfor de ser serien. Her er deres kommentarer:

Thomas Beck Sørensen:
"What you call love was invented by guys like me - to sell nylons"
Don Draper

Don Draper er aristokraten i reklameverden. Og derfor kan ovenstående sætning kun udtales af ham, hvis den skal have den ethos, der er nødvendig for ikke at virke som et tomt postulat. Som den sande aristokrat udtaler Draper her kommunikationsverdens selvforståelse par excellence. Alle vores drømme, vores forestillinger om vores liv, vores historier om os selv er i virkeligheden skabt af de fortællinger, reklame- og kommunikationsbranchen har fortalt os igen og igen.

Og som det fremgår af klippet her (ca. 2 minutter inde) er aristokraten Don ikke for pæn til at prædike værdinihilisme i forsøget på at forføre en kvindelig kunde. Det er smukt på en ekstremt dekadent måde.

David Asmussen:
Hvad er det så lige, der gør os hooked?
I dag drikker man ikke i branchen i arbejdstiden, cigaretreklamerne er afløst af, tja, det ved jeg ikke. Men logoerne i reklameblokken er blevet lidt større, og længderne lidt kortere. Men ellers er alt nok ved det samme som på Madison Avenue for 50 år siden. Reklamebranchen har måske ændret sig, men man kan diskutere, om persongalleriet har. Og det er vel det der holder os til skærmen: Vi kender dem alle sammen.

Peter Campbell, den svært usympatiske projektleder, med total mangel på empati, der alligevel opnår stillingen som Kontaktdirektør, godt hjulpet på vej af svigerfar.

Joan, den allestedsnærværende babe, bureau-pedellen, kan man vel kalde hende, der kender alle kollegaernes hemmeligheder, skandalerne og ved, hvilken værdi de har.

Art Directoren, der ikke er sprunget ud af skabet, tekstforfatteren Peggy, der må indse, at talent ikke umiddelbart er lig med succes. Og Sterling, den karismatiske Direktør, der charmerer alle, og holder cigaretten ligeså perfekt, som kun Bogart og Bond kan gøre det, når han med en knusende kynisme beslutter, hvem der skal fyres.

Don Draper, seriens omdrejningspunkt. Han hygger sig med sin smukke kone, Betty Draper. Samtidig har han en affære med den kvindelige illustrator, en af hans kunder, en andens kone, en tredies datter og en stewardesse - hvis man altså er nået til season 3.

Serien rummer altså alle klicheerne, gentagelserne og alt det man kan forvente af en amerikansk serie. Men forskelllien ligger i at vi, den lille skare, tror lidt mere på historiene end vi plejer.

Christian Grau:
Serien var den sidste dråbe, som endegyldigt overbeviste mig om, at jeg har ramt reklamebranchen det helt forkerte sted og på det helt forkerte tidspunkt (næstsidste dråbe var i øvrigt branded content). Mens vi må tage til takke med kildevand, skræmte kunder og en syndflod af modspil fra ligeværdige kolleger, sad disse gentlemen som konger i New Yorks hjørnekontorer, iført skræddersyede habitter, smøger og bourbon, sporadisk optaget af at løse en eller anden kundes problem, alt imens en horde af tjenstvillige sekretærer konkurrerede om deres gunst. Man sænker uvægerligt underkæben, stirrer fascineret og tænker, var det virkelig sådan?

Donald Draper er personificeringen af ordet "cool". Summen af hele branchens smartness og bedrag. I samme ånd er han kynisk bevidst om det. Som når bollevenindens jødiske kunstnerven forundret over Drapers reklamejob spørger "...How do you sleep at night?" og Draper svarer "on a bed of money". Det er vel de færreste af os, der går på arbejde for at redde verden, og måske er det lige der, serien også bliver alment vedkommende for folk udenfor branchen.

Joachim Sperling:
Mad Men fascinerer mig fordi den afdækker den menneskelige psyke så uhæmmet. Det er nemt at identificere sig med Don Draper, fordi han har så mange fejl og på grund af hans tvivlsomme baggrund. Så kan man bedre acceptere, at han ser helvedes godt ud og er superdygtig til sit job. Og ved at skildre fortiden, så kan vi alle sammen forstå hvad der foregår. I dag er reklamebranchen i opbrud, så du kunne slet ikke lave sådan en serie baseret på nutiden.

Mad Men rammer både mænd og kvinder. Det gør den til et fantastisk samtaleemne i modsætning til Desperate Housewifes, der i den grad er en kvindeting.

Nikolaj Lang:
Madmen er et udtryk for at vi længes tilbage til H.C. Hansens regeringstid, før akademikere, pladderhumanister og andre smagsdommere skulle komme her og belære os om, hvad der er der den korrekte måde at behandle kvinder, bøsser, jøder og vores egen krop på.

Den gang hvor det var nemt at være mand. Konen blev dydigt hjemme i forstaden med sin ensomhed og sin frustration. Manden tog på arbejde i byen og blev gerne væk i dagevis for at bolle elskerinden, der ofte var hans sekretær. En slags luder, som han kunne fyre, hvis hun ikke knappede torpedo-bh'en op. I hjemmet kunne han stikke sin børn en på skrinet og på jobbet blev der røget og drukket dagen lang. Og hvis man oven i købet arbejdede i reklamebranchen, så var der ikke alle mulige reguleringer, der forhindrede én i at blive rig på at sælge cigaretter til folket.
"Madmen" spiller på en præmis om at at vi-burde-have-vist-bedre. Men samtidig trækker den også på en pirrende næsten pornografisk længsel efter alt det forbudte, som er blevet til tabuer, og som smagsdommerne straffer dig for at overtræde.

Mad Man er derfor et perfekt tilbud til en politisk korrekt tid hvor mange drømmer om at komme tilbage til de gode gamle dage hvor den voksne hvide mand var enehersker i sit domæne"

Jeg har i øvrigt skrevet mere her.

Co-brandet Lars & Lene

11:00:45

Hr. og fru Danmark har jævnligt kropskontakt i det offentlige, men altid behersket, værdigt og aseksuelt, sådan som forældre almindeligvis optræder over for deres børn. Er det i øvrigt ikke et førergreb forklædt som dansegreb, som Lene her har på Lars? Foto fra flickr

Lars Løkke Rasmussen har det seneste årti formået at bevæge sig ubemærket rundt i det politiske landskab. Det har vist sig som hans uovertrufne fordel. Han har vundet - er statsminister.

Han er strateg og har blik for, at det, han har sagt, også bliver gjort. Han er til gengæld ikke hoven og er ligeglad med, om han selv får æren for det eller ej. Han ved nemlig noget om kommunikation. Han ved, at hvis man formår at liste rundt i kulissen og aldrig give noget "personligt indtryk", så har man mere sikker grund under fødderne, for man har ikke aftegnet sig klart i nogen som helst persons konkrete bevidsthed.

Lars Løkke har formået at fungere som et "kendt koncept" frem for som en kendt person. I en nutidig situation er det hans fordel, at han tidligere har fremstået "uskarpt" og dermed også som "ufarlig" i vores hukommelse.

Lars Løkke ville aldrig have kunnet hamle op med Anders Fogh Rasmussen i styrke og profil. Men Lars Løkke han kan i kraft af sin selvfremstillings udtalte vaghed udviske den manglende styrke og herved matche Fogh som ny leder. Vi ved ikke helt, hvem han er, ud over at han ser rar og bamseagtig ud.

Hr. og fru Danmark

Ministerrokaden blev et billede på et tryghedsbehov. Under Klimatopmødet agerede Lars Løkke undvigende og ydmygt vikar. Nu er han trådt frem som hele Danmarks far. Lars Løkke præsenterede sin regeringssammensætning for offentligheden med et stort smil og virkede lettet, da han nu kunne træde frem sammen med sin "kone".

På pressens billeder stod Lars-Lykkelig og Kald mig bare-Lene opstillet lige ved siden af hinanden som et solidt ægtepar. Og når de kan komme til det, bliver kontakten fysisk med forsigtige skulderklap og bekræftende klem for at understrege, at nu står de sammen.

Et rigtigt karriereægtepar er Lars & Lene. Vi får fornemmelsen af, at familien endelig er samlet på Christiansborg, og at regentparret nok skal klare både indland og udland i fremtiden, hvis det står til dem. Der bliver satset på kerneværdierne i konservatisme og liberalisme - tryghed og fremgang - med dette klare billede.

De smiler. Der er intet mystisk over dem. Lars ser glad ud over, at han ikke længere skal stå alene. Lene står ved hans side som den gode mor, der sidder godt på far, så vi ikke skal bekymre os om, hvorvidt han kommer ud i noget snavs eller mister overblikket. Der er tilsyneladende styr på hjemmefronten. Parret er omgivet af rare onkler og tanter.

Karrieremor versus familiemor

Lene-Aldrig-Træt smiler altid. En kombineret karrierekvinde og mor, som intet kan slå ud. Screen shot fra Lenes hjemmeside

Lene Espersen har gennem de seneste år opbygget et anderledes stærkt grundlag for at skabe indtryk end Lars Løkke har, og hun har høstet på det. Hun er nu både vicestatsminister og karrieremor.

Lenes styrke er, at hun er god til at blive husket - som den hun er. Hendes ønskede profilering ses opsummeret på hendes hjemmesides forside. Den er bygget op således, at der er nyheder til venstre og hele fire ruder til højre, der alle har et portrætbillede af Lene. Hun gør altså en dyd ud af, at vi kender hende og ved, hvordan hun ser ud. Altid med trofast smil på læben.

For nylig på vej til et uformelt ministermøde i Córdoba i Spanien mødte Lene Spaniens udenrigsminister Miguel Ángel Moratinos i Madrid og fortalte ham som det første og uden at blinke, at hendes mand ikke var med, fordi de havde to små børn (på 9 og 7 år), som hendes mand måtte blive hjemme og passe. Ikke noget en spansk politiker eller en iberisk mand i det hele taget er vant til at høre. Men det ved Lene Espersen, der har halm i træskoene, muligvis ikke. Det virker malplaceret som åbningssekvens i en samtale, hvis man tænker på almene interkulturelle interaktionsregler, hvor det anbefales, at man som udgangspunkt spejler værtens kultur ved at gøre, som han gør eller ville gøre. Det kræver naturligvis kendskab til omgangsformer.

På den anden side får Lenes kulturelle konventionsbrud hende til at fremstå som stærk og egenrådig, idet hun netop ikke spejler værten. Hun dukker op uden ægtefælle oven i købet til et møde, hvor hun er den eneste kvinde til stede i kraft af sin profession. Det bliver ikke glemt.

På hendes hjemmeside finder man hendes konservative nytårstale, som er et interessant modstykke til Lenes selvfremstilling som familiemor. Hun siger i sin tale, at verdens befolkningstilvækst skal søges reduceret ved, at 3. verdens kvinder opfordres til at få færre børn, så de kan indse, at børn ikke er deres fremtidssikring, men at uddannelse er det. Hvordan uddannelse skal sikres i den 3. verden, og hvor den skal komme fra, bliver der ikke sagt noget om.

På hjemmesidens forsiden ligger pt. en nyhed fra 24. februar om regeringens nye målsætning. Ved pressemødet havde Lene igen den støttende familiemor som rolle. Hun stod pænt ved Lars og sagde ja til alt det, han refererede fra målsætningen Viden >Vækst >Velstand >Velfærd.

Fremlæggelsen af regeringsprogrammet 2020. En udhvilet Lars har ordet og holder statsmandsagtigt på bordet. Lene holder skarpt øje med, at han holder sig til manuskriptet. Hun er vant til at styre ungerne, så de ikke bliver uvorne

Tillid er godt, men rundsave på albuerne bedre

Det, som Lars Løkke er god til, er at få tingene til at ligne noget, der er godt for pengene, uden at han står som en stærk fortaler. Men tag ikke fejl: bamsemanden er en knivskarp politiker. Han ved præcis, hvad han laver. Det fremgår for eksempel af biografien "Løkkeland", hvori han siger:
"Da jeg blev minister [sundhedsminister], nedsatte vi et udvalg, der i løbet af 100 dage skulle se på, hvad der var galt i sundhedsvæsenet. Jeg håndplukkede nogle folk, blandt andet en læge på Holstebro Sygehus, Dorthe Tilsted, som i løbet af et år havde fjernet ventelisterne på sin afdeling. Hvordan? Ved at gå systematisk til værks."

Løkke ved, hvor han skal kigge for at optimere effektivitet:
"Hvis hele systemet er beroende på, om den enkelte kommunalarbejder synes, han eller hun skal bestille noget i løbet af en arbejdsdag, så er Guds børn jo ikke indrettet anderledes, end at der indimellem vil være en halvdoven type iblandt."

Den familieidyl, Lars & Lene fremstår som fortalere for, bygger på forestillingen om, at befolkningen ønsker at fortsætte karrierestræben og dygtiggørelse. Det er, hvad Løkke forstår ved den liberale tankegang, og hvad Lene forstår ved konservatismens tryghedssøgen.

Viden, vækst, velstand og velfærd - men kun for københavnere

Velfærden skal ifølge Lars & Lene tilvejebringes via velstand, som bliver skabt gennem privatsektorens vækst, som igen abonnerer på en "viden", som ligestilles med standardisering frem for specialisering.

Det er farligt at bruge disse billeder i politisk kommunikation samtidig med at al koordinering centraliseres i København. Venstre har fejlet. Partiet har efter regeringsrokaden mistet tilslutning især i Vestjylland. Vestjyderne er ikke sådan lige at løbe om hjørner med, det burde Lars have forudset. Men han har for travlt. Karriereræs er ikke, hvad alle forstår ved tryghed.

Lars skal passe på ikke at tro, at han har eneret på ords betydninger, selv inden for sin egen ideologis ordperler. Ords betydninger "sker" mellem mennesker. De ligger ikke fast på forhånd, sådan som Lars og regeringen prøver at slå tonen an i sprogbrugen i målsætningen og i pressen.

Selv kernevælgere har meldt sig ud af partiet i protest over ministerrokaden og den københavner-smarte stil, statsministeren har lagt for dagen. Selv om den ser idyllisk ud på overfladen, kan den få fatale konsekvenser ved et folketingsvalg. For politikken handler pludselig om for lidt for dem, der bestemmer, hvad der reelt skal ske. Det er for langt væk fra sorten muld og selvstændige gårdejere. For kernevælgerne ligner det planøkonomi at sende dem, der ved, hvordan man driver et landbrug, hjem og så satse på talknuserne.

I et demokrati synger hver fugl med sit næb, og vælgerne kræver medindflydelse, ellers smutter de andre steder hen. Derfor skal man som politiker være varsom med at tro, at man har for godt styr på noget. Man har ikke befolkningen i sin hule hånd, blot fordi man begynder at brygge familiemyter - hvis andre sager stjæler opmærksomheden. Så kan man ende med jyder, der føler sig oversete, eller en opposition, der vågner til dåd, når for eksempel sygehusvæsenet bliver et rent markedsøkonomisk anliggende.

Co-branding som drømmebillede

Hvad Lars & Lene udmærket forstår ved kommunikation, er præcis, hvad Marshall McLuhan afdækkede i Understanding Media: The extension of Man (1964), nemlig at mediet er budskabet. Medierne er den portrætramme, der ikke blot fungerer som scenetæppeholder eller budbringer, men medierne er indlejret i vores perception, i vores kroppe, de er en integreret del af det, vi ser for os indeni af billeder. De er lig vores forståelse af samfundet. Den gennemtrængende kraft, medierne skaber, formår Lars & Lene ud at udnytte. Ved at udfylde billedrammen med alle de rekvisitter, der er nødvendige for, at de kan trænge helt ind og fremstå som en simpel god sund historie om et par, en mor og far, som vi kan være trygge ved, vinder de sammen. Og de underbygger familieforholdet med handlinger. De gode arbejdsomme børn (menige borgere) har fået lommepenge, i form af skattelettelser.

Udfarende Lene gestikulerer med begge hænder. Hun former verden for os, betrygger os. Og bedrager os i det skjulte? Fra fremlæggelsen af regeringsprogrammet 2020

Men det er tydeligt, at der er tale om strategisk brug af medierne som medie, når disse billeder skabes. Det er et sikkert grundlag med et usikkert indhold. At Lars fremstår som vag og ufarlig, giver ham styrke til et kommende valg. Lenes selvstændighed derimod giver hende styrke, så vi kan betro hende endnu flere poster. Hvad er problemet så? Afhængig af, hvordan man ser på det politisk, er der bag trygheden ild i huset. Regeringsparret er for eksempel i gang med at smadre sundhedssystemet, at ville forskelsbehandle børnene i fremtiden ved at skabe A- og B-hold i forhold til behandling (sundhedsforsikringer købt af arbejdsgivere, hvis man vel at mærke har et arbejde). Den historie har intet med god tone og godt familiesammenhold at gøre. Tværtimod viser den blot, at Lars & Lene forstår at holde facaden med forklæde og cementeret smil.

Vi tror, at ordene har egne betydninger. At "mor og far" virkelig er mor og far og ensidigt gode. Men det er pengene, der regerer, ikke menneske-figurerne. Imens identificerer vi os væk i myter, aktantmodeller og arketyper, langt væk fra det, der virkelig foregår i verden med virkelige problemer.

Hvor usynlig er din pressechef?

10:12:07

Se grafen i stort pdf-format her. Se den som PPT her.

Se listen over presseansvarlige på Journalisten.dk.

Hvad måler vi egentlig?

Kan man overhovedet sammenligne presseansvarliges synlighed på kryds og tværs af organisatoriske typer og brancher og på den baggrund konkludere noget om, hvem der er bedst til at komme i medierne? Ret beset: Nej, ikke rigtig. Man kan diskutere en masse andre spændende ting. Men først et blik på de metodiske problemer:

1. Om presseansvarlige er synlige, afhænger af, hvordan deres stilling er defineret. I nogle virksomheder fungerer den presseansvarlige som talsmand, og i andre gør han ikke. Der er det måske den politiske ledelse, direktøren, mellemledere i linjen eller helt andre, der er talsmand på forskellige områder.

2. Synligheden afhænger også af, hvilken type organisation der er tale om. Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget medierne interesserer sig for skruer og printplader i forhold til rejsebureauer og ejendomsmæglere. Førstnævnte sælger hverdag. Sidstnævnte sælger drømme (og derfor muligheden for knuste drømme).

3. Et tredje problem er valg af medier. Grafen bygger på de medier, Infomedia har i deres database. Det inkluderer ikke tv-indslag og underskoven af online-produktionsformer.

4. Et fjerde problem ved grafen er typen af indhold. Om der er tale om positive eller negative historier, er ikke til at se.

5. De forskellige presseansvarlige har ikke alle sammen været ansat et helt år. De presseansvarlige, der kun har været i organisationen fx et halvt år, har selvfølgelig ikke samme grad af synlighed, som den der har været der et helt år. På den måde er sammenligningsgrundlaget skævt.

6. Der kan være store udsving fra år til år, alt efter hvilke sager der er oppe i medierne. Grafen kan derfor allerhøjst være et øjebliksbillede.

7. Hvis den presseansvarlige ligger højt på grafen, skyldes det så, at han/hun taler om og dermed brander virksomheden? Eller taler han/hun om helt andre ting, der har en personlig interesse, eller som vedkommende er ekspert i, på et andet område end lige virksomhedens? Det vides ikke.

8. Listen fra Journalisten.dk er ikke fejlfri, og derfor er der også fejl i grafen. Fx er Henrik Peter Jørgensen fra Lufthavnen registreret som primær pressekontakt. Men det er Søren Hedegaard Nielsen, der har den funktion. Svend Blomberg er registreret på listen som pressekontakt for BRF. Den rigtige pressekontakt er Ulrikke Ekelund.

Så grafen over synlige presseansvarlige viser ikke noget reelt om de presseansvarliges synlighed. Og de respektive placeringer har ikke nødvendigvis noget at gøre med den enkelte presseansvarliges kommunikationsstrategiske evner. Men grafen giver mulighed for at diskutere, hvad der er den presseansvarliges rolle, og hvorfor nogle er mere synlige end andre. Så lad os kigge nærmere på nogle af disse diskussionspunkter.

Hvem er mest synlig?

Stig Elling er klart mest synlig. Det hænger nok sammen med, at han er enerådende talsmand for den store virksomhed Star Tour. Men det skyldes også, at han har været i stand til at gøre sig selv til talsmand for en hel branche, der sælger drømme om rejser og frihed i varmen i en kold tid. Medierne er altid glade for at tale med ham, fordi han har medietække. Han taler klart og virker sympatisk. I en branche, hvor der ofte kan være problemer, skiller han sig ud som repræsentant for den gode (krise)kommunikation. Stig Elling har selv følgende kommentar til grafen:

- I Star Tour arbejder vi meget strategisk og målrettet med vores PR-indsats, og sammen med stor tilgængelighed mener jeg, det er årsagen til, at jeg er placeret, som jeg er, på listen over mest synlige pressetalsmænd.

Stig Elling ser altså i høj grad Star Tours målrettede PR-arbejde som årsagen til den høje placering. At der skulle være andre faktorer i spil, er Niels H. Carstensen, kommunikationschef i Home (nr. 2 på listen), mere bevidst om. Han siger:

- Vi ville jo heller ikke være så synlige, hvis nummer 1 og 2 solgte henholdsvis skruer og klid-kiks. De mest synlige brancher repræsenterer drømme og større investeringer, og Home var også meget synlig, før vi lærte det nye, lille ord finanskrise.

Niels H. Carstensen og Stig Elling er klassiske presseansvarlige for store virksomheder, der ofte er i medierne. Specielt når der er krise; for så rejser folk mindre og køber ingen nye huse.

Nr. 3 på listen skiller sig helt ud. Vi har som sagt valgt at følge Journalistens liste over pressekontakter. Af den fremgår det, at Bente Sorgenfrey er pressekontakt i FTF. Hun er formand for organisationen og politisk valgt. Hun kan således ikke umiddelbart sammenlignes med Niels H. Carstensen og Stig Elling, men måske snarere med fx Harald Børsting fra LO. Det interessante er imidlertid, hvordan hun selv positionerer sig som kontaktperson. Det gør Harald Børsting ikke. Diskussionen, der rejser sig her, er således, hvordan formænd også kan være centrale aktører i pressen, som ansvarlige for at håndtere, hvilke budskaber der kommer ind og ud af organisationen. Er det fx en god måde at organisere sig på? Og så er diskussionen selvfølgelig også, at rollen som presseansvarlig er meget forskellig i de forskellige organisationer. At være presseansvarlig er derfor langtfra en entydig stillingsbetegnelse.

De ti mest synlige pressechefer i de danske medier - klik på billedet for at se grafen i større pdf-format eller Se grafen som PPT her

Hvem taler med pressen?

I de fleste organisationer er praksis, at de enkelte eksperter i linjen taler med pressen om deres faglige felt. Presseansvarlige som Stig Elling og Niels H. Carstensen er derfor undtagelsen i et felt, hvor presseansvarlige typisk er kommunikationschefer, hvis vigtigste opgave ikke selv er at tale med pressen, men at rådgive medarbejderne i linjen om, hvordan de håndterer pressen. En af dem, der ligger lavt placeret i grafen, er Annegrethe Møller Jakobsen, Head of Region Europe Communications i Novozymes. Grunden til, at hun ligger lavt på trods af, at Novozymes ofte er i medierne, forklarer hun selv således:

- Det er ikke overraskende at finde mig selv langt nede på listen. Vi har en klar praksis for et decentralt talsmandsprincip. Det betyder, at det sjældent er mig eller nogen af vores øvrige pressefolk, som udtaler sig til pressen. Journalisterne er jo heller ikke interesseret i at citere os. De vil tale med den medarbejder, som har hænderne nede i materien. Frem for alt foretrækker de dog toplederne. De vil se giraffen og have en stor titel. Hos os stiller toplederne op over for pressen, når vi beder dem om det, og de er gode til at få budskaberne ud over rampen. Mit og de øvrige pressefolks arbejde er at bygge relationer til journalisterne, briefe dem og sikre, at vi har en stor plads i deres bevidsthed. Vi former også budskaberne og rådgiver talspersonerne, så de er ordentligt klædt på til interviews. Derfor måles jeg ikke på, hvor synlig jeg er i mediebilledet, men hvor synlig Novozymes er.

