Kære Gregers

 

Du tillader dig at anmelde scenekunsten i Danmark i dit eget private regi, men du tillader ikke, at man kommenterer på dine anmeldelser. Det mener vi ikke er retfærdigt, da din seneste anmeldelse af teaterstykket "DEN HVIDE MAND - En kompliceret kærlighedserklæring" på Teater Grob er et særdeles fattigt og indskrænket syn på Danmarks første "farvede" politiske teaterforestilling og på stykkets skabere i særdeleshed. Så kære Gregers nu får du vores genmæle på kommunikationsforum.dk som til din oplysning har flere hits dagligt end din egen hjemmeside. Der er svar fra 4 ud af 5 skuespillere på produktionen. Og du gav os jo også 4 stjerner, så det er jo en kær lille pendant til din anmeldelse her. Svarene er skrevet uafhængigt af hinanden, så der kan måske forekomme en enkelt gentagelse eller to:

 

Kære Gregers,

Det var med stor interesse at, jeg i dag læste din anmeldelse af forestillingen 'Den Hvide mand', som jeg pt. medvirker i. 
Jeg blev dog temmelig overrasket over at blive betegnet som 'indvandrerskuespiller' i din overskrift og længere nede i artiklen blive beskrevet som havende 'indvandrerbaggrund'.

Indvandret? Hmmm, - hvorfra??
Ordet indvandrer indikerer vel i de flestes optik, at man er ankommet hertil landet fra et andet sted?
Undertegnede er født på Rigshospitalet i 1971 af en pæredansk mor, som hedder Mai-Britt! 
Min far var fra Syrien, men mine forældre blev skilt, da jeg var ca. ét år, hvorefter min far forlod landet. Jeg har derfor aldrig kendt ham.
Roger Matthisen er født og opvokset i Århus. Han har ligeledes en dansk mor, - hans far er fra Ghana - og herfra minder hans historie meget om min egen.

Hassan Preissler er født på Charlottenlund fødeklinik af en dansk mor og Pakistansk far.

På en måde er det jo paradoksalt, at en så dygtig og rutineret journalist som du tyer til den slags banale beskrivelser af fem meget forskellige skuespillere, som medvirker i samme forestilling.
Gad vide, om du også ville skrive 'indvandrerskuespiller' om f.eks. David Dencik - som jo faktisk er født og har boet meget af sit liv i Sverige, eller hvad med Jakob Cedergren - ligeledes født i Sverige, eller Baard Ove - som jo er nordmand....?! 

Men det er måske i virkeligheden ens hudfarve, der indikerer hvor meget - eller hvor lidt - 'indvandrer' man egentlig er? Derudover har jeg meget svært ved at forstå sætningen: 'og de fem skuespillere, der er på scenen, har alle indvandrerbaggrund, men er professionelt integreret i det danske teatermiljø, ikke mindst qua deres uddannelse.' Er der et modsætningsforhold i at have indvandrerbaggrund og være professionel? Hvad mener du egentlig her?

Ja, du må undskylde min lidt sarkastiske tone, men jeg må indrømme, at det kan undre mig, at du spenderer halvanden time i teatret, med denne forestilling og dette tema - og så alligevel falder tilbage i de samme stereotype forenklinger, når du så skal skrive din anmeldelse?

Når du betegner mig som 'indvandrerskuespiller' reducerer du mig som kunstner ved at placere 'indvandrer' først og 'skuespiller' sidst! Samtidig negligerer du min danskhed, ved at antyde, at jeg ikke har min oprindelse i dette land, - men derimod en baggrund fra et 'fremmed' sted, som IKKE er Danmark!

 

Kære Gregers, - kan du ikke forstå, hvor ødelæggende og provokerende det sprogbrug er for os som kunstnere og ikke mindst som mennesker?
Det kræver faktisk ikke så vanvittigt mange midler i disse internettider at google sig frem til de rette facts omkring de medvirkende i en given forestilling. 
Jeg håber meget, at du vil benytte dig af det en anden gang!

Venlig hilsen
Peter Khouri - Skuespiller i DEN HVIDE MAND

 

Kære Gregers

Når man er født og opvokset i Danmark og stadig bliver betegnet som indvandrer kan dette skel udelukkende blive lavet på hudfarven og intet andet. Det er så eklatant fordomsfuldt og uoplyst at du selv med dine 79 år ikke kan afskrive disse nedsættende og usaglige udtalelser udelukkende på din alder. Du har alene med din ensporede overskrift valideret hele fundamentet for stykket. Som forøvrigt er mesterfuldt nedfældet af en begavet dramatiker og ikke opstået i et "indigneret udbrud fra en gruppe invandrerskuespillere." Jeg citerer fra din anmeldelse: en skuespiller der går løs på mig korporligt i teatret, er en fremmed, jeg har vanskeligt at håndtere. Du har ikke på noget tidspunkt i de mere end 300 anmeldelser du har liggende på din hjemmeside omtalt en skuespiller som værende en fremmed. Men pludselig er det nu nødvendigt at begive sig ind i denne diskurs, der desværre har stærke fremmedfjendske undertoner. Som teateranmelder må du have set lidt af hvert. Desværre virker det faktisk som om du både lukkede øjne og øre for denne teaterforestillings budskaber. Nuvel, jeg håber ikke du har mistet alt modet til at bevæge sig ud på Nørrebro igen.

- Roger Matthisen, skuespiller i DEN HVIDE MAND.

 

Kære Gregers Dirckinck-Holmfeld,

"’Den Hvide Mand’ er et tankevækkende, indigneret udbrud fra en gruppe indvandrer-skuespillere på Teater Grob," skriver du i din anmeldelse af vores stykke. Og her sidder jeg så dagen efter ved mit indvandrerbord, i min indvandrerlejlighed på Frederiksberg og lader mine indvandrerhænder slå i tastaturet på min indvandrercomputer for at skrive til dig.
I dagene efter premieren på Den Hvide Mand, var jeg præget af tvivl. Er tiden løbet fra os? Er emnet relevant? Er stykket nødvendigt? "Tvivlen er skabelskraftens onde søster", siger jeg til mig selv for at berolige nerverne, indtil din anmeldelse i går aftes nåede mig på min iPhone og på et splitsekund fratog mig al min tvivl. Du viser mig med dine ord, at vi har ramt plet, direkte ind i solar-plexus, op i hvepsereden, ned i termitboet. Men nu ved jeg ikke, om jeg skal græde eller grine. Skal jeg grine, fordi jeg fik ret? Fordi du er legemliggørelsen af Den Hvide Mand, trådt ud af vores lærred, ud i den virkelige Verden; fordi du i din anmeldelse ordret gentager Den Hvide Mands dramatiserede forsvarstale, når vi lader ham forholde sig til vores henvendelser; fordi du i dine ord afdækker Den Hvide Mands forargelse over vores anklageskrift? Eller skal jeg græde, fordi jeg ikke tog fejl? Fordi du i den grad lever op til mine fordomme og forestillinger om Den Hvide Mand, og at du er lige så svær at trænge ind til og få i tale, som jeg havde frygtet? Teaterlederen Hassan griner over den præcision, hvormed han er tilgået emnet. Danskeren Hassan græder over, at han ikke tog godt og grundigt fejl - at han ikke er håbløst forældet, irrelevant og unødvendig. Så kære Gregers, smil og tårer til dig fra mig.

- Hassan Preisler. Skuespiller i DEN HVIDE MAND