K forum er det sted, jeg finder korte og præcise beskrivelser, der går direkte til sagen; hvad enten det er det bedste, det ukendte, det kommende eller det, der må bringes ud af sin pine og aflives på stedet. Som projektleder og konsulent har jeg brug for at komme let til stoffet, så derfor den langvarige affære med netop denne kilde.
Mine interesser rejser hid og did i slipstrømmen af det, jeg har brug for i mit arbejdsliv, der til forveksling ligner liv. Min appetit er stor. Der ryger mange fagbøger gennem møllen, mange artikler og meget stof fra nettet generelt.
At skrive driver mig til vanvid og fryd. At læse er altomfattende.
Ikke så meget mere at sige om mig. Kforum og resten af verden, det er altid bedst at mødes ansigt til ansigt.