Kommunikationschefer har altså typisk det øverste ansvar for pressekontakten, men de har sjældent ansvaret for selv at udtale sig. Mange andre end Annegrethe Møller Jakobsen beskriver den samme logik. Christoffer Hellmann, pressechef i KMD, siger fx:

- Min manglende synlighed er på ingen måde nogen overraskelse. Det er et bevidst valg fra vores side, at vi hellere vil køre de relevante talspersoner fra vores forretning frem i medierne, end at jeg skal stå foran mikrofonen.

Og Felicia Elisabeth Jackson, kommunikationschef i Telia, siger:

- I Telia er vores pressestrategi, at det først og fremmest er direktører og mellemledere, der er talspersoner for deres område, frem for kommunikationschefen.

Der ligger en klar strategisk beslutning bag denne organisering. Idealet er at få relevante fagpersoner til at udtale sig om relevante fagområder. Opgaven er derfor at lave medietræning med disse relevante fagpersoner, så de er klædt på til at komme i medierne og få god presseomtale.

Omvendt kan man derfor spørge, om en graf over virksomheders generelle synlighed i medierne automatisk peger tilbage på kompetente og begavede kommunikationschefer, der trækker i de rigtige tråde?

Er synlighed et mål i sig selv?

En tavs præmis i grafen er, at synlighed er et gode i sig selv. Det er imidlertid en præmis, der bør være til diskussion. For det første er der, som sagt, forskel på, om virksomheden er synlig i medierne, eller om det er den presseansvarlige. På spørgsmålet, om en synlig pressechef er et mål i sig selv, svarer de fleste benægtende. Lone Ellersgaard siger fx:

- Det væsentlige mål for mit arbejde som kommunikationschef og ansvarlig for pressen i VELUX Gruppen er ikke, at min person skal være mest mulig synlig. Min opgave er at sikre at journalister og medier får kontakt til den rette m/k og hurtig tilbagemelding inden for deadline.

Mogens Hjelm, pressechef i Dansk Byggeri, siger tilsvarende:

- Den presseansvarlige bør ikke altid have som mål at være synlig - især ikke i organisationer, som ønsker at øve indflydelse på den politiske dagorden. Her tilkommer det direktøren, økonomen eller juristen at være synlig for at flytte hegnspæle. Jeg skal så i den sammenhæng beklage den synlighed, som jeg har givet anledning til.

Det er altså kun de få, som Stig Elling og Carsten H., der arbejder strategisk med selv at komme i medierne og få PR på virksomhedens vegne. Når selv de pressechefer, der ligger relativt højt på listen over synlighed, beklager deres synlighed, peger det tilbage på en klar strategi i virksomheden om, at synlighed skal knyttes tæt til relevante fagpersoner eller ledelsen, der kan tegne virksomhedens profil i offentligheden. Denne undtagelse bekræfter derfor reglen om, at hvis man har et decentralt talspersonshierarki, så fylder pressechefen ikke meget i medierne. Har man omvendt en central presseansvarlig, kanaliseres også al medieomtalen igennem denne person. Hvilken strategi der er bedst, kan vi så lade være op til diskussion.

Når ræven rådgiver høns

09:22:26

Forsiden på Finansiel forståelse

Danske Bank kalder deres tiltag for undervisning i finansiel forståelse. Umiddelbart lyder det meget godt, at Danske Bank sådan helt frivilligt og for egen regning uddanner en hel generation i finansiel ansvarlighed. Men hvad er der egentlig på færde, når store virksomheder pludselig begynder direkte eller indirekte at advare om deres egne eller deres branches produkter? Det virker umiddelbart besynderligt, at de sådan begynder at kommunikere imod deres eget forretningsgrundlag.

Men ser man nærmere på den bagvedliggende strategi, så giver denne usædvanlige form for social ansvarlighed god mening for virksomhederne. Spørgsmålet er, om den også giver god mening for forbrugerne og samfundet?

Svarer det ikke til at sætte ræven til at rådgive hønsene? Og er det sådan, at forbrugeren hellere vil købe penge af den pengepusher, der siger at deres produkter er farlige, end af den pusher, der slet ingenting siger? Lad os først se nærmere på advarselsstrategier fra de ovennævnte virksomheders side.

Philip Morris anmeldes af ombudsmand

I 2004 indrykkede Philip Morris en række annoncer i Jyllandsposten, hvor de i utvetydige vendinger advarede om, at cigaretter med lavt tjæreindhold er lige så kræftfremkaldende som cigaretter med middel eller højt indhold af tjæreindhold. De advarede med andre ord om, at deres produkter var sundhedsfarlige ud over, hvad de af loven er blevet pålagt at skrive på cigaretpakkerne. Det resulterede i, at daværende ombudsmand Hagen Jørgensen anmeldte Philip Morris til politiet for overtrædelse af Tobaksreklameloven. Ganske enkelt fordi han mente, at annoncerne efter hans mening stadig var reklame på trods af, at annoncerne advarede imod cigaretrygning. Det der ud fra en overfladisk betragtning lignede en social ansvarlig handling fra Philip Morris' side, blev altså i første omgang af forbrugerombudsmanden anmeldt som et forsøg på at omgås forbuddet mod at reklamere for tobak. Philip Morris fik dog senere medhold i, at denne annonce ikke var reklame, og at ikke al annoncering i dagspressen fra tobaksproducenter er omfattet af forbuddet mod tobaksreklame. Se link her: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager-og-praksis/Tobaksreklameloven/Sager-efter-tobaksreklameloven/philipmorris
Om Philip Morris virkelig havde en oprigtig intention om at udvise social ansvarlighed, kan vi kun gisne om, men faktum er, at de opererede og stadig opererer i et faldende marked med stadig flere restriktioner i forhold til salg og markedsføring.

Forsiden på Philip Morris hjemmeside, hvor de også i dag har fokus på rygestop.

Derfor ligner det en tanke, at Philip Morris tyede til denne opfindsomme advarselsstrategi i håb om, at de kunne score nogle billige point på imagekontoen over for udvalgte interessenter ved umiddelbart at agere socialt ansvarlige. Philip Morris kunne for eksempel have interesse i at forsinke yderligere lovgivningsmæssige stramninger over for tobaksproducenter og på den måde købe tid, der vil være lig med penge. Store penge. Tænk bare på den daglige omsætning inden for tobakssalg, selvom det er et faldende marked. Spørgsmålet er, om strategien ikke i stedet ramte Philip Morris i nakken og skadede deres image. Svaret kender kun Philip Morris.

McDonalds advarer imod sine produkter
McDonalds er en anden virksomhed, der er presset af kritik og af samfundsudviklingen, hvor der er større og større fokus på det tiltagende antal overvægtige og de sygdomme, de kæmper med, såsom sukkersyge og kredsløbssygdomme. Det nåede et højdepunkt i 2004 med bl.a. filmen SuperSize Me.

I den meget omtalte film beslutter amerikaneren Morgan Spurlock sig for udelukkende at leve af mad fra McDonalds i en måned, hvilket nærmest underminerer hans helbredstilstand med forhøjet blodtryk, begyndende åreforkalkning m.v. til følge - kunne en læge i filmen konstatere.

Virksomhedens kommunikationsmuligheder er derudover allerede blevet begrænset af forbud mod fx at kommunikere til børn under 12 år i Sverige. Og i Danmark kan McDonalds og andre lignende virksomheder se frem til lignende restriktioner, hvis de ikke gør noget aktiv for at undgå det. Derfor valgte McDonalds i 2004 at benytte sig af en variant af den ovennævnte advarselsstrategi. De udgav en tryksag i samarbejde med Forbrugernes Hus, som de kaldte MÆT.

Tryksagen MÆT kunne forbrugerne hente gratis i alle McDonalds restauranter. Det overordnede budskab i tryksagen var, at man skal sørge for at røre sig og spise varieret og i forhold til sit aktivitetsniveau, og at man ikke bør leve af McDonaldsprodukter alene. Også selvom McDonalds har fået flere sunde produkter at vælge imellem. Således peges der gentagne gange i MÆT på, at man bør indtage masser af frugt, grønt og andre madvarer, der ikke kan købes hos McDonalds, bl.a. grøntsager fra virksomheden Årstiderne.

McDonalds advarer med andre ord deres kunder om, at det er skadeligt kun at spise mad fra McDonalds, selvom burgerkæden i realiteten havde noget at tilbyde til alle dagens måltider. Og det må siges at være en usædvanlig tilgang sådan at anprise andre produkter, mens man advarer mod ens egne.

En strategi på vej frem?
Vil vi i det hele taget se flere og flere virksomheder, der benytter sig af en variant af denne advarselsstrategi i de kommende år? Noget kunne tyde på det, da mange virksomheder i en række brancher bliver presset af en mere og mere snerpet og fordømmende moral og snævrere og snævrere lovgivning, der efterlader et mindre og mindre spillerum for disse virksomheder.

Derfor kan det være, at det i det lange løb for disse virksomheder kan betale sig direkte eller indirekte at advare imod deres egne eller deres branches produkter. Måske vil forbrugeren i fremtiden hellere købe produkter af den udbyder, der åben og ærligt advarer imod produkternes risici og dermed optræder som social ansvarlig, end den der ikke siger noget ud over, det loven pålægger dem.

Det er en tanke værd for de moderne virksomheder at gå forrest ned af denne vej, hvor åbenhed og øget transparens er løsenet modsat nu, hvor man kun advarer om det, der er strengt nødvendigt og lovmæssigt pålagt. Men de skal også spørge sig selv om modtagerne nu også ser det som neutrale udmeldinger. Der lurer en mistro.

Er det troværdigt, at ulven advarer imod sig selv og på den måde forsøger at skabe og opbygge sympati og troværdighed? Og i næste nu hapser kunden og lokker hende i uføre. Eller vil vi simpelthen hellere købe stoffer af pusheren, der siger pas nu på, end af pusheren, der ingenting siger, men bare levere varen uden kommentarer og propper pengene i lommen?

Fra risiko- til advarselssamfund
Det bliver spændende at se, om der opstår et nyt krydsfelt mellem CSR og corporate branding, hvor virksomheder proaktiv begynder at advare imod sig selv, inden der opstår et pres fra omverdenen for simpelthen at være både foran deres kritikere og konkurrenter. En form for issues management, hvor virksomheden netop forsøger at afbalancere forholdet mellem sine aktiviteter og omverdenens forventninger for at undgå en krise. Konkurrenterne ligger jo under for de samme svagheder. Så det er bare med at komme først til mølle. Hvis altså det er en god ide! Hvordan vil aktionærer og medarbejdere fx reagere på en sådan strategi.

I den forbindelse kunne man spørge, om vi er på vej fra et risikosamfund til et advarselssamfund, hvor det ikke længere er nok, at der findes sunde, bæredygtige og økologiske alternativer på markedet, men at der også af både virksomheder og det offentlige skal advares imod alt, der helt hypotetisk kan udgøre den mindste risiko, fx en liter fløde? Er forslaget om mærkning af fødevarerne med forskellige sundhedskategorier et skridt i den retning? Bliver det næste vi ser, at for eksempel Arla Foods for at undgå den type mærkning åbent og ærligt kommunikerer omkring risiciene ved indtagelse af for meget fløde, og dermed imod nogle af deres produkter, for at undgå at politikerne vedtager, at alle usunde fødevarer skal mærkes?

Der er også den mulighed, at de nye tendenser indvarsler en ny oprigtig åbenhed og gennemsigtighed fra flere virksomhedernes side. Og at der kommer flere og flere såkaldte "moral leaders", og dermed virksomheder som Årstiderne, hvor idealet er at moral kommer før økonomi, og hvor idealet er total åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed.

En presset bank
Hvis vi vender tilbage til Danske Bank, så er de også ude i en variant af denne advarselsstrategi, når de oplærer unge i finansiel forståelse ved blandt andet at advare dem om, at nogle lån er meget dyrere end andre. Hvorfor de benytter sig af en sådan strategi skal med stor sandsynlighed ses i lyset af, at Danske Bank - sammen med store dele af den finansielle sektor - har været inde i en sand mediemæssig orkan på grund af den finansielle og økonomiske krise kombineret med Stein Bagger-sagen og andre uheldige sager for bankens image. Danske Bank er tilmed blevet gjort til syndebuk for hele banksektoren, hvilket blandt andet satte gang i den storstilede og meget synlige imagekampagne, der blev lanceret i efteråret 2009.

Nu er Danske Bank så også i gang med at advare imod deres egne og deres branches produkter, ligesom Philip Morris og McDonalds tidligere har gjort inden for henholdsvis tobak og fastfood. Det kan godt være, at banken kalder det oplæring i finansiel forståelse og eksplicit på deres hjemmeside skriver, at det er en del af deres CSR-strategi. Men uanset hvad, så vil en skærpet økonomisk sans virke som en advarsel mod nogle af de finansielle produkter, som Danske Bank og resten af den finansielle sektor udbyder. Fx låneprodukter med høj rente eller høj ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), som det hedder med et uigennemskueligt fagudtryk. Nogle af de produkter, som Danske Bank også lever af at udbyde. Det er noget nyt, at banken på vegne af sig selv og derved også den finansielle sektor pludselig begynder at kommunikere på denne åbne og umiddelbart neutrale måde.

Her bliver der vist rundt i undervisningslokalet på Finansiel forståelse

Vogter ræven høns?
Spørgsmålet er dog, om det ikke svarer til at sætte ræven til at vogte høns og blande rådgivning, salg og social ansvarlighed sammen i en uskøn og umoralsk blanding, selvom budskabet bliver sendt af sted som social ansvarlighed? Kan banken og kunden virkelig få et gensidig fordelagtig forhold, en win-win situation, som Morten Kamp Jørgensen, chef for Danske Banks program for Finansiel Forståelse påstår? Jeg tror det faktisk. Og tag ikke fejl af, at der ligger en benhård kalkule bag dette tiltag fra bankens side. Banken skal jo fortsat leve af at låne penge ud.

Grunden til, at jeg mener, at det nok skal falde i fortrinsvis god jord, er, at Danske Bank har været meget udskældt og fra mange sider er blevet gjort til en af syndebukkene for den finansielle krise og konsekvenserne af denne. Derfor mener jeg, at forbrugerne og andre interessenter giver banken en chance for at gøre, det de - retfærdigt eller uretfærdigt - anklages for at have gjort, godt igen. Nu har den værste vrede lagt sig og nuancerne har indfundet sig. Kampagnen for finansiel forståelse ligger i fint forlængelse af deres lyttende imagekampagne, og det er svært at argumentere imod, at de gratis vil lære de unge ikke at komme i økonomisk uføre.

Det trækker dog fra, at Danske Bank er tydelig afsender på kampagnen. Det afslører eksplicit bankens interesse i at styrke deres image som ansvarlig udbyder af lån, hvilket gør kampagnen mindre troværdig og sympatisk. De kunne fx være gået sammen med andre banker eller via en fælles organisation, der også anser sig selv for at være gode og ansvarlige samfundsborgere, og som vil klæde de unge på til den økonomiske jungle og alle dens farer. Vi mangler dog stadig at se, hvordan aktionærer og medarbejdere reagerer.

Nogle aktionærer tager sig sikkert til hovedet, mens medarbejderne jubler i deres stille sind og glæder sig over, at de arbejder i en social ansvarlig virksomhed, som de igen kan være stolte af. Også selvom banken måske kommer til at løbe nogle åbne døre ind, som skolerne til dels har åbnet for lang tid siden igennem deres matematikundervisning. Men Danske Bank påstår belejligt, at undervisningen ikke har været effektiv nok.

Hvad gør konkurrenterne?
Det bliver spændende at se, hvordan deres konkurrenter herunder specielt de finansielle udbydere af lån med tårnhøje renter og appel til impulskøbere gør, når nu Danske Bank er ved at immunisere de unge over for den slags lån. Indtil videre er der ikke kommet noget ramaskrig, hvilket tyder på at Danske Bank har fat i den lange ende.

Springer konkurrenterne også ud og begynder at advare imod deres egne produkter på en subtil måde? Eller ved de, at der altid vil være et marked for den slags lån, hvor alle advarsler om økonomisk uføre overhøres bevidst eller ubevidst. Jeg tror desværre, at det sidste er tilfældet. Luksusfælden klapper alt for ofte, men måske alligevel lidt sjældnere i fremtiden.

HOT: Specielt for specialer

10:37:37

Artiklen er venligst udlånt af Kom Magasinet, Nummer 46 / Marts / 2010

Alting begynder som en oplevelse, men bliver først forstået som et universitetsspeciale. Netop derfor er specialer ofte så spændende fordi de går i dybden med en oplevelse og sætter ord på. Hvis de rette ord findes, gør fagligheden oplevelsen til erkendelse, en erkendelse som gør os alle klogere og er værd at læse, selv for de uindviede.

Et slid når det står på - en gave for livet
Specialet er et af livets faglige højdepunkter. For mange den eneste gang man for alvor kan dykke ned i et fagligt emne efter eget valg. Alt hvad man beskæftiger sig med senere i livet, er skrevet i vand. Specialet holder derimod ofte vand resten af livet med gode faglige argumenter og evige sandheder. Her er en sjælden mulighed for at bidrage med noget af en vis eviggyldig karakter. Det er hårdt slid når det står på, men en gave til eftertænksomheden. Specialet lærer en for alvor at skrive og ikke mindst at tænke. Noget enhver kommunikatør får brug for senere i livet. Nok så aktuelt i dag falmer emnet ofte med tiden, men metoden står tilbage som en tilgang til faget og jobbet. Specialet bliver de briller man på godt og ondt i mange år frem ser verden igennem.

Globalisering er nøgleordet
Valg af specialeemne siger noget om specialeskribentens sjæl - og selvfølgelig om tidsånden. For mange år siden handlede alle kommunikationsspecialer om Habermas og offentlighedsteorien. Tv-analyser var i høj kurs. Senere var positive fortællinger om storytelling det hedeste hotte. I dag har nettet for længst slået tv af banen som studieobjekt, og der skrives mest om virksomheder hvis de har gruelig ondt i imaget.
Hvis man kigger på årets specialer, er nøgleordet globalisering. Globaliseing på 1.000 måder - kulturelt, teknologisk, kommercielt og politisk:

Kulturelt som kultursammenstød og mangfoldighedsledelse. Altså, hvordan man som samfund, virksomhed og menneske håndterer globaliseringens sammensmeltning af kulturer, produkter og sprog - en praktisk udfordring som de studerende så prøver at begribe teoretisk og empirisk.
Teknologisk, hvordan det globale internet og de sociale medier skaber nye muligheder og måder at agere på.
Kommercielt, ved at alting nu eksisterer på et globalt marked og kan eller skal sælges som en vare. Det betyder at branding og marketing bliver en udfordring for alle der planlægger at overleve globaliseringens udfordringer. Oversat til specialernes verden betyder det en voksende interesse for hvordan virksomheder, byer og produkter skaber sig et stærkt brand og arbejder strategisk med kommunikation i en mere og mere konkurrencepræget virkelighed.
Politisk er ikke mindst klima og miljø kommet højt på dagsordenen. Det har de vakse kommunikationsstuderende naturligvis spottet før mange andre. Begreber som bæredygtighed og samfundsansvar fylder op blandt årets specialeskrivere.

HOT-listen

Her er så listen med de ni hotteste specialeemner lige nu.

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY
- SAMFUNDSANSVAR ER SMART

Godhed er på mode. Efter grådighedens årti er pendulet svunget i den modsatte retning. Nu gælder det om at gøre noget for andre mennesker, ikke mindst hvis man er virksomhed. Det har de studerende fanget og skriver om corporate social responsiblity som aldrig før. Godt for verden og virksomhederne, og det kommer der nogle gode specialer ud af.

Et godt eksempel er Christina Buus Hansen: Corporate Social Responsibility i små og mellemstore virksomheder (CBS). Se det her.

BÆREDYGTIGHED - FORDI DER IKKE ER NOGEN PLANET B
Klimakrisen har om noget sat fokus på miljø og global ansvarlighed. Bæredygtighed er derfor gået fra at være noget eksotisk og frelst til at være mainstream og big business. Det optager de studerende og de mest innovative danske virksomheder som Novo Nordisk, Vesta og Coop. Nye specialer kommer bag om buzzwordet og sætter fokus på hvad bæredygtighed er for en størrelse som kommunikation og produktudvikling.

Et godt eksempel er Camilla Nygaard Kristensen: Bæredygtig bank - Er det muligt for Merkur anno 2009 at være en konkurrencedygtig bank såvel som en bank med stærk social profil? (ASB). Se det her.

SOCIALE MEDIER - HVEM SNAKKER OM HVAD PÅ TWITTER
It-revolutionen betyder at internettet kan mere og mere. Nettet er nu en platform for samvær og samarbejde for snart sagt alle og enhver. Vi tilbringer mere og mere tid online, hvad der betyder at hjemmesider til at dele video, billeder, tekst og sociale oplysninger er vokset eksplosivt. Dagens studerende "bor" på nettet, og derfor er det mere end naturligt at de skriver om det. De sociale medier og 2.0-revolutionen har fanget deres faglige nysgerrighed mens interessen for gamle medier som tv, radio og print er på dramatisk nedtur.

Et godt eksempel er Sara Louise Barnholdt: Sociale medier i virksomhedskommunikation (CBS). Se det her.

VIRALE KAMPAGNER
- NÅR REKLAME SPREDER SIG SOM SVINEINFUENZA
Nettet har revolutioneret marketing. Et godt eksempel er det nye reklameformat virale kampagner hvor videoer med indirekte reklamebudskaber sendes rundt af forbrugerne selv. Men hvordan virker det i praksis, for hvem og med hvilke budskaber? Det er naturligvis spændende. Er effekten bedre eller anderledes end traditionel reklame? Svaret finder du i årets specialer.

Et godt eksempel er Camilla Rasmussen: Viral Marketing - virksomhedens trojanske hest (ASB).

EMPLOYER BRANDING - TILTRÆKKE ELLER FRITSTILLE, DET GÆLDER OM AT VÆRE FAIR
På trods af krise og arbejdsløshed har de studerende det seneste år været optagede af hvordan virksomheder fastholder og tiltrækker medarbejdere, altså problemstillingen employer branding. Således halter nogle specialeemner - heldigvis - ofte lidt efter virkelighedens mest flimrende forandringer hvor dagens store spørgsmål ikke længere er at tiltrække, men at fritstille medarbejderne. Men både i modgang og medgang gælder det jo om at behandle medarbejdere ordentligt. Og emner som etnisk og kønsmæssig mangfoldighed er eviggyldigt relevante.

Katrine Skibsted Bach og Maiken Fredenslund: Employer branding - Analyse af Nykredits employer branding-strategi for en etnisk mangfoldig arbejdsplads (ASB).

MANGFOLDIGHED - KULTURMØDET SOM KOMMUNIKATION ELLER KONFRONTATION
Globaliseringen betyder interkulturel udveksling, sammenstød og samarbejde - ikke mindst for de store danske virksomheder der har flyttet dele af deres produktion ud i verden. Hvordan dette sker i praksis og kan beskrives teoretisk, er et oplagt specialeemne. IKEA er det klassiske eksempel på en mangfoldig og global arbejdsplads med diversitetsdilemmaer. De nye specialer viser nye cases og konsekvenser af globaliseringen og mangfoldigheden.

Et godt eksempel er Nanna Simone Schrøder Halck: Når kulturer mødes (CBS). Se det her.

BRUGERDREVEN INNOVATION - BRUG BRUGERNE BEDRE
Brugerne er kommet i fokus. Ikke mindst på nettet, hvor brugerskabt indhold er alle steder. Spørgsmålet er hvad der sker hvis man inddrager brugerne i selve produktudviklingen. Det er jo alligevel brugerne der skal aftage produktet til slut. Bedre ideer og mere tilfredse brugere peger årets specialer på. 'Open innovation' hedder det med et hot navn.

Et godt eksempel er Lasse Damgaard Nielsen: Mellem demokrati og marked: Om brugerdreven innovation i det offentlige (ASB). Se det her.

KRISEKOMMUNIKATION - NÅR LOKUMMET BRÆNDER
Krisekommunikation og issues management er om noget i vælten. Medierne er fyldt med imagekriser med alt fra Tiger Woods til Søren Gade. Al denne opstandelse smitter naturligvis af på de studerende. For hvordan kan fagets mange teorier omsættes til krisekommunikation der virker i praksis? Et godt spørgsmål og et godt specialeemne. Årets specialer kommer med mange gode råd til god krisekommunikation - ikke mindst til hvordan man bedriver krisekommunikation på internettet. Måske skulle forsvaret have læst på lektien inden det gik galt med kommunikationen.

Et godt eksempel er Camilla Hokser Olesen og Louise Lomholt Meyer: Online-krisekommunikation - En analyse af onlinemedier og deres anvendelse i virksomheders krisekommunikation (ASB)

BRANDING - ET LØFTE SKAL LØFTES MED KOMMUNIKATION
Hvordan brander man sig som by, virksomhed, politisk parti eller menneske når verden er blevet en stor markedsplads? Det er et praktisk problem og et spændende teoretisk spørgsmål. Teorien siger at et godt brand er et godt løfte. Hvordan man så brander i praksis, er langt mere kompliceret og gådefuldt. Årets specialeskribenter kommer med mange gode svar på brandingens udfordring. Respekt for det.

Et godt eksempel er Michael Pedersen: SAAB tænder havariblinket: Corporate branding af automobilkoncernen SAAB (ASB). Se det her.

Kender du K-typen?

10:19:34

Artiklen er venligst udlånt fra Kom Magasinet, Nummer 46 / Marts / 2010

CAND.LING.MERC. I ERHVERVSSPROG OG INTERNATIONAL ERHVERVSKOMMUNIKATION
Se mere her

Vi taler om en kvinde. Hun er flot og kan multitaske. For hende er det vigtigt at tingene er i orden. Derfor ordner hun dem selv. Hun er ikke for fin til noget, for kommunikation er alt fra koordinering til kampagnestrategi. Hun gider ikke teori for teoriens skyld, men er optaget af viden der kan bruges til noget. Det er de mere bløde dele af kommunikationsfaget som trækker. Det vil sige sprog, branding, marketing og medier. Hun er international med stort I. Globalisering er ikke et problem, men en mulighed personligt og fagligt. Hun er derfor prototypen på en kommende kommunikationsmedarbejder i en stor multinational virksomhed hvor der er brug for hendes sans for sprog, økonomi, multitasking og detaljen. Du finder hende på de pastelfarvede gange på Dalgas Have med en mobiltelefon i hånden.

CAND.MERC.(KOM)
Se mere her
Et relativt nyt K-segment der er en smule mere strategisk end mange andre af artsfællerne. De siger ikke nej til teori, blot det er godt for business. De har derfor lært de nyeste teorier inden for CSR, krisekommunikation og investor-relationer og brænder for at sætte deres viden i spil. De bedste af dem er både snusfornuftige forretningsfolk og stringente filosoffer. En skarp og konkurrencedygtig kombi. Styrken er at de er tæt på at være de kommunikationsstuderendes "McKinsey-konsulenter". Svagheden er at de taber virkeligheden og driften af syne i store K-strategier. De er gode til powerpoint, men spørgsmålet er om det er dem som samler brikkerne og alle de løse ender.

CAND.SOC. I POLITISK KOMMUNIKATION & LEDELSE
Se mere her
Hvis cand.merc.com.erne brænder for strategisk virksomhedskommunikation, brænder de her for strategisk politisk kommunikation. Spindebatten er derfor alfa og omega på trods af at emnet er rykket længere ned på mediernes og samfundets dagsorden. Siden Obamas sejr gælder det nu mere om at være autentisk end smart - en indsigt der ikke rigtig er nået frem til Porcelænshaven på CBS hvor de bor. Modsat RUC'erne er de ikke venstreorienterede, men mere oprigtigt optaget af samfundet på tværs af partifarverne. De er uddannet i sociologi, politik og samfundsfag på godt og ondt. Godt fordi de kan sætte kommunikationen ind i en større samfundsmæssig kontekst, modsat mange andre. Ondt fordi det nogle gange kan blive lidt for meget samfund og knap så meget kommunikation. De kaster rundt med hieroglyffer og tyske sociologer. Spændende men nogle gange også lidt for spændende for os som ikke lige har læst Luhmann. Uden tvivl "politikeren" blandt de studerende. Ingen tvivl om at de er dygtige og vil ændre verden. Samfundet kan ikke gøre noget særlig for dem, men de kan gøre noget for og med samfundet.

CAND.LING.MERC. I VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION - ASB
Se mere her
ASB'erne er flittige og flinke på en jysk måde. De leverer varen uden at gøre et stort væsen af sig. De er internationale og engelsksprogede uden at miste jordforbindelsen. De gider ikke de store strategier for strategiernes skyld. Tværtimod er en god strategi for dem altid lavpraktisk. I Århus står krisekommunikationen stærkt. Det gør de studerende stærke i netop denne underdisciplin. Her findes de sande idealister. Bæredygtighed og CSR er hot. Hvordan de store, jyske virksomheder som Arla og B&O kan blive grønne og mere sociale, er deres faglige yndlingsemne. De vil redde de jyske virksomheder og resten af verden ved hjælp af god kommunikation. Ædelt.

AU - MEDIEVIDENSKAB
Se mere her
Århusianerne gør aldrig noget halvt. Slet ikke kommunikation. I Århus er det en videnskab. Det er der kommet klog forskning og kloge studerende ud af. Her er styr på alle mediesociologerne uden at det bliver for stift eller virkelighedsfjernt. Her finder vi de flittige og teoretisk stærke slidere. De ved meget om medier, men knap så meget om forretning - hvad der også er lidt for meget at kræve af de unge mennesker. Det er jo ikke handelshøjskolen i Århus. Modsat deres medievidenskabsfæller i København spiller filmmediet ingen rolle her. Det skaber en medievidenskab renset for forliste Hollywood-drømme og Lars von Trier-attitude. Resultatet er en forfriskende no bullshit-agtig tilgang til faget blandt studerende og lærere. Ikke så ringe endda.

AAU - HUMANISTISK INFORMATIK
Se mere her
Uddannelsen burde med rette hedde 2.0-kommunikation. Intet sted i landet er der bedre styr på den sociale medierevolution. De er med på beatet i Aalborg med et utal af spændende analyser af Facebook eller Arto. Og når det virkelig lykkes, kommer der spændende analyser ud af det som på samme tid har humanismens følsomhed og informatikkens aktualitet. De studerende er selvtænkende på godt og ondt. Godt fordi her ikke er én teoretiker alle tilbeder, hvad der ofte gør det hele lidt barnagtigt og kedsommeligt. Hverken Latour, Luhmann, Benkler eller Bourdieu er GUD. Det giver en sund skepsis og en fordomsfri måde at se medieverdenen på. Problemet er så at det nogle gange bliver en smule teoriløst og fragmenteret. Men hurra for at de ikke halser efter enhver filosof fordi det er smart.

KU - FILM- OG MEDIEVIDENSKAB
Se mere her
Kender du en kendt tv-stjerne eller en Zulu-direktør, står der ofte "medievidenskab, KU" på visitkortet. Her ved man meget om tv-mediet, hvilket har givet de studerende en kant når det gjaldt om at få job i DR - et forspring som betyder at DR B&U er fyldt til randen med dem. Slægtskabet med filmvidenskab har betydet at det ikke er gået op i kedelig sociologisk teori, men også er blevet plads til lidt sjov og ballade. Her finder vi de rigtig københavnersmarte storbybørn som ikke kan eller vil lege forklædte it-nørder på ITU. Prototypen er en smuk kvinde med ben i næsen som drømmer om at komme ind i fjernsynet i stedet for blot at kigge på. Held og lykke herfra. De skal nok komme på skærmen.

RUC - CAND.COM.
Se mere her
Alle kommunikationsuddannelsers moder. Den første og den største uddannelse - som om nogen har formået at få spredt cand.com.erne ud i samfundet. De studerende er alt andet lige mere alternative og røde end resten. Arven fra tresserne er til at føle på, men det er med årene blevet mere business og karriere. Uddannelsen er berømt for sin gruppepædagogik. Det tiltrækker naturligvis studerende som elsker at "processe" sammen med andre. Tidsspilde, faglig freeriding og socialt fnidderfnadder, men også en meget social og solidarisk måde at lære faget på. Her finder vi de selvsikre, fremadstormende børn af det bedre borgerskab. De kan sælge sig selv og snakke, men kan de mere end det? Har de noget at have selvsikkerheden i? Ja, siger erhvervslivet som har ansat dem i stor stil. Måske, siger dem som synes der er langt fra toppen til bunden af de cand.com.-studerende. For ingen tvivl om at nogle kan snige sig igennem uddannelsen uden ret meget arbejde blot resten af gruppen er god. De studerende og stedets lærere er fantastiske til at rykke på nye emner og metoder. Det er dog ikke stedet for teoretiske æggehoveder. Et problem for nogle. En gave for alle de andre der bare vil ud på arbejdsmarkedet i en fart. Det er et redskabsfag for kommunikationshåndværkere, men er faget mere end et redskabsfag? Er vi andet end håndværkere? Næppe.

ITU - DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION
Se mere her
Her drømmer de ikke om at blive kommunikationsdirektører i Novozymes. Ej heller at blive pr-konsulenter, tv-stjerner eller filminstruktører. Nej, de drømmer om at lave det danske svar på Facebook. Her finder vi fagets digitale avantgarde. De twitter og hitter med deres egen blog. De er ikke på nettet. Nej, de "livestreamer", hvilket blot betyder at de skriver statusbeskeder fra deres mobiltelefon. Her spiller man smart med hvilke obskure hjemmesider man kender, og hvilke links man har på sin Facebook-profil. De udvikler slet ikke hjemmesider. Nej, med deres egne ord faciliterer de en social samtale på forskellige mobile platforme. Uddannelsen er lidt hulter til bulter af socialvidenskabelige metoder og it-koder, men der er fremtiden jo også for mange af dem. Stedets studerende vil for alt i verden undgå at ligne eller være it-nørder. Netop derfor går de rundt i smarte T-shirts og sjove briller. Men er de ikke bare forklædte nørder? Jo, for en it-nørd er en it-nørd selv om han kalder sig ekspert i sociale medier og har skiftet til en smartere T-shirt uden pizzapletter. Basta.

KØBENHAVNS UNIVERSITET - RETORIK
Se mere her
De fleste kommunikationsuddannelser er ikke en dag over 20. Undtagelsen er retorik. Modsat alle de andre kan faget føre sin historie flere tusinde år tilbage til det gamle Grækenland. Faget er oven i købet blevet skældt huden fuld af Sokrates - hvad der giver lidt street credibility selv for os i Facebook-generationen. Faget har født mange af landets bedste kulturskribenter og forfattere. Weekendavisen, DR og Politiken har ansat dem i hobetal. Ikke så mærkeligt, for de har lært at skrive med stort S. De kan håndværket, og når først det er i orden, kan man nå meget langt i kommunikationsbranchen. Teori er for retorikere noget med en masse uforståelig latinske og græske ord. Totalt mærkelige for os ikke-retorikere, men for de indviede en verden af visdom. Her er ikke plads til tyske sociologer, men de har jo heller ikke givet meget plads til mennesket og alle de alt for menneskelige problemer med skriveblokeringer, nervøsitet og dårlige powerpoint. Det tager retorikken sig derimod af. Fandens lavpraktisk, men også fandens vigtigt. De sure er sure på faget fordi retorikerne siger de har opskriften. De søde elsker faget fordi retorikerne siger de har opskriften. Kan du lide opskriften?

SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE - INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION (IVK)
Se mere her
De kan skrive. De kan et sprog. De kan forretningen. En rigtig god kombination hvis man skal arbejde i internationale virksomheder. Det vil de studerende, og det kan de. Her er fokus på den kommercielle kommunikative værktøjskasse - vel at mærke de værktøjer som kan bruges i det danske erhvervsliv af små og mellemstore eksport virksomheder. Her kommer du hele paletten rundt fra pr, HR til marketing og corporate communication helt generelt - uden at du behøver forholde dig til den europæiske idehistorie, men lærer noget du kan bruge på det europæiske marked. Godt for dig og godt for erhvervslivet. Læs det hvis du mener business i syd og på Fyn.

Lars Løkke – personlig branding eller folkeligheden som fælde

16:02:35

Der er blevet sagt meget om Lars Løkke Rasmussens fremtoning og profilering i offentligheden. Skal man tro ovenstående sympatierklæring - skrevet af Danmarks kendteste psykoterapeut og hentet fra den liberale website 180grader - så er sagen klar. Vi venter blot på at skyerne skal drive fra solen, for at hele Danmarks Lars Løkke får vist, at han gennem de mange arbejdsomme år i Venstres rækker har gjort sig fortjent til at nyde den tillid den danske vælgerbefolkning har deponeret hos ham.

Nu er et public image og en personlig branding jo ikke noget man selv helt og aldeles er herre over. Ud fra en socialpsykologisk tilgang eksisterer du kun som brand ud fra den feedback som omgivelserne tildigter dig. Problemet med Lars Løkkes image er derfor, at andre opinionsdannere med lige så stor indflydelse som Carl-Mar Møller ikke nødvendigvis er enige. At den folkelighed Lars Løkke efterstræber, f.eks. ved ikke at bruge personlig spindoktor, ikke er Folkets vilje, ikke er afbalanceret efter virkelighedens krav og i hele taget ikke slår til.

Lavstammet, tyk og utrænet

"Vores statsminister er lavstammet, tyk og utrænet," hed det for nyligt fra Lars Lavrsen i dagbladet Information, der ydermere havde samlet en buket af iagttagelser fra andre medier: "Han er udbrændt," skrev BT. "Han er træt, tyk og ligner en pryglet hund", skrev Ekstra Bladet og i TV2 var det Hans Engell, der sendte lussinger af sted: "Han virker træt, irritabel, underskudsagtig og slidt."

Nu er Hans Engell ikke selv en sylfide. Information har fået en del røg for at fokusere så kraftigt på Lars Løkkes udseende. Men som det også bliver fremført, så er fokuseringen på udseendet kommet for at blive. "Politikerne er naturligvis ikke bare politikere - de er "samtaler", hedder det fra den amerikanske kulturhistoriker Eric Guthey, forfatter til CEO Portraits and The Authenticity Paradox. "Når der i øjeblikket pågår en gennemgribende debat om fedme og sundhed, kommer det også til at foregå gennem statsministeren."

Rigtigt er det at statsministeren ikke matcher de borgerlige skønhedsidealer hvordan mænd skal se ud. Det borgerlige ideal står i høj grad i taknemmelighedsgæld til det britiske gentleman-ideal, der dyrker det høje, det tynde, det blonde, det båøjede og det sportstrænede. Hvor den britiske overklasse til en vis grad nedstammer fra danskerne og normannerne - derfor det blonde og det blåøjede - udtrykker den engelske folkelighed sig gennem en skikkelse som John Bull: gemytlig, lavstammet og med mave. Vi får de her uforlignelige associationer til pub, knitrende kaminild og en hyggelig tår over tørsten. I en britisk sammenhæng er de høje og tynde ikke nødvendigvis de elskede. Læs Walter C. Scotts "Ivanhoe" om normannernes overgreb. I Tolkiens "Ringenes Herre" er de lave heltene.

Efter Mr. Perfect

Kritikere af Lars Lavrsens artikel spørger, hvorfor i alverden den utilbørlige fokus på en politikers udseende, når det er selve landets regeringsførelse det gælder? Men her kan man sige, at Lars Løkke selv har hjulpet med. Første gang medierne fik øje på ham var i 1988 da han i Afghanistans uvejsomme terræn poserede i en autentisk middelalderlig pasthuner-dragt. Som sundhedsminister 2001-07 har Lars Løkke igen med vekslende held arbejdet med sin selviscenesættelse. Vi har set ham i stramt cykeltrikot i flere cykelløb til fordel for Børnecancerfonden København-Paris.

Til uheld for Lars Løkke var hans forgænger Anders Fogh Rasmussen i sin personlige fremtoning nærmest Mr. Perfect. Altid stilig. Altid i idealvægt. Altid statuarisk og utilnærmelig. Metroseksuel ligesom David Beckham. Og kendt for at kunne løbe fra sine livvagter når der skal løbes og sprintes på øde gader og veje før Fanden får sko på.

Hvis Lars Løkke en overgang så ud til at have ajourført sig Anders Fogh Rasmussen he-man forbillede, så kan man sige, at den såkaldte "bilagssag" har givet hans offentlige fremtoning en anden drejning i retning af "Naturens muntre søn". Ud fra en granskning af udgiftsbilag kunne Jyllands-Posten den 9.4.2008 konkludere, at Lars Løkke Rasmussen havde ladet skatteyderne betale sit personlige alkoholforbrug. Hertil kom umotiverede casinobesøg og hotelovernatninger.

Historisk har en tår over tørsten ikke været en karrieremæssig hurdle for danske toppolitikere. Både Stauning og Per Hækkerup kunne bunde en flaske snaps. Jens Otto Krag var ej heller afholdsmand. Tidl. indenrigsminister Erling Jensen kørte oftest rundt med en eller to kasser øl i sin minister-Volvo. Det er det Carl-Mar - "Jeg har hele Danmark i terapi" - mener med at Lars Løkke ligner en socialdemokrat.

Det folkelige kort

Man kan sige at det folkelige kort er så stærkt et kort, at det i generationer - nærmere betegnet siden godsejerne gav op i 1901 - har udøvet en uimodståelig tiltrækning på politikere med honnette ambitioner. For toppolitik handler jo ikke blot om kompetence. Det handler, for nu at citere Henrik Dahl, også om repræsentation. Altså at almindelige mennesker føler sig bedre repræsenteret af en der ligner dem selv. Men det er også et farligt kort!

Det største kendte nedbrud i nyere tid må siges at have været sympatiske Anker Jørgensen, der efter netop at have været fejret som Folkets Mand, manden der forstod hvad der rørte sig i "folkedybet", efterfølgende reddede sig en regulær deroute, da det ved begyndelsen af "Fattig-firserne" stod klart, at han med sit ufaglærte ståsted ikke havde kompetencerne til at løse de økonomiske problemer som dengang tårnede sig op.

Et andet bemærkelsesværdigt nedbrud var Hans Engells come back-forsøg i sen-halvfemserne. Her var opponenten Per Stig Møller, der af Engell og hans netværk af tidligere KU'ere, blev fremstillet som en verdensfjern og professoral "skægmager", mens Engel selv blev fremstillet som Folkets Mand; fadbamser, blonde sekretærer og stegt flæsk med persillesovs. TV2's Kaare R. Schou understregede dengang, at man ikke kunne forestille sig dansk toppolitik uden en Hans Engell. Historien er gået lige modsat. Per Stig Møller er, måske netop på grund af sin elitære, engagerede tilgang, en af regeringens mest populære ministre.

Statsmanden

Hvor hverken de mest langtidsholdbare, en Bertel Haarder eller en Per Stig Møller, kan siges at være folkelige, men til gengæld folkeeje, så er det folkelige ligesom blevet Lars Løkke Rasmussens lod.

En anden komponent vi skal have på plads i en vellykket positionering af en statsmand er passion og ægthed. En statsmand adskiller sig fra en politiker ved, at han gør det som han synes tjener hans land bedst, hvorimod en politiker gør det, som han synes tjener hans genvalg bedst.

Anders Fogh Rasmussen udfordrede i hele sin regeringstid danskerne på modighedsgenet gennem en dristig alliance med George W. Bush, gennem angrebet på Irak, ved at sætte mange støvede offentlige institutioner i spil gennem en markedsgørelse, gennem en i hele taget dynamisk tilstedeværelse. Thor Pedersen har sagt det meget godt: "Over tid ender det med, at vi ejer hele verden." Fogh gav os en på opleveren. Men hvor er i positiv forstand Løkkes udfordring til sit folk?

Problemet med Lars Løkkes nødtvungne folkelighed er, at den er bundet til en lang række politiske dispositioner som ikke nødvendigvis rækker ind i folkeligheden. Med det store statsunderskud regeringen har tilladt, trods de gode år under højkonjunkturen, sidder han med et indskrænket økonomisk mandat, som han i modsætning til Obama ikke forsøger at minimere gennem beskatninger af f.eks. subsidierede banker.

Selv om Anker Jørgensen var en middelmådighed i omgang med skatteydernes penge, så var der aldrig nogen som betvivlede hans gode vilje til at få enderne til at mødes. Her nærmer Anker sig statsmandsbegrebet.

Men hvis Lars Løkkes forbillede snarere er Anker end Anders, hvordan harmonerer Lars Løkkes folkelighed med det faktum, at mange tror at hans skattelettelser mest af alt gavner de rige?

V har opdaget, hvor skoen trykker

En væsentlig faktor i politisk campaigning er det amerikanerne kalder "Swinging key voters". Altså alle de troløse vælgere som vælger at tage stilling til hvem de skal stemme på fra valg til valg. En vigtig maksime i borgerlig politik siden Poul Schlüter gav den som ukuelig optimist og økonomisk reformator i 1980'erne, har været idéen om, at de borgerlige er bedre til at forvalte pengene end socialisterne. Det er denne maksime som med det store underskud på statsbudgettet nu er faldet.

Spørgsmålet er så, om swinging key voters tror på at Socialdemokraterne - selv om økonomen Poul Nyrup med held fulgte den af Schlüter udstukne kurs - skulle være bedre til at styre statsbudgetterne?

Hvor Lars Løkkes nødtvungen folkelighed og nede-på-jorden attitude ikke kan sige sig fri fra at være styret af de forventninger hans fysiske fremtoning giver anledning til, kan man konstatere, at hverken en Poul Nyrup eller en Anders Fogh Rasmussen fik magten fordi de var specielt folkelige. De var, på hver deres måde, kompetente.

Lars Løkke har endnu til gode at vise, at han kan fastholde de swinging key voters af mestendels socialdemokratisk oprindelse som det i sin tid - gennem udlændingeproblematikken - lykkedes Fogh at fastholde.

At Venstre ikke helt tror på deres egen leder som præsidentiel statsmandsagtig skikkelse, viser den seneste regeringsrokade, hvor kvinderne nu er skubbet helt i front - og spindoktorerne længere tilbage.

Fordelene ved den nye regeringskonstellation er en følelse af "The fantastic Four". At de nye spændende ansigter, ikke mindst kvinderne, hver for sig giver løfte og håb om fremtidige politiske løsninger af liberal tilsnit. Disse ansigter vil vi se og høre meget mere til her i det sidste halvandet år før det næste folketingsvalg kommer.

"The fantastic Four"-modellen, hvor hvert enkelt medlem af teamet kompletterer de andre gennem fremragende egenskaber som de andre ikke har, kan være løsningen på diskrepansen mellem Statsministerens nødtvungne folkelighed og den økonomisk elitære politik regeringen fører, og som regeringen - jf. den kommende reduktion af topskatten - ikke har tænkt sig at ændre på. Og Lars Løkke er så kompetent og menneskelig en politiker at han kan tåle at dele rampelyset med de nye og spændende skikkelser. Timme Bisgaard Munk skrev den 24.2.2009, og jeg synes stadig det gælder:

"At se Lars' folkelighed som hans største styrke er derfor helt forkert og fejlagtigt. Det er en stor fejlslutning, som i værste fald kan betyde, at Lars bliver en traumatisk overgangsfigur, indtil skatteministeren, Lene eller Helle har samlet folket bag sig."

Sociale medier er ikke til pressekontakt

10:26:27

De sidste par års megen snak om web 2.0 og sociale medier har sat sit præg i kommunikationsafdelingerne og på bureauerne rundt omkring, og mange steder hersker der et udpræget ønske om ikke at sakke bagud i forhold til udviklingen. Forståelsen af, hvad sociale medier egentlig er, er dog efter min mening langt fra slået igennem endnu, og derfor er et af de hyppigste spørgsmål, jeg møder: "Hvordan kan vi i vores virksomhed anvende sociale medier i vores pressekontakt?"

Forskellen på followers og modtagere

I modsætning til almindelige borgere og forbrugere er journalister en afgrænset faggruppe, og når man som virksomhed eller organisation kontakter dem, så er det med ét klart mål for øje: mediedækning. Selvfølgelig er det muligt at blive venner med en journalist på Facebook eller Twitter og håbe, at vedkommende ad den vej fatter interesse for din historie. Men sociale medier er - i modsætning til den proaktive pressekontakt - meget ofte funderet i, at det er modtageren, som aktivt vælger til, hvad han eller hun gerne vil vide mere om. Bloglæsere, Twitter-followers og YouTube-subscribers vælger af personlige årsager at interessere sig for dit budskab. Hvis du er nødt til aktivt at sende det til dine modtagere - for eksempel som en message på Facebook - kunne du lige så godt have sendt en pressemeddelelse til journalisten eller brugt telefonen. Så risikerer du heller ikke, at journalisten måske bliver irriteret over at blive forstyrret i sin social media-sfære, som mange stadig betragter som privat.

Selvfølgelig er der ikke noget i vejen for også at sende sin pressemeddelelse eller lignende 'corporate' budskaber ud via virksomhedens eller organisationens blog, Twitter-profil eller YouTube-konto. Men som en vej til journalisters opmærksomhed og dermed mediedækning må metodens træfsikkerhed siges at være meget begrænset. Det gælder i endnu højere grad, hvis det er bestemte nyhedsmedier, man har et ønske om at blive profileret i. Så er der ikke rigtig noget, som slår den personlige kontakt til den enkelte journalist, hvad enten det er via telefon eller e-mail.

Solohistorien fordamper

Publicerer du en nyhedshistorie via en social mediekanal som for eksempel et blogindlæg, en video, et tweet eller et podcast, er journalisterne blandt modtagerne også godt klar over, at alle dine andre followers samtidig har modtaget historien og, hvis den er god nok, selv vil gå i gang med at sprede den til deres netværk.

På den måde er det næsten en ulempe for din potentielle pressedækning, hvis din historie rammer de sociale medier før eller samtidig med at pressen får fingre i den. Du kan naturligvis sætte hele din lid til spredning via sociale medier alene, men nu fokuserer denne artikel på, hvad der virker i forhold til journalister.

Medierne kan måske bruge dit 2.0-indhold

Selv om jeg ikke mener, at sociale medier er et nyttigt redskab til selve kontaktformidlingen til den enkelte journalist eller nyhedsredaktion, bør din virksomhed eller organisation absolut ikke ignorere potentialet i jeres eget social media-content. Ud over at det spiller en vigtig PR-rolle i dialogen med alle jeres interessenter (det kommer jeg tilbage til), så kan det også være en nyttig informationskilde til journalistens research, når først kontakten er skabt, og nyhedsmediet skal tage stilling til en eventuel histories udformning.

Din virksomhed eller organisation kan hjælpe medierne på vej med alt fra fotos, video og lydklip til velsorteret og velorganiseret baggrundsmateriale for eksempel gemt som sociale bogmærker på jeres hjemmeside. Noget så simpelt som en opdateret virksomhedsprofil på LinkedIn fortæller en masse om demografien i medarbejderstaben og hjælper til at identificere nøglemedarbejdere, som måske kan have relevans for historien. Alle disse ting kan hjælpe journalistens research på vej og dermed øge sandsynligheden for, at du lander din pressehistorie i det ønskede medie.

Interesserede bør læse Brian Woodwards artikel "Socialiser dit presserum" for gode tips til, hvordan man som virksomhed eller organisation gør sit social media-indhold nemt tilgængeligt for pressen og bloggere.

Sociale relationer kan hjælpe et senere pitch

Det betaler sig altid at opbygge en god relation til de journalister, der dækker ens virksomheds eller organisations kerneområder. Fremgangsmåden til at indynde sig kan være vidt forskellig, lige fra betalte presseture og uformelle frokostmøder til den vel timede solohistorie eller det eksklusive interview. Ofte starter det dog simpelthen med, at man er tilgængelig, serviceminded og reel over for journalisten.

Hvis du er heldig, vil nogle af de journalister, som du får brug for at have kontakt med, være til stede på forskellige sociale medieplatforme - måske tweeter de, måske deltager de i faglige netværk på LinkedIn, måske viser de bare deres hobbyinteresser frem i form af billeder på Flickr. Hvis du kan finde frem til journalisterne og er oprigtig og tålmodig, giver dette dig en ekstra mulig vinkel til at opbygge en værdiskabende relation til den enkelte journalist. Men det kræver, at I har en fælles interesse at bygge en relation omkring. Ellers kan du lige så godt holde dig til de traditionelle metoder.

Selv om jeg både i USA og Sverige har set offentlige lister over navngivne journalisters Twitter-profilnavne, er jeg endnu ikke stødt på den slags i Danmark. Jeg tror simpelthen ikke, at Twitter er udbredt nok til, at sådan noget findes organiseret endnu. Men det er ikke usandsynligt, at danske medier inden for en overskuelig fremtid vil oplyse deres ansattes Twitter-navne sammen med e-mails og telefonnumre. Man har i hvert fald lov til at håbe.

Help A Reporter Out

Selv om sociale medier ikke er meget værd i en målrettet pressekontakt, kan sociale netværk, hvis man er tålmodig, godt skabe presseresultater for ens virksomhed eller organisation. I USA har entreprenøren Peter Shankman skabt et socialt netværk ved navn "Help A Reporter Out" (HARO). Tjenesten går ud på, at Peter Shankman hver dag offentliggør et nyhedsbrev med kildeefterlysninger fra journalister til historier, de arbejder på. Det kan for eksempel være, at en journalist arbejder på en historie om de problemer, børn møder ved at skifte skole, og er på udkig efter en case-familie, der er flyttet fra en stat til en anden.

På den måde minder Help A Reporter Out lidt om for eksempel Yahoo Answers eller LinkedIn's Q&A sektion, idet en bruger stiller et spørgsmål og andre medlemmer af communitiet svarer tilbage efter evne og interesse. Peter Shankman har bare lagt en bestemt vinkel og formål over sit sociale netværk.

HARO har over 30.000 journalister og mere end 100.000 kilder tilknyttet som faste brugere, hvilket har resulteret i over 75.000 forespørgsler og over 7.500.000 svar siden starten i 2008. Ved at holde et åbent øje med, hvad journalisterne efterspørger, og så byde sig til, når det var relevant, er det lykkedes mere end 1.500 forskellige brands at få medieomtale gennem Peter Shanks sociale netværk.

Selv om HARO endnu ikke findes i en dansk udgave, kan det betale sig at være opmærksom på, om der er sociale netværk eller lignende online steder, hvor journalister efterspørger informationer, som man som virksomhed eller organisation kan hjælpe med og dermed sætte sig selv i spil som kilde og ekspert.

Sociale medier - en naturlig del af public relations

Nettet har muliggjort en uendelig strøm af globale samtaler. Gårsdagens passive forbrugere og modtagere er i dags aktive producenter og afsendere. Tilgængeligheden af information dikterer åbenhed, transparens og real-time eller i hvert fald langt hurtigere respons end tidligere.

Public relations - varetagelsen af en virksomhed eller organisations relationer til alle dens interessenter - må derfor i dag nødvendigvis også tage højde for, at kommunikationsbilledet og magtforholdene har ændret sig. En positiv profil kan ikke længere skabes og vedligeholdes med presseomtale og marketing alene, for det er ikke nyhedsmedierne og reklamerne, der dikterer virkeligheden længere. Mange danske eksperter inden for sociale medier har igennem de sidste par år sagt om virksomhedernes behov for at omstille sig: "Samtalerne om virksomheden finder sted i de sociale medier - uanset om virksomheden blander sig eller ej".

Det vil være en fejl at se denne udvikling som en trussel. Der ligger et enormt potentiale i at opdyrke og styrke den direkte relation til ens interessenter igennem sociale medier, og for nogle virksomheder, der er vant til en kritisk presse, kan det måske ligefrem være en fordel at kunne kommunikere direkte til kerneinteressenterne. Uden om pressens filter.

100 råd før du taler med pressen

11:20:21

Du er eksperten eller den med ansvaret. Det er derfor, journalisterne vil have fat i dig. Men du skal ikke blot springe ud i interviewet. Forberedelse er vigtig:

1. Du må kende dine fakta og være forberedt, så du ved, hvad du taler om.

2. Du skal mindst vide, hvor mange medarbejdere, der er ansat, hvad de laver, hvor i verden I befinder jer, og hvordan det generelt går for virksomheden.

3. Sørg for at have kontakt til de rigtige mennesker med den viden, du behøver. På den måde kan du få dobbelttjekket dine informationer.

4. Skriv de nødvendige baggrundsinformationer ned i punktform. Hav dem på dig og opdatér dem jævnligt.

5. Husk, at journalister er pressede til at levere en historie hurtigt. De behandler dig godt, hvis du hjælper dem.

6. Du må ikke svare journalisterne med det samme, de ringer. Når de ringer, vil du typisk ikke være mentalt klar. Så forbered en undskyldning om, at du har travlt, og at de skal vende tilbage 30 minutter senere. På den måde kan du nå at forberede dig.

7. Du skal have følgende informationer fra journalisterne, første gang de ringer: navnet på journalisten, hvor de er fra, og hvad interviewet skal handle om.

8. Undersøg blandt andet, hvem journalisten er. Googl vedkommende. Se hvad han/hun ellers har skrevet. Hvilken type tekster, hvilken type spørgsmål, hvilke interesser. Så har du en idé om, hvad vedkommende vil dig.

9. Du må kende til virksomhedens generelle kommunikationstrategi og følge den. Hvis politikken er, at alt skal gå gennem kommunikationsafdelingen, så husk at kontakte dem.

Dit hovedbudskab
Kunsten i god kommunikation med medierne ligger i evnen til at formidle det rigtige budskab på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt og til det rigtige publikum.

10. Du vil i forberedelsen til et interview få mange gode input til, hvad du mener og tænker om en sag. Men det er vigtigt, du fokuserer på et enkelt væsentlig budskab. Det ene budskab kan så med fordel blive pakket ind i et par underbudskaber, der hænger sammen og bekræfter hinanden.

11. For at finde den ene idé, kan du bruge udelukkelsesmetoden. Skræl budskaber fra, indtil der kun er det ene overordnede tilbage.

12. Øv dig på at få budskabet frem ved hjælp af forskellige formuleringer og sproglige teknikker.

13. Forestil dig, at du taler til en 11-årig. Kan det store barn forstå dit budskab? Pointen er, at du ikke skal bruge indforståede eller akademiske termer, men tale ligefremt.

14. Få folk til at huske dit budskab. Det kan du for eksempel gøre ved at sørge for at bruge tydelige metaforer eller anden billedskabende retorik. Fortæl for eksempel ikke blot om tal, men sæt tallene i relation til konkrete hverdagsfænomener. Fakta skal knyttes til eksempler.

15. Dit hovedbudskab bør være designet til modtagerne. Der er forskel på, hvad du skal sige, alt efter om du er i P1 om morgenen, taler med B.T. om eftermiddagen eller er i TV-Avisen om aftenen.

16. Tænk dig selv som reklamemand. Du skal sælge et produkt. Hvilket produkt vil køberne, dvs. mediemodtagerne, elske at købe? Tænk på, hvordan du med dit budskab kan forbedre folks liv - i en eller anden udstrækning.

17. Sørg for, at der er substans i dit budskab. Fortæl det til en kollega, og hvis hans reaktion er "nå, og hvad så", skal du nok prøve at finde noget mere substantielt.

Din kamp om ordet
Den gode medieoptræden bliver afgjort af, om du får dine budskaber ud på en måde, der virker godt på publikum.

18. Interviewet er en kamp på ord. Det hele er en lang øvelse i framing. Du skal frame din optræden og din virksomhed i et positivt lys. Lige meget, hvad intervieweren siger eller gør, skal du holde dette fokus. Positiv, positiv, positiv. Positivt er det at vise forståelse, at vise handlekraft, at vise indsigt.

19. Et interview er ikke en samtale. Det er et ritual med to (eller flere) parter. Journalisten vil gerne have en god historie med en skurk. Hvis du er ved at blive framet som skurk, så sørg i det mindste for, at du ikke selv bidrager til balladen. Hold dit fokus og svar kort.

20. Du har ikke et ansvar for, at samtalen glider af sted. Brug ikke en masse tid på at fylde pinlige pauser ud eller joke for at skabe god stemning.

21. Når du får svære spørgsmål, så sørg for at få vinklet dit svar hen på noget, der har med dit hovedbudskab at gøre. Det gælder om at bygge bro fra spørgsmålet til dit hovedbudskab.

22. Det gælder om at lære at svare på spørgsmålet, så det ligner et reelt svar, der følger de almindelige regler for dialog. Ellers vil publikum synes, du er mærkelig. Men dine svar skal faktisk vride spørgsmålet og flytte fokus stille og roligt hen på dit budskab. Altså: byg broen.

23. For at det fungerer i praksis, kræves det, at du er en god lytter. I spørgsmålet er typisk flere pointer, du kan tage udgangspunkt i. Lyt roligt til spørgsmålet er færdigformuleret og svar så.
24. Brug bevidst - korte - pauser til at tænke dig om. Og tal langsomt.

25. Svar på det spørgsmål, der faktisk bliver stillet (selvom du brobygger til hovedbudskabet), men svar kort. Der er ingen grund til at rode dig ud i lange udredninger, når et kort præcist svar er tilstrækkelig. Hvis fire ord kan gøre det, så undgå 27 ord.

26. Tal gerne i citerbare formuleringer. Skriv ned i forvejen og lær nogle af dem udenad. Gør det gerne klogt med for eksempel referencer, men uden at virke selvfed.

27. Referer gerne til undersøgelser, statistik, tal og andet data. Det virker legitimerende og giver magt i samtalen. Og endnu bedre, hvis du putter data ind i illustrative fortællinger.

28. Ting, man kan sige for at koble til hovedbudskabet: "Jeg mener at...", "det væsentligste er, at...", "jeg synes, vi skal holde fokus på...", "jeg forstår dit spørgsmål og vil understrege, at…"

29. Brug neutrale omformuleringer. Hvis spørgsmålet er stillet kritisk, kan du til at starte med omformulere det på en mere neutral måde. Sig for eksempel: "Du vil gerne vide, hvordan…"

30. Måder, du kan styre væk fra kedelige vinkler: Indrøm din uvidenhed og sig, at du vil finde ud af det. Eller forklar, at det ikke er dit ekspertfelt, forklar det er fortrolig viden, håndter spørgsmålet som en joke…

31. Tal ikke ned til journalisten ("du forstår nok ikke"). Det er det samme som at tale ned til kunderne. Det virker stødende på folk.

32. Sig ikke "no comments". Det giver andre muligheden for vilde fortolkninger og positionerer dig som arrogant.

33. Lyv aldrig. Sandheden sejrer altid til sidst, og du kan kun tabe med lodret løgn.

34. De fleste vil gerne kunne tænke klart og være hurtig i vendingen, når de bliver spurgt. Og det er en god idé. Men det er svært. Det bedste alternativ er at have forberedt sig og øvet sig i pointer og formuleringer, man kan falde tilbage på.

35. Få det dog aldrig til at lyde mekanisk eller upersonligt. Det er dybt utroværdigt. I den bedste af alle verdener kan du dit stof og dine budskaber så godt, at de ligger på rygmarven. Det udviser selvtillid og autenticitet.

Din stemme
De små nuancer i stemmeføringen kan afgøre, om publikum kan lide dig eller ej.

35. Træk vejret stille og roligt. Hvis du er nervøs, afsløres det i din stemmeføring, og det virker uprofessionelt. Træk vejret helt ned i maven. Det frigør mere ilt i blodet og gør dig i stand til at tænke klart.

36. Før et interview kan du lave nogle øvelser for at blive "varmet op". Tag dybe indåndinger, slap af i skuldre og sig "haaa" på udåndinger.

37. Tal så klart som muligt. Taler du normalt lidt utydeligt, som om du havde en kartoffel i munden, skal du øve dig på klar og tydelig artikulation. Tal langsomt og fuldfør sætninger.

38. Varier din stemmeføring. Monoton fremføring af budskaber er kedeligt og nedskalerer betydningen.

Din personlige fremtræden
Måden, du fremtræder rent visuelt på, har stor betydning for det budskab, du leverer. Selv den bedste mundtlige præstation kan ødelægges af en upassende fremtræden.

39. Tøjet du har på, hvordan du står eller sidder, og hvordan du går omkring giver ekstra betydning til dit budskab. Står du distræt og fumler med nøglen til din Porsche, mens du fortæller om fyrede medarbejdere, er det et dårligt signal.

40. Du har det bedst, hvis du befinder dig i en komfortabel situation. Hav derfor tøj på, som du har det godt i og placer dig på en måde, hvor du kan slappe af.

41. Hvis du ofte er i medierne og har problemer med din fremtoning, skal du måske kontakte en ekspert i personlig branding - eller overveje jobskifte.

42. Dit kropssprog skal være indbydende. Stå eller sid ikke med armene over kors. Lad vær med at kigge væk eller lave mærkelige bevægelser eller lyde, der indikerer din misfornøjelse.

43. Hvad du end føler for journalisten og dennes spørgsmål, så bevar altid det positive udtryk. Lyt interesseret og vær venlig i din fremtoning.

44. Smil, men ikke hæmningsløst. Tilpas din adfærd til situationens alvor. Smil ikke, når du taler om fyringer eller ulykker.

45. Hvis du bliver interviewet, mens du står, så stå stille og rank. Sidder du ned, så sid stille og rank. Læn dig lidt frem for at virke engageret.

46. Hele dit humør har stor betydning for, hvordan du håndterer interviewet. Undgå at blive interviewet, hvis du er træt, utilpas eller vred. Du kommer blot til at sige dumme ting.

47. Brug dine armbevægelser med omtanke. Hold dem i det små og brug dem kun i særlige situationer. Peg ikke på nogen eller noget. Knyt ikke hænderne.

48. Øjenkontakt er vigtig. Er det irriterende for dig, så kig på næsetippen eller mellem øjnene på intervieweren. Det opdager tv-seerne alligevel ikke.

49. Din fremtoning skal ikke tiltrække sig særlig opmærksomhed og dermed væk fra hovedbudskabet. Dit tøj, dit hår, dine smykker, din makeup, dine briller skal ikke fylde for meget.

50. Undgå nyt tøj, undgå at være i hastværk, undgå hvidt hvis du skal på tv, undgå alt der distraherer, undgå at pille ved dig selv, din ring, dit hår, dit ur, din kuglepen.

51. Tag aldrig kritik personligt. Forhold dig til fakta og læg en distance ind, så du kan forholde dig rationelt til spørgsmål.

52. Udvis korpsånd. Ingen bryder sig om folk, der lægger afstand til egne rækker. Tal aldrig dårligt om medarbejdere eller kollegaer. Overvej det en ekstra gang, før du slagter din egen branche.

53. Udvis engagement og entusiasme. Vis, at du brænder for dine pointer, din virksomhed, dine produkter, dine kollegaer.

54. Læg dig ikke ynkeligt ned som en puddelhund og undskyld, med mindre det er virkeligt nødvendigt. Hold en vis integritet.

55. Namedrop det vigtige: dit produkt eller din virksomhed.

56. Betragt aldrig din offentlige optræden som et defensivt og passivt forsvar, men altid som en mulighed for PR.

Håndter krisen
Det kan være, du er inviteret i studiet på grund af en krise. Eller du er ved at opbygge en krise for dig selv via dine tåbelige svar. Under alle omstændigheder er der en række regler at følge for at undgå forværrede kriser.

57. Giv ikke en præcis forklaring på, hvad du tror, der har forårsaget krisen. Sig altid noget i retning af: "Det er for tidligt at svare på…", "Vi er ved at undersøge... "

58. Prioritér dine svar. Mennesker rangerer over penge, materiel og dyr. Begynd aldrig med at begræde tab af ting, hvis mennesker har lidt skade.

59. Tag det seriøst. Stil helst op med direktøren eller den højest rangerende relevante person.

60. Hav fuld tjek på de juridiske sider af sagen.

61. Rammer krisen en hel branche, så sørg for at samarbejde med de andre virksomheder. Bliv enige om taktik og budskaber.

I fjernsynet
Når vi taler om den gode medieoptræden er det typisk på tv. Det er, når du bliver interviewet til forbrugerprogrammer, nyhedsudsendelser mv. Det er den sværeste situation at være i.

62. Pre-rec. Når interviewet ikke er live. Interviewere taler igennem, hvad du evt. kan sige. Pas på at intervieweren ikke putter ord i munden på dig.

63. Pre-rec. Der bliver klippet i interviewet. Husk at interviewerens spørgsmål ikke nødvendigvis er med. Så husk at tal så det giver mening som isolerede sætninger.

64. Pre-rec. Forestil dig det er live. Du har ingen indflydelse på, hvad der bliver redigeret fra. Så koncentrer dig om hver ytring.

65. As-live. Når interviewet bliver skudt, som om det er live, bliver der ikke klippet i det. Du skal derfor opføre dig som i en rigtig live-situation.

66. I studiet. Der er mange mennesker, teknologi, stærkt lys, osv. Forbered dig på forvirringen, og lad dig ikke slå ud.

67. Kig ikke på alt det virvar, der er omkring dig: tv-monitors, kameraer, kameramænd. Hold fokus på dit budskab og intervieweren, selvom han måske ikke har fokus på dig.

68. Kom i god tid, husk dine noter, gå på toilettet, hvis nødvendigt. Drik noget.

69. Medbring helst ikke objekter. Faren for, at det går galt, er for stor. Dimsen virker måske ikke, eller den ser mærkelig ud i fjernsynet.

70. Humor er en god ting. Med mindre det er noget meget alvorligt, du taler om. Men pas på. Hvis du uden succes prøver at være sjov, går det helt galt.

71. Øv dig. Find en god sparringspartner, der kan lege djævelens advokat. Få vedkommende til at stille dig alle de svære spørgsmål, så du kan øve dig i at besvare dem klogt. Prøv også at lave en video-optagelser af dig selv og se, hvordan du virker.

72. Nogle tror, at når man er i fjernsynet, skal man være formel. Så de ændrer adfærd og bliver helt kunstige at se på. Det er dumt. Du brænder bedst igennem ved at være dit afslappede selv.

73. Din organisation har mange interessenter. Husk det, når du taler. Du skal både tale til aktionærerne, kunderne, bestyrelsen, medarbejderne, dine nærmeste ledere, direktøren og folket i almindelighed. De skal alle sammen kunne lide dit budskab.

74. Husk, at din mikrofon måske stadig er tændt, når du tror, du er færdig. Du kan komme grueligt galt af sted.

75. Se udsendelsen igennem, når den bliver sendt. Tag noter undervejs og analyser din fremtræden. Find ud af, hvad du gjorde godt, og hvad kan blive bedre.

Interview-typerne
Mennesker er forskellige, og interviewere er forskellige. Det kan være en fordel at kende de forskellige interview-typer. For så ved man, hvordan de skal håndteres.

76. Den dumme. Interviewere spiller dum og siger, han ikke forstår, hvad du siger. Du skal ikke tro på ham. Hans mål er at få dig til at sige noget inkonsistent, som han kan angribe dig på.

77. Hvad-nu-hvis intervieweren stiller hele tiden hypotetiske spørgsmål. Pas på med at rode dig ud i spekulation. Hold dig til fakta.

78. Din bedste ven. Intervieweren lader, som om I er bedste nye venner. Men det er I ikke. Journalistens taktik er at få dig til at sænke paraderne, så han lettere kan slå dig ud.

79. Maskingeværet. Typen bombarderer dig med spørgsmål, du ikke kan nå at besvare, og som forvirrer dig. Typen afbryder dig også, og du skal insistere på din ret til at tale ud.

80. Psykologen. Han tillægger dig alle mulige intentioner og psykofortolker dine handlinger. Pas på han ikke definerer dig på en måde, du ikke selv kan følge.

81. Den tavse. Intervieweren, der ikke taler, efter du har besvaret spørgsmål. Han bruger tavsheden hele strategisk for at få dig til at sige mere og rode dig ud i noget vrøvl. Du skal ikke falde i fælden. Du har ikke ansvaret for at fylde tiden ud.

82. Eksperten. Han vil kæmpe med dig om retten til at definere legitim viden. Lad ham kæmpe og hold din fokus på hovedbudskabet.

83. Jokeren. Pas på med at følge hans grinagtigheder. Han joker og er god til det. Du skal vise forståelse, men ikke lader dig rive med. Hold dig til hovedbudskabet.

I radioen
Der er andre medier end fjernsynet. Blandt andet radio og nettet. Overordnet gælder mange af de samme regler, men der er også unikke regler.

84. I radioen er din stemmeføring og evne til at tale sammenhængende vigtig. Træn forinden og lyt til optagelser af dig selv.

85. Der vil typisk være en vært, en producer, en tekniker, en researcher og en redaktør. Tal med de rigtige om de rigtige ting.

86. Find ud af, hvordan du justerer lyden i dine høretelefoner, og hvor hoste-knappen sidder, der slukker din mikrofon et øjeblik.

87. De forskellige radio-formater er Pre-rec, fulde interviews og interview-bidder med citater. Vær klar over genren, før du går i gang.

88. Find ud af, hvilke type radiostation og type program der er tale om.

I aviserne
Den hyppigste medieoptræden foregår på print. Her gælder nogle lidt andre regler end på tv og i radioen.

89. Det gælder stadig om at holde sig til tydelige hovedbudskaber. Tænk igennem, hvor de positive vinkler ligger, og hvor du har gode cases.

90. Husk at tv-stationerne scanner aviserne for historier. Tag derfor din optræden i selv små lokalaviser seriøst. En lille sag kan hurtigt vokse.

91. Kend dit medie. Der er forskel på Ekstra Bladet og Information. Der er forskel på læserne og derfor på, hvor komplekse budskaber du kan give.

92. Gør arbejdet let for journalisten. Giv alle de informationer vedkommende brug for - sammen med en spændende vinkel (som er positiv for dig).

93. Få straks afklaret, om du taler til baggrund eller til citat. Stol ikke på, at du kun behandles som baggrundskilde, medmindre du kender journalisten og stoler på vedkommende.

94. Beting dig, at du får citater til godkendelse. Undgå helst at rette noget, du faktisk har sagt i første runde. Tal derfor fra begyndelsen af, som om du var live på tv, uden mulighed for fortrydelse.

95. Når folk påstår, de er blevet fejlciteret, skyldes det ofte, at de har været upræcise i deres pointer. Journalisterne fejlciterer sjældent med vilje. Hvilket blot er endnu et argument for at tale kort om nogle få hovedbudskaber, der bliver gentaget med lidt forskellig ordlyd.

På nettet
Internettet er en seriøs medspiller i medielandskabet. Her foregår meget holdningsdannelse.

96. Du kan indgå i debatter online via blogs eller kommentarfelter. Tænk hele tiden på at kommunikere i overensstemmelse med kommunikationsstrategien. Du kan kommunikere som privatperson, men gør så opmærksom på det.

97. Der ligger efterhånden flere og flere filmede interviews på nettet. Her er der ofte plads og tid til at forklare sig i dybden. Brug mediet til at forklare dig grundigt.

98. Blogsfæren er defineret ved sin autencitet og hastighed. Stiller du op med formelle og langsomme svar, falder du igennem i mediet. Så er det bedre at holde sig helt ude.
99. Gem dig aldrig bag ghostwriters eller andet spin.

100. Vær positiv, imødekommende og hold dig til dit hovedbudskab.

Øv dig videre her
- Se dig selv på fjernsynet. Øv dig her på www.mediatrainingworldwide.com
- Øv dig i at tale. Kig her: www.speakingchannel.tv
- Få styr på din makeup her www.tjstvmakeup.com
- Tjek bøger ud. For eksempel Media Training A-Z, The Pocket Media Coach, Making News eller Media Training 101.

Vejrudsigt: Tiltagende cloud computing

14:42:08

Cloud Computing - en omfattende, let tilgængelig datamængde, der bruges til kommercielle, sociale eller myndighedsmæssige formål

The Cloud er blevet buzzword, men betyder egentlig blot, at stadig flere data og programmer placeres på nettet:

hvor enhver i princippet har nem adgang til at hente dem ned, når der er brug for dem
hvor mange ressourcer samles og løbende fornys
hvor data behandles med stor fleksibilitet
hvor der kun betales for den forbrugte mængde (hvis den ikke ligefrem er gratis, fordi det offentlige stiller den til rådighed).

Forskellige skyer på den digitale himmel
Klassificering af naturens skyer stammer tilbage til 1803, hvor englænderen Luke Howard fandt, at der er 52 forskellige skytyper, som kan inddeles efter et sindrigt system.

En sky kan bestå af brugergenerede data, applikationer, GiS-data mv.

Dataskyer kan overordnet set defineres i tre forskellige skyer, og derefter skal de sandsynligvis inddeles i mindst lige så mange skyformationer som de virkelige skyer. De tre overordnede typer dataskyer er:

Kommercielle skyer, der er styret af en kommerciel leverandør, som måske også stiller redskaber til rådighed for folk til at bruge data i skyen. Det er for eksempel Flickr og Google
Sociale skyer, der er samlinger af data og tjenester omkring et socialt sigte eller skabt af frivillige. Wikipedia og wikileaks er eksempler på dette
Offentlige skyer, der er skabt af offentlige myndigheder. Det er for eksempel World Digital Library eller skyen med forskningsdata, som er skabt omkring Cern-laboratoriet i Schweiz.

Skyer er enten åbne eller lukkede. Twitter er en kommerciel åben sky. Wikipedia er en åben social sky. Det muslimske broderskab har skabt en social sky, som er lukket. Regeringer skaber både åbne og lukkede skyer: Åbne skyer, som indeholder data, sociale entreprenører kan anvende. Lukkede skyer, som indeholder data om for eksempel efterretning og sikkerhed.

Offentlig og privat får nye definitioner
Skyerne bryder med den traditionelle opdeling i private og offentlige aktiviteter. Det kommercielle firma Google samarbejder for eksempel med et offentligt konsortium af biblioteker om at digitalisere bøger, som der ikke mere er copyright på. Ved afslutningen af det næste tiår vil Google have en hidtil uset kontrol over litteratur før, nu og i fremtiden.

Et eksempel på, at denne udvikling også foregår i Danmark, er konkurrencen 'Offentlige Data I Spil', som IT og Telestyrelsen netop har afsluttet. Den handlede om, hvem der kunne udvikle de mest innovative måder at anvende offentlige data, der ligger i skyen. Samt at man er påbegyndt en digital kortlægning af offentlige data, der er tilgængelige, et såkaldt datakildekatalog. Tre løsninger fik en pris på 100.000 kroner hver.

Tissetrængende på byturen? Se her, hvor langt der er til nærmeste offentlige toilet

Find toilettet
Den ene vinder var Tine Müller, der er arbejdsløs kontorassistent. For at hjælpe mennesker til nemt at finde et gratis toilet i København har hun udviklet tjenesten www.findtoilet.dk. Tjenesten trækker på offentlige data baseret på GIS og kommunens toiletregister. Det interessante er, at Tine Müller ikke har nogen it-uddannelse. Hun kontaktede Københavns Kommune og måtte igennem mange led for at få et kort over toiletter i København inkl. matrikelnummer. Hun indledte også en online-dialog på forskellige it-fora. I et engelsk et af slagsen, var der en fyr, som hjalp hende til at skabe en digital tjeneste. En tur i den globale app-store viser, at der findes en anden løsning at sammenligne sig med. Men den er ikke lige så nøjagtig i København som den, Tine Müller har udviklet.

Indtast din adresse og se din årlige varmeudgift, med og uden renoveringer

Beregn energiforbruget
En anden prismodtager er direktør Rudi Kragh, som har skabt en digital energiberegner, der findes på www.husetsweb.dk. Den kan man benytte til at finde ud af, hvordan lige præcis ens eget række- eller parcelhus kan blive mere energieffektivt. Personerne bag har udviklet tjenesten for egne penge.

Følg din yndlings- eller hadepolitikers aktiviteter på tinge

Følg lovarbejdet
Den tredje prismodtager er Michael Friis fra www.folketsting.dk. Han får prisen for en politisk Data API, som man kan anvende til at kortlægge, hvilke lovforslag en politiker har stemt for, eller hvor mange paragraf 20-spørgsmål en minister har haft. På dette link taler Michael Friis mere om, hvad man kan bruge offentlige data til.

Man kan læse mere om de tre tjenester, de offentlige data, der skal mere i spil, og finde redskaber her.

De tre ovennævnte eksempler viser, at vi som enkeltpersoner på grundlag af offentlige digitale data får flere og flere muligheder for at skabe vores egen platform for samskabelse og udveksling af tjenester.

Skab selv med skyen
Har man mod på at skabe nye tjenester, der trækker på data fra skyen, skal man gøre følgende:

Definer den tjeneste du gerne vil udvikle så præcist som muligt. Og googlecheck at den ikke allerede findes
Definér, hvem der kan have så meget behov for din tjeneste, at de vil betale for at benytte den, og hvor meget de vil betale
Find ud af hvilke data du har brug for til din tjeneste - GiS-data, statistik, tekniske oplysninger, algoritmer, vejroplysninger, og så videre
Checke datakildekataloget her og sende en forespørgsel ud på dansk og på engelsk i alle de online communities, som kan tænkes at vide, hvor disse data befinder sig, og hvordan man kommer i kontakt med dem
Lav et budget over, hvad din tjeneste vil koste at udvikle og holde i drift
Find nogen, der kan hjælpe dig med at udvikle den eller skab den selv og markedsfør den online.

Delte meninger om skydækket
Mange mener, at vi med skyerne får nye redskaber til at skabe kulturelle produkter med hinanden og distribuere dem til hinanden på nye måder. Og det, at skyer ændrer sig over tid, gør dem til gode redskaber for kollaborative skabelsesprocesser. Cloud computing kan dermed fungere som en kæmpemæssig maskine for kulturelle produktioner. Vi får også mulighed for at danne sociale skyer af aktiviteter, når der sker noget som jordskælvet på Haiti.

Kritikerne siger, at skyer bliver motorveje for amerikanske kulturprodukter, og der vil ske en Coca colonisation, hvor Vesten endnu mere fortrænger lokale særpræg og kulturelle forskelle. Dette er en udvikling, der har taget fart verden over de sidste 30 år, hvor unge mange steder stræber efter at få vestlige kulturprodukter. Tre fjerdedele af verdens musikindustri kommer fra USA eller Europa.

Og kollaborativ skabelse via skyen er ikke forbeholdt dem, man er enig med. For eksempel findes der et "50-cent-parti" i Kina. Navnet betegner det beløb, som gives til kinesere, der taler pænt om styret, eller som fortæller om kritiske kommentarer på nettet. Eller styret i Thailand, som anvender crowd sourcing-redskaber til at finde websites, som fremsætter kritiske kommentarer om den kongelige familie.

Der er også en heftig kamp i gang om at komme til at dominere skyerne. Sky-kapitalisterne Facebook, Apple, Google og Twittter er nogle af dem, der i disse år indkredser, hvordan de kan tjene penge på at skabe og lede skyerne for os.

Charles Leadbeater, der har skrevet bogen 'We Think' om co-creation og crowd-sourcing, har også skrevet en artikel om skyen, hvor han kommer ind på en række af disse forhold.

Charles Leadbeater minder os om, at det er udmærket med alle potentialerne, men når dagen er slut, skal virksomhederne stadig tjene penge på skyen. Han advarer mod virksomhedernes kontrol over skyerne. Og han hævder, at vi som borgere og forbrugere får vi mest ud af, at der skabes mange former for skyer: offentlige og private, sociale og frivillige, globale og lokale. Endelig skal vi være parat til at kæmpe for, at der skabes skyer, som afspejler vores kultur, og ikke blot overtager andres kulturelle udtryk.

Min vurdering af skyen
Skyer hostes ofte af store internationale virksomheder, der kan ligge hvor i verden, det skal være. For brugerne betyder det, at lige meget, hvor man er, kan man få adgang til sine data fra skyen. Dette princip har været kendt en rum tid, for eksempel Googles mange tilbud om mail, kalender og fælles dokumenthåndtering.

Teoretisk set er det helt fint, at vi kan få mulighed for at dele vores data og programmer. Det følger en gammel tanke om, at computerkraft skal være en ressource, man tænder og slukker for på linje med vand. Det er også meget billigere for de danske myndigheder at facilitere fælles løsninger i skyen.

Det bliver dog hurtigt en kompleks beslutning, for betyder denne model for eksempel, at nogle lande kan dominere skyen? I dag er det overvejende amerikanske virksomheder, der ejer skyerne. Hvad sker der i takt med, at kinesisk kontrollerede virksomheder ejer skyer? Og hvilke forretningsmodeller er det ok for offentlige myndigheder at anvende for at betjene os som borgere?

Når jeg læser om alle disse skyer og muligheder, er det også slående, hvordan forretningsmodellerne stadig baserer sig på kontrol af menneskers skabelsesprocesser, på kontrol af delingen og på fastholdelse af processer. Jeg savner forretningsmodeller, som baserer sig på en åben og foranderlig skabelsesproces og deling af løsninger, da det er sådan, vi fungerer som mennesker. App-store-modellen sørger for, vi kan gøre det på applikationsområdet. Skulle man lave en sky-store-model? Eller skal vi snarere trække på den danske andelshavermodel, så myndigheder kan købe andele i en særlig sky, som reserveres til offentlige tjenester? Eller vil det netop fortsætte ineffektive offentlige systemer? Spredt ejerskab ville gøre mig mere tryg, men ikke nødvendigvis muliggøre deling af indhold eller adgang til de data, jeg ønsker at have.

I den forbindelse synes jeg, der er en central overvejelse, når man tænker offentlige data i skyen: Jeg synes ikke nødvendigvis, vi skal lade være med at deponere offentlige data i skyer, men vi skal insistere på, at ligegyldigt hvilken sky, der hoster data, skal borgeren eje sine egne data. En model for, hvordan man altid selv ejer sin data, ligegyldigt hvor de ligger, savner jeg.

Gys på Facebooks kirkegård

12:59:43

Der er døde og døende sider. En side er død, hvis hverken skaberen eller fans længere udøver nogen form for aktivitet. I sygesengen er en side, hvis der kun er sparsom tilførsel af kommentarer, billeder eller andet materiale. Vi begynder med de mest livløse.

KIMs
Antal efterladte: 12.000
Dødsdato: Oktober 2009
Besøg gravstedet her

På KIMs fanside sker ikke en hujende fis. Klikker man for eksempel på 'produkter', vil man se en pose KIMs chips med havsalt. Er det virksomhedens eneste produkt? Nej, men det ved den virtuelle vandrer kun, fordi nogle fans har været så venlige at oploade billeder af deres favorit KIMS produkter.

Margrethe Vestager
Antal efterladte: 1.200
Dødsdato: Marts 2009
Besøg gravstedet her

Har Margrethe Vestager virkelig ikke gjort, lavet eller sagt noget interessant i snart et år? Svaret er vist nærmere en intern forvirring om, hvorvidt hun skulle have en fan-side eller benytte sin personlige profil

Danmarks Radio
Antal efterladte: 1.600
Dødsdato: Oktober 2008
Besøg gravstedet her

Under 'information' kan man læse om DR i form af en tidslinje med vigtige datoer i Danmarks Radios historie. Ved første øjekast er det lidt af en wow-oplevelse: masser af billeder af de serier og programmer, Danmarks Radio producerer, samt links til programmernes respektive Facebook-sider. Desværre finder man hurtigt ud af, at Danmarks Radios Facebook-side er et sminket lig. Der er absolut ingen puls. Eneste bonus er, at DR for en gang skyld undlader at linke til deres afsnit om licenstilmelding. Det må være en smutter, derfor får du det lige her: www.dr.dk/Licens

Carlsberg
Antal efterladte: 76.000
Sidste aktivitet: Aldrig
Besøg gravstedet her

Ser man bort fra den aktivitet, der var, da Carlsberg oprettede siden samt en kort information om Carlsberg (inklusive den fonetiske transskription /k?rlzb?g/), er intet sket. 76.000 tørstige fans er efterladt uden gravøl.

Novo Nordisk
Antal efterladte: 1.900
Dødsdato: Intet tegn på liv fra skaberens side
Besøg gravstedet her

Novos fanside er et skræmmende eksempel på en hovedløs "selvfølgelig skal vi da være på Facebook"-tankegang. Dødssygt, men dog sjovt, at man under 'anmeldelser' finder denne afsindigt begejstrede eller muligvis dybt selvironiske besked: "What a great idea to have created a profile for Novo Nordisk on Facebook. Whoever did that, you're a genius. Thanks."

Tuborg
Antal efterladte: 125.000
Dødsdato: September 2009
Besøg gravstedet her

Tuborgs side havde faktisk regelmæssige, sjove og velskrevne væg-opdateringer. Ikke længere, desværre. Frisk, Twitter-agtig stil og så er der jo sidens information: "Our mission is to spread the good word about Tuborg almighty. Produkter: Holy water."

Bang & Olufsen
Komaperiode: Siden november 2008
Antal pårørende: 9.600
Besøg sygesengen her

Bang & Olufsens fanside har et flot, personligt profilbillede og med større mellemrum er der stadig fans, der uploader billeder af ikoniske produkter. Skaberens ivrige henvisninger til B & O's egen hjemmeside både på væggen og under information lugter lidt af, at engangsindsatsen på Facebook mest er et opsamlingsmedie for vildtfarne fans med henblik på at genne dem tilbage på virksomhedens hjemmeside.

LEGO
Komaperiode: Siden juli 2008
Antal pårørende: 817.000
Besøg sygesengen her

På LEGOs væg sker der ikke det store længere. Men til gengæld uploader mange fans billeder af selvbyggede projekter til blær og inspiration. Egentlig en fed udnyttelse af siden. Dog synes det en anelse spildt, at der fra LEGOs side ikke er nogen form for kontakt eller brugerinddragelse med de mange fans. Men respekt, siden er i koma på den fede, kultagtige måde.

Og hvad kan vi lære heraf
Virksomheders tilstedeværelse på de sociale medier har længe været til diskussion her på Kforum. De fleste konklusioner angående virksomheders indsats på sociale medier lyder noget i denne stil:

"Du skal kun være på de sociale medier, hvis du kan afsætte tid og indsats til det."

Når det kommer til stykket, kniber det dog med ressourcerne. Alligevel lader det til, at virksomhederne insisterer på at være på. Spørgsmålet er, om det ikke er bedre helt at være væk end at være på - på kirkegården.

Manual til digital strategi

10:59:28

Digitale medier er i dag en af de vigtigste informationskanaler for de fleste mennesker. Ni ud af ti voksne danskere har adgang til internettet - og vi bruger i gennemsnit mere end en time online hver eneste dag.

Internettet er særligt, fordi det er et medie, hvor brugerne i høj grad selv kan vælge netop de informationer og emner, de interesserer sig for. Derved giver internettet langt større fleksibilitet end de traditionelle medier. Virksomheden eller organisationen er en del af dette gigantiske bibliotek, og på godt og ondt indgår kommunikation fra og om virksomheder på lige fod med al mulig andet information - fra sladder om de kendte til avancerede forskningspublikationer.

Tre fordele ved digital kommunikation i forhold til klassiske medier: Lavere produktions- og distributionsomkostninger. Mulighed for feedback og dialog. Rigere muligheder for at spore den enkelte bruger og dennes handlinger.

Hvor vi accepterer, at aften-tv skal dække alles interesser, forventer vi information målrettet til os selv, når vi er på nettet. Brugsmønsteret er også et andet. Selvom en stor del af den tid, vi bruger på nettet går med tidsfordriv, er en stor del af brugen også uhyre målrettet, for eksempel på webshops og prissammenlignings-sites, hvor brugeren har et konkret behov.

Nettet giver mulighed for, at virksomheden kan kommunikere mere målrettet og segmenteret. Man kan bygge flere platforme op rettet mod forskellige målgrupper og bruge informationer på kryds og tværs, ligesom det er enklere at måle og tilpasse brugen af forskellige kanaler helt ned på det enkelte element.

Internettet er et af de få store symmetriske medier. Fra en hvilken som helst computer kan man både være afsender og modtager. Det betyder, at nettet giver gode muligheder for dialog og samarbejde, som virksomheden kan tage del i og bruge til egne formål - men også for, at den kan komme i 'uvejr'.

Digitale medier giver nyt mediebillede
Digitale medier er billige at producere, og det betyder, at mediemarkedet har fået meget lave indgangsbarrierer: Det kræver små midler at starte og drive et internetmedie. Den enkelte virksomhed bliver dermed tvunget ind i en rolle som medievirksomhed i konkurrence med en række andre medier. Er det for eksempel virksomhedens egen hjemmeside, Euroinvestor eller børsen.dk, der er det bedste sted at søge information om en fondsbørsmeddelelse? Det er forskelligt fra bruger til bruger, og de forskellige sites konkurrerer om opmærksomheden.

Det betyder også, at virksomheden bliver genstand for flere mediers interesse end tidligere - fordi der i dag findes flere små medier end før: branche-portaler, niche-websites, blogs, private hjemmesider eller sociale medier som dine kunders facebook-profiler. Nogle af medierne er dygtige og andre elendige, men virksomheden bliver behandlet af alle medierne. Virksomheden må selv filtrere, hvilke af alle disse medier og historier, det er relevant at beskæftige sig med. Hvilke dagsordener skal man håndtere - og hvilke ikke?

Digital virksomhedskommunikation indebærer med andre ord, at man skal kunne agere som et medie med sin egen virksomhed og dens dagsordener som emne. Og man skal kunne agere professionelt på en række andre medier.

Tag udgangspunkt i virksomhedens strategi

Hvorfor gør vi det her? Hvad er vores målsætning med initiativet - og hænger det sammen med vores strategiske mål i virksomheden?
Hvem kommunikerer vi med, og hvad forsøger vi at opnå?
Hvordan måler vi, om det er lykkedes at opnå det, vi forsøgte at gøre?

Forudsætning 1: Forretningen skal flettes ind
Digital kommunikation er interessant for organisationen, hvis den kan:

Hjælpe organisationen til at optimere sine indtægter og nå sine mål.
Hjælpe organisationen til at reducere sine udgifter.

Optimering af indtægterne kan dreje sig om at skaffe nye kunder, lave mersalg til eksisterende kunder, styrke relationerne til kunder, skabe en stærkere tilstedeværelse i markedet gennem et tydeligere brand, udvide til nye forretningsområder og markeder mm. I mindre kommercielle organisationer, for eksempel foreninger og offentlige organisationer, kan digital kommunikation være en nemmere måde at nå strategiske mål, for eksempel medlemstilfredshed, identifikation med foreningen eller direkte kommunikation med vigtige interessenter.

Også reduktionen af udgifter kan handle om at automatisere eller lette eksisterende arbejdsgange gennem selvbetjening, bedre digital kundeservice eller håndtering af interessenter. Og det kan dreje sig om at skabe en mere effektiv organisation gennem bedre videndeling og stærkere bånd i organisationen.

Eksempler på digitale forretningsmodeller

Salg: webshops, kombinerede modeller, videresalg af andres produkter, salg af services.
Mægler: auktioner, brugtbørser og prissammenligningssites.
Annoncering: store mediesites med meget trafik eller nichesites med meget præcis målgruppe.
Abonnement: På tjenester som software eller dating-sites. Eller på nicheinformationer til det professionelle marked.
Salgsunderstøttelse: Et blandt flere formål på mange corporate sites og sociale sites.
Interessenthåndtering: Typisk det primære formål for mange corporate sites og meget kommunikation på andres sites.
Videndeling: Ofte formålet på intra- og ekstranet.
Digitaliserede processer: Selvbetjening, netbanken mm.

På mortengade.dk/digital-forretning kan du se flere eksempler på forretningsmodeller og links til eksempler på virksomheder og organisationer, der benytter dem.

Forudsætning 2: Organisationen skal tilpasses
Organisationen skal kunne håndtere den digitale kommunikation, for at den kan blive en succes. Det gælder, hvis det er en ren forretningsdrevet digital løsning som en webshop, men det gælder i lige så høj grad, hvis det er mere klassisk corporate kommunikation som PR.

Der er fire organisatoriske udfordringer, der går igen i mange virksomheder og organisationer:

IT-setuppet er en udfordring for mange kommunikatører, der ikke til fulde forstår mulighederne og begrænsningerne i virksomhedernes it-systemer. Derfor opstår der ofte et modsætningsforhold mellem kommunikationsfolk og marketingfolk på den ene side og it-folk på den anden. Eller man laver dyre løsninger, der 'genopfinder' funktionalitet, som virksomheden allerede har i et eksisterende system. Kommunikation, markedsføring og it-folk må derfor allerede tidligt i den strategiske proces være med til sammen at definere udfordringer og mulige løsningsmodeller.

Eksisterende arbejdsgange bliver ofte udfordret af den digitale kommunikation, fordi de digitale løsninger tvinger organisationen til at blive mere gennemsigtig og bryder det med velkendte arbejdsgange. Ofte vil vellykket digital kommunikation kræve, at man ændrer organiseringen af virksomheden. Det kan for eksempel være bedre integration mellem almindelig butik og webshop, mellem kommunikation og frontlinjepersonale eller mellem pressefolk og digitale kommunikatører.

Er der allokeret tilstrækkeligt med ressourcer til den digitale kommunikation, eller er den enlige nørd konge over firmaets mindste rige?

Personalemæssige ressourcer er en udfordring på to planer: Der er for få, eller der er ikke de rette. For få ressourcer hænger ofte sammen med, at organisationen ikke prioriterer den digitale kommunikation. Eller med at der er blevet slået et for stort brød op. Det andet problem er, at det eksisterende personale ikke forstår digital kommunikations muligheder og begrænsninger, eller at der ikke er det rette mix af kommunikative og tekniske kompetencer. Det er vigtigt at håndtere disse udfordringer tidligt i udviklingen af en digital kommunikationsstrategi. Ud over nyrekrutteringer kan mulige løsninger være faste aftaler med eksterne konsulenter og efteruddannelsesforløb, mens der kun er to måder at sikre den rette mængde ressourcer: Sænk ambitionerne på forhånd eller alloker flere ressourcer til området.

Organisationskultur er også en udfordring. Ofte er det svært for kommunikationsfolk at have direkte kontakt med kunder, borgere og brugere. Det kan typisk handle om at få fælles spilleregler om, hvilke roller personalet forventes at spille, når man for eksempel kommunikerer på andres medier.

Forudsætning 3: Brugerne skal kendes
Brugerne - dine kunder eller andre kerneinteressenter - skal have et konkret behov, de skal have opfyldt: finde en bestemt information, underholdning, kontakt, køb.

Husk, at der er mange andre websites, der prøver at hjælpe de brugere, du gerne vil i kontakt med: konkurrenter, prissammenlignings-tjenester, sociale netværk og nichesites fra hele verden.
Du skal derfor skabe din digital kommunikation med udgangspunkt i dine brugeres egne, selverkendte behov - og gøre det nemt for dem at tilfredsstile dem. De færreste brugere er interesseret i at skulle bruge tid på at lære at forstå dit website, din sikkerhedsløsning eller dit designprogram. Samtidig betyder det også, at der skal være konsistens i virksomhedens kommunikation. Der skal være sammenhæng mellem hvad brugeren møder online og i anden markedsføring og PR.

Hvis man ønsker at skabe et socialt site, skal man være klar over, hvilken værdi man giver til brugerne. Hvad får de ud af at skrive på virksomhedens weblog eller være med i det sociale netværk om organisationens kernesag? Og er de interesserede i den værdi?

Det typiske brugerbehov bunder i ét eller flere af tre forskellige typer behov (inspireret af Yochai Benkler):

Det kan være et økonomisk behov, altså ønsket om nytte. De vil for eksempel købe produktet billigt, at blive klogere eller at gøre noget hurtigere for dem selv
Det kan være et personligt behov, for eksempel at have det sjovt
Eller det kan være et socio-kulturelt behov, for eksempel et ønske om anerkendelse fra andre.

Ti råd om web-strategien

Strategien skal være forankret i forretningsstrategiens overordnede mål.
Den skal benytte samme sprogbrug og samme målemetoder som resten af organisationens strategier.
Den definerer tydeligt målene og den forventede effekt af forskellige initiativer.
Og den har i forlængelse heraf en realistisk og ikke for ressourcekrævende model for, hvordan effekten måles, og hvordan effektmålingen behandles.
Strategien tænker bredere end virksomhedens website. Det kan både handle om at tænke andre sites ind (for eksempel mediesites, nichesites på området og sociale netværk som Facebook og Twitter) og om markedsføringen af den digitale kommunikation.
Den positionerer virksomhedens digitale kommunikation i forhold til eksisterende kommunikation på nettet om området - ikke kun konkurrenternes websites, men også andre spillere, der kommunikerer om de samme områder.
Den giver plads til, at brugerne har en rolle og definerer, hvor meget indflydelse brugerne har på organisationen og dens mål, hvis man ønsker dialog.
Den overvejer og beskriver organisering og ansvarsfordeling.
Strategien afspejler, at digital kommunikation både handler om hurtigt at løse nogle brugeres behov - og om at være i samtale med andre brugere.
Den er tilpas kort til, at alle relevante personer i organisationen får den læst. Og tilpas lang til, at potentielle konflikter og uenigheder er penslet ud, så de ikke bliver taget hen ad vejen.

De fem bedste grunde til at være til stede på andres medier
1. Følg dagsordener som du ikke er en del af
De færreste virksomheder og organisationer har definerende magt over de dagsordener, de gerne vil være en del af. Der er altid en anden organisation, et medie, nogle eksperter eller en konkurrent, der også er med til at sætte dagsordenen. Og nogle dagsordener er måske ikke specifikke for produktet eller organisationen, men kan i høj grad stadig være relevante for organisationen at følge.

Er diskussioner om prisen på cigaretter relevante for Kræftens Bekæmpelse? I højeste grad, også selv om de ikke er en del af diskussionen. Ganske ligesom en debat om stomi er relevant for Coloplast, selv om dens produkter ikke bliver nævnt. Hvis man går ud på andres medier og følger med, kan man finde rundt i de dagsordener, hvor man ikke selv er en naturlig del. Man kan blive klogere på, hvad ens interessenter mener - og måske kan man blande sig.

Typisk grafik fra en hadegruppe på Facebook

2. Følg dine kritikere
Alle organisationer har kritikere og modstandere. Det kan være konkurrenter, politiske modstandere, særligt kritiske journalister eller organisationer med andre interesser end ens egne. Hvis man lader dem få hele banen, risikerer man, at kritiske historier spreder sig uimodsagt. Det er med andre ord god issues management at være til stede på andre digitale medier - i det mindste at overvåge dem.

3. Lyt til dine kunder
Positive og negative historier fra dine kunder (og andre vigtige interessenter) kan du lære meget af. Det giver særligt sociale medier dig rig mulighed for: Hvordan reagerer brugerne for eksempel på dine pressehistorier, på dine produkter, på dine reklamer og på din kundeservice? Du kan gå i dialog med dem og måske gøre dem mere tilfredse. Det kan være med til at styrke dit brand i deres bevidsthed - eller det kan gøre dig klogere.

4. Mød folk, der ellers aldrig ville havde fundet dig
De fleste virksomheder og organisationer er ikke i kontakt med alle potentielle interessenter. Og det er i hvert fald de færreste interessenter, der nogensinde når ind på en virksomheds corporate website. Størstedelen af tidsforbruget på nettet sker nemlig på nogle andre typer af sites end virksomhedernes: sociale sites (som Facebook), mediesites (som DR) samt portaler og søgemaskiner (som Google).

Hvis man kommer ud på andre digitale medier, er der flere muligheder for at komme i kontakt med de forskellige interessentgrupper og det endda i en segmenteret form, hvor man kan være til stede på én måde i et af de store mediesites, en anden måde på Facebook - og en tredje måde på et lille nichesite for de særligt interesserede.

5. En dygtigere virksomhed
Du får mulighed for at blive dygtigere til forskellig kommunikation. Gennem sociale medier kan du for eksempel:

Være opsøgende over for kunder og andre, der har brug for hjælp
Styrke relationer til meningsdannere og potentielle ansatte
Organisere politisk kommunikation
Arbejde sammen med eksterne og interne interessenter i wikier og andre digitale samarbejdsværktøjer.

Digitale medier - en naturlig del af dit kanalmix
Alle organisationer bør bruge lidt energi på at researche, hvilke medier der er aktive inden for de områder, organisationen kommunikerer indenfor. Derefter bør man vurdere de forskellige mediers potentiale på området. Er der mange brugere? Hvem følger dem? Hvor kraftige er deres holdninger?

Man kan inddele digitale medier i tre grupper. Det er vigtigt, at virksomhedens research dækker alle disse grupper:

Traditionelle mediesites (for eksempel ekstrabladet.dk, tv2.dk, jp.dk). Kontakt hertil minder om øvrig PR-kommunikation, men vær opmærksom på, at historier på nettet let spreder sig til andre medier.
Nichemedier samt weblogs og personlige sites (for eksempel newz.dk, uriasposten.net, altinget.dk). Nichemedier minder ofte om traditionelle mediesites bortset fra, at journalisterne er mere specialiserede. Men der er en glidende overgang til mere personlige sites, hvor man skal være opmærksom på, at det er lyst, hobby og ambitioner, der driver værket. Vær respektfuld og tag dem alvorligt.
Sociale sites (for eksempel Facebook, Twitter, Arto). På sociale sites skal virksomheder være særligt varsomme med at blande sig - her gælder ikke samme normer som inden for PR. Prøv dig selv med dette spørgsmål: Vil du kontakte tilfældige folk på gaden med dine budskaber?

Sådan afdækker du hvilke medier, der er relevante på dit område

Søg med relevante nøgleord på for eksempel Google.com, Technorati.com, Overskrift.dk, Bing.com, WhosTalkin.net. Synonymer for disse søgeord, som dine kunder og andre interessenter bruger. Relevante personer, for eksempel på Pipl.com. Og spørg dig for blandt dit netværk i branchen. Hvilke sites følger de?
Nu har du en bruttoliste, du kan inddele, for eksempel efter forskellige områder (produkter, brancher), størrelsen på sites, den grundlæggende indstilling til din organisation.
Opsæt overvågning af de vigtigste sites og definer arbejdsgange: Hvor ofte overvåger I de forskellige sites? Og hvordan?
Definer organisationens handlemønstre: Hvornår går I i dialog? Hvad svarer I på - og hvad svarer I ikke på? Hvem går i dialog? Hvordan forholder I jer til opfølgende spørgsmål?

SAS på Facebook

Profiler, applikationer og andre kampagner
På sociale sites er der mulighed for, at organisationen kan skabe sine egne sider. Det kan være en gruppe eller en fanside på Facebook eller en profil på Twitter.
Der er flere fordele ved denne type medie, for eksempel:

Særligt interesserede brugere kan følge organisationen og dens handlinger
Det er en nem måde at give brugere mulighed for at være i dialog med organisationen og stille spørgsmål
Det er en mulighed for at motivere brugerne til at sprede budskaber og dagsordener fra organisationen videre til deres netværk
Det kan give organisationen en facilitator-rolle, hvor man lader brugere mødes inden for et område.

Inden organisationen går i gang med den type aktiviteter, skal man overveje, hvilken rolle disse medier skal have i en krisesituation. Det nytter ikke kun at svare på ukritiske spørgsmål og ignorere de negative. Det vil snarere have en negativ effekt: Virksomheden fremstår kujonagtig eller useriøs.

Medarbejderne: En særlig udfordring
Medarbejderne ved ikke altid, hvad de må og ikke må udtale sig om på sociale medier. Det betyder, at man risikerer at medarbejdernes personlige og professionelle liv blandes sammen og at medarbejderne ikke tænker over, hvem de kommunikerer med. Skal pædagogen være venner med børnene på Facebook? Er det i orden at fortælle sine venner, at man er sur på sin chef i dag? Og er det ok, hvis det er på Facebook?

Organisationer bør udarbejde en simpel politik for, hvordan medarbejdere forventes at agere på sociale medier.

Der er mange organisationer, der har lavet politikker for sociale medier. Du kan se et udvalg af politikker her.

Egne platforme: Dit website og de andre
Selvom størstedelen af tidsforbruget sjældent sker på virksomhedens eget website, er sitet ikke desto mindre fundamentet for en god digital strategi. Det er på virksomhedens eget site, at man har fuld kontrol over platformen, hvor man kan præsentere sig visuelt og tekstmæssigt, som man ønsker sig, og hvor man kan skabe et site rettet netop mod ens egne målgruppers behov.

Stil spørgsmål til dit koncept for eget site

Hvad er det vigtigste brugerscenarie for den vigtigste målgruppe? Og hvordan tilfredsstiller vi det?
Vi har flere målgrupper. Skal vi bruge flere websites, eller kan de genkende sig selv på det samme site?
Vi har mange informationer og budskaber, vi gerne vil have ud til verden. Er det vigtigt for os, at brugerne ser informationerne på vores site? Eller er det vigtigere, at de kommer ud til så mange som muligt? Skal vi gøre vores data tilgængelige for andre?
Hvilken tone og hvilket brand vil vi gerne kommunikere til vores brugere? Underbygger vores design, vores interaktioner og vores tekster det brand? Mener målgruppen også det?
Hvad tilbyder vi vores brugere, som de ikke kan finde bedre andre steder på nettet?
Kan vi vedligeholde vores koncept? Er det stadig relevant for vores brugere om et år?
Kan vi gøre det simplere? Du skal kunne forklare det til en fra målgruppen på 10 sekunder.

Brugeroplevelse og design
Dine interessenters oplevelse af din virksomhed starter næppe på dit websites forside. Den typiske brugeroplevelse starter med, at brugeren erkender et behov. Måske kender brugeren din virksomhed og går direkte til jeres hjemmeside. Men ofte vil brugeren benytte Google, prissammenlignings-sites eller noget helt tredje for at finde frem til jer.

Det betyder, at brugeren ender langt inde på jeres website og med et klart ønske om at få opfyldt et behov - måske endda et behov, som brugeren selv har svært ved at definere præcist. I den situation står websitet sin prøve. Giver det brugeren en god oplevelse, der hænger sammen med strategien bag sitet? Hjælper websitet brugeren til at købe det, han kom efter? Eller til at brugeren kan give sin mening til kende på jeres site?

Brugeroplevelsen er mere end det grafiske design. Det handler også om, hvordan man prioriterer informationerne på den enkelte side, og hvordan man skriver. De fleste mennesker bruger kun et par sekunder på at vurdere, om et website er relevant for dem.

De fleste moderne websites bliver skabt ud fra en brugercentreret tilgang. Det vil sige, at de forsøger at skabe et interface ud fra, hvilke behov de vigtigste målgrupper har og ud fra, hvad der er naturligt for brugerne. Ikke ud fra, hvad der er nemt at programmere, eller hvad der passer ind i virksomhedens reklamekampagner.

Husk, at gode brugeroplevelser er svære at skabe - også selv om du ansætter dygtige designere og informationsarkitekter. De bedste brugeroplevelser skaber man ved løbende at undersøge brugernes reaktioner og tilpasse websitet ud fra deres ønsker.

Skærmbillede fra eyetracking-test

Fire eksempler på brugerundersøgelser

Forundersøgelser bruges typisk, hvis man skal skabe noget nyt og har begrænset viden om brugernes behov. Ved hjælp af fokusgrupper, spørgeskemaundersøgelser eller antropologiske undersøgelser forsøger man at komme tæt på brugernes behov og sprog.
Brugertests kan benyttes i designprocessen eller efter sitet er gået live. Her tester man, om udvalgte funktioner er forståelige for brugeren. Tænke højt-tests er mest udbredt, mens markedet for eyetracking-tests er stigende.
A/B-tests giver mulighed for at lave forskellige versioner af funktioner. Det kan for eksempel være forskellige tekster, forskellige knapper og lignende. I tilfældig form præsenterer det tekniske system brugerne for version A eller B af siden, og man kan så måle, hvilken knap der virker bedst.
Webstatistik er blevet bedre og bedre gennem årene og har i dag rigtig mange muligheder for at se alt - fra hvilket indhold, der er mest populært, til om ens site er særlig populært blandt midaldrende universitetsuddannede mænd fra Nordjylland.

Indholdet
Indhold på nettet er ikke længere bare tekst og billeder. Lyd og video bruger i stigende grad. Uanset medie, gå dog frem efter denne liste:

Har du meget at sige? Lav flere versioner. En kort version, der kan skimmes hurtigt og en lang for den særligt interesserede.
Link til mere information internt på dit site og på andre websites.
Skriv tekster, der er optimeret til søgemaskiner. Det betyder, at du skal bruge de ord, brugerne leder efter. Vi søger efter 'pølse' og 'leverpostej', ikke 'charcuteri-varer'.
Feature-indhold har det svært. Skriv tekster, hvor det er tydeligt, hvad man får ud af at læse dem. Lav videoer, hvor det er tydeligt, hvad man får med sig.
Gør indholdet nemt at scanne. Lav mange store rubrikker, punktopstillinger, fremhævede links osv.
Skriv godt. Gør dit sprog klart og tydeligt for læseren. Få andre til at kigge det igennem. Der er mange gode vejledninger til at producere indhold til nettet, se her.

Teknisk implementering
Det tekniske system, de fleste hjemmesider bliver bygget på, hedder et Content Management System eller CMS. Sørg for at en række personer fra flere forskellige funktioner i organisationen taler sammen, før systemet bliver valgt. Lås dem inde i et lokale sammen om nødvendigt. Som minimum bør styregruppen bestå af:

Nogle af dem, som skal stå inde for teknologien, når websitet går i drift. Hænger det sammen med det eksisterende setup?
Nogle af dem som laver konceptet og strategien for systemet. Det rigtige valg af system kan spare rigtig mange penge på kort og langt sigt.
Nogle af dem, som skal producere indhold i systemet. Er det nemt nok? Både for dem, som skal arbejde i det hele dagen og for dem, som kun redigerer en artikel en gang om måneden?

Uafhængige analysefirmaer kan hjælpe med rådgivning om valg af CMS. Men husk: De vil have brug for, at virksomheden ved, hvad den vil med sin digitale kommunikation.

Og tre ekstra pointer

Når du laver et website, så sørg for, at der er tid til at teste det én gang mere, end du regnede med
Digital kommunikation er ikke et projekt, som man bare kan hyre nogle konsulenter til. Det er noget, som hele tiden skal udvikle sig
Når du laver digital kommunikation, kan du altid rette fejl på det tekniske. Men det er meget sværere at rette fejl over for folk, I har givet et dårligt indtryk. Så tænk jer om, før I taler, programmerer, svarer, designer eller kommunikerer.

Denne artikel vil Morten Gade løbende prøve at holde ajour. Nærværende version er fra februar 2010. Klik her for seneste version.

Du kan møde Morten Gade på K-dag den 22. april 2010 om sociale medier. Læs mere og tilmeld dig her.

Hør selv: Varme Villy er cool

13:23:43

På SF's hjemmeside ligger et videoklip for fair forandring, hvor Helle Thorning-Schmidt optræder ved siden af Villy Søvndal. Videoen er forsøg på et afslørende modspil til regeringens skattereform, der giver de rige flere penge mellem hænderne og de fattige blot en ubetydelig mønt. Sådan er diskursen.

Helle Thorning lægger ud med sin sikre metalliske retorik, et fast blik og nik, der understreger hendes tale om fair forandring. Villys Søvndals toneleje er blødere, og han taler mindre staccatoagtigt end Helle Thorning. Hans bløde stemme føres langsomt frem til samme konklusion som Helles: Det er tid til fair forandring. Når Villy Søvndal som person brænder igennem i vores bevidsthed, er det, fordi han fremstår som unik ved siden af alt det andet, som er fortærsket og uautentisk.

'Jeg tror, vi er mange,' lyder ægte inkluderende
Det kan næppe være i valget de "ord", Villy Søvndal står og bruger, vi skal søge efter en forklaring, men snarere i en helhedsvurdering af de omstændigheder, der omfavner ham, den politiske scene og vælgernes situation som vælgere i dag. Kontekst er ikke nogen entydig hætte, der omfavner kommunikationssituationer. Den skabes i tid og rum af de kommunikerende parter.

Politik er præget af spin, veltilrettelagte taler, hurtige svar og henvisninger til tidligere politiske sager. Ideologien er stort set fjernet, og vælgerne er forvirrede over sig selv og fremtiden. Vælgerne har fået at vide, at de er blandet af to eller flere farver, ifølge Henrik Dahls segmentanalyse, og de yngre vælgere ved ikke, om de skal spare op til efterløn, pension eller lægge lån om og rejse eller købe en større bolig, mens markedet har lavkonjunktur. Midt i alt det står Villy så og taler om solidarisk forandring.

Det er karakteristisk for Villy, at når han siger noget, så virker det, som om det kommer lige fra hjertet. Det fremgår helt åbenlyst i videoen, hvor han står og siger det samme som Helle, men med meget større overbevisningskraft.

Han fanger en stemning i det, han udtaler, og betoner "tror", med en stemning, man kan identificere sig med:

"Jeg tror, vi er mange, der hellere havde set en mere fair fordeling".

Og det er væsentligt at medregne, at det sker lige ved siden af den anden, der så i modsætning til ham kommer til at fremstå som en mundaflæser af en spindoktors veltilrettelagte sprog, der fokuserer på retorik og forventet overlegenhed (selvom oppositionen prøver at fremstille Lars Løkke Rasmussens regering som "de andre", der betjener sig af spin).

Stiller vi Helle og Villys fremtræden op over for hinanden, bliver det klart, hvorfor de med deres ord har forskellig virkning ikke mindst på grund af deres fremtræden i kraft af hinanden.

Helle

Helle puster sig op og strammer ansigtet til på opfølgningsvideoen på fair forandring.dk, mens Villy taler.
Hendes ord virker ved siden af ham - ikke som om de er hendes egne, men i højere grad en redundant strøm.
Selv når hun holder pause, er hun anspændt. Hun ligner ikke en, der er blandt venner, men en der anstrenger sig.
Hun taler generelt mere og mere entydigt og svarer kun politisk, aldrig personligt.

Villy

Villy bliver automatisk et modstykke til Helle, hvilket gør, at han som kontrast til hende fremstår endnu blidere, men i troværdighed stærkere - på grund af blik, kropsholdning og stemmeføring.
Villy stopper nærmest op i sætningerne og giver sig tid til at udtale ordene, og det virker. Han taler sandt, fornemmer man.
Han taler ikke som en maskine, hvilket er ved at blive en last for Helle Thorning jf. hendes fremtrædener i Deadline.

Hvorfor er Helle holdt op med at virke? For at komme nærmere ind på en besvarelse af dette spørgsmål er det nødvendigt med en indføring i et nyt integreret sprogsyn.

Integrationel kommunikationsteori: alt er flydende
Ifølge integrationel kommunikationsteori formuleret af Roy Harris er kommunikationsprocesser ikke statiske, men kreative processer, der uafbrudt producerer tegn som resultat af, at kommunikation finder sted fortløbende. Intet er fastlagt forud for situationen. De fire vigtigste sætninger for at forstå et integrationelt kommunikationssyn er:

Tegn opstår i og som resultat af kommunikationssituationer
Ingen kommunikation er kontektløs
Alle tegn er unikke
Kommunikation er en dynamisk proces.

En konsekvens heraf er, at hvad som helst kan ske. Der er imidlertid mange gode sprogpsykologiske grunde til, at det sjældent er sådan, at vi ikke kan regne med noget som helst. Det har at gøre med, at vi stort set altid forstår, handler og opfører os vanemæssigt.
På den anden side sker der også noget nyt hele tiden. Ellers havde vi ingen grund til at kommunikere. Det nye skal undersøges i den sammenhæng, hvor det opstår og kan til dels forklares ud fra et nyt integrationelt grundlag.

Helle vs. Frank virkede - Helle plus Villy virker ikke
Under formandsopgøret i Socialdemokratiet i 2005, hvor Helle Thorning i den grad slog Frank Jensen og lovede at slå Anders Fogh, havde hun noget at sige. Alt, hvad hun sagde, var fornyende - fordi Frank stod lige ved siden af og reciterede partiprogrammet, hvilket der intet nyt var i. Da strålede hun som en stjerne.

Hun virkede stærk, og når hun sagde, hun ville slå nogen, så troede vælgerne på det. Derfor fik hun sat en ny kurs og begyndte at lyse. Nu er hun slukket og anspændt. Nu holder hun fast i sproget blot, og ansigtet er stivnet. Fordi hun satser på, at sproget alene bærer hende igennem. Det duer ikke.

Villy Søvndal derimod er mere levende end nogensinde før. Han er blevet endnu mere sig selv, i en tid hvor alle andre ellers tvivler. Han kan gå frit på gaden, med i klimatopmøde-demonstrationen, og hermed understøtter han sin tale blandt sine støtter. Helle er køligere end nogensinde, og vi kender hende ikke. Hun skulle hellere dyrke den sikre personlige stil, hun lægger for dagen på 'Helle-TV' på sin hjemmeside, så hun kunne komme frem igen i den offentlige debat og i spørgerunder.

'Helle-TV' fra Thornings personlige hjemmeside. Her fremstår hun utvungent.

Kommunikation er en fremadrettet proces, se blot Frank Jensen
Et indtryk varer ikke evigt, og folk skifter mening. Det viser Frank Jensens karriereskift. Han er kommet igen som manden, der blev overborgmester. Han vil have fri hash i København, han er ungdommelig, og han tør sætte en ny kurs. Ikke mere fuck-dig attitude var hans seneste valgslogan. Det er ikke længere relevant, at han tabte til Helle. For hun er ikke en stjerne, han står ved siden af.

Det er en grundtanke i sprogpsykologi, at kommunikation og vurdering af kommunikation handler om det, der foregår i situationen, ikke om noget sprog, der fandtes forud for situationen. Det handler derfor om at kommunikere direkte og forståeligt med nogen om noget, der vedkommer dem i så væsentlig grad, at de, vælgerne, føler sig kaldet til at stemme i og stemme for. Det er et andet sprogsyn end det traditionelle og retoriske sprogsyn, der hidtil har udspillet sig som et teaterstykke. Nu er det den, der forstår at begå sig, som vinder, ikke nødvendigvis den der har læst lektien hos rådgiveren. God kommunikation handler således ikke om sprogkorrekthed eller ordforråd, men om hele situationen og det, den tilvejebringer af nye forståelser.

Pia Kjærsgaard ved, at betydning er det, personer forstår
Når Pia Kjærsgaard står så stærk og urokkelig, er det, fordi hun ved, hvad kommunikation mellem mennesker handler om. DF's vælgernes sprogkundskaber bliver distribueret og kommenteret hånligt ved diverse Facebook-opdateringer og i medierne. DF's vælgerne er ikke gode til dansk, men det betyder ikke de taber ansigt. Det står klart for enhver, at DF går ind for danskhed, men det er ikke Sprognævnet, Pia Kjærsgaard hermed mener. Det er traditioner og sikkerhed. I sit ugebrev opdaterer hun vælgerne og andre interesserede med sin gøren og laden, som altid er relevant og velovervejet. Under indsamlingen til Haiti og Afrikas kvinder, besøgte Pia samvittighedsfuldt et kvindehjem i London, som blev stiftet under Anden Verdenskrig. Det er altid "os" danske og allierede imod "dem" de fremmede, islamisterne, det er der ingen tvivl om. Pia Kjærsgaards danskhed har intet med at krumme tæer ved stavefejl at gøre og sondren mellem "ligger", "lægger" og "lagt".

Det er god kommunikation at fremstå som stærk og urokkelig, hvis målet er tradition og tryghed. Og det gør Pia. Det gjorde Helle også, men det var i en anden situation, som blev midlertidig.
Villys model duer, for han er stabil og vokser. Der er ingen tvivl om, at han vil et andet samfund, når han siger: fair forandring. Hans værdier er bløde, og hans tale er inkluderende. Han fremstår dermed overbevisende. Villys blødhed handler ikke om sofahygge, men om politisk omvæltning.

Holbergskole-sagen - forræderi eller druknet i en tankestrøm
Villy har tidligere på SF's hjemmeside og i medierne udfordret Pia Kjærsgaards udlægning af, hvad danskhed er. Hvorfor reagerede Villy Søvndals bagland så voldsomt på hans behandling af sagen på Holbergskolen?

Det kan ikke forstås ud fra en kommunikationsmodel med afsender-budskab-modtager omkranset af én kontekst. For kommunikation er en psykologisk proces, der foregår i vores egen tankestrøm og til dels som del af en social respons.

SF-baglandet vågnede brat i vildrede og rædsel over, at de troede, at deres hidtidige forståelse måske kunne misforstås som DF's diskurs, fordi det pludselig lød, som om Villy og Pia sagde det samme - altså inde i vælgerne selv.

Villy Søvndals efterfølgende præcision af, hvad han mente med det, han sagde, druknede nærmest i vælgernes egne følelser og selvhad.

Politikernes vågne kommunikative adfærd vil vise, hvem der formår at stå fast i fremtiden. Kommunikation er en fortløbende integrerende proces, der med sikkerhed altid betyder noget for nogen i bestemte sammenhænge. Enten man er til den ene eller den anden side, ved man, hvad god kommunikation er. For det er det, der virker.

En lidt anden udgave af denne artikel blev bragt som kronik i Information 10. februar 2010.

Litteratur
Harris, Roy (1996): Sign, Language and Communication, Routledge, London & New York
Harris, Roy (1998): Introduction to Integrational Linguistics, Elsevier Science ldt., Oxford.
Harris, Roy & Wolf, George ed. (2008): Integrational Linguistics: A First Reader, Emerald Group Publishing Limited, Bingley.
James, William (1890/1950): The Principles of Psychology, Dover Publications Inc., New York.
Nielsen, Charlotte Bisgaard & Siiner, Maarja (2005): Sproget får ikke det sidste ord, kronik i Information, 28. maj.
Ruus, Hanne (1995): Danske kerneord (bd. 1), Museum Tusculanums Forlag, København:
Kap. 1 Sprogbrugeren og sproget.

Links
http://www.royharrisonline.com/
http://psychclassics.yorku.ca/James/Principles/index.htm

Guide til den gode corporate blog

09:51:26

Et succesfuldt blogindlæg vil jeg definere som et indlæg med kommentarer. Formålet med virksomhedens eksterne blog må blandt andet være at komme i dialog med interessenterne. For hvorfor ellers vælge blogmediet som kommunikationskanal og ikke en pressemeddelelse, artikel eller lignende?

95 procent lurere
Det er forholdsvist svært at få kommentarer på et blogindlæg. Usability-eksperten Jakob Nielsen, der står bag hjemmesiden useit.com, har på sit site skrevet om det, han kalder for participation inequality. Det går ud på, at brugerdeltagelsen i sociale onlinenetværk generelt er meget lav - særligt inden for blogging. Det kan skitseres ud fra denne model, som tager udgangspunkt i Nielsens 90-9-1-model:

Modellen giver et billede af brugerdeltagelsen i blogosfæren, hvor 95 pct. er "lurere", 5 pct. skriver kommentarer en gang imellem, mens kun 0,1 pct. skriver kommentarer næsten hver gang, bloggeren har skrevet et nyt indlæg.

Nielsens tekst er dateret oktober 2006, og der er sket meget i blogosfæren siden da, så tallene kan se anderledes ud i dag. Desuden nævner Nielsen ikke, om tallene udelukkende gælder for private blogs, eller om de også inkluderer virksomhedsblogs. Der mangler også information om, hvordan han er kommet frem til tallene, så jeg forholder mig kritisk over for hans model, men den kan bruges på et generelt niveau til at sige, at langt størstedelen af brugerne ikke kommenterer. Det bør dog ikke afholde virksomhederne i at stræbe efter dialog, og Nykredits blog er da også et godt eksempel på, at det er muligt at skabe en god dialog med brugerne.

Nykredits virksomhedsblog er et godt eksempel på en dialogskabende blog. Langt de fleste indlæg har op til flere kommentarer, og bloggeren svarer igen med hjælpsomhed for øje

Bloggen er et genremiks
Blogindlægget trækker indholdsmæssigt på klummer, kronikker, opinionssider og kommentarer i aviser samt på de private blogs, hvad angår opbygningen. Kommentarfunktionen i bloggen er taget fra eksempelvis læserbreve, diskussionsfora og chatrooms på internettet og er et vigtigt element ved genren, fordi den er med til at skabe en social relation med brugeren. Igennem kommentarerne opstår der en dialog mellem virksomheden og brugerne, så længe virksomheden også svarer på brugernes kommentarer.

Bloggen opfylder flere behov
Ligesom bloggen er et miks af genrer, er den også skabt til at opfylde forskellige behov. For eksempel kan en virksomheds blog bruges til promovering af virksomheden og evt. af medarbejderen, til samtale med brugerne og til at lufte virksomhedens holdning til et bestemt emne eller dilemma.

Hjemmesiden er en del af genren
Bloggenren er en webmedieret genre. Inger Askehave og Anne Ellerup Nielsen behandler hjemmesiden som genre i artiklen Webmediated genres - A challenge to traditional genre theory, men mener, at internetmediet, hvorigennem hjemmesiden distribueres, er en del af genren. De har med udgangspunkt i en endimensionel genremodel af J.M. Swales udviklet denne model for webmedierede genrer:

Modellen adskiller sig fra den oprindelige model ved at være todimensionel, da de ser hjemmesider som både tekst og medie. Brugeren nøjes ikke med at læse teksten, for inden han når så langt til at zoome ind på teksten, befinder han sig på selve hjemmesiden og skal navigere rundt for at finde de tekster, han gerne vil zoome ind på og læse, og dette gør mediet interaktivt. Genren bliver til en hybridgenre, og på den måde vil bloggen derfor både være en blog og en hjemmeside.

Brugervenlighed - don't make me think
Fordi bloggen bliver distribueret via hjemmesiden, spiller usability en vigtig rolle, og her kan henvises til usability-eksperten Steve Krug, der har skabt følgende tre love:

1. Don't make me think: En hjemmeside skal være så nem at navigere rundt på, at man ikke behøver at tænke.

2. It doesn't matter how many times I have to click, as long as each click is a mindless, unambiguous choice: Det skal ikke være besværligt for brugeren at klikke sig hen til det, han leder efter, men antallet af klik er underordnet, så længe brugeren ikke bliver irriteret og begynder at tænke over, hvor svært det er at finde.

3. Get rid of half the words on each page, then get rid of half of what's left: Teksttunge sider hører ikke hjemme på internettet og generer bare brugeren. Derfor skal man redigere godt og grundigt i sine internettekster.

Blogindlæg adskiller sig dog fra andre hjemmesidetekster, fordi det til dels er en subjektiv mening, der udtrykkes i blogteksten og ikke en objektiv information om virksomheden. Det betyder ikke, at teksterne skal være flere sider lange, for så kan brugeren miste interessen og forlade sitet, men referencerne til andre tekster, som blogindlægget tager udgangspunkt i og uddybende eksempler, er en del af genren, der er med til at gøre den personlig og vedkommende for brugeren. Indholdet skal dog ikke være så udtømmende, at brugeren ikke kan rejse andre meninger igennem kommentarfunktionen.

De mange referencer og henvisninger hører hjemme i bloggenren. På dette lille udsnit fra Nykredit Bloggen henviser bloggeren til en artikel fra Berlingske Business, som danner grundlag for blogindlægget

Bloggeren er med til at definere genren
Når man forsøger at karakterisere bloggenren og -sproget, spiller bloggerens egne holdninger og forestillinger derom en vigtig rolle. Det er nemlig bloggeren, som er skribenten, og som derfor er med til at konstituere genren og sproget. Derfor vil jeg gerne henvise til mine empiriske undersøgelser, som jeg foretog i forbindelse med mit speciale. Her interviewede jeg ATP's bloggere og nogle af Nykredits bloggere, et par blogeksperter samt lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Børsens blog, hvor ATP bl.a. blogger, og Nykredits blog.

Poleret sprog eller sprog med kant?
Jeg fandt frem til, at især Nykredit-bloggerne definerede genren ud fra det dialogskabende element. ATP-bloggerne havde ikke et lige så ensartet syn på genren, men sammenlignede den med journalistik, læserbreve og brevkasser, og en enkelt blogger sammenlignede den med en lettere ugebladsroman, der skaber sensation. Blogeksperten Katrine Thielke, som bloggede på emme.dk, så det mere som en mikroklumme. Nykredit-bloggerne havde også fokus på det debatskabende element i blogsproget, men to Nykredit-bloggere, som jeg interviewede, havde forskellige holdninger til, om der måtte være komma- og stavefejl i et indlæg. Den ene mente, at sproget ikke måtte være for poleret, og at det godt måtte have lidt kant og være farverigt, hvorimod den anden mente, at sprogfejl kommunikerede sjusk. Katrine Thielke lagde især vægt på, at bloggerens personlige stemme kom frem i indlægget.

Skab debat
Respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen på Nykredits og Børsens hjemmeside synes også, at sproget i blogindlægget spiller en vigtig rolle, og der skulle helst ikke være stave- eller kommafejl, for så ville de stoppe læsningen. Ellers lagde især brugerne af Nykredit Bloggen vægt på, at indlægget var personligt vedkommende, hvor brugerne af Børsens blog lagde større vægt på, at indlægget var godt skrevet. Begge grupper lagde dog også vægt på indlæggets debatskabende karakter. Respondenterne fra både Nykredit- og Børsen-undersøgelserne var meget enige/enige i, at et blogindlæg burde lægge op til debat, men de færreste respondenter kommenterede på indlæg. Dog fandt jeg en sammenhæng mellem, at bloggere kommenterede mere end ikke-bloggere. Størstedelen af respondenterne på Nykredit var meget enige/enige i, at bloggeren burde besvare alle/de fleste kommentarer mod knap halvdelen på Børsen.

Bloggen er ikke kun et værktøj
Det er vigtigt, at virksomheden anskuer bloggen som både et værktøj og en kommunikationsvinkel. Man kan ifølge Katrine Thielke ikke adskille de to, hvis man gerne vil have en succesfuld blog. Virksomheden skriver og publicerer sine indlæg gennem blogværktøjet, men denne handling alene viser ikke åbenhed og transparens.

Det er her mange virksomheder går galt i byen, for de tror, at blot fordi de har en blog, så viser de, at de er åbne og transparente, selvom der ingen dialog er på bloggen. Blogværktøjet er bygget dialogisk op med sin kommentarfunktion, og når man ikke har kommunikationsvinklen med, bliver bloggen bare et værktøj, man putter pressemeddelelser i. Kommunikationsvinklen handler om åbenhed og transparens, hvor man kan gøre op med den styrede kommunikation. Virksomheden indgår gennem bloggeren i en dialog med interessenterne, hvor sidstnævnte dels kan debattere med bloggeren, dels kan debattere med de andre brugere, og bloggeren kommenterer løbende på brugernes input.

Et budskab pr. indlæg
Det er en forudsætning, at der rent faktisk er noget, man kan debattere, hvis virksomheden gerne vil i dialog med brugerne. Det stiller nogle krav til den sproglige udformning af blogindlægget. Det må ikke være for "færdigt", og der skal helst kun være et budskab/pointe pr. blogindlæg. Bloggeren skal væk fra artikeltankegangen, hvor han præsenterer en masse forskellige vinkler på emnet, og hvor der ikke er noget, som brugerne kan tage stilling til.

Aktivér læseren
Nykredit-bloggerne havde succes med at stille direkte spørgsmål, men ifølge Katrine Thielke var det lidt for eksplicit, og hun påpegede, at brugerne måske gerne ville debattere noget andet end lige det, som bloggeren lagde op til. Bloggeren kan også afslutte indlægget med en afstemning, hvilket Nykredit-bloggerne ofte benyttede sig af, så dem, der ikke havde lyst til at kommentere, alligevel kunne komme med deres mening. For at skabe dialog er det også en god idé at eksplicitere relationen til brugeren ved eksempelvis at benytte sig af du-pronominer og på den måde henvende sig direkte til brugerne.

Brug flere bloggere
Virksomheden skal også tænke over, hvem de udvælger som bloggere. Det er vigtigt, at bloggerne rent faktisk har lyst til at blogge, for ellers kommer det til at virke som en sur pligt, og det kan læseren godt fornemme. Det er også en god idé at udvælge flere bloggere, der kan blogge om forskellige emner på skift, da det giver en hyppigere opdateret blog med større emnemæssig variation.

Nykredit benytter hele ni bloggere, som blogger om forskellige emner - lige fra kundeservicetilfredshed over miljø- og klimatiltag til boligpriser og boligøkonomi. Der er lidt for enhver smag

Optimér visninger
Googles søgeresultater er ordnet efter, hvor ofte den pågældende side er opdateret, hvor mange links der er på siden, og hvor mange andre sider der linker tilbage. Derfor er det en god idé, at bloggeren tildeler tags og links i sine indlæg og ofte opdaterer bloggen, så brugeren, der googler det specifikke emne, vil se et link til virksomhedens blog som et af de første resultater.

Åben blog
Virksomhederne bør tænke i brugervenlighed. Usability er altid vigtigt, når der er tale om webmedierede genrer. Bloggen skal være nem at finde på hjemmesiden, så brugeren ikke skal bruge tid på at lede efter den. Virksomhederne bør i øvrigt have en åben blog, som ikke kræver login for at kunne kommentere, for det modsatte nedsætter muligheden for kommentarer. Det skal være nemt at se kommentarerne på bloggen, så man ikke skal bruge tid på at klikke og folde hver enkelt kommentar ud.

Denne artikel bygger på mit speciale med den lange titel: " Det gode blogindlæg i virksomhedsblogging: En undersøgelse af bloggenren og blogsproget ud fra empiriske undersøgelser og en komparativ kritisk diskursanalyse af blogindlæg af ATP og Nykredit med henblik på sprog- og kommunikationsrådgivning til ATP". ATP's blog på Børsens hjemmeside fungerede som primær case i specialet, og Nykredits blog fungerede som sekundær case og benchmark. Specialet blev i oktober 2009 bedømt til karakteren 12.

No rubbish agencies, only rubbish clients

11:54:08

As clients we expect and rely on our agencies to have insights, expertise and show commitment. However, years of growth and prosperity and endless amounts of campaigns, we as clients have had a tendency to forget that agencies also rely on us to perform on exactly the same parameters. Hey, if a campaign didn't work, we just changed agency. However, we forgot to look at ourselves. We forgot the basics. We forgot that if we don't share our insights our agencies can't deliver insightful programs. We forgot that if we are not experts on our product/organization/industry, would it then be fair to expect our agencies to be experts? And we forgot that if we are not committed to our cause then how could we expect our agencies to be passionate about any of our initiatives. In other words, we forgot that if our agencies don't perform, then it is more than likely that it is because we are not performing as good clients. And this is what has caused many great PR initiatives to either be just plain rubbish or simply never getting off the ground. So with the financial crisis surrounding us, it is time that we look at ourselves before we start to blame our agencies. We must understand that when it goes wrong, that we are the rubbish ones.

So what can we, as clients, do to avoid being rubbish and what should agencies as a minimum expect from us? Here is a Top Five list on how to avoid being a rubbish client;

1) Know your agencies
With an influx of smaller specialized agencies combined with global all-encompassing agencies life has arguably become a bit more complicated for us clients in regards to picking our agencies. With an array of opportunities to engage with our consumers it has today become critical that we identify the right channel to communicate through in order to communicate to consumers. With the emergence of the 24 hour news cycle there are no longer any second chances. You get one shoot at communicating your message. So just as we carefully select our staff mix depending on our mid-long term strategies, it is also our responsibility as a client to know exactly what type of agency we actually need to assist us in achieving a desired result. We must therefore dedicate time to really get to understand the skills and capabilities of the agencies we want to work with. And here I am not just talking about having a list of agencies sending us updated credentials lists but in fact a thorough research and understanding of the PR agencies operating in the market and their specialties. Agencies differ greatly in expertise, quality and experience. Some agencies know everything about digital and social media and some set and help mould the political landscape. Some are into B2B while others are into fashion. Some are locally inspired, some are globally focused. They are all great in their own way and they would certainly all be eager to work with you, but it is certainly not all of them that would actually provide you with the right solution to your challenge. As clients it is therefore our responsibility to monitor the PR agencies and understand the trends in the marketplace while keeping an eye on the individual "movers and shakers" within the PR industry. In other words, if you keep picking 100 meter runners to run your marathon, you will never win in the long run. It is all about selection.

2) Clear briefs
Yes, let's get it over with. It is absolutely true that many agencies overpromise in their pitches. I have sat through enough pitches with agencies promising me the moon but when quizzed their promises quickly turned into fluffy dreams with no link to reality. And it is absolutely true that overpromising results in the relationship between agency and client quickly turning sour as expectations are not met. So, am I really that blissfully ignorant that I will stick to my guns and say that overpromising agencies are not rubbish? Absolutely! It is our responsibility as clients to brief and work with agencies with an almost religious precision, depth and insight and thereby ensuring that agencies can't get away with sweet talk and fluffy day dreams. We as clients must align our internal expectations, set clear objectives, specific ROI targets and pinpoint criteria of success. And this is before we even think about consulting agencies. Only then will we be able to present our agencies with straight to the point briefs that doesn't leave room for overpromises of any kind. Should the odd overpromising agency still find its way to our meeting rooms it will then be a simple task to simply thank them for their time while kindly letting them know that we are in fact looking for other qualities. The secret behind any successful campaign lies in a successful brief.

3) "Family ties"
When we appoint agencies, we should always hire agencies to work with us and never hire agencies to work for us. Let me repeat. With us and never for us. Subtle difference? Certainly. Critical difference? Yes. Our agencies should always be treated as part of the family and be hired like you would hire your in-house staff. Once appointed our agencies must be kept just as well informed as your own staff. After all, you are investing your budget in them and any invested Euro, dollar or Yen we as clients spend must be invested with commitment. Having been on the agency side I have first hand experience with clients treating agencies as acquaintances that they choose to update whenever there is a free minute (and as clients we all know there is no such thing as a free minute). It is therefore we must make a conscious decision as clients to treat our agencies as a member of the family who we dedicate our uninterrupted time and commitment to.

4) Trust the advice
When you go to your dentist because you have a challenge with a tooth, the dentist will give his/her recommendations on next steps. And what do you? You nod and let the dentist get on with the task at hand. After all, the dentist is the expect and does this everyday for a living. Not just for you but for a lot of different people with similar challenges as yours. I am therefore puzzled of the mental switch we as clients seem to have when we ask our agencies for advice. We have an amazing ability to disregard brilliant advice from PR agencies. "It is clear that they don't know my company and industry as well as I do" or "The ideas my agency comes up with are far fetched and simply not executionable", are some of the classical comments made behind closed doors when the PR agencies leave our boardrooms. Well, my dentist doesn't know my teeth as well as I do, so I don't expect her to instinctly know which of my teeth that aches. Instead I brief her about which tooth it is that aches, for how long it has been aching, the cause of the tooth ache, etc. In other words I give my dentist a clear and precise brief. Based on that my dentist users all her expertise to get to the root of the problem and fix it. I trust her advice and why shouldn't I. If she doesn't cure the tooth ache but instead focuses on making my front teeth shine, then I will leave with a shiny smile but still having a tooth ache and I would immediately seek another dentist to get it sorted. The same can be said about our agencies. If we don't trust or use the advice we get, then we must ask ourselves why we even went to seek their advice in the first place. Our agencies should have no intentional reason to provide us with wrongful advice and any advice that falls short of expectations can more often than not be traced back to one of two things; an unclear brief or lack of understanding of agency strength.

5) Live it
Complacent and lazy agencies are what we all fear and dread. We all want agencies that are upfront, proactive and eager to perform. But guess what. Behind every complacent agency is a complacent client. A client's lack of clear direction and goals combined with providing information that is "to little, to late" creates an atmosphere of complacency at an agency. And rightly so. If you as a client do not show enthusiasm and strongly believe in your products and campaigns, I will bet my Barbie collection that you within a short period of time would get an agency that loses interest in you. In fact, I would actually go as far as to applaud the agencies who dedicate their resources to the clients who show a contagious enthusiasm and belief in its product/organization.

The recipe
By sticking to the five criteria listed above, of 1) knowing the agencies that operate in our markets, 2) understanding and formulating precise briefs, 3) including and sharing information with our agencies, 4) following trusted advice, and 5) be committed to our causes, we should have a solid foundation that allows us to navigate our way through the treacherous waters of working with agencies. Because it is absolutely treacherous.

The buzz word is accountability
With a world in financial turmoil the buzz word at the moment is accountability. Not only are PR budgets across industries and markets being adjusted to the wobbling economies but just as importantly, every approved budget is being heavily scrutinized before, during and after implementation to ensure objectives and criteria of success are being achieved. Basically, after many years of uninterrupted growth and lightning speed to market with wall-to-wall campaigns, we are forced to going back to basics. Getting the foundation right, once again. The financial crisis is allowing us to revisit and review our current agency setups. And perhaps more importantly, the financial crisis is forcing us to reflect on how we approach the way we conduct our PR and treat our agencies because none of us really wants to be the rubbish client and this is our "Get-out-of-jail" card. And what a blessing in disguise this is turning out to be. As clients we are once again being held accountable and excuses such as brushing it off on underperforming agencies no longer flies in the boardrooms and mismanaged campaigns are being punished immediately on the stock exchanges around the world. It is therefore time to get out of our comfort zones and act with determination and accountability and let our agencies do what they do best; making us look good!

Christina Bilde er rykket nærmere smatten

10:07:19

Christina Bilde på sin nye arbejdsplads

Du vil åbenbart helst arbejde med kulturprodukter - hvorfor?
Kultur taler til mit hjerte og direkte til de mennesker, der bruger den. Den flytter folk, inspirerer, glæder og udfordrer. Som kommunikatør har man tæt kontakt til slutbrugeren. Det kan jeg godt lide.

Hvilke faglige og personlige egenskaber kræves, hvis man skal lykkes i kommunikationsarbejdet med kulturprodukter?
De samme som ved ethvert andet kommunikationsarbejde, vil jeg tro. I hvert fald er det, hvad jeg hører, når jeg taler med andre kommunikatører fra andre brancher.?Kommunikation er dybest set et fælles projekt - det lykkes bedst, når alle arbejder sammen. Derfor skal man have respekt for andres faglighed, samtidig med at man holder fast i sin egen. Den kan man så bruge til at "åbne" produktet, fokusere og vinkle det og dets historier, samtidig med at man sikrer sammenhængen til den overordnede strategi. Vide hvem man taler til, hvordan og hvorfor osv. Og så gør det ikke noget, at man har let til begejstring.

Hvis du skulle give et enkelt råd til din efterfølger på Arken, hvad skulle det så være?
Brug de dygtige mennesker, der er omkring dig, og hold fast i den røde tråd: 'Arken sætter tanker i gang'.

Hvad har hidtil været din største faglige succes?
At opbygge Arkens kommunikation. Jeg startede i en nyetableret stilling og skulle opbygge funktionen fra bunden. Det, synes jeg, er lykkedes meget godt.

Og den største fiasko?
Jeg synes ikke, at jeg har haft deciderede fiaskoer. Men jeg spejlvendte forsiden på den første årsrapport, jeg lavede på Arken. Det var jeg ikke så stolt af.

Hvad glæder du dig mest til i dit nye job?
At arbejde sammen med alle de dygtige mennesker, der er her. Blive udfordret og lære nyt. Og at få endnu mere fokus på de fantastiske projekter, der udgår herfra - Roskilde Festival er jo ikke det eneste, vi laver. Vi stod også for Hopenhagen på Københavns Rådhusplads, og helt aktuelt står vi bag Roskildes nye vinterfestival, Ånd & Viden, som finder sted fredag-lørdag. Det er en helt ny form for by-event; en "oplevelses-dannelserejse" med tilbud til både voksne og børn.

Du vil få flere unge målgrupper i Roskilde Festival end Arken. Hvilke udfordringer giver det?
Umiddelbart at følge med i deres medier og tale deres sprog. Heldigvis har jeg dygtige medarbejdere her, som kan det allerede. Roskilde Festival er jo sindssygt skarpe på Facebook for eksempel.

Ser du de sociale medier som omdrejningspunktet for kommunikationsarbejdet?
I stadig højere grad, i hvert fald for mit eget arbejde.

Hvad er din personlige største kulturoplevelse det seneste års tid eller to?
Nick Cave Teaterkoncert på Edison betog mig meget. Jeg har også lige været inde og se udstillingen Nature Strikes Back på Statens Museum for Kunst. Den er meget fin. Og så er jeg jo så heldig at have set en masse udstillinger blive til. Det i sig selv er noget ganske særligt; når Katharina Grosse kører rundt i fire meters højde under loftet i Arkens Kunstakse og maler kæmpemalerier med en industri-spraypistol, og Mirós værker pakkes ud, og en udstilling opstår for øjnene af en. Så bliver det ikke meget bedre.

Hvad er dine yndlingssites?
Google. Og nu har jeg jo børn, så dr.dk/oline må også fremhæves for sin evne til at forstå og engagere sine brugere. Samt ibyen.dk, dr.dk for at indfange byen og holde mig godt opdateret. Og selvfølgelig arken.dk og roskildefestival.dk fordi de passer supergodt til deres organisationer.

Hvad er det fedeste designobjekt i verden?
Jeg glæder mig hver dag over mine Arne Jacobsen AJ-dørhåndtag. De er smukke og ligger fantastisk i hånden.

Hvad er de største kommunikative udfordringer for virksomheder lige nu, set fra dit synspunkt?
Jeg tror, at det er en udfordring for mange virksomheder at balancere og vægte indsatsen på henholdsvis de sociale og de traditionelle medier, mellem kommunikationen mod den enkelte og masse-kommunikationen, og de forandringer og krav om åbenhed og fralæggelse af autoritet, der følger med. Hvor stor udfordringen er, afhænger jo af virksomheden. Der ligger også en udfordring i dokumentationen af kommunikationsindsatsen, som er sværere at følge på de sociale medier.

Hvad ser du som de største forandringer i kommunikationsbranchen i de år, du har været med i gamet?
Nu er jeg jo så gammel, at vi sendte fax og dias ud til medierne, da jeg startede. Layouts blev sendt med post eller bud. Så udviklingen inden for digital kommunikation må være den største; med alle dens følger, også dem vi ind i mellem glemmer: At bruge og skrive ordentligt i mails for eksempel.?Og ellers: Skiftet fra envejs-masse-kommunikation til mere dialogbaseret og differentieret kommunikation, brugergeneret kommunikation og åbenheden over for brugerne.

Har du nogle forbilleder inden for kommunikationsbranchen?
Hvis jeg nu skal holde mig til dem, jeg kender: Min tidligere kollega, Berit Anne Larsen, som i dag er formidlingschef på Statens Museum for Kunst, er en fremragende kommunikator/formidler. Det er ikke inden for selve branchen, men tæt nok.

Hvad er de tre tommelfingerregler for at få succes i sit job?
Går ikke sådan og har tommelfingerregler, men lægger selv vægt på dygtighed, lydhørhed, ordentlighed (i betydningen at være et ordentligt menneske). Og engagement - ja, det var så fire.

Email-interview ved Asger Liebst.

Få en gratis iPad

16:23:08

Hellig Jobs med svaret på dine hotteste bønner

Præsentations-argumentet: verdens smukkeste slides
Takket være en lynhurtig applikation til slideshows er en iPad enhver sælger og konsulents drøm. Præsentationen står knivskarpt og i strålende farver på den handy, mellemstore skærm.

Sådan siger du: "Med en iPad-præsentation kan jeg sælge sand i Sahara/gøre kold kanvas glødende/realisere vores restlager."
Chefens mulige modargument: "Hvad er der nu galt med en almindelig powerpoint-præsentation med vores udmærkede projektor?"
Dit svar på modargumentet: "Vi skal helt tæt på kunden og kunne sidde intimt sammen om en præsentation. Det giver en følelse af uformel tryghed og symmetri."

Efteruddannelses-argumentet: klog på sengekanten
Der vil være en strålende ebogslæser i iPad'en. Den viser bogsiderne i farver, i modsætning til for eksempel Kindles sort-hvide verden. Derfor egner iPad sig godt til læsning af faglitteratur med mange grafer og komplicerede modeller i forskellige farver.

Sådan siger du: "Hver aften tager jeg en fagbog med i seng på min iPads ebog-læser. Det løber op i tre timers ugentlig efteruddannelse af mig."
Chefens mulige modargument: "Du kan da bare tage en papirbog med i seng."
Dit svar på modargumentet: "Nej, for iPad'en er lettere at ligge med end de fleste fagbøger." (Nævn endelig ikke, at en iPad er meget tungere andre ebogslæsere).

Overarbejds-argumentet: altid online
iPad er som skabt til, at du kan sidde stille hjemme i sofaen og tjekke din arbejdsmail, uden at ægtefællen eller dine børn opdager det.

Sådan siger du: "Jeg vil være online hele tiden."
Chefens mulige modargument: "Brug dog din iPhone."
Dit svar på modargumentet: "Nej, den har de andre gennemskuet for længst."

Moses med en beta-version af iPad

Besparelses-argumentet: ud med print
Ebogslæseren i iPad er god til aviser og tidsskrifter.

Sådan siger du: "Så dropper jeg de dyre printaviser på dørmåtten."
Chefens mulige modargument: "Et elektronisk avisabonnement koster vel også kassen?"
Dit svar på modargumentet: "Nej, det er meget billigere end print." (Husk at krydse fingre bag ryggen).

Kreativitets-argumentet: strøm på ideerne
Med en iPad får din mulighed for at nedskrive personlige noter og ideer et uvurderligt løft. iPhone er for lille at skrive på, og Macbook'en er trods alt for lidt mobil. Du står ikke lige i en kassekø i Netto og tager noter på din Macbook. Det kan iPad imidlertid klare.

Sådan siger du: "Jeg får mine kreative ideer de særeste steder og har brug for at skrive dem ned. Med en iPad får den innovative kraft en spand kul."
Chefens mulige modargument: "Selv bruger jeg blyant og en lille lommebog."
Dit svar på modargumentet: "Ok, men så har du vel også en fin gul blyant med indbygget email?"

Fokuserings-argumentet: ingen svinkeærinder
Mange it-kommentatorer har brokket sig over, at iPad'en intet kamera har. Men de har ikke fattet, at det manglende kamera betyder fuld fokus på alle de væsentlige arbejdsopgaver, set med chefers kolde øjne.

Sådan siger du: "Nul kamera = nul fis, ballade og pinlige optagelser til YouTube".
Chefens mulige modargument: "Kameraer kan da bruges til mange fornuftige ting."
Dit svar på modargumentet: "Ja, og derfor bør jeg også opgradere til en iPad 2.0 med kamera, når den kommer."

Miljø-argumentet: grøn, grønnere, iPadsk
Takket være snedig programmering bruger iPad'en mindre batterikraft, end en Macbook gør på nogenlunde samme applikationer. iPad'en lænser ikke elnettet. Det er klimavenligt.

Sådan siger du: "Jo mere iPad, jo grønnere bliver virksomhedens profil."
Chefens mulige modargument: "Hvor mange iPads går der så på en udnævnelse til Danmarks grønneste arbejdsplads?"
Dit svar på modargumentet: "Det grønne skal gro i naturligt tempo. Vi begynder med en iPad til dig og mig, og så tager vi den derfra."

Produktivitets-argumentet: det lette tryk med den store virkning
Nogle har undret sig over, at et fysisk tastatur mangler default. Men du skal fremhæve touch-screen som brugervenligt og forbløffende produktivitetsfremmende.

Sådan siger du: "Touch-screen modvirker musearm og giver færre sygedage." (Og håb, at chefen ikke gider svare)
Chefens mulige modargument: "Det tror jeg ikke på."
Dit svar på modargumentet: "Det gør jeg heller ikke. Det var bare for at prøve dig."

Pris-argumentet: det nærmeste Apple er kommet gratis
Den er billig for et Apple-produkt at være - koster kun ca. 3.500 kroner.

Sådan siger du: "Den koster næsten ingenting." (Nævn endelig ikke netabonnementet)
Chefens mulige modargument: "Så køb den selv."
Dit svar på modargumentet: "Ok. Hvad med en mindre lønforhøjelse?"

Web 2.0-argumentet: cooooool
Uanset hvad din virksomhed beskæftiger sig med, er der brug for folk i k-afdelingen, som har styr på det sidste nye og især alt, hvad der kan bruges til sociale medier, der jo står øverst på strategiplanen.

Sådan siger du: "Jeg vil få hands-on viden om the cutting edge inden for hardware til sociale medier."
Chefens mulige modargument: Han har ikke noget modargument.

- Kan du ikke mærke det nu? Den er så godt som hjemme.

Sådan overlever du Basta

14:48:07

Bastas hjemmeside, hvor man kan svælge i forbrugerkritisk stof.

TV 2 har Basta og DR har Kontant. Begge programmer er komponeret på samme måde. Det er den lille forurettede mand mod det onde system; den godtroende borger der er blevet snydt og bedraget af den kolde og kyniske virksomhed.

Sådan er det narrative setup, virksomheden skal forsøge at kommunikere sig ud af. Det kan være ganske vanskeligt. Specielt fordi der ikke er tale om en almindelig kommunikations-situation. Der er derimod tale om en forvredet rettergang. Vi befinder os i en retssal, hvor talsmanden er forsvareren. Heroverfor står en sammensmeltet og ensidig anklager, dommer og jury; nemlig intervieweren. Intervieweren fører vidner og anklager. Forsvareren har ikke de samme rettigheder. Han kan blot forsøge at parere anklagerne efter bedste evne. I det følgende skal jeg vise, hvordan det kan se ud.

De fire skridt før slagtningen

Der viser sig at være fem overordnede skridt i forbrugerprogrammerne. Først får vi præsenteret sagen, så får vi den personlige historie, så bliver historien underbygget og lovgivningen præsenteret. Endelig bliver talsmanden til sidst interviewet og afkrævet en forklaring. Lad mig med udgangspunkt i en enkelt case vise, hvordan disse fire første skridt udfoldes. Bagefter kigger jeg nærmere på, hvordan talsmanden håndterer interview-situationen.

Sager handler om Elgiganten og er fra programmet Basta, der blev sendt 2. februar 2010. Se mere her.

1. Vi får præsenteret sagen

Elgiganten sælger brugte varer som nye. De brugte varer, der bliver taget retur, sælges bagefter til fuld pris uden at oplyse om, at de var brugte.

2. Vi får den personlige historie fra kunden

To forskellige personer fortæller om dårlige oplevelser med produkter. Begge kunder havde købt varer, de troede var nye. I begge tilfælde viste det sig, at produkterne var brugt og i det ene tilfælde oven i købet defekt.

3. Vi får underbygget historien

Elgiganten bliver underlagt et eksperiment. I seks forskellige butikker køber Basta seks forskellige blendere, som alle bruges. Dagen efter afleveres de seks, nu mærkede, blendere i samme butik, som de er købt. Dagen efter igen kan Basta købe fire af de seks brugte blendere til fuld pris.

4. Vi får præsenteret lovgivningen

I sagen med Elgiganten viser det sig, at det ikke er ulovligt at sælge brugte varer. Men Basta får alligevel gjort det klart, hvordan det er moralsk svindel ikke at gøre opmærksom på, at det er brugte varer.

De to utilfredse Elgiganten-kunder

5. Tid til tænderskæren

Det femte skridt er interviewet med talsmanden. At være havnet i et forbrugerprogram er under alle omstændigheder en belastende situation for virksomheden. Men dog en situation, der kan håndteres på meget forskellige måder: med anstændigheden i behold eller med fiasko. Alt efter hvad talsmanden får sig rodet ud i. Som vi skal se i det følgende, går det mindre godt for servicechef i Elgiganten, Jakob Reland. Han gør medarbejderne til syndebukke og går selv fri.

a. Talsmanden beklager, og proklamerer at der skal rettes op

"I de konkrete tilfælde har vi begået nogle soleklare fejl, og det er ikke i orden."

b. Talsmanden afkræves svar på, hvordan det kunne ske

"Jamen der har vi ikke været dygtige nok i de pågældende varehuse, og vi har også taget konsekvensen. Vi har bedt vores varehuschef om at gennemgå reglerne endnu en gang med vores medarbejdere på laget. Vi vil simpelthen ikke have det her sker."

c. Talsmanden forklarer, hvilke initiativer der skal sættes i værk

"Jamen det vi gør, det er, at vi gennemgår reglerne med vores medarbejdere. Og samtidig er vi også i gang med at indføre en bedre mærkning."

d. Talsmanden forklarer endnu engang, hvordan det kunne ske

"Jamen jeg kan sige, at det må være menneskelige fejl, der ligger bag her. Og det er ikke okay. Jeg ville da heller ikke selv være tilfreds. Og det tror jeg ikke nogen ville være. Men vi gennemgår reglerne med vores medarbejdere igen… Vi har en klar politik på returvarer. Og vi mente selv, at de var klare nok. Det viser du tydeligt, at det har de ikke været. Og det strammer vi op på nu."

Talsmanden prøver at forsvare sig efter bedste evne

Fejl eller forsæt

Det står efterfølgende klart, at Elgiganten mener, der er tale om menneskelige fejl. Men hvordan kan man tale om menneskelige fejl, når problemet findes i (mindst) fire ud af seks butikker, og oven i købet også bekræftes ved et opkald til Kundeservice? Med så stor fejlkvotient ligner det ikke menneskelige fejl, der er karakteriseret ved at være enestående og ikke-repræsentative. Derimod ligner det systematiske fejl på tværs af koncernen - måske begået med forsæt?

Ekstern kommunikation = intern kommunikation

At Elgiganten offentligt tørrer skandalen af på medarbejderne er en opvisning i elendig intern kommunikation. I den moderne medietidsalder er skellet mellem, hvad der foregår inde i og uden for virksomheden, brudt ned. Alle interne handlinger kan på et øjeblik blive til eksterne budskaber. Og alt hvad der bliver udtalt i pressen kan medarbejderne høre og se hjemme i stuerne. Der er ingen nævneværdig kommunikativ forskel.

At skyde skylden på medarbejderne offentligt svarer ganske enkelt til at anklage dem for inkompetence over hele linjen. Hvilken medarbejder kan efterfølgende have tillid til sin ledelse og udvise engagement i arbejdslivet?

Sådan overlever du Basta og Kontant

Hvis man vil overleve forbrugerprogrammerne, kan man med fordel tage det fulde ledelsesmæssige ansvar for ulykkerne. At skyde skylden på medarbejderne er aldrig en god idé. Derudover er der en række andre gode råd.

1. Stay on message

Interviewet handler grundlæggende om, hvad du har at sige til dit forsvar. Her er det vigtigt, at du ikke roder dig ud i alle mulige forskellige forklaringer. Lige meget hvad intervieweren spørg dig om, skal du holde fast i et enkelt budskab (stay on message).

2. Smil, du er på

At fremføre sit budskab overbevisende vil sige at tale pænt og have et positivt kropssprog. Vær ikke vred. Lad dig ikke rive med af en diskussion. Smil til intervieweren, lige meget hvor kritisk han/hun er.

3. Øv dig

For at du kan fremstå med ro og sikkerhed i situationen, er det nødvendigt, at du inden interviewet har øvet dig. Skriv en Q&A over værst tænkelige spørgsmål, intervieweren kan finde på at stille, og øv dig i, hvordan du vil besvare dem. Forstå samtidig at interviewsituationen også er en kamp på ord. Du må ikke lade negativt ladede ord blive klistret på din virksomhed, hvis du kan undgå det. Reframe diskursen i din egen interesse.

4. Vid hvad de har på dig

Gør det klart, at du kun stiller op, hvis du har mulighed for at se alle materialer og data inden interviewet. Forudsætningen for at du vil stille op, er, at der ikke pludselig bliver trukket en kanin op af hatten. Du må kende sagens akter på forhånd. Kræv også, at du vil se det endeligt redigerede program igennem, før det bringes. Det er det mindste, du kan forlange i en ellers skævvredet rettergang.

5. Undgå at blive klippet

Tidligere blev konfrontationsinterviewene optaget live. I dag bliver de båndet i forvejen. Du kan nå at sige en masse i løbet af interviewet. Men du ved ikke, hvordan interviewet efterfølgende bliver klippet sammen. Det er derfor vigtigt, at du taler i lange sammenhængende sætninger, der ikke kan klippes i stykker. Lad dig heller ikke blive revet rundt i sagens kringelkroge i længere tid. Aftal på forhånd, hvor lang tid interviewet må vare. Maksimalt 20 minutter.

6. Gå i studiet

Hvis du kan vælge mellem at blive "forhørt" på dit kontor eller i tv-studiet, så tag det sidste. Ved at troppe op på modstanderens område viser du en passende ydmyghed, en forhåndstilkendegivelse af, at du er brødebetynget over de påviste fejl. Modsat kan et chefskrivebord virke som en aggressiv barriere og ubevidst afvisning af anklagerne.

7. Forhold dig til alle interessenter

Når du står i interviewsituationen, skal du tænke på, at alle interessenter hører dig. Du kommer ufiltreret ud i folks stuer. Både til aktionæren, bestyrelsen, mellemlederne og manden på gulvet. Her gælder det om at vise hoved, hjerte og hænder.

Hoved, fordi du skal forholde dig nøgternt til fakta og anklager og møde dem på det niveau, hvor de hører hjemme. Du skal sige undskyld, hvis der er noget at undskylde for, men ikke tage en puddel (lægge sig underdanigt som en puddelhund), hvis der ikke er noget at komme efter. Forstå, at du er i retten, og brug den sunde fornuft.

Hjerte, fordi du skal huske, at medarbejderne er mennesker der har brug for anerkendelse og opbakning. De har ikke brug for at blive nedvurderet og gjort til syndebukke. Samtidig skal du også vise hjerte over for de kunder, der har haft dårlige oplevelser, og den ledelse, der gør, hvad den kan. Vis hjerte ved at forstå alle interessenter. Mudderkastning er no go.

Hænder, fordi det gælder om at vise handlekraft. Er anklagerne berettigede, skal der rettes op på problemerne. Det skal være meget konkret. Hav forberedt hvilke initiativer I vil sætte i værk for at sikre, fejlen ikke sker igen.

Trøst

Og husk så på, at selvom det måske er slemt i situationen, så bliver virksomheder hængt ud. Hver dag. I den store mængde af ulykkelige historier glemmes din virksomhed hurtigt. Så længe jeres virksomhed ikke bliver hængt jævnligt ud, er udfaldet af rettergangen ofte hurtigt glemt.